Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 166
Offentligt
NOTAT
Kemikalier
jukof/beand
Ref. MST-653-00866
Den 17. februar 2015
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG
Kommissionens forslag om ændring af bilag III til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske
produkter (kosmetikforordningen)
Komitésag
1. Resumé
Formålet med forslaget er at sætte begrænsninger og krav til 9 hårfarvestoffer,
samt regulere brugen af thioglycolsyre i vippeprodukter til professionel brug.
Der skal stemmes om forslaget den 23. februar 2015 i den stående komité for
kosmetik i Bruxelles efter forskriftsproceduren med kontrol.
Forslaget vil hæve beskyttelsesniveauet, da 9 hårfarvestoffer nu bliver reguleret
med fastsatte koncentrationsgrænser og mærkningskrav, og at thioglycolsyre i
vippeprodukter fremover kun må anvendes til professionel brug. Forslaget har
ingen væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser eller
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der er heller ingen
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Regeringen er positivt indstillet over for forslaget, idet der er tale om en hævelse
af beskyttelsesniveauet. Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 29. januar 2015 invitation til afstemning blandt
medlemsstaterne om at afgive stemme om ovennævnte forslag den 23. februar
2015.
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1223/2009 om kosmetiske produkter, særligt artikel 31, stk. 1.
Forslaget vedrører tilpasning af bilag III, som er en liste over stoffer med fastsatte
koncentrationer og begrænsninger.
Komiteen træffer afgørelse efter forskriftsproceduren med kontrol i henhold til
forordning nr. 182/2011 artikel 12. Hvis der i komitéen er kvalificeret flertal for
forslaget, udsteder Kommissionen direktivet, efter Europa-Parlamentet har
gennemført en legalitetskontrol af forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal i
komiteen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, og underretter samtidig
Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod forslaget, skal