Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 192
Offentligt
1504610_0001.png
Kære Miljøudvalg
Opdatering i forbindelse med sagen om små servicevirksomheders adgang til de kommunale
genbrugspladser.
Vedhæftet er afgørelse fra Statsforvaltningen.
Mand&bil fik i efteråret 2013 foretræde for folketingets miljøudvalg. Sagen var i korthed den at borgere
dobbeltbeskattes i omfattende og urimelig grad hvis de vælger at bruge en virksomhed til bortkøre affald.
Denne kommunale praksis har været en stor gene for de små praktiske virksomheder og i praksis fremmet
leverandører der arbejder i en mere sort/grå økonomi og en helt utrolig mængde af kreative og
miljømæssigt dårlige løsninger på problemet (altså snyd og fx afbrænding).
Nu har Statsforvaltningen afgjort at kommunernes praksis med at opkræve gebyr fra virksomheder der
udelukkende transporterer affald fra private til genbrugspladsen ikke er lovlig. Underforstået at
virksomhederne skal leve op til de krav som miljøministeren har beskrevet for brug af
affaldstransportørordningen.
Odense og Assens kommuner har allerede accepteret statsforvaltningens afgørelse og vi handymænd i
netværket Mand&bil er sådan set glade. Hurra.
Tilbage står blot et par bemærkninger og et spørgsmål som jeg håber kan være nyttige når fremtidige
affaldsbekendtgørelser og lover på området skal udformes.
Genbrugspladsernes funktion med både at betjene private og erhverv kan ikke ændres. Problemet opstår
derfor når der er vidt forskellige regler for de to brugergrupper OG fordi mange os på den ene eller anden
måde tilhøre begge grupper. Vi er både private borgere og en del af erhvervslivet og kan alt efter hvilken
kasket vi tager på bruge genbrugspladsen forskelligt.
Derfor er der ikke én eneste kommune der har formået at lave en ordning der ikke har haft absurde
konsekvenser på den ene eller den anden måde. Noget af det bedste er sådan set her i Odense hvor det
koster 150 kr. pr gang uanset hvad virksomheden kommer med og om man har trailer med. Men selv her i
Odense bliver, bohave brændt af, maling hældt i kloarken, jord læsset af i naboens læhegn, konens bil brugt
osv. Transportørordningen vil selvfølgelig også blive misbrugt. Man skal ikke være professor for at regne ud
at miljøministeriets ”metafysiske” skelnen mellem affaldsproducent og affaldstransportør (klipper man
hække er man affaldsproducent – køre man blot haveaffaldet til genbrugspladsen er man transportør) i
praksis vil blive fortolket af jordnære erhvervsdrivende og private som kan spare 300 kr. Jeg forudser en
”bred” fortolkning.
Pointe nr. 1 er derfor at: så længe man som privat har skattebetalt ”gratis” adgang til genbrugspladserne så
længe kan man aldrig lave et koncept for adgang for virksomheder der ikke eksploderer i misbrug og
utilsigtede sideeffekter.
Pointe nr. 2
Det opleves som utroligt uretfærdigt at det kun er de virksomheder – de bonderøve og håndværkere – der
afleverer affald på genbrugspladsen der skal betale regningen. De virksomheder der producerer det
kommende affald; de virksomheder der kommer med det kommende affald; de virksomheder der låner os
pengene til at købe det kommende affald; de virksomheder der sælger os det kommende affald; de
virksomheder der forsikrer vores affald mens det endnu ikke er affald, - de virksomheder er ikke med til at
betale regningen. Og det kan simpelthen ikke være rigtig at de virksomheder der har omsætningen: LEGO,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Mærsk, STARK, JYSK osv. osv. ikke er en del af løsningen. I den nuværende udgave betaler de små for de
store.
Pointe nr. 2 er derfor at det er uretfærdigt (og måske også lidt gammeldags) at pålægge de små
virksomheder, der tilfældigvis er de sidste til at håndtere produktet/affaldet, udgiften.
Et bud på en løsning
Derfor ser jeg kun to løsninger. Enten indfører man betaling pr gang også for de private (og det tør man
ganske givet ikke fordi mængden af affald i naturen ville stige voldsomt) eller også så må udgifterne til den
erhvervsmæssige brug af genbrugspladserne opkræves via momsen. Momsen er en klar indikator for en
virksomheds aktivitetsniveau og aktivitet producerer affald.
At åbne genbrugspladserne – også for erhverv – kan også være starten på en langt bedre indsamling,
sortering og genbrug. I stedet for at genbrugspladserne er et sted hvor der er fokus på snyd så kunne en
åben og frit tilgængelig genbrugsplads stille større krav til sortering og være en frontløber i processen hvor
affald forvandles til resurser. Jeg tænker at en mere moderne – mere helhedsorienteret – opfattelse af
begrebet affald også må snige sig ind i lovgivningen på et tidspunkt.
Uanset om Mand&bil (med miljøministerens hjælp – eller er det omvendt…) har vundet retten til at bruge
transportørordningen på genbrugspladserne og vores problem i første omgang er løst så er det nuværende
set-up på området stadig det rene Klondyke.
Jeg håber derfor at én eller flere fra miljøudvalget har lyst til at stille miljøministeren følgende spørgsmål:
Hvem har fået den ide at genbrugspladserne på en rimelig, fair og ubureaukratisk måde skal kunne
servicere både private (skattebetalende) og virksomheder (brugerbetalende) når virksomhederne i praksis
selv har afgørende indflydelse på om de skal opfattes som private eller erhverv. Og hvem har ansvaret for
at denne umulige konstruktion bliver afløst af en ordning der på en fair, rimelig og ubureaukratisk måske
kunne fungere også når den møder virkeligheden?
Med venlig hilsen
Mikael K. Truelsen
MAND&BIL
Duedalen 44, 5240 Odense NØ
Tlf: 30240600
Mail: [email protected]