MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 216: Opdateret, endelig rapport "Vandmiljø og Natur 2013", der er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE/AU) i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naturstyrelsen, fra miljøministeren

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 216
Offentligt

Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2013

Statusrapporten for grundvandsovervågningen (GRUMO), dækkende perioden 1989-2013, er nu tilgængelig

på nettet på GEUS hjemmeside. Rapporten, der er udarbejdet af GEUS, er en del af det nationale overvåg-

ningsprogram for vandmiljø og natur

–

NOVANA. Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø

har fundet sted siden 1989 med

systematisk dataindsamling og rapportering.

Nitrat

Udviklingstendensen i nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er en vigtig indikator i vurde-

ringen af effekten af Vandmiljøplanen fra 1987 og de efterfølgende vand- og miljøplaner. Generelt

kan der dokumenteres en effekt af de gennemførte reguleringer af landbruget. I det yngste grund-

vand (0-15 år) er der en større andel med signifikant faldende nitratindhold sammenlignet med det

ældre grundvand (25-50 år). Denne observation er i overensstemmelse med udviklingen i kvælstof-

overskuddet i dansk landbrug, og målinger af nitratudvaskningen og nitrattransporten i vandløb i

andre dele af det nationale overvågningsprogram. I mere end halvdelen af det yngste vand kunne

der dog ikke påvises en faldende tendens for nitrat ved den statistiske analyse.

I overvågningsboringer i GRUMO er der fundet overskridelser af kvalitetskravet (grænseværdien)

for nitrat i drikke-og grundvand i hele landet uden tydelig regional tendens til gruppering. De høje-

ste nitratkoncentrationer i grundvandet i vandværksboringer optræder i Nordjylland, Thy, Himmer-

land og på Djursland (2008-2013), hvor mægtigheden af de nitratholdige lag er størst. Grundvandet

i vandværksboringer har kun i få tilfælde et nitratindhold over kvalitetskravet for drikkevand.

Det konkluderes, at det overordnet set går den rigtige vej med hensyn til at nedbringe nitratindhol-

det i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger, herunder også i det helt

unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden. Dette blev uddybet og diskuteret

indgående i forrige års rapport.

Pesticider i grundvandsovervågningen

I 2013 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticider i 37 % af indtagene, mens kvalitets-

kravet (grænseværdien) på 0,1 µg/l var overskredet i 10 % af indtagene. Særligt de øvre grund-

vandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindhol-

det i det mere dybtliggende og ældre grundvand er mindre.

I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider

med koncentrationer over kvalitetskravet. Parallelt hermed ses en stigende hyppighed af indtag med

pesticider i koncentrationer under kvalitetskravet i de øverste 50 m u.t. Dette peger på, at den gen-

nemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste grundvand.

Samtidig har der de senere år været en stigende andel af indtag med pesticider over kvalitetskravet i

det dybereliggende og ældre grundvand. Dette skyldes, at en puls af pesticider bevæger sig ned

gennem grundvandslagene på grund af en langsom nedbrydning i grundvandet af pesticider og ikke

mindst de i dag forbudte pesticider. Det er således ”fortidens synder”, der i den dybere del af

grundvandet giver anledning til en forringet grundvandskvalitet.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 216: Opdateret, endelig rapport "Vandmiljø og Natur 2013", der er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE/AU) i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naturstyrelsen, fra miljøministeren

Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne

sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsnin-

ger på anvendelsen af hensyn til beskyttelsen af grundvandet. I analyseprogrammet for GRUMO

indgår i alt 31 stoffer, hvoraf de 21 stoffer stammer fra forbudte pesticider, mens fem er fra regule-

rede og fem er fra tilladte. I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6 % af indtagene (0,2 %

≥

0,1 µg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 4,5 % (1,9 %

≥

0,1 µg/l) og forbudte stoffer i 34 %

(8,8 %

≥

0,1 µg/l). Pesticidanalyserne fra de sidste syv år viser, at ca. 80 % af fundene udgøres af

forbudte stoffer.

En screening i 49 indtag for et svampemiddel til kartoffelplanter, metalaxyl-M og dets to nedbryd-

ningsprodukter, blev gennemført i efteråret 2013, og dette resulterede i fund under kvalitetskravet i

ét indtag i et område med kartoffeldyrkning, mens de tre stoffer ikke blev påvist i nogen af de øvri-

ge områder, hvor der formodentlig ikke har været dyrket kartofler. Resultaterne herfra betyder, at

stoffet fremover vil indgå i boringskontrollen i kartoffeldyrkningsområder (MIM, 2014a).

