Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 2
Offentligt
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø.
Rungsted Kyst, 06.10.2014.
Vedr. udkast til lovforslag om” hjælpemuligheder til betrængte husejere”.
Idet jeg henviser til min skrivelse af 5/7 d.a. til Miljøministeren, der findes som bilag MIU alm.del 454 og
Naturstyrelsens svar af 11/9 d.a. MIU alm. del 490 har jeg følgende yderligere bemærkninger:
Overfor min påstand om at Miljøbeskyttelses lovens § 30 er i strid med Grundlovens § 73, har ministeriet
anført, at selvom vi er enige om, at en husejer i forbindelse med godkendelse af et husbyggeri ved
udstedelse af bygningsattest har både en pligt og en ret til at aflede husets spildevand, så består retten til
afledning ikke alene til den på attestens udstedelse gældende kloakeringsform, men må finde sig i, hvis
Kommunen på et senere tidspunkt vil etablere en anden form for afledning, såsom en separat kloak til
aftagelse af tagregnvand.
I betragtning af at der i dag findes huse, hvor bygningsattesterne er mange år gamle og hvor man på
udstedelsestidspunkterne ikke kendte til separat kloakering, virker ministeriets argument som opfundet til
at bestride det faktum, at bygningsattesten som en begunstigende forvaltningsret, har givet ejeren en ret til
at tage huset i brug, således som lovgivningen er på udstedelsesdatoen, uden at kommunen eller lovgiver
på et senere tidspunkt for eksempel kunne finde på at kræve skorstenen eller husets konstruktion ændret,
herunder husets kloakeringssystem. Et krav om ændret kloaksystem til beløb, der kan løbe op i ca. kr.
300.000 er et så stort indgreb i ejendomsretten, at ejeren ifølge § 73 kun skal tåle et sådant krav, hvis
betingelserne i § 73 er opfyldt, herunder kravet om fuld erstatning.
Hvis ministeriets fortolkning skulle være rigtig, kan Kommunen f.eks. om et par år finde på, at man ikke
længere vil have kloakseparation, men i stedet foretrækker, at husejeren skal etablere et
fordampningsapparat på taget til mange tusinde kroner.
Ministeriet henviser i sit svar endvidere til, at domstolene har idømt bøder, til husejere som ikke har
efterkommet givne påbud, men indrømmer dog, at der ikke ministeriet bekendt har været procederet på
spørgsmålet om § 30`s eventuelle strid imod GRl. §73.
Så vidt jeg har kunnet konstatere, har ingen hverken før loven blev vedtaget eller senere set den nu nævnte
problemstilling, hvorfor den nævnte retspraksis er værdiløs.
Til slut har man nævnt muligheden for, at § 30 skulle være en form for erstatningsfri regulering, men dette
er heller ikke holdbart, da det ikke fremgår af motiverne ved lovens tilblivelse, ligesom det ville stride mod
princippet om ligestilling og mod proportionalitetsprincippet.
Bortset fra at det til høring fremsatte forslag er baseret på en grundlovsstridig bestemmelse, strider det
også mod en demokratisk og solidarisk løsning af et samfundsmæssigt problem, der er opstået, fordi
kommunernes ca. 70 til 80 år gamle kloakker ikke er blevet vedligeholdt og udskiftet gennem årene, hvor
de af husejerne betalte kloakafgifter ikke er brugt til dette formål, men er gået i kommunekasserne til