Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 199
Offentligt
1506475_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0002.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0003.png
FORNUFT
ELLER
FRACKING
En opsamlende rapport om erfaringerne
med skifergas fra udlandet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0004.png
Fornuft eller Fracking
Farlig fracking i Pennsylvania
Fracking efter skifergas har taget fart her USA’s delstat Pennsylvania, og det
samme har kritikken. Der har været – og er – store problemer med lækager fra
skiferboringerne. Undersøgelser har vist, at tæt på hver tiende boring i de norøstlige
kommuner har lækket i perioden 2000-2012. Det giver risiko for livsfarlige
eksplosioner, frigivelse af metangas og kemikalier i grundvandet.
© Les Stone / Greenpeace
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning /
06
Store mængder giftige kemikalier /
11
Fracking-kemi gør folk syge /
15
Manglende kontrol med
fracking-kemi i Danmark /
19
Drikkevand med ild i /
22
Skiferboringer bliver utætte /
26
Der er noget i luften … /
29
Fracking skaber radioaktivt affald /
32
Vi har ikke brug for skifergas /
36
Skifergas kan koste skatteyderne /
38
Konklusion /
41
Indholdsfortegnelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0006.png
INDLEDNING
Kræftfremkaldende kemikalier, forurenet
grundvand, tung industri i baghaven og øget
global opvarmning. Skifergasindustrien er på
vej til Danmark, og vi har i denne rapport
samlet erfaringerne fra udlandet.
Fornuft eller Fracking
Don’t be fracking crazy
Kritikken af skifergasudvinding breder sig i videnskaben og faglige kredse, og
den folkelige modstand vokser også. Her er amerikanere mødt frem ved Capitol
Hill for at vise deres bekymringer og protestere over konsekvenserne af fracking.
Delstaten New York har siden taget konsekvensen og forbød i 2014 fracking.
© Mitchell Wenkus / Greenpeace
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0007.png
Den franske energigigant Total planlægger at påbegynde sin
første efterforskningsboring efter skifergas i Dybvad, Nordjyl-
land i foråret 2015. Herefter håber selskabet på at få tilladelse
til at indvinde skifergas.
For at få gassen op af jorden skal Total bruge en teknik, der
hedder hydraulisk frakturering eller bare fracking. Fracking
går ud på – under højt tryk – at pumpe enorme mængder
vand, sand og kemikalier tre til fire kilometer ned i under-
grunden igennem grundvandslaget. Formålet er at få de
såkaldte skiferlag til at sprække, så gassen, der er fanget
i skiferen, frigøres. Indenfor de seneste ti år har fracking
skabt et veritabelt ‘skifergas-boom’ i USA. Men efterhånden
som de hundredtusindvis af boringer gennemhuller marker,
naturreservater og almindelige menneskers baghaver, bliver
de enorme menneskelige og miljømæssige omkostninger
tydeligere dag for dag. På trods af skifergasindustriens for-
søg på at hemmeligholde eller fordreje information
1
vokser
dokumentationen for de skadelige effekter af skifergasud-
vinding og fracking støt.
Dokumentationen kommer fra videnskabelige og medicinske
studier, rapporter fra regeringer og industrien samt journa-
listiske undersøgelser.
2
I takt med at bevisbyrden vokser,
begynder industriens myte om ‘sikker fracking’ at smuldre.
Derfor er fracking blevet helt eller midlertidigt forbudt i en
række lande, delstater og kommuner, blandt andet i Tyskland,
Irland, Bulgarien, Tjekkiet, Luxembourg, Sydafrika, New York,
Florida, Skotland og i Frankrig, Totals eget hjemland.
3
Da
delstaten New Yorks guvernør besluttede at forbyde fracking
i december 2014, brugte han det retoriske spørgsmål: “Ville
jeg lade min familie vokse op i et område med fracking?” Læs
rapporten og få forklaringen på, hvorfor hans svar var nej.
Nu er tiden kommet til, at det er Danmark, der skal sige nej.
Danmark, et grønt foregangsland med en prisværdig mål-
sætning om at udfase klimaskadelige fossile brændsler og
omstille energiforsyningen til 100% vedvarende energi inden
2050. Danmark, et fornuftigt land, der ikke spiller hasard med
klimaet og befolkningens sikkerhed og sundhed. Eller hvad?
Det kan lyde mærkværdigt, at en dansk regering skulle have
givet licens til at bane vej for aktiviteter, der mistænkes for at
være alvorligt sundheds-, natur- og klimaskadelige. En del
af forklaringen er tilsyneladende, at den tidligere regering og
Folketinget ikke vidste, hvad de gav tilladelse til.
Da den daværende energiminister, Lykke Friis (V), i juni 2010
gav to licenser til efterforskning og udvinding af ‘kulbrinter’
i Nordjylland og Nordsjælland til Total E&P Danmark
4
samt
det danske statsejede olie- og gasselskab, Nordsøfonden,
blev Folketingets Energiudvalg ikke informeret om, at der var
tale om skifergas. Licenserne blev godkendt uden videre be-
mærkninger,
5
og der gik hele to år, før politikerne begyndte at
interessere sig for, hvad ‘kulbrintelicenserne’ faktisk indebæ-
rer. Det skete, da Steen Gade (SF) og daværende klima- og
energiminister Martin Lidegaard (R) indkaldte til en teknisk
høring i Folketinget om skifergas i marts 2012.
Høringen fik politikerne til at vågne op og pudse brillerne,
og flere begyndte at stille spørgsmål til de problemer, der
er observeret i forbindelse med udvinding af skifergas ved
hjælp af fracking i USA. I første omgang var resultatet, at
Martin Lidegaard satte en stopper for nye skifergaslicenser.
Det afholder dog – indtil videre – ikke Total fra at iværksætte
den første efterforskningsboring ved Dybvad i Vendsyssel i
første halvdel af 2015.
Hvis Total får den endelige tilladelse til at hente skifergas op
af undergrunden, kan danskerne på sigt forvente hundred- til
tusindvis af skifergasboringer spredt ud over først det nord-
jyske og dernæst det nordsjællandske landskab.
6
De men-
neskelige og miljømæssige konsekvenser kan blive enorme.
HVAD ER SKIFERGAS
Skifergas er naturgas, og som andre former for naturgas
består skifergas primært af metan. Skifergassen er fanget i
bittesmå porer i visse typer af ‘skiferlag,’ der er dannet på
havbunden for mange millioner af år siden. I Danmark be-
står lagene af alunskifer, der ligger i knapt fire tusind meters
dybde. Skifergas er et fossilt brændsel, præcis som olie og
kul, og udleder CO2, når den forbrændes.
7
Indledning
Franske Total har licens til
12% af Danmarks areal
Total har sammen med det statsejede
Nordsøfonden licens til skifergas-efterforskning
i store dele af Nordjylland og Nordsjælland,
svarende til 12% af Danmarks areal.
Ifølge eksperter fra de amerikanske geologiske
undersøgelser USGS, vil det kræve 9.122 boringer
at hente den danske skifergas op af undergrunden.
© Greenpeace
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0008.png
Hvad er fracking?
Fornuft eller Fracking
Metoden, der bruges til at udvinde skifergas, kaldes hydraulisk frakturering – eller ‘fracking.’
Fracking foregår ved, at der bores et hul lodret ned i jorden – igennem grundvandslagene
i nogle hundrede meters dybde – ned til og vandret ind i skiferlagene.
En blanding af vand (90%), sand (9%) og kemikalier (0,5-1%) kaldet frackingvæske pumpes
under højt tryk ind i det vandrette borehul i skiferlaget.
Trykket skaber en slags underjordisk eksplosion, der får skiferen til at sprække. Sandet
i frackingvæsken er med til at udvide sprækkerne og holde dem åbne, når trykket aftager,
9
så skifergassen kan sive ind i en rørledning og op imod overfladen.
I Danmark forventes skiferlagene at ligge i tre til fire kilometers dybde. I USA ligger
skifergassen normalt kun omkring halvt så dybt nede.
8
1
PR-firmaet, Hill & Knowlton (H&K), som den amerikanske olie- og gasindustri har hyret til at sælge ‘sikker fracking,’ var ansvarlig for at promovere ‘sikker tobak’ i
USA fra 1953-1968. H&K stod bl.a. bag udgivelsen af informationshæftet ‘Smoke Without Fear.’ Historien fortælles i Josh Fox’s dokumentarfilm, ‘The Sky is Pink’
(2012). Se den her:
https://www.youtube.com/watch?v=iXL1jpIBskI
Langt størstedelen af den viden, der findes på området, er meget ny; 73% af de videnskabelige studier er fra 2013 og 2014. I 2014 alene blev der udgivet 154
videnskabelige studier af effekterne af fracking, og konklusionerne er stort set problematiske.
Kilde: CHPNY (2014)
Compendium of Scientific, Medical, and Media Findings Demonstrating Risks and Harms of Fracking (Unconventional Gas and Oil Extraction).
