PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 19
Offentligt

Notat foretræde for Folketingets Miljøudvalg 23. oktober 2014

Læsevejledning:

Præsentationen er bygget op med en power point præsentation og det nedenstå-

ende baggrundsnotat. Power point præsentationen kan anvendes som talenoter

under foretrædet i papirform. Der bliver givet vis ikke lejlighed til at vise præsen-

tationen på storskærm. Baggrundsnotatet er en uddybende forklaring til power

point præsentationen, og kan anvendes i forberedelsesøjemed. Folketingets Mil-

jøudvalg får forud for foretrædet tilsendt en præsentation om det lokale N forsøg

foretaget af Landbo Thy.

Indholdsmæssigt er præsentationen bygget op med tre dele: intro til problemstil-

lingerne, løsningsforslag og en opsamling. Konkret ser det ud som følgende: en

slide med fakta om landbruget og dets betydning for dansk økonomi. Herefter

præsenteres de hovedbudskaber, I har med til udvalget. Dette følges op med en

slide om de konkrete udfordringer landbruget oplever. Dernæst beskrives det lo-

kale forsøg foretaget af Landbo Thy samt to slides med anbefalinger fra rapporten

”Flere slagtesvin – Vækst i Danmark”. Der sluttes af med en slide, der samler op.

Intet at bemærke

Landbruget spiller en helt central rolle i dansk økonomi- både hvad angår ar-

bejdspladser og eksport. I Udkantsdanmark er det vanskeligt at få øje på andre

erhverv, der vil kunne erstatte landbrugets position. Der bør være en opmærk-

somhed på den faldende indtjening, der opleves i erhvervet i disse år. Det er dels

problematisk for landmændene, men også for følgeerhvervene – herunder slagte-

rierne. Det er derfor af stor betydning, at landbrugserhvervet har nogle rammevil-

kår, der sikrer rimelige konkurrencebetingelser. Fødevareklyngen tegner sig for

en eksport på ca. 148 mia. kr.. Ca. 183.000 personer er beskæftiget i erhverv in-

denfor fødevareklyngen. 12,5 pct. af den beskæftigede befolkning i udkantskom-

munerne er beskæftiget indenfor fødevareklyngen

Landbrugets rammevilkår er i høj grad påvirket af miljøkravene. Det er ønskeligt,

at man med baggrund heri differentierer kravene til miljøregulering, så det er til-

passet lokale forhold.

Det er ligeledes afgørende, at miljøkrav er baseret på dokumenterede effekter til

gavn for miljøet, idet konsekvenserne for landbruget og følgeerhverv ofte er om-

fattende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammevilkårene – herunder miljøkrav- dækker både over krav, der fordyrer pro-

duktionen, men i nogle tilfælde også har betydning for kvaliteten af fødevarer.

Aktuelt viser det sig, at proteinniveauet i korn er så lavt, at Danmark må importe-

re fra andre lande både til foder og til konsum. Der er således tale om alvorlige

konsekvenser, hvis der både er tale om direkte fordyrende produktion og en rin-

gere kvalitet.

Der er behov for forskning, der kan understøtte produktionsoptimering under

hensyntagen til miljø og bæredygtighed. Landmændene og brancheorganisatio-

nerne vil gerne den bæredygtige udvikling!

Rammebetingelserne giver dønninger fra det primære landbrugserhverv til be-

slægtede erhverv – herunder slagterier og øvrige fødevareforædlingsvirksomhe-

der.

En udfordring i forhold til rammebetingelserne er en oplevelse af overimplemente-

ring af EU lovgivning i Danmark – enten via national lovgivning eller via admini-

strativ praksis. På en række områder opleves Danmark som ”klassens duks”, når

det kommer til implementering af lovgivning, der begrænser erhvervenes mulig-

heder. Overimplementeringen finder i særdeleshed sted på miljøområdet, hvor

skærpede regler for nitratudledning er gældende. Fra begge brancher lyder det, at

man gerne arbejder med bæredygtighed og miljøhensyn, men at konkurrenceev-

nen i mange tilfælde svækkes i betydeligt omfang. Det vurderes, at overimple-

menteringen har store konsekvenser for såvel konkurrenceevnen som for beskæf-

tigelsen.

