Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 154
Offentligt
Til Folketingets Miljøudvalg.
Cc: Benedikte Kiær, Kim Valentin m.fl.
Tirsvæld 11.02.2015
Lodsejersynspunkt i forbindelse med en helt skæv sammensætning af bestyrelsen for
Nationalparken Kongernes Nordsjælland.
Som det fremgår af vedhæftede fil, har jeg i dag følt mig foranlediget til at trække det tilsagn
tilbage, jeg tidligere har afgivet med henblik på at lade min landbrugsejendom indgå i
nationalparken. Baggrunden herfor fremgår af filen, mens nedenstående er en præcisering af
forløb og indhold.
Da jeg omkring årsskiftet for første gang havde mulighed for at stifte bekendtskab med forslaget til
nationalparken, fandt jeg i hovedsagen forslaget velformuleret, men på næstsidste side faldt det
mig for brystet, at forslaget rummede en helt skæv sammensætning af bestyrelsen. Jeg betragtede
det som en kæmpe fejl, og henvendte mig derfor i begyndelsen af januar til sagens nøglepersoner
hos Gribskov Kommune. Her viste man forståelse for mine synspunkter og ville vende tilbage i uge
4. Da jeg ikke havde hørt noget ultimo januar kontaktede jeg igen kommunen og gentog, at
såfremt man ikke fra politisk hold kom med en helt klar vilje til korrektion, så ville jeg melde min
jord ud og i øvrigt gå til pressen og miljøudvalget. Ikke som et angreb på nationalparken, men med
henblik på at få fejlen korrigeret inden det er for sent. Som et billigt forsøg på at redde sagen på
målstregen, fremsendte Benedikte Kiær dagen før sit møde med udvalget den 5. feb. et brev til
MIU med en tekst, der med andre ord tolker, hvad der i forvejen fremgår i forslaget til
nationalparken – altså absolut ingen imødekommelse, men ren tomgang (se
MIU Alm.del Bilag
144).
Samtidig blev der meldt vinterferie i uge 7. Herefter så jeg ingen andre konstruktive
muligheder end at gå videre med sagen for at sikre lydhørhed inden det annoncerede møde d. 26.
feb. mellem forligspartierne bag nationalparken.
Mit ærinde er, at MIU retter reel opmærksomhed på lodsejerrepræsentationen i bestyrelsen,
herunder i særdeleshed, at det naturligvis er lodsejerne indenfor nationalparken, der
vælger
lodsejerrepræsentanterne – og ikke som foreslået de lodsejerorganisationer, der står udenfor. Som
det er formuleret nu, er det heller ikke et plaster på såret, at det anbefales, at formanden udpeges
blandt en af nationalparkens lodsejere, så længe disse lodsejere som gruppe ikke har nogen
indflydelse på denne udpegning.