Concerned Health Professionals of New York. 2. udgave, december 2014.
http://concernedhealthny.org/wp-content/uploads/2014/07/CHPNY-Fracking-Compendium.pdf
En opdateret liste over forbud og moratorier kan findes på websitet ‘Keep Tap Water Safe’:
http://keeptapwatersafe.org/global-bans-on-fracking/
Licenserne blev først givet til Devon Energy, der senere overdrog dem til Total E&P.
Enhedslisten stemte imod.
Gautier, D L et al (2013)
Undiscovered Gas Resources in the Alum Shale, Denmark, 2013:
U.S. Geological Survey Fact Sheet 2013 (31. marts 2013).
http://pubs.usgs.gov/fs/2013/3103/
;
Ingeniøren (2013) Total: Kun ‘nogle få hundrede’ skifergasbrønde i Nordlylland. Ing.dk (5. dec. 2013)
http://ing.dk/artikel/total-kun-nogle-faa-hundrede-skifergasbroende-i-nordjylland-164808
Ved selve afbrændingen af naturgas udledes 40% mindre CO
2
end for kul, men produktionen af skifergas medfører også metan til atmosfæren, som kan gøre
skifergas klimamæssigt værre end kul.
De første forsøg med fracking blev udført af Stanolind Oil i slutningen af 1940’erne, men det var det amerikanske energiselskab Halliburton – i dag et af verdens
største energiselskaber – der patenterede teknikken under navnet ‘Hydrafrac’ i 1949. Metoden har dog ændret sig betydeligt over tid, og først i 1990’erne blev den
effektiv nok til, at man kunne begynde at udvinde naturgas istor skala ved hjælp af fracking.
IEA (2012) Golden rules of a golden age of gas. World Energy Outlook. Special Report on Unconventional Gas.
International Energy Agency,
pp. 143, Paris, France, 2012.
2
3
4
5
6
7
8
9
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0009.png
Konsekvenserne
ved fracking
LUFTFORURENING
TAB AF LANDAREAL
& BIODIVERSITET
OVERFLADE-
FORURENING
Indledning
RADIOAKTIVT AFFALD
TRAFIKALE GENER
FORBRUG AF
FERSKVAND
FORURENING AF
GRUNDVAND
Kilde:
Uafhængig forskningsrapport for EU-Kommissionens
Miljøagentur (2012) om potentielle miljømæssige og menneskelige
konsekvenser af fracking efter skifergas i EU m.fl.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0010.png
Fornuft eller Fracking
Vandforsyning til fracking
Forud for fracking skal der blandes store mængder vand og kemikalier, inden det pumpes
ned i jorden, her i delstaten Pennsylvania, der har lagt jord til 6.000 boringer.
© Les Stone / Greenpeace
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
STORE MÆNGDER GIFTIGE
KEMIKALIER
En typisk skifergasbrønd i Danmark vil bruge
mellem 10.000 og 20.000 kubikmeter vand
i løbet af de to til tre måneder, det tager
at sætte den op, bore, teste og færdiggøre
brønden, vurderer Total. Det svarer til 10 til
20 millioner liter vand – eller 4 til 8 olympiske
svømmebassiner. Kemikalieforbruget på 0,5-
1% af væsken svarer til 50.000 til 200.000
liter (50-70 tons) kemikalier per boring. I USA
er det gennemsnitlige kemikalieforbrug på
151.000 tusinde liter per boring.
10
12
Store mængder giftige kemikalier
10-40% af frackingvæsken returnerer til overfladen
15
med
dets indhold af kemikalier, tungmetaller, radioaktive stoffer
og svovlforbindelser.
Delstaten New York – samt store dele af Pennsylvania, West
Virginia og Ohio – ligger ovenpå den gigantiske skiferformati-
on, Marcellus Shale, som udgør en af USA’s største forekom-
ster af skifergas. I 2008 begyndte det ‘gas-boom,’ der har
gjort Marcellus til USA’s mest produktive skifergasfelt med
mere end 6.000 boringer. Men den intensive fracking-aktivitet
har haft store menneskelige omkostninger, og i foråret 2014
modtog New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, et opsigts-
vækkende brev. I brevet, der var underskrevet af mere end
250 lægelige organisationer og ansatte i sundhedssektoren
i delstaten New York, stod der blandt andet:
“Det samlede videnskabelige materiale – der nu omfatter
hundredvis af videnskabelige studier og hundredvis af rap-
porter og konkrete eksempler – viser, at en tilladelse til at
fracke i delstaten New York vil udgøre en betydelig trussel
imod luft og vand såvel som befolkningens helbred og sik-
kerhed i delstaten.”
16
Senere på året, i december 2014, udkom en længe ventet
rapport om de helbredsmæssige risici, der er forbundet med
skifergasudvinding og fracking.
17
Rapporten, der er udarbej-
det af sundhedsstyrelsen i delstaten New York konkluderer,
at fracking udgør en så stor sundhedsmæssig risiko for be-
folkningen (i dette tilfælde i staten New York), at teknikken
bør forbydes.
Et af de væsentligste problemer med fracking er, at mange af
de kemikalier, der anvendes i fracking-processen, er giftige for
mennesker. Blandt de farligste kemikalier, der rutinemæssigt
anvendes til fracking, er benzen; et kræftfremkaldende opløs-
ningsmiddel, der kan forårsage fødselsskader og leukæmi;
ethylhexyl, et ftalat, der er kræftfremkaldende og hæmmer
fertiliteten, og formaldehyd, der er kræftfremkaldende og
skadelig for luftvejene. Hertil kommer stoffer som bly, ben-
zylklorid, napthalen og diesel.
18
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0012.png
At skifergasindustrien har haft så stor succes med at udvikle
og anvende en teknik, der baserer sig på brugen af store
mængder skadelige kemikalier, skyldes i høj grad dele af
amerikansk lovgivning, der har forhindret offentlig indsigt i
og kontrol med anvendelsen af ‘fracking-kemikalier.’ Først
i 2011 fik de amerikanske myndigheder og offentligheden
for første gang et indblik i de kemikalier, der anvendes til
fracking. Det skete, da Komiteen for Energi og Handel under
Repræsentanternes Hus producerede rapporten “Kemikalier
i Hydraulisk Frakturering.”
19
Af rapporten fremgik det, at fra
2005 til 2009 havde 14 af de største olie- og gasselskaber
i USA sammenlagt anvendt mere end 2.500 forskellige ke-
mikalieblandinger indeholdende mere end 750 forskellige
kemikalier og andre komponenter.
20
650 af de anvendte
blandinger indeholdt ét eller flere kemikalier, der enten er
kendt for at være kræftfremkaldende, alvorligt sundhedsska-
delige eller luftforurenende, og 60 af blandingerne indeholdt
de notorisk farlige BTEX-kemikalier, der blandt andet kan
forårsage skade på centralnervesystemet hos mennesker.
21
I løbet af den femårige periode pumpede selskaberne næ-
sten 40 millioner liter skadelig frackingvæske ned i USA’s
undergrund.
22
Fornuft eller Fracking
10
12
Total (2015)
www.skifergas.dk
På Totals danske hjemmeside står der, at “for at udvinde naturgas fra skiferlagene er det nødvendigt at bruge tilsætningsstoffer for at reducere friktionen, forhindre
bakterievækst og forebygge korrosion i røret. Der anvendes kun enkelte tilsætningsstoffer, og de udgør under 1 procent af den samlede indsprøjtede volumen,
mens de øvrige 99 procent består af vand og sand.” Total (2015)
Miljømæssige udfordringer ved skifergas: Brug af kemikalier og beskyttelse af grundvandet.
http://www.skifergas.dk/teknisk-overblik/miljoemaessige-udfordringer.aspx
http://www.waterworld.com/articles/wwi/print/volume-27/issue-2/regional-spotlight-europe/shale-gas-fracking.html
CHPNY (2014)
Letter to Governor Cuomo and acting Health Commissioner Zucker.
Concerned Health Professionals of New York. New York City, New York (29.
Maj 2014).
http://concernedhealthny.org/letters-to-governor-cuomo/
Oversættelse: Greenpeace.
Hays, J & Shonkoff, S B C (2014) Toward
an understanding of the environmental and public health impacts of shale gas development: an analysis of the peer-
reviewed scientific literature, 2009-2014.
PSE Health Energy – Physicians Scientists & Engineers (December 2014).
http://psehealthyenergy.org/data/Database_Analysis_2015.1_.27_.pdf
CHPNY (2014)
Compendium of Scientific, Medical, and Media Findings Demonstrating Risks and Harms of Fracking (Unconventional Gas and Oil Extraction).
Concerned Health Professionals of New York. 2. udgave, december 2014.
http://concernedhealthny.org/wp-content/uploads/2014/07/CHPNY-Fracking-Compendium.pdf
Committee on Energy and Commerce (2011)
Chemicals used in Hydraulic Fracturing.
U.S. House of Representatives
Det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, EPA, har identificeret mere end 1.000 individuelle kemikalier, der anvendes i forbindelse med fracking.
Kilde: EPA (2012)
Study of the Potential Impacts of Hydraulic Fracturing on Drinking Water Resources.