Udfordringer (Jammerbugt):



Erfaringerne med 1. generationsvandplaner med forsinkelser, fejlbehæftede

randzonekort, usikkerhed om kompensationen for randzoner skaber et

utrygt investeringsklima for landbruget og usikkerhed om hvilke miljøkrav,

erhvervet skal leve op til

Nødvendigt at minivådområder bliver et håndterbart virkemiddel i 2. gene-

rations vandplaner

Vi mangler maksimale N udledninger for vandoplande og vi mangler en

kvælstofreguleringsmodel, der tilgodeser lokale forhold.



Drænvandsundersøgelser;



Drænvandsundersøgelser i Jammerbugt Kommune peger på, at retention-

skortene på vores lavbundsarealer er forkerte (se kortet). Det medfører sto-

re krav om ekstra efterafgrøder i en miljøgodkendelse; det er meget dyrt

for landmanden, og giver ingen miljøeffekt. Desuden døjer vi med, at efter-

afgrøderne ikke vil etablere sig ordenligt, fordi der i forvejen tilføres for lidt

kvælstof til jorden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Redox i jorden betyder meget. Jordens evne til at reducere kvælstoffet, så

det ikke ender i vandmiljøet. På den gamle havbundflade, som vi har i

Jammerbugt Kommune har vi meget reducerede forhold, som de gældende

modelberegninger ikke tager højde for.

Udvaskningsmodellerne fra amtets tid ( før husdyrloven i 2007) gav faktisk

en lav kvælstofudvaskning. Amtet målte i øvrigt langt flere steder end sty-

relsen gør i dag. Ingen i Miljøstyrelsen er villig til at fortælle os, hvad der li-

ge er sket undervejs til de nye modeller.

Minivådområder er et hit. Vi har f. eks et minivådområde, der modtager

drænvand fra 85 ha og fjerner 50 % af kvælstoffet og 85 % af fosfor. Den

slags målrettede tiltag er økonomisk rentable hvis de kombineres med op-

timale forhold på dyrkningsfladen, altså at landmanden får lov til at gødske

optimalt.

Formålet med forsøget har været at påvise, hvad den nuværende ”undergødskning” af

markerne betyder i forhold til udbytte og kvalitet. Forsøgsmarkerne blev tilført 40 kilo

ekstra gødning – flyttet fra andre marker på bedriften. Resultatet af forsøget viser en op-

nået nettogevinst på gennemsnitligt 783 kr. pr. hektar for de deltagende bedrifter. Om-

trent halvdelen af nettogevinsten udgøres af et højere proteinindhold i udbyttet, hvilket

medfører øget foderværdi samt mindre import af bl.a. soja fra især Sydamerika.

Derudover viser beregningen af kvælstofbalancen, at afgrøderne har optaget 60% af den

ekstra tilførte gødning, hvilket er det normale i forhold til tilført gødning generelt.

Nye forsøg viser desuden at gødskning med optil 40 kg N ekstra giver en yderst minimal

merudvaskning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En beregning for hvad undergødskningen betyder i Thy og på Mors, er estimeret til 60

mio. kr. årligt – en nettogevinst landmændene og herunder svineavlerne går glip af pga.

de restriktive regler for gødningsregulering.

Da leverandørerne til især Tican slagteriet i Thisted primært udgøres af små- og mellem-

store bedrifter kan det ikke udelukkes, at de bedrifter, der pt overvejer ophør af produk-

tion vil fortsætte, hvis der er udsigt til en bedre økonomi. Derved vil en del af råvaretil-

førslen være opnået og dermed også bevaring af lokale arbejdspladser.

Resultaterne blev præsenteret for Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Dan Jørgen-

sen i forbindelse med et besøg i Thy og på Mors den 8. september 2014.

Mere information findes i power point præsentationen ”Landbo Thy Kvælstof”

I april 2014 udkom ”Flere slagtesvin – vækst i Danmark”, som er en analyse af vækstmu-

ligheder i slagtesvinsektoren.

http://vsp.lf.dk/~/media/Files/Aktuelt/Aktuelt%20-

%20Nyheder/Publikation_Flere_slagtesvin_vaekst_i_Danmark.ashx

Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danish Crown,

Tican, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer og Danske Svineproducen-

ter.

