Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 18
Offentligt
Klima-, Energi- & bygningsminister Rasmus Helveg Petersen
Miljøminister Kirsten Brosbøl
Skatteminister Morten Østergaard
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Klima-, og Energiudvalget
Miljøudvalget
Skatteudvalget
Uvidenhed, manipuleret sandhed eller løgn og bedrag
?
El-biler har ringe udbredelse i Danmark sammenlignet med tilsvarende størrelse på bil-park i Norge.
Det blev tydeligt beklaget i en DR P1 udsendelse den 25. september.
Som lytter fik man let det indtryk, at udsendelsens aktører var ret uvidende eller bevidst manipulerede
både sandhed og fakta.
El-bilens fortræffeligheder blev rigeligt omtalt, mens pålagte eller fritagelser for afgifter ikke blev nævnt.
Der blev fortalt hvor langt, el-biler kan køre på en opladning med dens drivmiddel.
MEN – man undlod tilsyneladende bevidst at fortælle noget som helst angående opladningens indhold
eller prisen derpå.
Det er en forudsætning for reel sammenligning af el-biler i forhold til andre biler.
Den reelle markedspris er for øjeblikket ca. 22 øre / kWh, uanset om den produceres på energi fra vind,
vand, sol, biogas eller anden tilskudsberettiget eller ikke tilskudsberettiget produktionsapparat.
Man ”glemte”
bevidst
eller ubevidst at fortælle, at el i Danmark pålægges en såkaldt PSO-afgift på 23
øre / kWh. (med moms 28,75 øre / kWh).
Et beløb, som går til polstring af danske VE-producenters pengetanke.
Dertil lægges endvidere forskellige afgifter og moms.
Hvilket betyder, at forbrugerprisen for el-energi er langt højere i Danmark, end den er i vore nabolande.
Prisforskellen på VE-produceret energi kan være, at man i Norge har meget regulerbar forsyning fra
vandkraftværker.
I Danmark har vi stor uregulerbar produktion fra vindmøller, der leverer el – som vinden blæser.
Absolut intet ved vindstille, svag eller meget høj vindstyrke.
Kørsel med el-bil.
Frie Elforbrugere vil for sammenligningens skyld gerne kende prisen for at køre el-bil i kommunal- eller
anden offentlig regi i Danmark.
Oplysninger bragt i Energiwatch i første halvdel af oktober viser store divergenser i svar fra
kommunernes finansieringsselskab og fra kommunerne selv.
F.eks. påstår Københavns Kommune, at de ikke kan genkende den merpris på op til 1.000 kroner om
måneden, som KommuneKredit i en nylig analyse fastslog, at en lille elbil som VW e-Up koster mere end
en konventionel diesel-bil.
KommuneKredit fastslår i sine beregninger, at el-biler typisk kun opnår en rækkevidde på halvdelen af
den oplyste EU-norm, hvilket er den væsentligste årsag til bilernes ringe driftsøkonomi.
Samtidig baserer KommuneKredit sin undersøgelse på, at en konventionel bil kører 15 procent mindre på
literen end EU-normen.
Københavns Kommune siger, at el-bilerne ofte kan være langt billigere i drift end en diesel-bil.
“Vi kan ikke genkende, at el-bilen kun kan køre halvdelen af rækkevidden, det ligger snarere på 30 %
mindre end EU-norm, mens vi mener, det er lavt sat, at de konventionelle kun kører 15 % lavere end
normen.
Men det afhænger af chaufføren.
Man kan køre en el-bil 50 % eller 80 % af dens EU-norm, afhængigt af kørestil,” siger Julie Torsbjerg
Lynge, fuldmægtig i Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning.”