Progress Report (December 2012)
http://www2.epa.gov/sites/production/files/documents/hf-report20121214.pdf
De såkaldte BTEX-kemikalier (Benzen, Toluen, Ethylbenzen og Xylen) er farlige for mennesker og er i teorien reguleret af Lov om Sikkert Drikkevand og Lov om
Ren Luft (havde det ikke været for Halliburton smuthullet). Benzen kan bl.a. medføre hud- og luftvejslidelser, nedsat fertilitet, fejl- og underudvikling og kræft.
Toluen kan bl.a. medføre hud- og luftvejslidelser, hovedpine, svimmelhed, luftvejslidelser, problemer med nervesystemet, søvnbesvær og misdannelser hos fostre.
Ethylbenzen kan bl.a. medføre hals- og øjenirritation, brystkramper, svimmelhed og blodsygdomme. Xylen kan bl.a. medføre kvalme, opkastning, irritation af øjne
og fordøjelsessystem og neurologiske lidelser, der i værste fald kan medføre døden.
Kilde: CEH (2013)
Toxic & Dirty Secrets: The truth about fracking & your family’s health.
Center for Environmental Health, 13. juni 2013.
http://www.ceh.org/legacy/storage/documents/Fracking/fracking_final-low-1.pdf
De 40 millioner liter inkluderer ikke det vand, der blev tilsat på borestedet.
15
16
17
18
19
20
21
22
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0013.png
Nye gaslandskaber
I takt med at gasselskaberne har fået licenser til mere udvinding, har rørledninger og
boreudstyr sat sit tydelige præg her i Bradford County og mange andre landområder i
Pennsylvania. I 2011 lød det, at selskaberne fordoblede sine investeringer i rørledninger.
© Les Stone / Greenpeace
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0014.png
Fornuft eller Fracking
Skifergassens pris
Maryellen McConnell er en af de mange, der er blevet syg af fracking. Hun bor i
et område, hvor gasselskaber opbevarer affaldsstoffer efter boringer ved hjælp af
fracking. Hun må nu bruge dette iltapparat pga. metan-forgiftning, efter at hun flere
gange har oplevet at besvime og komme på hospitalet.
© Les Stone / Greenpeace
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0015.png
FRACKING-KEMI GØR
FOLK SYGE
Det er farligt at bo tæt på en skiferboring. I et studie, der
blev offentliggjort i september 2014, undersøgte og analyse-
rede forskere svar fra 492 mennesker i Washington County
i Pennsylvania, USA; et område med mere end 600 aktive
skiferboringer.
23
Resultaterne viste, at mennesker, der bor
mindre end en kilometer fra en skiferboring, har op til dob-
belt så mange (selvrapporterede) helbredsproblemer, som
mennesker, der bor en kilometer eller mere fra en boring.
Hver tredje beboer indenfor en kilometer fra en skifergasbo-
ring oplevede problemer med bihulerne, ondt i halsen, kløe i
øjnene og næseblod, og én ud af otte led af hudproblemer,
herunder irritation, brændende fornemmelser på huden, kløe
og hårtab.
24
Det underbygges af en rapport fra december 2014. Den sam-
menfatter mere end 150 videnskabelige studier af ‘fracking-ke-
mikalier’ og deres effekter på mennesker.
25
Blandt de mere
end 750 forskellige kemikalier, der regelmæssigt anvendes
til fracking, hvoraf mange ifølge rapporten “rutinemæssigt”
frigives til miljøet, findes 130 kemikalier, der er kendt eller
mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Rapporten konkluderer blandt andet, at:
Hormonforstyrrende ‘fracking-kemikalier’ kan øge risikoen
for en lang række helbredsproblemer, herunder ændringer i
fertiliteten, forhøjet forekomst af brystkræft, unormal vækst,
forsinket udvikling hos børn og ændringer i immunforsvaret.
Problemer såsom barnløshed, spontan abort, un-
der- og fejludvikling hos fostre, lav fødselsvægt,
for tidlig fødsel og misdannelser forekommer hyp-
pigere i områder med intens fracking-aktivitet.
De såkaldte ‘BTEX-kemikalier’ (benzen, toluen, etyl-
benzen og xylen), en populær ‘fracking-cocktail’, kan
medvirke til nedsat sædkvalitet og -kvantitet hos mænd
og kan påvirke menstruation og fertilitet hos kvinder.
Akut påvirkning fra tungmetaller, der frigives i forbindelse
med fracking, er forbundet med øget risiko for abort og
dødfødsler.
Gasselskaber informerer børn
om fracking
Børn og spædbørn er særligt sårbare overfor kemikaliepå-
virkningen. Årsagen er, at spædbørn og børn spiser mere,
drikker mere og indånder mere luft i forhold til deres krops-
vægt sammenlignet med voksne.
26
Derudover er børn mere
tilbøjelige til at lege tæt på jorden og til at putte hænderne i
munden og dermed indtage giftstoffer, der kan findes i jord
og støv. Børns fysiologi gør også, at de er mere udsatte for
luftvejsproblemer såsom astma, allergi og bronkitis, der kan
opstå som følge af luftforurening i forbindelse med fracking.
27
Fracking-kemi gør folk syge
Talisman Terry – den venlige fracosaurus er en figur
skabt af det canadiske olie- og gasselskab, Talisman
Energy. Han optræder i en malebog og fortæller
børnene, at naturgas er en af de “reneste, sikreste og
28
mest anvendelige af alle energikilder.”
© Talisman Energy
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0016.png
Fracking gør folk syge
Alm. symptomer:
Næseblod, hovedpine, udslæt, træthed, luftvejsproblemer
Andre symptomer:
Alvorlige sygdomme/komplikationer, herunder kræft
TRÆTHED
HOVEDPINE
NÆSEBLOD
LUFTVEJSPROBLEMER
Fornuft eller Fracking
UDSLÆT
KRÆFT
BARNLØSHED
EKSTRA HØJ RISIKO
FOR GRAVIDE,
SPÆDBØRN & BØRN
Kilder:
Toxic & Dirty Secrets: The truth about fracking & your family’s health. http://www.ceh.org/legacy/storage/documents/Fracking/fracking_final-low-1.pdf
Developmental and reproductive effects of chemicals associated with unconventional oil and natural gas operations.
Reviews on Environmental Health (December 2014)
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0017.png
Fracking-kemi gør folk syge
Fracking forbud
Bekymringen over skifergas har bredt sig i USA, og her ved grænsen
mellem delstaterne New York og Pennsylvania slår lokalbefolkningen
alarm. Modstanden fik politikerne i New York State til at sætte ind med
forbud mod fracking i slutningen af 2014.
© Les Stone / Greenpeace
23
24
25
Studiet fokuserede på husholdninger, der fik deres drikkevand fra grundvandsboringer.
Rabinowitz et al (2014) Proximity to Natural Gas Wells and Reported Health Status: Results of a Household Survey in Washington County, Pennsylvania.
Environmental Health Perspectives
(September 2014).
http://ehp.niehs.nih.gov/wp-content/uploads/advpub/2014/9/ehp.1307732.pdf
Webb, E et al (2014) Developmental and reproductive effects of chemicals associated with unconventional oil and natural gas operations.
Reviews on Environmental Health
(December 2014)
http://www.degruyter.com/view/j/reveh.2014.29.issue-4/reveh-2014-0057/reveh-2014-0057.xml?format=INT
Mange af symptomerne forekommer også blandt hus- og kæledyr i de samme områder.
Studier viser, at børn i alderen et til fem år spiser omkring tre til fire gange mere mad per kilo kropsvægt sammenlignet med voksne og indånder omkring dobbelt
så meget luft (i hvile) per kilo kropsvægt sammenlignet med voksne.
Kilde: EPA (2013)
America’s Children and the Environment.
3. udgave. Environmental Protection Agency, januar 2013
http://www.epa.gov/ace/pdfs/ACE3_2013.pdf
Schwartz, J (2004) Air Pollution and Children’s Health.
Pediatrics
Vol. 113, No. 4 (April 2004)
http://pediatrics.aappublications.org/content/113/Supplement_3/1037.full.pdf
Hickman, L (2011) ‘Fracking’ company target US children with colouring book.
The Guardian
(14. juli 2011)
http://www.theguardian.com/environment/blog/2011/jul/14/gas-fracking-children-colouring-book
26
27
28
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0018.png
Fornuft eller Fracking
Forurenet vand i baghaven
Carol French fra Pennsylvania fremviser her et fourenet glas vand fra den lokale vandboring,
der forsyner hendes hjem. Som landmand har hun udlejet noget af sin jord til gasindustrien,
men hun blev ikke informeret om konsekvenserne af fracking. Nu står hun frem for at advare
befolkningen i den østlige del af USA om skifergassens mindre kendte bagsider.
© Les Stone / Greenpeace
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0019.png
MANGLENDE
KONTROL MED
FRACKING-KEMI I
DANMARK
De praktiske erfaringer med
fracking efter skifergas i Europa
er stadig yderst begrænsede. Total
kan ikke på nuværende tidspunkt
oplyse, hvilke kemikalier der vil
blive benyttet til frackingen, fordi
kemikalieblandingen afhænger
af de særlige geologiske forhold
under selve boringen. Industrien
argumenterer rutinemæssigt
for, at fracking er forsvarligt
i Europa, blandt andet fordi
kemikaliekontrollen skulle
være bedre end i USA.