Analysen har baggrund i den stigende mangel på råvarer til de danske slagterier, som

dermed udgør en trussel mod arbejdspladser også i udkantsområderne. Slagtesvin sen-

des i stigende antal til udlandet og derved går Danmark klip af blandt andet det voksende

vækstpotentiale i Asien.

Slagtesvinbranchen er et konkurrenceudsat erhverv og derfor er det alt afgørende, at er-

hvervet har de bedst mulige rammevilkår for produktion.

Analysen indeholder 10 anbefalinger, hvor de danske politikere kan gøre en forskel og

sikre vækst i stedet for afvikling.

De 10 anbefalinger er her gengivet i forkortet udgave:

Harmonikravet for svineproduktion bør ligestilles med andre EU-lande.

Harmonikravet regulerer hvor mange husdyr, der må være i forhold til det jordareal, som

husdyrgødningen spredes ud på. Formålet er at begrænse og regulere udbringning af

husdyrgødning (kvælstof) på markerne. Ifølge Nitratdirektivet må der højst udbringes 170

kilo kvælstof i husdyrgødning pr. hektar om året, svarende til 1,7 dyreenhed. Med vedta-

gelse af Vandmiljøplan II i Danmark i 1998 blev det politisk aftalt, at skærpe harmonikra-

vet for svin, fjerkræ og mink til 1,4 dyreenhed pr. hektar. Dette medfører øgede udgifter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for producenterne og mange landmænd har etableret produktion af smågrise til eksport

for at undgå det høje harmoniareal for slagtesvin.

En EU-ligestilling af harmonikravet vil forbedre slagtesvineproduktionens økonomi med

anslået 115 millioner kroner årligt ifølge Videncenter for Svineproduktion.

Der bør indføres en pause for udgifter til kødkontrol udover minimumstaksten på 1 EUR.

I dag betaler de danske slagterier 70 millioner kroner mere for offentlig kødkontrol end

de fleste af deres konkurrenter i de øvrige EU-lande. Hvor danske svineslagteriers gebyr

til Fødevarestyrelsens Kødkontrol udgør omkring 11 kroner, befinder minimumstaksten i

EU sig på 7,5 kroner pr. svin.

Myndighederne har lille tilskyndelse til at effektivisere kontrollen og reducere gebyrerne,

når de ikke selv skal betale for den. Derfor bør alle udgifter til kødkontrol, udover EU’s

minimumstakst på 7,5 kroner, finansieres offentligt, ligesom kødkontrollen bør konkur-

renceudsættes for at fremme effektiviteten.

En statslig finansiering af slagterikontrollens omkostninger til 70 millioner kroner om

året, vil komme producenterne af slagtesvin til gode gennem højere afregningspriser på

slagtesvin. Den statslige finansiering vil gradvist blive mindre, som følge af en mere om-

kostningseffektiv kødkontrol.

Der bør afsættes yderligere 100 millioner kroner om året fra 2014 til nye miljøvenlige

stalde til slagtesvin.

Der er behov for at styrke produktivitetsudviklingen og konkurrenceevnen i slagtesvine-

sektoren. Manglende investeringer i produktionen af slagtesvin forringer produktionsap-

paratet og medfører et utilstrækkeligt råvaregrundlag. For at udnytte eksportpotentialet

bør der afsættes yderligere 100 millioner kroner på miljøteknologiordningen under Land-

distriktsprogrammet i 2014. Etableres der en langsigtet støttestruktur på 160 millioner

kroner hver år mellem 2015 og 2020 målrettet nye miljøvenlige stalde til slagtesvin, kan

det genetablere produktionen af slagtesvin.

