Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 203
Offentligt
1507301_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00723
Den 13. marts 2015
./.
I forlængelse af ekspertmøde den 15. januar 2015 om grundvand fremsendes
hermed til udvalgets orientering notits fra Naturstyrelsen om vandramme-
direktivets definition af grundvand.
Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt definitionen af grundvand skal forstås således,
at grundvand omfatter vand i én bestemt mættet zone under jordoverfladen eller
vand i alle mættede zoner, der måtte forekomme. Som nævnt på ekspertmødet har
Naturstyrelsen lagt til grund, at grundvand omfatter vand i alle mættede zoner
under jordoverfladen. Som også nævnt på mødet har styrelsen bedt EU-
Kommissionen om en vurdering, som nu foreligger: Kommissionen er enig i
styrelsens forståelse af definitionen.
Spørgsmålet udspringer af, at der indtil for nylig har været uoverensstemmelse
mellem den engelsksprogede version og den dansksprogede version af
vandrammedirektivets definition af grundvand. Den dansksprogede version blev
den 23. januar 2015 berigtiget efter Miljøministeriets henvendelse til Rådet,
således at de to sprogversioner nu stemmer overens.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet•Børsgade 4•1215•København K
Tlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•[email protected]•www.mim.dk