Manglende kontrol med fracking-kemi i Danmark
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0020.png
Det er bare ikke det, som de begrænsede erfaringer fra Euro-
pa viser. Frackingvæske fra ‘Goldenstedt Z23’ –boringen i
Nedersachen i Tyskland bestod for eksempel af 80% farlige
kemikalier, viser en analyse i en rapport fra EU-Parlamentet
om “Miljø og Sundhed i Forbindelse med Udnyttelse af Ski-
fergas i EU.” Den viste også, at 16 tons kemikalier, der er
‘akut skadelige’ for mennesker, blev anvendt til frackingen.
29
I august 2014 udkom en rapport i fra Europa-Kommissionen,
der undersøger behovet for lovgivning specifikt for fracking.
Konklusionen er, at der er
“usikkerheder og utilstrækkelighe-
der, hvad angår omfanget af den gældende politik, lovgiv-
ning, viden og administration af ukonventionel gasudvinding
i EU.”
30
Med andre ord: EU er ikke i tilfredsstillende grad
rustet til at kontrollere og regulere fracking.
Hvis Total får lov til at fracke i Danmark, vil det betyde, at
hundredtusindvis af liter giftige kemikalier skal pumpes forbi
vores grundvand og ned i den danske undergrund. I en sådan
situation er det rimeligt at antage, at staten i det mindste
vil sørge for at føre grundig kontrol med disse kemikalier.
Men det er ikke tilfældet. På nuværende tidspunkt skal ingen
dansk myndighed – heller ikke statens eksperter i miljøkemi
i Miljøstyrelsen – godkende hverken de enkelte kemikalier
eller den samlede kemikalieblanding.
Energistyrelsen skal godkende boreplanen, og i den forbin-
delse har styrelsen forsikret, at de ikke vil godkende bore-
planen, med mindre alle de anvendte kemikalier er registreret
i EU’s kemikalieregister REACH. Ifølge professor i miljø-
kemi og tidligere formand for EU’s kemikaliekomité, Finn
Bro Rasmussen, er registrering af kemikalier i REACH-data-
basen imidlertid uden betydning, fordi omkring fire ud af fem
kemikalier i databasen mangler en egentlig beskrivelse af
kemikaliernes egenskaber. Efter at have gennemgået lister
med fracking-kemikalier fra USA og Polen, udtrykte Finn Bro
Rasmussen sin bekymring således:
“Der er over 100 kræftfremkaldende stoffer på listerne og
næsten ligeså mange luftforureningsstoffer. Det drejer sig
blandt andet om nogle af de opløsningsmidler, som vi ellers
har så travlt med at holde styr på.”
— Finn Bro Rasmussen, professor i miljøkemi,
P1 Dokumentar 23. august 2012
31
Om de kemikaliebeskrivelser, der er blevet fremlagt i Folketin-
get, sagde han:
“Det er så overfladisk, at man må forbavses.”
Som eksempel nævnte Finn Bro Rasmussen betegnelsen
‘overfladestoffer’, der i dette tilfælde blandt andet dækker
over stoffet akrylamid, der kan skade nerver, arveanlæg og
formeringsevnen, og som forbindes med en “uacceptabelt
høj kræftrisiko hos mennesker.”
32
Fornuft eller Fracking
29
Den analyserede frackingvæske indeholdt 0,25% giftige tilsætningsstoffer, 1,02 % tilsætningsstoffer, der er skadelige eller giftige for mennesker (heraf 0,77%,
der er klassificeret som ‘skadelige,’ og 0,25%, der er klassificeret som ‘akut giftige’) og 0,19% tilsætningsstoffer, der er skadelige for miljøet. I alt blev omkring 65
kubikmeter tilsætningsstoffer, der er kendt for at være skadelige for menneskers helbred, anvendt til fracking ved ‘Goldenstedt Z23’ -boringen i Tyskland.
http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201107/20110715ATT24183/20110715ATT24183EN.pdf
http://ec.europa.eu/environment/integration/energy/pdf/risk_mgmt_fwk.pdf
DR (2012)
Jysk gaseventyr truer drikkevandet.
P1 Dokumentar.
http://www.dr.dk/arkivP1/P1Dokumentar/Udsendelser/2012/06/06132201.htm
Fødevarestyrelsen (2015) Akrylamid i fødevarer.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Akrylamid-i-fødevarer.aspx
30
31
32
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0021.png
Fracking kan forurene
vores grundvand
KEMIKALEINDHOLDET
I EN BORING
Manglende kontrol med fracking-kemi i Danmark
FRACKINGVÆSKE
RADIOAKTIVT AFFALD
SKAL TRANSPORTERES
VÆK TIL DEPONERING
50-200.000
LITER KEMIKALIER
10-15.000.000
LITER VAND
En gennemgang af 75.000 tilstandsrap-
porter for mere end 41.000 boringer i
Pennsylvania i 2014 bekræfter tendens:
Lækager forekommer hyppigere i boringer
af nyere dato. Mere end ni procent af alle
de skifergasboringer, der blev boret i
Pennsylvanias nordøstlige kommuner i
perioden 2000-2012, lækkede i løbet af de
første fem år (3
OP TIL
90%
AF VANDET
MED KEMIKALIER BLIVER
I UNDERGRUNDEN
2
Kilder: (1)
http://www.skifergas.dk/teknisk-overblik/miljoemaessige-udfordringer.aspx (2) http://www.downstreamstrategies.com/docu-
ments/reports_publication/marcellus_wv_pa.pdf (3) Assessment and risk analysis of casing and cement impairment in oil and gas wells in
Pennsylvania, 2000-2012. Proceedings of the National Academy of Sciences.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0022.png
DRIKKEVAND MED ILD I
Et af de mest omdiskuterede emner i
forbindelse med fracking efter skifergas
i USA har været og er stadig, hvorvidt
udvindingsprocessen forurener grundvand og
drikkevandsboringer. I de områder i USA, hvor
fracking efter skifergas foregår, har utallige
amerikanere klaget over, at deres drikkevand
er blevet forurenet med metangas. Fænomenet
blev offentligt kendt i forbindelse med
dokumentarfilmene Gasland Part I & II, der
viser almindelige amerikanere, der sætter ild
til deres metangasforurenede vandhanevand,
hvorefter enorme flammer står op fra hanen.
Fornuft eller Fracking
Puf!
Vand slukker normalt ild. Men i visse områder i USA er drikkevandet
forurenet med så høje mængder metan, at der står høje flammer fra
en strøget tændstik. Studier viser en langt højere metankoncentration
i vandet i områder, hvor der bores efter skifergas.
© Les Stone / Greenpeace
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0023.png
Gasselskaberne – herunder Total – hævder, at forurening af
drikkevand med metangas ikke har noget med skifergas-
udvinding eller fracking at gøre, og at den metangas, som
findes i drikkevandet, er naturligt forekommende ‘biogen’
metangas, eller ‘sumpgas.’ På Totals hjemmeside kan man
således læse, at
“der findes meget få tilfælde af forurening fra
skifergasaktiviteter, og de enkelte tilfælde, der findes, skyldes
enten lækager ovenfra eller brudte barrierelag i brønde – ikke
selve frackingteknikken.”
33
Det er desværre ikke sandt; der
findes ikke “meget få tilfælde”, der findes mange.
Første gang sammenhængen mellem fracking og forurening
af drikkevand med metan blev dokumenteret var i 2011.
34
Her undersøgte forskere fra Duke University 60 drikkevands-
boringer, der alle lå indenfor en kilometers afstand til en
skifergasboring. Forskerne fandt metan i 51 af de 60 drikke-
vandsprøver, og koncentrationen i prøverne var i gennemsnit
17 gange højere end i de drikkevandsboringer, der lå mere
end en kilometer fra en skifergasboring.
35
Ved at analysere mængden af radioaktivt kulstof i metan-
gassen kunne forskerne endvidere fastslå, at der ikke var
tale om naturligt forekommende ‘biogen’ metangas, men
derimod om den gamle, fossile (’thermogene’) metangas,
som gasselskaberne udvinder.
Siden 2011 er mange nye studier kommet til, og i august
2014 offentliggjorde Pennsylvanias Miljøbeskyttelsesagentur
(DEP) for første gang en liste over private drikkevandsforsy-
ninger i delstaten Pennsylvania, der er forurenet som følge af
olie- og gasudvinding. Der er 243 dokumenterede tilfælde.
36
I en rapport fra Europa-Parlamentet fra 2011 gennemgås en
række argumenter, der anvendes i offentlige debatter med
det formål at “svække vurderingen” af frackings indvirkning
på miljøet. Et af argumenterne er netop påstanden om, at
grundvandsforurening med metan skyldes naturligt forekom-
mende metangas i undergrunden (og ikke skifergasudvinding).