Ved ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven vurderer myndighe-

derne om der bruges den miljømæssigt bedste tilgængelige teknik (BAT), og hvilken ud-

ledningsreduktion, der vil kunne opnås ved dette. De danske udledningskrav ved anven-

delse af BAT er langt skrappere end EU-niveauet. Ifølge Landbrug & Fødevarer medfører

alene reglerne for udledning af ammoniak en ekstra omkostning for danske producenter

af slagtesvin svarende til 8 kroner pr. svin. Det er en omkostning, som producenterne af

slagtesvin i det øvrige EU ikke har. Sættes tilskuddet til miljøteknologi op til et niveau,

som neutraliserer denne ekstra omkostning, vil det forbedre konkurrenceevnen for dansk

produktion af slagtesvin. Siden 2010 er der kun investeret 40-50 pct. af det beløb, som er

nødvendigt for at genetablere produktionen af slagtesvin i Danmark. Et støttebeløb på

160 millioner kr. i 2014 svarer til 8-10 kroner pr. slagtesvin og neutraliserer de danske

meromkostninger til miljøteknologi for danske producenter af slagtesvin. Det vil sikre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modernisering af 200.000 eksisterende pladser til slagtesvin og 200.000 nye pladser til

slagtesvin, svarende til 800.000 ekstra slagtesvin i 2014.

Der bør ske en ændret fortolkning af EU-lovgivningen og Husdyrgodkendelsesloven.

Ufleksibel regulering af produktionsomfang hæmmer udnyttelsen af et staldanlæg. En

landmand, som gradvist ønsker at udnytte ledig staldkapacitet, som er opnået gennem

forbedret effektivitet, kan ikke udnytte denne kapacitet som følge af en regulering base-

ret på antal husdyr. Anmeldeordningen, som skulle gøre det nemmere at udvide indenfor

den eksisterende miljøgodkendelse, kan ikke bruges af mange landmænd som følge af

overforvaltning af EU-regulering. Derfor bør fortolkningen af EU-lovgivningen og Husdyr-

godkendelsesloven ændres.

Den almindelige udvikling i produktivitet hos slagtesvin betyder, at miljøbelastningen pr.

svin løbende reduceres. Når en landmand bygger en stald, forventer han også efter 10 år

at kunne udnytte sit staldanlæg 100 pct. Men fordi en godkendelse baseres på et bestemt

antal dyr, kan mange landmænd kun udnytte stalden 90 pct.

For at imødekomme problemstillingen er der etableret en anmeldeordning, som gør det

muligt at anmelde udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde uden krav om en ny god-

kendelse eller tilladelse efter Lov om husdyr. Mange landmænd kan dog ikke bruge ord-

ningen som følge af overforvaltning af EU’s VVM-direktiv.

I dag fortolker Miljøstyrelsen, at det kræver en ny VVM-redegørelse selv ved en anmeldt

udvidelse af et husdyrhold i eksisterende stalde. På det grundlag er der opstillet et meget

restriktivt krav om ikke at udbringe husdyrgødning på bedriftens arealer med fosforklas-

se 2 og 3.

Det forhold, at miljøbelastningen før og efter anmeldt udvidelse er mindre end det, som

kommunen oprindeligt har givet tilladelse/godkendelse til, inddrages ikke i vurderingen.

Når der er et loft over, hvor meget et husdyrbrug må producere, vil en udvidelse af antal-

let af husdyr med blot et enkelt slagtesvin medføre en øget miljøbelastning, som udløser

et krav om en ny samlet VVM-redegørelse. Til sammenligning foreskriver VVM-direktivet,

at der eksempelvis skal gennemføres en VVM-redegørelse ved etablering af en ny lufthavn

men efterfølgende skal der ikke foretages VVM-undersøgelse (screening), hver gang en

lufthavn ændrer sine flyplaner.

En mindre snæver fortolkning af VVM-direktivet betyder at slagtesvineproduktionen årligt

kan øges med 140.000 til 280.000 slagtesvin i eksisterende stalde. Det vil årligt forbedre

svineproducenternes økonomi med 15-25 millioner kroner.

Tinglysningsafgifterne bør fjernes ved førstegangskøb for at hjælpe yngre landmænd.

Det er de unge landmænd, der skal medvirke til at sikre dynamik og fornyelse i erhvervet.

Derfor er det nødvendigt med tiltag, som kan lette de unges adgang til landbruget og

reducere omkostningerne ved anskaffelse af landbrugsejendomme. For eksempel gennem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fritagelse for tinglysningsafgifter ved førstegangskøb. En sådan afgiftsfritagelse skal ind-

føres i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, hvilket indebærer, at der skal ind-

bygges et økonomisk loft for fritagelsen (de minimis-støtte).

