Miljøudvalget 2014-15 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling), Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 181, ERU Alm.del Bilag 159, FLF Alm.del Bilag 163
Offentligt
1501727_0001.png
Økonomi og Miljø 2015
Formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, 26. februar 2015
I. Vandrammedirektivet og kvælstofregulering
II. Grundvand, drikkevand og pesticider
III. Den økonomiske vækst og miljøet
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0002.png
Vandrammedirektivet og
kvælstofregulering
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0003.png
Vandrammedirektivet
• “God økologisk tilstand” af overfladevand i hele EU i 2015
– Måles ved kvalitetsparametre, f.eks. udbredelse af ålegræs
– Mulighed for udskydelse ved “uforholdsmæssigt store omkostninger
”
• Behov for øget indsats!
------------ Pct. ------------
Vandløb
Søer
Kystvande
28
22
2
43
25
42
• Fokus på kvælstofudledning – den primære årsag til
manglende målopfyldelse i kystvande
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0004.png
Behov for målrettet regulering af
landbrugets kvælstofudledning
• Miljøbelastning varierer mellem marker og afgrøder
– Forskellige reduktionskrav i de forskellige vandoplande
– Store forskelle mellem markernes retention
– Forskel mellem afgrøder
• Målrettet regulering bedre end ensartet regulering
– Strammere regulering, hvor kvælstof giver stor miljøeffekt
– Lempeligere regulering, hvor kvælstof giver lille miljøeffekt
• Samfundsøkonomiske omkostninger 20-30 pct. lavere
ved målrettet regulering end ved ensartet regulering
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0005.png
Nuværende regulering er uhensigtsmæssig
• Kvælstofnormer på bedriftsniveau
– Højst gøde ca. 15 pct. under det driftsøkonomisk optimale niveau
– Afgrøde A: Optimalt niveau
100
kg
– Afgrøde B: Optimalt niveau
200
kg
norm
85
kg
norm
170
kg
– Afhænger ikke af geografiske forskelle i miljøbelastning
– Giver ikke tilskyndelse til at vælge kvælstoflette afgrøder
• Ikke god idé at differentiere normer geografisk
– Håndhævelse er vanskelig pga. incitament til omgåelse
– Beregninger tyder på, at differentierede, strammere kvælstof-
normer ikke er specielt effektivt virkemiddel
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0006.png
Forslag til ny regulering
Erstat dele af nuværende regulering med:
• Generel afgift på kvælstofanvendelse
– Generelt incitament til mindre kvælstofbrug
– Bedre end nuværende normregulering
• Omsættelige kvoter for
beregnet
udledning af kvælstof
– Separat for hvert vandopland
– Kvotekrav bestemt af retention, afgrødevalg og arealtiltag
– Kvoter uddeles eller sælges af regulator – kan handles
– Tilskynder til geografisk og afgrødemæssig forskydning af
landbrugsproduktionen mod mindre kvælstofbelastning
– Antal udstedte kvoter skal svare til god økologisk tilstand
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0007.png
Forskelle i omkostninger ved målrettet regulering
Eksempelberegninger fra Limfjorden
Kompensation et politisk valg
Kompensationsmekanismer:
• Tilbageførsel af provenu ved
kvælstofafgift til erhvervet
• Gratis uddeling af kvoter med
flest til landmænd med mest
miljøfølsomme marker (gevinst
ved videresalg)
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0008.png
Konklusioner og anbefalinger
• Behov for øget indsats for at opnå god økologisk tilstand
• Dyrt at nå god økologisk tilstand i Danmark
• Billigere at nå mål, hvis regulering målrettes
• Forslag til fremtidig regulering
– Afskaf nuværende regulering med kvælstofnormer og andre
generelle tiltag
– Indfør generel afgift på kvælstof
– Indfør system med vandoplandsspecifikke, omsættelige kvoter
for beregnet udledning af kvælstof
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0009.png
Grundvand, drikkevand og
pesticider
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0010.png
To centrale problemstillinger
• Forurening af grundvandet med f.eks. pesticider
• For høj indvinding af grundvand
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0011.png
Målsætning om mindre brug af pesticider i
landbruget ikke nået
Indeks
5
4
3
2
1
0
Pesticidbelastningsindikator (PBI)
PBI, mål
Behandlingshyppighed (BH)
BH, mål
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Behandlings-hyppigheden
(BH): Mål for forbruget af (alle slags) pesticider i landbruget