Om det siger EU-rapporten:
“Videnskabelige analyser af isotopsammensætning og statis-
tiske analyser af sammenhænge imellem stigende metan-
niveauer og stigende fracking-aktiviteter beviser utvetydigt,
at forurening af grundvand med metan skyldes fossil metan
fra geologiske formationer.”
37
EU-rapporten kommenterer også olie- og gasindustriens på-
stand om, at der “ikke foreligger bevis for, at grundvandsfor-
urening er relateret til fracking.” EU-rapportens kommentar er:
“Det er naturligvis meget kompliceret at bevise en direkte
sammenhæng mellem specifikke forureningstilfælde og in-
dividuelle aktiviteter. Ikke desto mindre er der tilfælde, hvor
sådanne sammenhænge er blevet bevist, og der er mange til-
fælde, hvor indiciebeviser demonstrerer sammenhængen.”
38
Efter at have gennemgået det samlede bevismateriale på
området, konkluderede Canadas Akademiske Råd i 2014
følgende:
Drikkevand med ild i
“En almindelig påstand er, at hydraulisk frakturering ikke be-
viseligt har påvirket grundvandet. Ny videnskabelig litteratur
tilbageviser denne påstand og indikerer samtidig, at de stør-
ste bekymringer vedrører de kumulative langtidseffekter, som
generelt ikke ville være observérbare endnu, og som er svære
at forudse med sikkerhed.”
39
33
34
35
36
Total (2014)
www.skifergas.dk
Biello, D (2011) Hydraulic Fracturing for Natural Gas Pollutes Water Wells.
Scientific American
(9. Maj 2011)
Det gennemsnitlige indhold af metangas i prøverne var 19 milligram per liter (mg/l). Hvis metangasindholdet i en drikkevandsboring overstiger 28 mg/l, skal
boringen udluftes eftertrykkeligt for at sikre, at den ikke eksploderer. En af de undersøgte drikkevandsbrønde havde et metangasindhold på 64 mg/l.
Det er væsentligt at påpege, at undersøgelser har vist, at forureningen skyldtes utætte boringer og ikke selve fracking-processen.
Kilde: Darrah, T H; Vengosh, A; Jackson, R B; Warner, N R & Poreda; R J (2014) Noble Gases Identify the Mechanisms of Fugitive Gas Contamination in Drinking-
Water Wells Overlying the Marcellus and Barnett Shales. Proceedings of the National Academy of Sciences (2014).
http://www.pnas.org/content/111/39/14076;
Borenstein, S (2014) Contaminated Water Caused by Leaking Wells, not Fracking Process, Study Says. The Huffington Post (15. September 2014).
http://www.huffingtonpost.com/2014/09/15/contaminated-water-fracking_n_5822652.html
Oversættelse: Greenpeace
http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201107/20110715ATT24183/20110715ATT24183EN.pdf
Oversættelse: Greenpeace
http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201107/20110715ATT24183/20110715ATT24183EN.pdf
Council of Canadian Academies (2014)
Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada: the Expert Panel on Harnessing Science and Technology to
Understand the Environmental Impacts of Shale Gas Extraction.
http://www.scienceadvice.ca/uploads/eng/assessments%20and%20publications%20and%20
news%20releases/shale%20gas/shalegas_fullreporten.pdf
37
38
39
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0024.png
Fornuft eller Fracking
Fracking-væske på vej
Et lastbil kører gennem en stor vindpark i Colorado,
der transporterer fracking-kemikalier til klimabelastende
skifergasudvinding. Det kan også blive et scenarie i Danmark.
© Robert Meyers / Greenpeace
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0025.png
Drikkevand med ild i
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SKIFERBORINGER BLIVER
UTÆTTE
Utætte boringer er uundgåelige. De udgør
et teknisk/ingeniørmæssigt problem, som
skifergasindustrien selv har identificeret,
og som den ikke er i stand til at løse.
Trods endeløse løfter om forbedring viser
et stigende antal uafhængige studier entydigt,
at den cement- og stålbeklædning, der skal
beskytte drikkevandet imod giftige kemikalier
og eksplosiv metangas, rutinemæssigt fejler –
og at problemet er voksende.
40
41
Fornuft eller Fracking
Et par af de mere omfattende undersøgelser stammer fra
Pennsylvania, hvor statens miljøbeskyttelsesagentur har
konstateret, at 6% af alle de skiferboringer, der blev boret i
delstaten i 2010, lækkede. I 2011 steg tallet til 7%, og i 2012
var det oppe på næsten 9%. En yderligere gennemgang af
75.000 tilstandsrapporter for mere end 41.000 boringer i
Pennsylvania i 2014 fandt, at over 9% af alle de skiferborin-
ger, der blev boret i delstatens nordøstlige kommuner i pe-
rioden 2000-2012, lækkede i løbet af de første fem år, samt
at lækager forekommer hyppigere i boringer af nyere dato.
42
“Den største trussel mod grundvandet er gaslækager fra bo-
ringer, som ikke engang ‘best practices’ kan afværge med
sikkerhed i det lange løb.”
43
Utætte skiferboringer medfører risiko for potentielt livsfarlige
eksplosioner, frigivelse af metangas eller kemikalier til grund-
vandet og frigivelse af metangas til atmosfæren.
I England har man indtil videre udført fracking efter skifergas
ét sted, i Preese Hall i Lancashire. Englands foreløbige erfa-
ringer er i tråd med det, som mange ingeniører allerede har
påpeget; at skiferboringer rutinemæssigt fejler.
En e-mail-korrespondance imellem den offentlige myndighed
HSE (Health and Safety Executive), der har ansvaret for at
sikre gasboringernes ‘integritet’ (det vil sige, at brøndene
er tætte), og det ansvarlige gasselskab, Cuadrilla Resour-
ces, har afsløret, at der blev fundet utætheder i Preese Hall-
boringen i april 2014. Cuadrilla Resources benægtede, at
der var tale om en lækage, men tre uafhængige ingeniører
har bekræftet, at korrespondancen beskriver en utæt boring.
I dag er skifergasboringen i Preese Hall ikke længere aktiv.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0027.png
Skiferboringer bliver utætte
Uheld er uundgåelige: Skifergasulykke fylder flod med farlige
kemikalier
I juni 2014 skete der en ulykke på Statoils skifergasanlæg i Ohio, hvor anlæggets
44
Der opstod 30 eksplosioner. Omkring
lager af fracking-kemikalier brød i brand.
25 familier måtte evakueres, og omkring 95.000 liter kemikalier, dieselolie og
andre stoffer blev frigivet til det lokale vandmiljø og til luften. Blandt de mange
giftige kemikalier var ethylen glycol, der kan forårsage nyreskader, og ftalater, der
er forbundet med en lang række alvorlige helbredsproblemer. Nathan Johnson, en
advokat, der arbejder for the Ohio Environmental Council, beskrev sceneriet som
“et milelangt spor af død og ødelæggelse” med titusinder af fisk, der flød rundt med
45
bugen i vejret. Det anslås, at omkring 70.000 fisk døde i det nærliggende vandløb.
© http://www.fractracker.org/2014/09/statoil-fire-review/
40
En af industriens udfordringer er, at boring og fracking i sig selv øger risikoen for, at brøndene fejler og lækker. Når der bores, opstår der små sprækker i den
omgivende klippe, som cementen ikke kan udfylde, og det skaber mulighed for, at gas og væske (med kemikalier) kan bevæge sig opad. Dertil kommer, at
efterhånden som den samme brønd frackes igen og igen, så eroderer stålbelægningen, og når cementen med tiden smuldrer og “krymper”, så trækker den sig
tilbage fra den omgivende klippe, hvilket kan skabe utætheder i forseglingen.
http://concernedhealthny.org/wp-content/uploads/2014/07/CHPNY-Fracking-Compendium.pdf
Ingraffae, A; Wells, M; Santoro, R & Shonkoff, S (2014) Assessment and risk analysis of casing and cement impairment in oil and gas wells in Pennsylvania, 2000-
2012.
Proceedings of the National Academy of Sciences.
CHPNY (2014)
Compendium of Scientific, Medical, and Media Findings Demonstrating Risks and Harms of Fracking (Unconventional Gas and Oil Extraction).
Concerned Health Professionals of New York. 2. udgave, december 2014.
http://concernedhealthny.org/wp-content/uploads/2014/07/CHPNY-Fracking-
Compendium.pdf
; Davies et al (2014) Oil and gas wells and their integrity: Implications for shale and unconventional resource exploitation.
Marine and Petroleum
Geology.
Vol. 56, pp. 239-254. September 2014.
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0264817214000609
Skifergasudvindingen blev varetaget af fracking-firmaet Halliburton
Planet Experts (2014) Halliburton delays informing EPA of Chemicals Released into Ohio River.
Planet Experts
(22. juli 2014)
http://www.planetexperts.com/
halliburton-delays-informing-epa-chemicals-released-ohio-river/
41
42
43
44
45
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0028.png
Fornuft eller Fracking
Gasafbrænding
Gas brændes af i Pennsylvania fra en nylig boring
inden rørledningerne forbindes.
© Les Stone / Greenpeace
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0029.png
DER ER NOGET I LUFTEN
Der er massiv forurening af luften
omkring en skifergasboring.