Landbrugets hjemtager årligt ny gæld for i gennemsnit 4 Milliarder kroner. En generel

afskaffelse af tinglysningsgebyr på 1,5 pct. ved erhvervelse af en landbrugsejendom, vil

forbedre landmændenes økonomi med 60 millioner kroner årligt. Målrettes lempelsen

førstegangskøb bliver beløbet naturligvis lavere.

Det bør besluttes at indføre en målrettet gødningsregulering senest i august 2016.

Den danske miljølovgivning er flere steder indrettet unødvendigt restriktivt. Det begræn-

ser virksomhedernes udviklingsmuligheder og konkurrenceevne. Problemet afspejles sær-

ligt i de skærpede danske standardregler for kvælstoftilførsel til markerne, som har med-

ført, at der i en årrække er blevet gødet langt mindre, end jorden og planterne reelt har

behov for. Derfor bør det besluttes at indføre en ny og målrettet miljøregulering senest i

august 2016.

Kvælstof er det næringsstof, som har størst betydning for udbyttet i de fleste planteaf-

grøder. Mangler planten kvælstof, falder plantens både proteinindhold og udbyttet. Des-

uden modner planteafgrøden tidligere eller mere forskelligt. Det medfører også et lavere

udbytte samt en dårligere kvalitet af råvarerne. For eksempel er indholdet af protein i

korn faldet med omkring 2 pct. gennem de seneste 20 år.

Det er især problematisk, at hele Danmark er udlagt som nitratfrit område, hvorfor man

er afskåret fra at regulere nitrat individuelt. Derudover er reglerne for tilføring af husdyr-

gødning mere restriktive end i andre EU-lande og udformet som generelle produktionslof-

ter for alle landmænd og områder – uanset om de er sårbare eller robuste overfor nitrat-

påvirkning.

Dermed beskyttes naturen ikke tilstrækkeligt, hvor det er nødvendigt, mens man ikke får

nok ud af jorden, hvor den er robust nok. Målrettet regulering vil give nogle landmænd

mulighed for at øge deres kvælstoftilførsel, mens andre måske skal tilføre mindre end i

dag. Ifølge Landbrug & Fødevarer vil det medføre økonomisk gevinst for 70 pct. af bedrif-

terne.

På grund af danske særregler for gødning opnås i Danmark mindre kornudbytter og med

et mindre proteinindhold end eksempelvis i Tyskland, som har en konkurrencefordel.

Beregnet beløber Danmarks nettotab ved undergødskning sig til mellem 1,6 og 3,3 milli-

arder kroner årligt. Med de nuværende priser er tabet aktuelt i den høje ende.

En mere optimal fordeling af gødning på markerne vil hæve udbyttet og kornets protein-

indhold med op til to pct. Det vil kunne reducere sojaindholdet i slagtesvinefoder med op

til 25 pct. og spare produktionen af 180.000 hektar sojabønner i eksempelvis Sydameri-

ka, svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster. For at styrke forventningerne til

fremtiden og tilliden til danske rammebetingelser, skal det sikres senest i august 2016, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indføre en ny og målrettet miljøregulering af arealanvendelsen. En målrettet og individuel

model for gødningsregulering vil forbedre slagtesvineproducenternes økonomi med an-

slået 250 millioner kroner om året.

Der bør indføres en pause for reglen om husdyrtryk indtil en målrettet miljøregulering er

på plads.

For at erobre markedsandele må en produktiv virksomhed være i stand til at udvide pro-

duktionen. Regulering, som gør en udvidelse dyrere, hæmmer virksomhedernes udvikling

og produktivitet. Det gælder for eksempel den danske særregel om husdyrtryk, som stil-

ler krav om, at en landbrugsbedrift ved en miljøgodkendelse skal reducere sin kvælstof-

udvaskning fra landbrugsjorden til vandløb, søer og hav. Reglen er en overimplemente-

ring af EU’s Habitatdirektiv. Indtil en målrettet og individuel miljøregulering er på plads,

bør reglen om husdyrtryk sættes på pause.

