Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 154
Offentligt
Som den heldige ejer af en dejlig ejendom, der forbinder Tisvilde Hegn med Holløse Bredning var det oplagt
at overveje forslaget til Kongernes Nordsjælland, da det blev introduceret for snart mange år siden. I
afvejningen af for og imod valgte jeg, da Kongernes Nordsjælland første gang kom på banen at bakke op i
skrift og tale og ved at vise vilje til at lade min jord indgå i nationalparken.
På det allerseneste har jeg imidlertid skiftet standpunkt. Det er ærgerligt, at nationalparken med så lidt
privatejet areal er blevet for fragmentarisk, og at den tilmed af nogle udråbes som en
vækstmotor
for
regionen bryder jeg mig ikke om.
Helt afgørende for at jeg har trukket mit tilsagn tilbage er, at de lodsejere, der har tilmeldt deres jord til
nationalparken ingen mulighed har for selv at udpege repræsentanter til nationalparkens bestyrelse.
Modsat de to organisationer, der tydeligst har talt imod, nemlig Nordsjællands Landboforening og den
selvbestaltede forening med det meget misvisende navn Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerlaug
(nok bedst kendt gennem deres bannerfører , gårdejer Føns Knudsen, Kagerup), hver udpeger en
bestyrelsesrepræsentant .
Det er da helt grotesk - de der lægger jord til vælger ingen repræsentant og de der står udenfor vælger hver
en. Det slog hovedet på sømmet. I årevis har kommunerne holdt møder og ekskursioner for modstanderne
og inddraget dem i styregruppen, mens vi, der tidligt meldte os positive overhovedet ikke kom med i
processen. Man kan kun gisne om årsagen til at politikerne greb det sådan an, men resultatet er blevet
derefter - langt de fleste og største lodsejere (= vælgere) har pænt holdt sig udenfor. Det skal ændres, så
der bliver et incitament til at melde sin jord til nationalparken, i modsætning til, som det er formuleret i
dag, hvor indflydelsen ligger hos de, der holder sig udenfor.
Jeg er klar over, at nationalparken hænger på vippen og derfor ikke har brug for mere negativ omtale.
Derfor har jeg siden nytår forsøgt (ved direkte kontakt til sagens nøglepersoner i Gribskov Kommune) at
påpege ovennævnte forhold, så fejlen kunne rettes uden omtale i pressen. Forståelsen for mine
synspunkter har været stor, men et reelt resultat er ganske udeblevet, idet Benedikte Kiærs ’præcisering’
af, at formandsposten anbefales udpeget blandt en lodsejer i nationalparken er helt tomgang – det står
nemlig allerede i forslaget. Hvad der ikke står – eller fremgår er BK’s præcisering, trods direkte forespurgt af
Frederiksborg Amts Avis d. 12. feb. - er, at de positive lodsejere med jord i nationalparken ikke har nogen
som helst direkte indflydelse på udpegning til bestyrelsen . Derfor har jeg trukket mit tilsagn tilbage.