Luftforureningen stammer både fra selve
udvindingsprocessen og fra den intensive
transport, der er forbundet med udvinding,
produktion og levering.
Luftforurenende stoffer fra fracking omfatter kræftfrem-
kaldende silica-støv,
46
benzen
47
og flygtige organiske
forbindelser (VOC’er), som skaber ozon.
48
Når men-
nesker udsættes for ozon (også kaldet smog) øges ri-
sikoen for alvorlige helbredsproblemer, herunder for
tidlig død, astma, hjerneblødninger, hjerteanfald og lav
fødselsvægt.
49
I USA har man i områder med intensiv fracking-aktivitet
målt høje koncentrationer af ozon, svært forringet luftkva-
litet, og i mange tilfælde usædvanligt høje forekomster af
helbredsproblemer, der normalt er forbundet med luftfor-
urening. Luftprøver har påvist alarmerende høje koncen-
trationer af VOC’er,
50
ikke kun omkring boringerne, men
også længere væk end den gængse ‘mindsteafstand’ fra
boring til beboelse.
51
Overskrift / OPDATER!!!
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0030.png
Fornuft eller Fracking
Fracking i Colorado
I delstaten Colorado har gasindustrien udført fracking i over
50.000 brønde – og man har planer om at udvide med flere, mens
flere i befolkningen klager over luft- og vandfourening.
© Robert Meyers / Greenpeace
46
47
Moore, Zielinska, Pétron & Jackson (2014) Air impacts of increased natural gas acquisition, processing, and use: A critical review.
Environmental Science &
Technology.
Vol. 45, No. 15, pp. 8349-8359
http://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/es4053472
McKenzie, Witter, Newman & Adgate (2012) Human health risk assessment of air emissions from development of unconventional natural gas resources.
Science
of the Total Environment,
Vol. 424, pp. 79-87.http://cogcc.state.co.us/library/setbackstakeholdergroup/Presentations/Health%20Risk%20Assessment%20of%20
Air%20Emissions%20From%20Unconventional%20Natural%20Gas%20-%20HMcKenzie2012.pdf
Gilman, Lerner, Kuster & de Gouw (2013) Source signature of volatile organic compounds from oil and natural gas operations in northeastern Colorado.
Environmental Science & Technology,
Vol. 47, No. 3, pp. 1297-1305.
http://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021%2Fes304119a
Jerrett et al (2009) Long-term ozone exposure and mortality.
The New England Jounal of Medicine,
Vol. 360, pp. 1085-1095.
http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/
NEJMoa0803894
VOC danner sammen med NOx forbindelser fra f.eks. biludstødning ozon (smog), der kan give plante- og materialeskader. Høje koncentrationer kan medføre
luftvejslidelser hos mennesker, herunder brystsmerter, hoste, bronkitis og astmaanfald.
Kilde: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og CEH (2013)
Nogle af de største udledninger opstår, når skiferboringerne er blevet fracket og forberedes til produktion. Et af trinnene i denne proces er kendt som
“tilbagestrømning” (flowback). Under tilbagestrømningen vender enorme mængder frackingvæske, vand og “reservoir-gas” tilbage til overfladen med høj
hastighed. Denne blanding indeholder store mængder VOC’er, metangas, samt luftbårne giftstoffer såsom benzen, etylbenzen og n-hexan. Tilbagestrømningen
varer typisk et sted imellem tre og ti dage.
Kilde: EPA (2011) Proposed amendments to air regulations for the oil and natural gas industry. Fact Sheet.
http://www.epa.gov/airquality/oilandgas/
pdfs/20110728factsheet.pdf
48
49
50
51
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0031.png
Masser af industri og udslip
i Lincolnshire, Storbritannien
© Steve Morgan / Greenpeace
Overskrift / OPDATER!!!
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0032.png
FRACKING SKABER
RADIOAKTIVT AFFALD
Total håber at finde skifergas dybt nede
i den undergrund, hvor der er alunskifer.
Det er en særdeles ‘beskidt’ bjergart, der
blandt andet indholder uran, thorium,
radium samt en række tungmetaller
som kadmium, kobber og zink.
52
Fornuft eller Fracking
Boreområde i USA
Boreområde i Bradford County, Pennsylvania i USA på en stille dag.
Når der er travlt, kan der være 250 indkommende lastbiler om dagen
i nogle områder. Der er også konstante støjgener fra selve boringen.
© Les Stone / Greenpeace
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Alunskifer er en naturligt forekommende bjergart. De fleste
bjergarter kan graves op og sprænges i stumper og stykker
uden problemer, men alunskifer kan reagere på en måde, som
gør, at den bliver til en aktiv forureningskilde. Når svovlkis
kommer i kontakt med luft eller vand, dannes der svovlsyre.
Svovlsyren medfører, at tungmetallerne i alunskiferen frigives,
hvilket betyder, at afløbsvand fra for eksempel borespåner
kan forurene grundvandet.
53
Når man fracker i alunskifer, kommer der radioaktive stoffer,
tungmetaller og svovlforbindelser med op med fracking-
vandet. Materiale, der har et uran-indhold på mere end 40
ppm (parts per million), skal håndteres og lagres som radio-
aktivt affald. Alunskiferprøver fra Bornholm, Terne 1-boringen
i Kattegat og Skåne har vist et gennemsnitligt uranindhold
på henholdsvis 54, 35 og 168 ppm. Disse målinger peger
på, at skifergasudvinding i Danmark kan føre til produktion
af store mængder lavradioaktivt affald, som skal behandles,
transporteres og lagres.
54
brøndklynge er nemlig ikke udviklet med det formål for øje at
reducere landskabspåvirkningen. Formålet med brøndklynger
er at koncentrere maskineri og materialer på ét sted for at
reducere omkostninger og accelerere boringsgodkendelserne.
Der er ingen, der kan være tjent med at bo tæt på en brønd-
klynge. Det vurderes, at én brøndklynge med ti boringer kræ-
ver imellem 7.000 og 11.000 individuelle lastbilkørsler til eller
fra pladsen i løbet af etablerings- og udviklingsfaserne. På
en travl dag svarer det til omkring 250 indkommende last-
biler om dagen.
De mange lastbiler larmer – men ikke lige så meget som
boringen og frackingen. Det tager cirka fire uger at bore en
enkelt brønd – til gengæld er larmen konstant, 24 timer i
døgnet. Når flere boringer samles i klynger, forlænges ‘støj-
perioden’, og man regner med, at en enkelt brøndklynge
(med ti boringer) resulterer i mellem 800 og 2.500 dage med
“larmende aktivitet,” før selve produktionen kan begynde.
57
Dertil kommer undersøgelser, der viser, at det (i forbindelse
med skifergasudvinding i EU) i mange tilfælde ikke vil være
muligt at “genoprette miljøet til den naturlige tilstand” (som
Total ellers lover).
58
Ifølge Anthony Ingraffae, professor ved
Cornell University, så er det – alene som følge af omfanget af
den aktivitet, der er forbundet med brøndklyngerne – uund-
gåeligt, at landsbysamfund omdannes til “industrizoner.”
59
FRA LANDLIG IDYL TIL
‘INDUSTRIEL KRIGSZONE’
Det er så yndigt at bo på landet – lige indtil der står et godt
fyrre meter højt boretårn i baghaven.
En af de ting, der adskiller skifergasudvinding ved hjælp af
fracking fra andre former for energiproduktion, er de enorme
krav til infrastruktur, materiel og plads. Fordi udbyttet fra hver
enkelt boring falder hurtigt, er det nødvendigt hele tiden at
etablere nye boringer for at opretholde produktionen. Og
med hver eneste nye boring følger i hundredvis af lastbiler,
udstyr, affald og larm.
Eksperter fra de amerikanske geologiske undersøgelser
(USGS) og danske GEUS (De Nationale Geologiske Under-
søgelser for Danmark og Grønland) skønner, at der kan være
71 milliarder m3 skifergas i den danske undergrund på land.
Og at det vil kræve 9.122 boringer at hente det op.
55
Totals
danske projektchef, Henrik Nicolaisen, mener dog ikke, at
flere tusinde boringer er realistisk. Han forestiller sig nærmere
“nogle få hundrede” skifergasboringer i Nordjylland. Desuden
åbner Total muligheden for at gruppere brøndene i ‘klynger,
‘ hvor 10 eller flere brønde kan bores i et udvalgt område på
jordoverfladen på 200x200 meter.
Studier af, hvordan naturgasudvinding har påvirket landskabet
i USA, viser, at påvirkningen er “betydelig”,
56
og påstanden
om, at brøndklynger ‘minimerer’ landskabspåvirkningen, er
blevet beskrevet som en af skifergasindustriens største my-
ter. Teknikken med at samle flere (op til 16) boringer i én
Fracking skaber radioaktivt affald
“Erfaringerne fra USA viser, at
der er tale om meget omfattende
operationer, hvor du har
boreaktivitet og tung trafik i en
længerevarende periode. Det går
rimelig problemfrit i tyndt befolkede
områder som for eksempel dele af
USA, men vil byde på udfordringer i
et tæt befolket land som Danmark.