I 2011 traf Natur- og Miljøklagenævnet en principiel afgørelse om udvaskning af nitrat til

internationale naturbeskyttelsesområder i forbindelse med miljøgodkendelse af et hus-

dyrbrug. Afgørelsen betyder, at enhver udvidelse af husdyrbrug i områder med stigende

husdyrtryk, dvs. en begrænset højere kvælstofudledning, i et vandopland, kræver, at be-

driften ved en godkendelse skal reducere kvælstofudvaskningen til et niveau svarende til,

hvad et plantebrug ville udvaske.

Frem til Miljøklagenævnets afgørelse tillod Miljøstyrelsen en bagatelgrænse, som betød,

at hvis dyretrykket steg mindre en 5 pct., skulle kommunen ikke stille yderligere krav til

at reducere kvælstofudledningen. Det er muligt at give afslag på en ansøgning om etable-

ring eller udvidelse, alene fordi husdyrtrykket i et område er stigende. I 2012 var godt

halvdelen af landbrugets husdyrbestand omfattet af reglen om stigende husdyrtryk.

Miljøstyrelsens vejledning går langt videre end grundlaget i EU’s Habitat-direktiv, som

ligger til grund for reglerne. Konsekvensen er en faldende råvareforsyning hos fødevare-

virksomhederne, tab af eksport og arbejdspladser. Indtil der er indført en målrettet miljø-

regulering, med udgangspunkt i vandmiljøets tilstand og den individuelle udledning fra

husdyrproduktion, bør kommunerne godkende husdyrbrug uden nogen vurdering af,

hvorvidt der er et stigende husdyrtryk i vandoplandet. På længere sigt vil et skift til en

målrettet regulering efter arealernes sårbarhed håndtere denne problemstilling med ud-

vaskning af kvælstof til internationale naturområder. På kort sigt er brug for en suspensi-

on af husdyrloven.

Videncenter for Svineproduktion har vurderet de økonomiske konsekvenser af den dan-

ske særregel om husdyrtryk og fortolkningen af EU’s habitatdirektiv i forhold til slagte-

svin. Ifølge VSP har dette hæmmet etablering af en slagtesvineproduktion på 700.000

slagtesvin om året samt tabte eksportindtægter på 1 milliard kroner årligt.

Miljøstyrelsen bør præcisere, at en produktionstilladelse må udnyttes fleksibelt efter ud-

sving i produktionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøgodkendelser af husdyrbrug indebærer en produktionstilladelse, der blandt andet

begrundes i miljømæssige forhold. Husdyrlovens regel om såkaldt kontinuitetsbrud sæt-

ter dog snævre grænser for, hvor fleksibelt en produktionstilladelse til husdyrproduktion

kan udnyttes. En produktions- eller miljøtilladelse bortfalder delvist, hvis den ikke udnyt-

tes fuldt ud i tre år i træk. Offentlig regulering, der påvirker tilrettelæggelsen af produkti-

onen, kan drive omkostningerne i vejret og medvirke til svag produktivitetsudvikling.

Derfor bør fleksibel produktion med naturlige udsving tillades.

Reglerne for kontinuitetsbrud administreres i dag stramt af kommunerne. En husdyrpro-

duktion, som tre år i træk producerer nogle få procent under tilladelsens maksimum, risi-

kerer at få reduceret produktionstilladelsen med samme omfang. Af lovbemærkningerne

til husdyrloven fremgår det dog, at det ikke er hensigten at omfatte fravigelser, som kan

henføres til naturlige produktionsudsving. Alligevel har der bredt sig en snævert fortolket

praksis i mange kommuner. En række landmænd har oplevet, at kommunen foretager en

delvis nedskrivning af deres produktionsret, selv om afvigelsen er mindre end 5-7 pct. i

forhold til den maksimale tilladte produktion.

Ifølge Videncenter for Svineproduktion er en større fravigelse at opfatte som en afvigelse

på mindst 25 pct. i forhold til maksimal tilladt produktion. Derfor bør Miljøstyrelsen præ-

cisere i vejledningsmaterialet til kommunerne, at ved større fravigelser og naturlige pro-

duktionsudsving, menes en afvigelse på mindst 25 pct., før der er tale om kontinuitets-

brud. Med hensyn til fortolkning af reglen om kontinuitetsbrud skal der på sigt sikres en

ligestilling af husdyrbrug på linje med andre produktionsvirksomheder, som ikke risike-

rer, at få begrænset deres produktionstilladelse.