Pesticid-belastning indikator
(PBI): Mål for miljøbelastning mv. af de brugte pesticider
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0012.png
Beskyttelse af pesticidfølsomme områder
• Analyse af samfundsøkonomiske omkostninger ved
arealtiltag, som beskytter grund- og drikkevand i særligt
pesticidfølsomme områder
• Der ses på følgende tiltag i 50 forskellige case-områder:
Skovrejsning
Åbne
naturområder
12
Økologisk
landbrug
Pesticidfri
landbrugsdrift
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0013.png
Skovrejsning og åbne naturområder er de
samfundsøkonomisk bedste arealtiltag
• Høj omkostning fra etablering og tab af landbrugs-
produktion ved skovrejsning og åbne naturområder
• Overskygges af store positive miljøgevinster:
– Øgede rekreative muligheder
– Lavere udledning af drivhusgasser
– Mindre kvælstofbelastning af vandmiljøet
• Samlet set gevinst ved skovrejsning og åbne
naturområder (med offentlig adgang)
… især tæt på større byer
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0014.png
For høj indvinding af grundvand nogle steder
giver miljøproblemer – især på dele af Sjælland
• Vandafgift bør varieres geografisk
- Højere afgift på dele af Sjælland
- Lavere/ingen afgift i dele af landet
- Bør betales af både husholdninger og erhverv
Grundvandskvalitet i intensivt udnyttede
grundvandsforekomster
Risiko for tilstandsændring i vandløb
som følge af indvinding
God tilstand
Ringe tilstand
Risiko for ringe tilstand
tilstand
>80 pct. risiko
50-80 pct. risiko
20-50 pct. risiko
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0015.png
Anbefalinger
• Gevinst ved at beskytte grundvandet i følsomme
områder ved at etablere skov og åben natur
• Udpegning af særligt følsomme områder er en
forudsætning for en målrettet indsats: Udpegnings-
processen bør styrkes
• Afgifter på vandforbrug bør omlægges
– Geografisk differentieret afgift på indvinding, som afspejler
miljøproblemer
– Betales af både husholdninger og erhverv
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0016.png
Den økonomiske vækst og
miljøet
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0017.png
Den økonomiske vækst og miljøet
Centrale spørgsmål:
• Vil ressourceknaphed standse væksten?
• Hvad er den optimale klimapolitik, og hvad vil den koste?
• Er Danmarks ressourcebelastning aftaget?
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0018.png
Vil ressourceknaphed standse væksten?
• Ressourceknaphed
kan
ultimativt stoppe væksten
– Nøglepunkt: Graden af substitution mellem naturens input og
menneskeskabt input; stor usikkerhed om denne
•
Vil
ressourceknaphed standse væksten i overskuelig tid?
Stigende knaphed vil føre til stigende priser =>
Tilskyndelse til at spare og genanvende, til teknologisk
udvikling og til at finde nye forekomster
• Reserver forøget trods løbende forbrug grundet nye fund
– 1980: Oliereserver til 30 år mere
– 2013: Oliereserver til 50 år mere
• Fossile brændsler: Knaphed er ikke problemet
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0019.png
Hvad er den optimale klimapolitik,
og hvad vil den koste?
• Beregninger med DICE (økonomisk klimamodel)
• Uændret klimapolitik:
– Svarer til global CO
2
-afgift på ca. 1 USD i 2015
– Stigning i temperatur på 4 grader i 2100 og 6 grader 2200
• “Optimal” klimapolitik
– Global CO
2
-afgift i 2015 på 18 USD og i 2060 på 65 USD
– Indebærer temperaturstigning på 3�½ grad i 2100; derefter aftagende
• Togradersmålsætning:
– Global CO
2
-afgift i 2015 på 50 USD og i 2060 på 270 USD
– Temperaturstigning holdes under to grader
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0020.png
Hvad er den optimale klimapolitik,
og hvad vil den koste?
• Togradersmålsætningen
– Mere ambitiøs end det “optimale” forløb ifølge DICE
– Men stor usikkerhed om omkostningen ved højere temperaturer og
risiko for katastrofer tilsiger strammere politik
– Togradersmålsætning derfor fornuftigt kompromis
• Hvor dyrt er det at opfylde togradersmålsætningen?
– 2�½ pct. lavere globalt BNP i 2050 og 1 pct. lavere BNP i 2100
– Til sammenligning: BNP pr. indbygger steget mere end 400 pct. i 2100
– Vigtigt at global indsats starter hurtigt
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0021.png
Er Danmarks ressourcebelastning aftaget?
• BNP steget med knap 40% siden 1990
• CO
2
-udledning faldet (både fra produktion og forbrug)
– Dog bunkring!