Pesticider i grundvandet i vandværksboringer

Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste 5-10 år

stabiliseret på 25 %. I 2013 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 25 % af de undersøgte

vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l var overskredet i 3,5 % af boringerne. Ned-

brydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 19 % af de undersøgte

vandværksboringer i 2013.

I hele overvågningsperioden for pesticider og nedbrydningsprodukter fra 1992 til 2013 er der blevet

analyseret for 171 forskellige stoffer i vandværksboringerne. Det store antal af forskellige stoffer

skyldes, at flere vandværkerne af egen drift har ønsket at undersøge grundvandet for så mange stof-

fer som teknisk muligt. Ud af de 171 stoffer blev 51 stoffer påvist, hvoraf 35 i dag er forbudte, 13

regulerede og tre godkendte. Fordelingen på godkendte, regulerede og forbudte pesticider, i forhold

til antallet af analyser for hvert stof, viser forbudte pesticider forekommer i 24 % (5 %

≥

0,1 µg/l),

mens de regulerede stoffer i 7 % (1 %

≥

0,1 µg/l), og godkendte stoffer forekommer i 0,6 % (0,1 %

≥

0,1 µg/l).

Uorganiske sporstoffer

En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over kvalitetskrave-

ne. En del af grundvandets indhold af disse stoffer er naturligt forekommende, mens det i andre

tilfælde skyldes påvirkning fra samfundsmæssige aktiviteter.

Resultaterne fra 2013 af grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer viser i overensstemmelse

med tidligere års overvågning, at der er mange boringer, hvor indholdet af sporstoffer i grundvandet

overstiger drikkevandskvalitetskravene (grænseværdierne). Dette gælder især for arsen og nikkel

men også for aluminium og bor. I områder, hvor grundvandet har - ofte naturligt - høje indhold af

disse stoffer, kan en simpel vandbehandling på vandværkerne og/eller fokus på indvindingsstrategi-

en understøtte levering af drikkevand, der overholder kvalitetskraverne. Stofferne optræder derfor

ikke i drikkevandet i samme omfang som i grundvandet.

Vandindvinding

Den samlede oppumpede vandmængde i Danmark (uden markvanding) er på knap 500 mio. m

/år,

og fra 2006 og frem har den været stabil eller svagt faldende.

Indvinding af grundvand til erhvervsvanding (markvanding, gartneri og dambrug) varierer markant

fra år til år som følge af variationer i nedbørsmønsteret. I 2011 nåede denne del af indvindingen

over 300 mio. m

, hvilket svarer til over 40 % af den samlede grundvandsindvinding i Danmark,

mens den for 2012 blot var på 166 mio. m

. Vandforbruget for virksomheder med egen indvinding

er relativ konstant og har de seneste fire år ligget på mellem 42 og 44 mio. m

om året, dog med et

svagt fald siden 2012.

Den samlede indvinding af overfladevand i Danmark ligger på blot ca. 10 mio. m

/år. Overflade-

vand anvendes ikke til drikkevand i Danmark men bliver overvejende anvendt til erhvervsformål,

grusvask indenfor råstofindustrien og til vanding.

Udbygning af stationsnet

Et vigtigt indsatsområde for grundvandsovervågningen i denne programperiode er at justere og ud-

bygge stationsnettet for bedre at kunne understøtte vandområdeplanerne og implementeringen af

EU´s vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne skal bygge på overvågningsdata, der indsamles på

baggrund af et overvågningsnet, der udformes

således, at det giver ”et sammenhængende og omfat-

tende overblik over grundvandtes kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigte-

de, menneskeskabte

tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres”, jf.

EU’s

Vandrammedirektiv. Samtidig skal der overvåges hyppigere, hvis grundvandet er i risiko for

at være i ringe tilstand på grund af påvirkning fra menneskelige aktiviteter.

Status for udbygningen i 2013 er, at der nu indgår 157 nye indtag sammen med ca. 1.250 gamle

GRUMO-indtag, herunder 112 i Rabis Bæk området og 89 indtag i multifilterboringerne fordelt på

65 grundvandsovervågningsområder. Ikke alle indtag overvåges hvert år.

Parallelt med udbygningen af stationsnettet til den kemiske overvågning udbygges også stationsnet-

tet til Det Nationale Pejleprogram, der nu omfatter i alt 151 indtag.

Læs sammenfatning og hele rapporten: Grundvand. Tilstand og udvikling 1989-2013:

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/index.htm

Kontakt:

Lærke Thorling, GEUS

Tlf: 20 55 52 60

E-mail: [email protected]