De danske ammoniakkrav bør målrettes særligt værdifulde og bevaringsværdige natur-

områder.

Regulering, der begrænser en virksomhed i løbende at udvikle og udvide sit produktions-

anlæg vil på sigt hæmme virksomhedens produktivitet. Danske krav til ammoniakudled-

ning er en af de største hindringer for øget slagtesvineproduktion. Danmark har valgt at

gå langt videre end EU’s minimumsregler kræver, ved at indføre skrappe regler for selv

mindre naturområder, der ligger spredt ud over hele landet. Det gør det næsten umuligt

at etablere eller udvikle husdyrproduktioner i store dele af landet. Ammoniakkravene bør

derfor kun gælde for særligt værdifulde, bevaringsværdige og målsatte naturområder,

hvor ammoniakbelastningen er en væsentlig prioritet i den samlede forvaltningsplan for

naturen i området.

I foråret 2011 blev der vedtaget en meget restriktiv dansk ammoniakregulering, som er

langt skrappere end EU’s habitatdirektiv. I Danmark er f.eks. overdrev over 2,5 hektar

medtaget som kategori 2 natur (Større heder /overdrev). Her må man maksimalt belaste

med 1 kilo ammoniak pr. hektar fra staldene. For kategori 3 natur (§ 3 natur / følsom

skov) skal der altid ske en konkret vurdering. Men praksis er typisk blevet den strengeste

reguleringsmulighed, dvs. der stilles krav om yderligere 1 kg kvælstof pr. hektar og ikke

mere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det gør det overordentligt vanskeligt at finde investeringssikre placeringer for udvidelser

eller nyetableringer af husdyrbrug. Muligheden for at udvikle sig forsvinder ganske enkelt

for mange.

Der bør fastsættes en dato for en målrettet indførelse af individuel miljøregulering og et

6 mdr. loft for offentlig sagsbehandling og indføres en 6 måneders frist for miljøgodken-

delse.

Virksomhedernes produktivitet er afhængig af reguleringsmæssige rammer, som fremmer

udvidelse af produktion og produktionskapacitet. En uoverskuelig og ufleksibel dansk

natur- og miljøregulering påvirker, hvor meget svinekød, der kan fremstilles. Derfor skal

indføres en ny miljøregulering som sikre nødvendig fleksibilitet på den enkelte land-

brugsbedrift.

I modsætning til i dag bør miljøreguleringen basere sig på konkrete udslip til miljø og

natur, hvilket er i god overensstemmelse med EU’s direktiv om industrielle emissioner.

Det indebærer, at godkendelsen baseres på udledningsgrænser for de væsentligste natur-

og miljøpåvirkninger frem for absolutte grænser for antal og sammensætning af dyr.

Samtidig skal anvendelse af gødning reguleres adskilt fra husdyrgodkendelsen.

Både Husdyrreguleringsudvalget (2011) og Natur- og Landbrugskommissionen (2013) har

anbefalet dette. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vision for en ny regulering af staldan-

læg, som skal ”skabe fordele for husdyrproducenterne, så de får mulighed for at effekti-

visere og øge produktionen uden fornyet anmeldelse, tilladelse eller godkendelse under

forudsætning af, at de fastsatte emissionsgrænser for ammoniak, lugt mv. ikke overskri-

des.” Denne vision skal omsættes til en ny husdyrlov, som skal meldes tidligt ud, for at

skabe forudsigelighed for fødevareklyngen, og skal senest træde i kraft i august 2016.

Derudover skal der sikres en sagsbehandlingsgaranti, så en miljøgodkendelse højst tager

6 måneder.

Der er behov for, at tilgangen til miljøet ses i et større perspektiv. Landbrugser-

hvervet ønsker en bæredygtig udvikling. Samtidig er der behov for et fokus på de

konkurrencevilkår landbruget gives. Der er ikke nødvendigvis et modsætningsfor-

hold mellem miljøhensyn og landbrug. Det lokale forsøg fra Landbo Thy er et ty-

deligt eksempel på, at miljø, økonomi og kvalitet kan spille sammen. Der skal der-

for lyde en opfordring til at se på de lokale forhold og satse på forskning på om-

rådet.