Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 189
Offentligt
1503501_0001.png
NOTITS
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Udenrigsudvalg
J.nr.:
Bilag:
2015-6429
2
3. marts 2015
Handels- og udviklingsministeren
Dato:
Status for FN-forhandlingerne om post-2015 dagsordenen
Ref. skriftelig orientering af 5. februar 2015
Status for FN-forhandlingerne om post-2015 dagsordenen, d. 17.-20. februar 2015 i New York
Mødet var det andet i de mellemstatslige forhandlinger om post-2015 dagsordenen og
omhandlede primært den politiske erklæring som udgør ét af i alt fire
1
elementer der forventes
at udgøre den samlede post-2015 dagsorden. Der var tale om drøftelser og ikke tekstnære
forhandlinger, og det er hensigten, at disse skal danne grundlag for udarbejdelse af en egentlig
forhandlingstekst forventeligt i maj måned, som derefter vil blive forhandlet.
Foruden de traditionelle grupper, herunder EU, gruppen af udviklingslande (G77), den
afrikanske gruppe og de mindst udviklede lande afgav en lang række medlemsstater nationale
indlæg. Det gav en god dynamik og mere nuancerede synspunkter, som bidrog til at undgå
skarpe Nord-Syd skillelinjer. Danmark og flere andre EU-lande afgav nationale indlæg, der
komplementerede og forstærkede EU's budskaber.
Den politiske erklæring
På mødet drøftedes form og indhold i den politiske erklæring på grundlag af to dokumenter
(papir med elementer og det under mødet udsendte diskussionsoplæg) fra co-facilitatorerne.
Der var enighed på tværs af regioner om, at erklæringen skulle være visionær og generelt også
om, at den skulle være kort. Derimod synes der ikke enighed, om i hvilket omfang erklæringen
skulle hæve ambitionsniveauet og sætte en ny dagsorden eller holde sig til at bekræfte
eksisterende rammer og vedtaget sprog.
De seks elementer (Værdighed, Mennesker, Velstand, Planet, Retfærdighed, og Partnerskaber)
foreslået af
FNs generalsekretær
som ramme for de 17 mål fik en blandet modtagelse. Mange
lande var bekymrede for, at det var et forsøg på at samle de 17 mål i færre grupper/metamål.
Andre lande så det som et nyttigt udgangspunkt for en mere letforståelig kommunikation af de
mange mål, evt. kombineret med mere handlingsorienterede budskaber. Som alternativ blev det
1
(i) politisk erklæring, (ii) mål og undermål, (ii) implementeringsmidler samt (iv) opfølgning og review.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503501_0002.png
2
bl.a. foreslået kun at bruge 4 P’er (People,
Prosperity, Planet
og
Partnership)
eller bruge de 6
2
søjler i
den Afrikanske Unions fælles position for post-2015 dagsordenen.
Der var i lighed med tidligere møder ikke enighed om
erklæringens overordnede
målsætning.
En lang række lande argumenterede for, at målsætningen skulle være
fattigdomsbekæmpelse med bæredygtig udvikling som rammen, inden for hvilken det skal
opnås, mens andre argumenterede for, at disse elementer skulle være sidestillede og gensidigt
forstærkende målsætninger.
Ligeledes var der ikke enighed om fortolkningen af universalitet. En række lande opfordrede til
klar markering af
dagsordenens universelle karakter
og verdenssamfundets fælles ansvar,
mens andre lande fremhævede princippet om fælles men differentieret ansvar (common but
differentiated responsibilities, CBDR) som følge af landenes forskellige kapacitet som grundlag
for dagsordenen.
Mens ligestilling i diskussionsoplægget nævnes meget kortfattet i forlængelse af princippet om
’leave no one behind’ og henvisningen til sårbare grupper, argumenterede mange lande på tværs
af regioner stærkt for mere fokus på
kvinder og piger,
herunder også i form af en selvstændig
paragraf, som understregende den transformative kraft i ligestilling og styrkelse af kvinder.
’Vennegruppen for familien’ afgav et indlæg i lighed med sidste møde, mens støtter af
dagsordenen om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) undlod at reagere for at
undgå at genåbne debatten fra den åbne arbejdsgruppe om undermålene for SRSR.
Flere argumenterede for, at forringelse af
miljø og naturressourcer
var én af de helt centrale
globale udfordringer, ligesom blandt andet grøn økonomi var en del af løsningen. En sidestillen
mellem hensynet til mennesket og planeten var gennemgående i landeindlæg, men fælles for
denne opbakning var en samtidig understregning af fattigdomsbekæmpelsen som et
hovedhensyn i en balanceret indsats på tværs af de 3 dimensioner. En række lande havde
ligeledes ønsket om at fremme bæredygtigt forbrug og produktion, herunder at de udviklede
lande skulle vise lederskab, som den overordnede miljøpolitiske prioritet. Opfordringen til
teknologioverførsel for at understøtte bæredygtig udvikling var ligeledes et centralt element i
indlæggene.
Klima
blev af mange fremhævet som afgørende for opnåelse af varige resultater af kommende
mål og betydningen af COP21. De svageste udviklingslande påpegede behovet for sikre
udvikling indenfor jordens bæreevne, herunder i lyset af klimaforandringer og miljøforringelser.
Der var bred opbakning til, at behovet for
implementeringsmidler og finansiering
skulle
indgå i erklæringen, og i denne sammenhæng en længere række af forslag til emner, herunder
behovet for tilstrækkelige implementeringsmidler, teknologioverførsel, handel og investering,
officiel udviklingsbistand (ODA) og private virksomheders ansvar for efterlevelse af
menneskerettigheder m.m.
(i) Økonomisk transformation og inklusiv vækst, (ii) Videnskab, teknologi og innovation, (iii) Mennesket i centrum, (iv)
Miljømæssig bæredygtighed, forvaltning af naturressourcer, og katastrofeforebyggelse, (v) Fred og sikkerhed; og (vi)
Finansiering og partnerskaber.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Mål, undermål og indikatorer
FN’s statistiske division orienterede om, udvikling af indikatorer. Indikatorer vil blive drøftet på
mødet i FN’s Statistiske Kommission den 3.-6. marts (Danmarks Statistik deltager), og
præsenteret i mere endelig form i slutningen af 2015 med henblik på godkendelse i FN’s
Statistiske Kommission i marts 2016. Der ville blive udarbejdet et kernesæt af globale
indikatorer, som pt. udgjorde ca. 330, dvs. 2 per undermål inklusiv for implementeringsmidler i
mål 17 og på tværs af målene, men som ønskedes reduceret væsentligt til ca. 120.
Der var stor usikkerhed om, hvordan drøftelsen om mål og undermål vil foregå på mødet i
marts, da meldingen fra co-facilitatorerne (modsat tidligere udmeldinger) nu var, at der ikke var
enighed om en teknisk gennemgang af undermål.
Vedlagt er: Co-facilitatorernes diskussionspapir og papir med elementer. Indlæg afgivet af EU og Danmark,
herunder også to tværregionale indlæg om hhv. Rule of Law og ligestilling kan findes på
https://sustainabledevelopment.un.org/post2015.
Overblik over forventede forhandlingsmøder vedr. henholdsvis post-2015 dagsordenen og udviklingsfinansiering
kan findes i tidsplan oversendt til Folketingets Udenrigsudvalg og Miljøudvalg d. 22. januar 2015.