• Stigende ressourceproduktivitet
– Forbrug af metaller faldet
– Forbrug af fossile brændsler faldet
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0022.png
Konklusioner
• Ressourceknaphed vil næppe standse væksten indenfor
en overskuelig tidshorisont
• Togradersmålsætningen er et godt bud på en optimal
klimapolitik
– Kræver markant stigning i CO
2
-pris i forhold til business as usual
– Beskeden omkostning i form af lavere vækst
• Danmarks ressourcebelastning
– Fald i CO
2
-udledninger (ekskl. bunkring)
– Afkobling mellem BNP og materialeforbrug, herunder metaller
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0023.png
Ekstra slides
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0024.png
Mål for kvælstofudledning udsat flere gange
• Udskydelse koster: Jo længere tid et vandområde ikke
er i god tilstand, jo sværere og dyrere er det at nå målet
Kvælstofudledning og mål herfor (ift. 2001-05)
1.000 ton
150
120
90
60
30
0
Diffus belastning
6.600 ton reduktion
19.000 ton reduktion
Ny målsætning
Punktkilder
9.000 ton reduktion
28.000 ton reduktion
5-årige gennemsnit
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0025.png
Dyrt at nå mål for kystvande i Danmark
• Dyrere at nå mål i Danmark end i vores nabolande
– Intensivt landbrug
– Meget og følsomt kystvand
• Mål udskudt: “Uforholdsmæssigt store” omkostninger
– Grundlag ikke klart
– Store omkostninger velbegrundede, hvis der er stor miljøgevinst
• Vigtigt at opgøre både omkostninger og gevinster (fx
rekreative værdier) ved at opnå god økologisk tilstand
– Er udskydelse (eller lavere ambitionsniveau) velbegrundet?
– Cost-benefit-analyser relevante – anvendes ikke i dag
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0026.png
Pesticider i grundvand er ikke faldet
Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvand
Pct.
60
>0,1 ug/l
50
40
30
20
10
0
0,01-0,1 ug/l
1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0027.png
Geografisk forskel i gevinst ved skovrejsning
Størst gevinst nær byer og i tæt befolkede områder
Figuren viser den
samfundsøkonomiske
værdi ved skovrejsning
i de analyserede
case-områder
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0028.png
Globalt BNP og nogle naturressourcer –
afkobling for nogle og ikke for andre
1900 = 100
4.0
6400
3200
3.7
1600
3.3
800
3.0
400
2.7
2.3
200
100
2.0
1900
1920
1940
28
Global BNP
Biomasse
Fossil energi
Metalliske mineraler
Ikke-metalliske mineraler
1960
1980
2000
Kilde: Krausmann mfl. (2009).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0029.png
Serviceerhverv største bidrager til dansk
økonomisk vækst
Branche
Vækst
1990-2013
Andel af BVT
i 2013
Andel af samlet
BVT-vækst
------------------------------- Pct. --------------------------
------
Primære erhverv
Industri og forsyning
Bygge og anlæg
Offentlig service
Boligbenyttelse
Øvrig privat service
Samlet værditilvækst (BVT)
1,8
29,9
-1,1
21,2
17,7
67,5
37,9
3,8
15,4
4,4
22,0
8,0
46,5
100,0
-0,3
13,1
-1,5
9,7
3,2
75,8
100,0
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0030.png
Dansk ressourceanvendelse –
domineret af sand og grus
Mio. ton
200
175
150
125
100
75
50
25
0
1995
2000
30
Andre produkter
Fossil energi
Ikke-metalliske mineraler
Metalliske mineraler
Biomasse
2005
2010
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0031.png
Behov for betydelig skrappere
klimapolitik på globalt plan
Dollar pr. ton CO2
300
Nuværende politik
"Optimalt" forløb
250
Tograder
200
150
100
50
0
2010
2030
2050
2070
2090
Det “optimale” forløb er baseret på de afvejninger mellem klimaskader og økonomisk
velstand, der er indbygget i DICE. Den globale temperaturstigning er i det forløb 3-
3�½ grader. Med nuværende politik stiger den globale temperatur ifølge DICE ca. 6
31
grader i 2200.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0032.png
Togradersmålsætning kræver hurtig indsats
Udskydes ekstra indsats til 2035 er (næsten) øjeblikkeligt stop for
global udledning nødvendigt
Gigaton CO2 pr. år
60
50
40
30
20
10
0
2010
Forsinket politik
Tograder
2030
2050
32
2070
2090
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501727_0033.png
Dansk udledning af CO
2
Mio. ton
100
90
80
70
60
50
Produktionstilgang
Forbrugstilgang
1996
1998
2000
2002
33
2004
2006
2008