Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 16
Offentligt
Hvalsø, den 21.10.2014
Til Folketingets Miljøudvalg
Emne: I
ntensiv oplysningskampagne om brændeovnes helbredseffekter
Med denne henvendelse søger LOB (Landsforeningen til Oplysning om
Brænderøgsforurening) om foretræde for Folketingets Miljøudvalg så snart som muligt.
At EU-forhandlingerne om partikeludledninger fra brændeovne fik et rimeligt resultat
glæder LOB. Det er et skridt i den rigtige retning, der generelt kan komme til at gavne
luften i EUs boligkvarterer. Men at dette kan få betydning for luftkvaliteten i Danmark,
tvivler vi på.
Resultater fra Gundsømaglemålingerne 2003 - 4 viste, at i vintermånederne var
afbrænding af træ lokalt den største kilde til de sundhedsskadelige kulstofpartikler
(elementært kulstof) i luften og ikke langt transporterede kulstofpartikler fra udlandet (jvf.
bilag 1).
Den 25. august i år var LOB inviteret til møde i Miljøstyrelsen med Brian Kristensen,
Carsten Møberg Larsen og Christian Lange Fogh. Emnet var
nytolkning og regulering af
luftforureningen fra brændeovne,
som vi kom med oplæg til. I forbindelse med dette
møde fik vi fra Statens Institut for Folkesundhed bekræftelse på, at
450.000 af den
danske befolkning i 2010 tilkendegav, at de var generet af brænderøg i deres
boligkvarter.
Det svarer til 8 % af befolkningen. I 2000 var andelen 6% svarende til
300.000 mennesker
.
Ovenstående er baggrunden for, at vi søger foretræde for udvalget for at uddybe
problemerne vedrørende brændeovnsfyring, og at vi har gentaget vores opfordring til
Miljøministeriet og Miljøstyrelsen om effektivt at udbrede kendskabet til brændeovnes
negative helbredseffekter hos befolkningen.
.
Selv med svanemærkede brændeovne og optænding efter skorstensfejerlaugets
anvisninger forsvinder røgpartiklerne ikke, sådan som mange tror. Sålænge ovnen er i
brug, udsendes der sundhedsskadelige røgpartikler.
Til Miljøudvalgets orientering kan vi oplyse, at vi her ved fyringssæsonens start har
udsendt vedhæftede pressemeddelelse (bilag 2) om problemerne ved træfyring.
Med venlig hilsen
Solveig Czeskleba-Dupont
cand.scient., formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB)
Postadresse: Hyldebjerg 25, 4330 Hvalsø, telf. 46408883
www.braenderoeg.dk