Logistikken er omfattende og svær
at få til at gå op.”
– Jan Terje Edvardsen,
Efterforskningsdirektør i Dong Energy
60
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0034.png
SKIFERGAS ER SKADELIGT
FOR KLIMAET
Skifergas er ikke en grøn energiform. Naturgas – og skifer-
gas – er et fossilt brændstof, akkurat som olie og kul er det.
En af de mest udbredte myter om skifergas (naturgas) er,
at det er et ‘grønnere‘, altså et mere klima- og miljøvenligt
brændsel end olie og kul, og at skifergas derfor er velegnet
som ‘overgangsbrændsel‘, mens vi venter på den fulde ind-
fasning af vedvarende energi.
Det er sandt, at selve afbrændingen af naturgas udleder om-
kring 40% mindre CO2 end afbrænding af kul med samme
energiindhold, men er mere relevant at se på, hvor meget
hele skifergasudvindingsprocessen påvirker klimaet.
Her er det største problem de ‘utilsigtede metangasudlednin-
ger’, der forekommer i forbindelse med produktionen. Under
udvindingsprocessen frigives store mængder metangas til
atmosfæren. Metangas er en meget kraftig drivhusgas – 86
gange kraftigere end CO2 set over en 20-årig periode og 34
gange kraftigere set over en 100-årig periode.
Hvor meget skifergas påvirker klimaet afhænger altså i høj
grad af, hvor mange boringer, der lækker, og hvor meget
metangas, der frigives fra disse og fra andre dele af pro-
duktionen.
61
Disse tal er af gode grunde behæftet med en
del usikkerhed.
En kvalificeret vurdering af problemets omfang stammer fra
forskere på Cornell University, der vurderer, at mellem 3,6%
og 7,9% af metangassen fra en skiferboring frigives til at-
mosfæren i løbet af boringens levetid. I det videnskabeli-
ge tidsskrift Climatic Change skriver forskerne, at når man
sammenligner skifergas med kul, så er drivhusgaseffekten
af skifergas mindst 20% større – og måske mere end dob-
belt så stor – som for kul målt over en 20-årig periode.
62
Konklusionen er klar:
“Det store drivhusgas-fodaftryk
fra skifergas undergraver
logikken i at bruge skifergas som
en ‘brobygningsteknologi’ i de
kommende tiår, såfremt formålet er
at reducere global opvarmning.”
– Howarth, Santoro & Ingraffae,
Cornell University, Climatic Change, 2011
Fornuft eller Fracking
En udtalelse fra professor Ottmar Edenhofer, der agerede
talsmand for FN’s klimapanel i foråret 2014, skabte lidt for-
virring omkring FNs Klimapanels holdning til skifergas. Den
er formentlig også grundlag for beskeden på Totals danske
hjemmeside, hvor der står, at
“en ny rapport fra FN’s klima-
panel, IPCC, vurderer, at skifergas kan bruges som mellemtrin
på vej mod en verden, der er 100% baseret på vedvarende
energi.”
Det er ikke sandt, og en af rapportens hovedforfatte-
re, Keywan Riahi, har præciseret, at “rapporten advarer klart
imod skifergas på grund af bekymringer omkring utilsigtede
(metangas-) udledninger.”
63
52
53
54
55
Alunskifer har det højeste indhold af uran sammenlignet med andre sorte skifre.
Hauge, K (2010) Alunskifer – Bergarternes sorte får.
Norges Geotekniske Institut.
http://forskning.no/forurensning-geofag/2010/08/alunskifer-bergartenes-sorte-far
Dette radioaktive affald vil være i tillæg til det lav- og mellemradioaktive affald fra Risø. Der er i forvejen stor diskussion om, hvor og hvordan man endeligt skal
deponere dette affald.
USGS vurderer, at der findes 186 milliarder kubikmeter skifergas i den danske undergrund (svarende til cirka den samlede gasproduktion i Nordsøen fra 1972 til
2011 – altså i 39 år), heraf 71 milliarder på land.
Kilde: Gautier, D L et al (2013)
Undiscovered Gas Resources in the Alum Shale, Denmark, 2013:
U.S. Geological Survey Fact Sheet 2013 (31. marts 2013).
http://pubs.usgs.gov/fs/2013/3103/
Slonecker, E T (2012)
Landscape Consequences of Natural Gas Extraction in Bradford and Washington Counties, Pennsylvania, 2004-2010.
U.S. Geological Survey
(USGS)
http://pubs.usgs.gov/of/2012/1154/of2012-1154.pdf
AEA (2012)
Support for the identification of risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in
Europe.
Rapport udarbejdet for Europakommissionens Miljøagentur (10. august 2012)
AEA (2012)
Support for the identification of risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in
Europe.
Rapport udarbejdet for Europakommissionens Miljøagentur (10. august 2012)
Nikiforuk, A (2013) Shale Gas: How Hard on the Landscape?
The Tyee
(8. januar 2013)
http://thetyee.ca/News/2013/01/08/Shale-Gas-Hard-On-Landscape/
Holm, E & Prosser, M (2011) Nordjylland kan gemme på nyt dansk gaseventyr.
Ingeniøren
(25. september 2011).
http://ing.dk/artikel/nordjylland-kan-gemme-pa-
nyt-dansk-gaseventyr-122414
Et metan-udslip på 2-6% i forbindelse med skifergasproduktion og distribution er nok til at fjerne de postulerede klimafordele ved skifergas i forhold til olie og kul
– ikke mindst på kort sigt. Målinger af metan-udslip ved skifergasproduktion i USA har vist udslip på 4% i Denver, og på 6-12% i Utah.
http://www.nature.com/news/air-sampling-reveals-high-emissions-from-gas-field-1.9982
http://www.colorado.edu/news/releases/2013/08/05/cires-and-noaa-scientists-observe-significant-methane-leaks-utah-natural
Howarth, R W; Santoro, R & Ingraffae, A (2011) Methane and the greenhouse-gas footprint of natural gas from shale formations.
Climatic Change
Donald, R (2014) Does the IPCC endorse fracking?
The Carbon Brief
(14. April 2014)
http://www.carbonbrief.org/blog/2014/04/what-does-the-ipcc-report-say-
about-shale-gas/
56
57
58
59
60
61
62
63
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0035.png
Fracking skaber radioaktivt affald
“Vi beklager forstyrrelsen….”
Storbritanniens premiereminister David Cameron fik en snert af generne
at føle, når der frackes i nabolaget, da Greenpeace-aktivister skred til
handling og protesterede imod, at Cameron havde været med til at give
gasselskaber lov til at bore under folks hjem uden at få deres tilladelse.
© Kristian Buus / Greenpeace
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0036.png
VI HAR IKKE BRUG FOR
SKIFERGAS
Danmarks klimaplan handler om, at
energisektoren skal omstilles fra kul, olie og
gas til grøn energi fra for eksempel sol, vind og
geotermi inden 2050. I den detaljerede plan
for, hvordan det skal forløbe, er det klart, at
vores behov for naturgas i udfasningsperioden
kan dækkes fra de eksisterende danske felter
i Nordsøen. Dansk produktion af skifergas er
derfor ikke nødvendig for vores selvforsyning og
vil i givet fald udelukkende gå til eksport.
64
Fornuft eller Fracking
“Det er meget frustrerende hele
tiden at høre, at skifergas vil løse
vores energiproblemer – det er der
ingen beviser for overhovedet… det
er ‘hype’… Skifergas er fuldstændig
opreklameret. Hvor ministrene har
fået denne retorik fra, det aner jeg
ikke. Det er meget vildledende for
befolkningen.”
65
– Professor Jim Watson,
Forskningsdirektør ved the UK Energy Research
Center (UKERC)
64
65
Samtidig må man antage, at der er en risiko for, at skifergas kan blive brugt som argument for at udskyde eller opgive den grønne omstilling.
Det Britiske Parlament (2014) Commons Debates: Fracking (25. November 2014)
http://www.publications.parliament.uk/pa/cm201415/cmhansrd/cm141125/
halltext/141125h0001.htm
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0037.png
Vi har ikke brug for skifergas
DANMARK VISER DEN GRØNNE VEJ
Danmark indtager en ledende rolle i verden med mål om at
omstille til 100 procent vedvarende energi i 2050. Åbning for
skifergas vil derimod gå imod målene, for energiformen kan
være mere klimaskadelig end olie og kul. Danmark skal lade
skifergassen blive i undergrunden, også for at vi globalt kan
overholde 2 gradersmålet. Det kræver, at 2/3 af de fossile
brændsler skal blive i jorden.
© Christian Åslund/Greenpeace
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0038.png
SKIFERGAS
KAN KOMME
TIL AT KOSTE
SKATTEYDERNE
Der er ingen tvivl om, at regerin-
gens primære begrundelse for ikke
på nuværende tidspunkt at ville
udelukke muligheden for skifergas-
udvinding i Danmark, er udsigten til
milliardindtægter for staten. Men
såvel økonomiske eksperter som
industrirepræsentanter vurderer, at
skifergas er en dårlig investering.
