Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 148
Offentligt
1495215_0001.png
NOTITS
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Udenrigsudvalg
J.nr.:
Bilag:
2015-6429
Papir med elementer vedr. udviklingsfinansiering
Dato:
Udviklingspolitik og Globalt
5. februar 2015
Samarbejde
Status for FN-forhandlingerne om henholdsvis post-2015 dagsordenen og
udviklingsfinansiering.
Status for FN-forhandlingerne om post-2015 dagsordenen, d. 19.-21. januar 2015 i New York
Mødet var det første i de mellemstatslige forhandlinger om post-2015 dagsordenen og udgjorde
en indledende ’stocktaking’ uden en egentlig tekst til forhandling. Mødet bar præg af generel
positionering og havde også en god dynamik i kraft af mange regionale og nationale indlæg
inspireret af arbejdsformen fra den åbne arbejdsgruppe. Mødet omhandlede de fire elementer,
der forventes at udgøre den samlede post-2015 dagsorden: 1) politisk erklæring, 2) mål og
undermål, 3) implementeringsmidler samt 4) opfølgning og review. EU talte både samlet og ved
nationale indlæg bl.a. fra Danmark for at styrke budskaberne fra EU.
Der var på mødet bred opbakning til, at
forslaget til mål fra den åbne arbejdsgruppe om
bæredygtighedsmål
(Open Working Group on Sustainable Development Goals) var
hovedgrundlaget for at integrere mål i den endelige post-2015 dagsorden. Forslaget ses som et
balanceret politisk kompromis opnået gennem en lang og inklusiv proces i den åbne
arbejdsgruppe. Kun et fåtal indikerede behov for at reducere antallet af mål. I forlængelse heraf
var reaktionerne på
FN generalsekretærens synteserapport,
der udkom 4. december 2014,
relativt vage og bar præg af, at de seks elementer i synteserapporten opfattedes som et forsøg
på at reducere/sammenlægge de 17 mål. Synteserapportens forslag om en teknisk gennemgang
af undermålene affødte markante reaktioner. På den ene side udtrykte mange bekymring for, at
en teknisk gennemgang de facto ville være politisk og føre til en genåbning af forhandlingerne
om mål og undermål. På den anden side fandt andre, at en teknisk gennemgang på grundlag af
klare kriterier var nyttig med henblik på bl.a. at sikre at målene levede op til eksisterende
internationale aftaler, undgå gentagelser og indbyrdes modstridende undermål samt for at sikre
målbarheden.
Co-facilitatorerne meddelte, at FNs generalsekretær ville blive anmodet om at lade FNs task
team for post-2015 dagsordenen foretage en teknisk gennemgang af undermål på grundlag af
en vurdering af deres specificitet, målbarhed, handlingsorientering og konsistens i forhold til
internationale aftaler, konventioner m.m. Resultatet heraf ville blive præsenteret på mødet i
marts.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495215_0002.png
2
Der forventes etableret globale indikatorer, hvorfor co-facilitorerne (Irland og Kenya) havde
anmodet FNs Statistiske Kommission om at udarbejde forslag til indikatorer med henblik på
forelæggelse for FNs medlemsstater til mødet i marts. Der var generel opbakning til, at
indikatorer skulle formuleres af fagfolk og ikke være genstand for en omfattende politisk
forhandling. Sammenhængen mellem globale og nationale indikatorer forblev uklar.
Der var overvejende enighed om, at den
politiske erklæring
skulle være kort og
handlingsorienteret i forhold til en transformativ dagsorden og som noget af det vigtigste
trække på Årtusinde-erklæringen, slutdokumentet fra Rio+20 topmødet ’The Future We Want’
og forslaget til mål fra den åbne arbejdsgruppe. Hertil var en lang række forslag til, hvilke emner
erklæringen som minimum skulle omfatte, herunder fattigdomsbekæmpelse som det
overordnede formål, en balanceret og integreret tilgang til de tre dimensioner af bæredygtig
udvikling, menneskerettigheder, dagsordenens globale transformative formål, princippet om
ikke at lade nogen tilbage (leave no one behind), lighed samt universalitet og princippet om
fælles men differentieret ansvar (common but differentiated responsibilities, CBDR). Andre
emner var bl.a. behovet for en data revolution, udviklingsfinansiering, ressourcemobilisering og
teknologioverførsel samt kvinders rettigheder og ligestilling. De mindst udviklede lande,
skrøbelige stater og lavere mellemindkomstlande fremhævede deres særlige behov for især
finansiering. Flere lande fremhævede behovet for at kunne kommunikere den nye dagsorden
med henvisning til synteserapportens 6 elementer.