Fornuft eller Fracking
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0039.png
“Som borefolk vil vi jo gerne bore,
når vi kan, men vi er blevet klogere.
I dag må jeg sige, at jeg ikke tror
på økonomien i skifergas i Danmark.
(…) Det er ganske enkelt for dyrt
at etablere brøndene i forhold til
prisen på gassen.”
66
– Lars Andersen,
Adm. Dir. i Ross Engineering og Lacs Oil Invest,
JP 6. august 2014
“Projektet ligner en lotteriseddel,
og det er spørgsmålet, om der
overhovedet vil være en økonomisk
gevinst i skifergassen.”
68
– Christen Sørensen,
Professor i økonomi og tidligere formand for Det
Økonomiske Råd, August 2014
“Man skal ikke have høje
forventninger til det statslige
provenu, hvis det kommer til
udvinding af skifergas.”
67
– Jan Bentzen,
Professor og energiøkonom ved Aarhus Universitet,
August 2014
Selv Totals projektchef, Henrik Nicolaisen, indrømmer til
Børsen i januar 2015, at udsigten til økonomisk gevinst er
tvivlsom. Han fortæller, at Total har lavet nogle beregninger,
der viser, at hvis en dansk boring kan producere den samme
mængde gas som en amerikansk boring, så vil det kræve en
gaspris på 4 kroner per kubikmeter eller derover, før det kan
betale sig at udvinde gassen – og det er noget mere end den
nuværende markedspris på cirka 3 kroner per kubikmeter.
69
20% af skifergaslicensen ejes af statsejede Nordsøfonden-
og dermed er det også skatteydernes penge, der investeres
i boreprojektet i Dybvad. Når meget tyder på, at det
ikke
kan
betale sig at udvinde skifergas i Danmark, så betyder det,
at regeringen er i færd med at investere befolkningens skat-
tekroner i en efterforskning og udvinding, der ikke alene vil
skade helbred, miljø og klima, men som også vil ende som
en underskudsforretning.
Skifergas kan komme til at koste skatteyderne
66
67
68
69
Ross Engineering og Lacs Oil Invest har tidligere fået en licensansøgning stoppet af regeringen.
Holm, E (2014) Fagfolk: Det kan næppe svare sig at udnytte skifergas.
Jyllandsposten
(6. August 2014)
Udtalelse baseret på beregninger fra Jyllandsposten. Kilde: Politiken (2014) Ekspert: Dansk skifergaseventyr ligner en usikker lotteriseddel.
Politiken
(7. August
2014)
http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2359886/ekspert-dansk-skifergas-eventyr-ligner-en-usikker-lotteriseddel/
Udtalelse baseret på beregninger fra Jyllandsposten. Politiken (2014) Ekspert: Dansk skifergaseventyr ligner en usikker lotteriseddel.
Politiken
(7. August 2014)
http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2359886/ekspert-dansk-skifergas-eventyr-ligner-en-usikker-lotteriseddel/
En af årsagerne til, at det er svært at få økonomien til at løbe rundt er – udover den lave gaspris – at den danske skifergas ligger næsten dobbelt så langt nede i
undergrunden som den amerikanske. Hvor man i USA skal bore omkring 2 kilometer ned for at nå til gassen, så regner man med at skulle bore 3,8 til 4 kilometer
ned i undergrunden i Danmark. Og når man skal bore dobbelt så langt, så koster det omtrent dobbelt så meget (én dansk skiferboring skønnes at koste imellem
75 og 100 millioner kroner). Dertil kommer, at boreomkostningerne generelt er højere i Europa end i USA, fordi konkurrencen er mindre.
Kilde: Christiansen, S L (2015) Dansk skifergas kan blive for dyr at trække op.
Børsen
(7. januar 2015)
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0040.png
Fornuft eller Fracking
Ingen plads til skifergas
Greenpeace-aktivist tager kreative metoder i brug
for at rette fokus mod problemerne i Storbritannien.
© Ciaran McCrickard / Greenpeace
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KONKLUSION
Det franske energiselskab Total vil begynde den første
efterforskningsboring efter skifergas i Nordjylland i
foråret 2015. Hvis Total finder den skifergas, selskabet
håber på, 3-4 kilometer nede i undergrunden, kan
det blive første skridt til fracking. Det er paradoksalt,
at Total ikke kan fracke skifergas i sit eget hjemland
– Frankrig – på grund af forbud, men nu vil indlede
en jagt efter skifergas i Danmark, der er kendt og
anerkendt for en stærk miljøbeskyttelse og ambitiøs
klima- og energipolitik, der har mål om 100%
vedvarende energi i 2050. Hvis Total får lov til at
fortsætte sin plan, vil det være et tilbageskridt på
mange måder. Der er brug for, at Danmark noterer
sig erfaringerne med skifergas i udlandet og siger nej
til fracking og skifergasudvinding som en lang række
andre lande, vi normalt sammenligner os med, har
gjort. Derfor fremlægger Greenpeace med rapporten
bred dokumentation for, at fracking efter skifergas har
alvorlige konsekvenser for sundheden, for miljøet og
for klimaet.
Konklusion
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fracking udgør en stor risiko for grund- og drikkevandet,
når de enorme mængder vand med kemikalier pumpes ned
gennem lagene i undergrunden. Hver eneste boring kræver
adskillige frackinger – og hele 10-20 millioner liter vand og
50-70 tons forskellige kemikalier. I Danmark er Totals plan at
producere skifergas fra flere hundrede boringer.
Gasboomet i USA har store konsekvenser for grundvandet
og sundheden. 250 lægelige organisationer fra sundheds-
sektoren har advaret New York State mod fracking, og i de-
cember 2014 trykkede guvernøren på forbudsknappen. Nu
er fracking forbudt i delstaten.
Danmark har i mange år haft stærk tradition for beskyttelse
af grundvandet. Vi skal ikke sætte vores drikkevand over styr,
og derfor skal Danmark ikke lade Total udføre fracking. Re-
geringen bør indse, at der i lille, tætbefolkede Danmark, hvor
99% af drikkevandet er oppumpet, ikke-renset grundvand,
aldrig bliver folkelig opbakning til et dansk skifergas-mareridt
med fracking.
Fracking udsætter befolkningen for mange alvorlige sund-
hedsrisici.
Hver tredje beboer inden for en kilometer fra en
skifergasboring i Pennsylvania oplever problemer med luft-
vejene, bihulerne og næseblod Eksperterne står i kø for at
advare om de kemikalier, der bruges til fracking – kemikalier,
der er giftige, hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Et af de store problemer er, at Total og skifergasindustrien
ikke er åbne og tilmed fremlægger ukorrekte informationer
om disse konsekvenser ved skifergas. Der argumenteres for,
at det er miljømæssigt forsvarligt at gøre i Europa. Men det
er ikke rigtigt. Hvis der skal pumpes mange hundrede tusin-
der liter kemikalier ned forbi vores grundvand, vil det have
omkostninger. Af sundhedsmæssige årsager er der mange
grunde til, at regeringen bør sige nej til fracking og stoppe
Totals boreplaner.
Fracking forårsager også luftforurening
fra udvindingen,
produktionen og leveringen. USA har haft store problemer
med høje koncentrationer af ozon i områder med meget
fracking-aktivitet – forringet luftkvalitet, der går i lungerne
hos lokalbefolkningen, men sundhedsproblemerne rammer
også på længere afstande. Når et selskab som Total placerer
et boretårn i baghaven, vil der også følge støjforurening og
lokale naturgener fra konvojer af lastbiler og boreaktivitet.
Fracking kan også skabe radioaktivt affald.
Alunskiferen i
de dybe lag, hvor Total håber at finde skifergas i Nordjylland
og Nordsjælland, er en ”beskidt” bjergart. Når der frackes
i alunskifer, kommer der radioaktive stoffer og tungmetaller
med op retur med fracking-vandet.
Sluttelig så skader skifergas klimaet.
Skifergas er ikke
en grøn energiform, som den forsøges markedsføres som
af industrien. På grund af metan-udslip kan skifergas være
lige så klimaskadeligt som kul og olie. Udvinding på dansk
grund vil være vil i strid med Danmarks ambitiøse klima- og
energimål og klimavidenskaben, der fastslår, at mindst 2/3
af verdens reserver af fossile brændsler skal blive i jorden,
hvis vi skal holde den globale opvarmning under 2 grader.
Derfor skal skifergassen blive i undergrunden.
Fracking er ikke alene skadelig for mennesker, natur og mil-
jø i området, men altså også for vores allesammens klima.
Danmark er midt i en grøn omstilling til 100% vedvarende
energi, og der er ingen plads til skifergas i den plan. De danske
politikere bør følge samme vej som Frankrig, Bulgarien, Skot-
land og New York State: Kom til fornuft - sig nej til fracking.
Fornuft eller Fracking
Hver eneste stemme skal i brug,
hvis vi skal stoppe gasindustriens vej
ind i Nordjylland og Nordsjælland.
Brug din stemme på
greenpeace.dk/fracking.
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0043.png
Konklusion
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506475_0044.png
Marts 2015