Co-facilitatorerne vil forud for næste møde udsende et papir med en række elementer til en
politisk erklæring.
Drøftelserne om
midlerne til at implementere dagsordenen (Means of Implementation,
MoI)
fungerede i høj grad som optakt til det efterfølgende forhandlingsmøde om
udviklingsfinansiering, da det indholdsmæssigt omfatter de samme emner. Der sås behov for at
øge ambitionsniveauet i forhold til sikre de nødvendige implementeringsmidler, da modellen fra
2015-målene langt fra var tilstrækkelig til at levere resultater på den nye dagsorden.
Drøftelserne vedr.
monitorering og review
var relativt overordnede. Vægten af monitorering
og review skulle være på det nationale plan. Der sås en klar rolle for det Politiske
Højniveauforum (High Level Political Forum, HLPF) på globalt plan i forhold til globale
reviews og ansvarlighed (accountability) baseret på overvejende frivillige mekanismer.
Status for FN-forhandlingerne om udviklingsfinansiering, d. 27.-29. januar 2015 i New York
Den første runde af tre mellemstatslige forhandlinger om udviklingsfinansiering til forberedelse
af konferencen på området i Addis Abeba i juli i år blev gennemført i New York den 28.-30.
januar.
Der var i udgangspunktet tale om positioneringer og diskussioner baseret på vedhæftede
papir
med elementer vedr. udviklingsfinansiering
fra co-facilitatorerne (Guyana og Norge), der
blev forelagt umiddelbart op til forhandlingerne. Papiret ridser elementer op, der ventes at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
indgå i et slutdokument, der vil blive opnået enighed om i Addis Abeba. De centrale emner i
drøftelserne var mobilisering af nationale og internationale offentlige ressourcer med fokus på
opfyldelse af målsætningen om 0,7 pct. i udviklingsbistand og 0,15-0,20 pct. til mindst
udviklede lande, samt på styrkelse af skattesystemer og øgede skatteindtægter. Endvidere
fremhævede flere privatsektorens rolle og innovative finansieringskilder, teknologioverførsel,
kapacitetsopbygning samt systemiske udfordringer i den internationale finansielle arkitektur,
herunder behovet for en øget repræsentation af udviklingslandene heri. Endelig var der fokus
på at sikre, at slutdokumentet blev omsat til konkrete handlinger med en systematisk
monitorering. Et stærkt nationalt ansvar for implementering ville blive helt afgørende.
Flere påpegede, at konferencen i Addis Abeba ikke skulle ses som et møde for udmelding om
finansielle forpligtelser, men som et vigtigt og stærkt politisk budskab frem mod topmødet om
post-2015 dagsordenen og klima-konferencen (COP 21) i slutningen af 2015. Der var en klar
understregning af sammenhængen mellem topmødet om post-2015 dagsordenen og
konferencen om udviklingsfinansiering. Et ambitiøst resultat vedr. udviklingsfinansiering var
vigtigt for at sikre en ambitiøs aftale på topmødet og for at skabe tillid mellem parterne forud
for klima-konferencen (COP21) i december 2015 i Paris.
Co-facilitatorerne konkluderede, at et udkast til slutdokument ville foreligge i anden halvdel af
februar med henblik på drøftelse på næste forhandlingsmøde i april.
Overblik over forventede forhandlingsmøder vedr. henholdsvis post-2015 dagsordenen og
udviklingsfinansiering kan findes i tidsplan oversendt til Folketingets Udenrigsudvalg og
Miljøudvalg d. 22. januar 2015.