Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 147
Offentligt
Høringsversion
Forslag
til
Lov om ændring af lov om planlægning
(Midlertidig indkvartering af flygtninge)
§1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret bl.a. ved … og
senest ved § 1 i lov nr. 1530 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 5 t indsættes som nyt kapitel:
”Kapitel 2 e
Mulighed for midlertidige opholdssteder til flygtninge
§ 5 u.
For arealer i byzone og landzone kan kommunalbestyrelsen uanset § 19, stk. 1 og 2,
dispensere fra principperne i lokalplaner og planer opretholdt efter § 68, stk. 2, for så vidt angår
ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og bygge- og anlægsarbejder, der foretages med
henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens
§ 12, stk. 6. Lovens § 13, stk. 2, § 20 og § 35, stk. 1, finder ikke anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 2.
For arealer i byzone, hvor der ikke er en lokalplan eller en plan opretholdt efter § 68, stk. 2,
kan kommunalbestyrelsen
u
den tilvejebringelse af en lokalplan, jf. lovens § 13, stk. 2, meddele
tilladelse til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og bygge- og anlægsarbejder, der
foretages med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6.
Stk. 3.
For arealer i landzone, der ifølge kommuneplanens rammer pr. 1. januar 2015 er udlagt til
byzone, eller som ligger i en landsby, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til ændret
anvendelse af eksisterende bebyggelse og bygge- og anlægsarbejder, der foretages med henblik på
etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk.
6. Lovens § 13, stk. 2, og § 35, stk. 1, finder ikke anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen må ikke meddele dispensationer eller tilladelser, der muliggør
etablering af et opholdssted på et støjbelastet areal, medmindre opholdsstedet kan sikres mod
støjgener, herunder ved vilkår om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v.
Stk. 5.
Dispensationer og tilladelser efter stk. 1-3, skal tidsbegrænses og bortfalder i alle tilfælde 10
år fra offentliggørelsen, jf. stk. 6.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 6.
Dispensationer og tilladelser efter stk. 1-3, skal offentliggøres. Offentliggørelse kan ske
udelukkende digitalt.
Stk. 7.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på arealer, hvor etablering af et opholdssted vil stride
mod regler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j, eller offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j,
jf. § 22 a, stk. 1.”
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Miljøministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2017-2018.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at give kommunerne mulighed for hurtigt at kunne afhjælpe det akutte
behov for midlertidig indkvartering af flygtninge, som bl.a. er forårsaget af den aktuelle situation i
Syrien. Med forslaget vil kommunerne få mulighed for ekstraordinært at kunne fravige planlovens
tilvejebringelses- og procedureregler med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder for
flygtninge.
Regeringen og KL er enige om at iværksætte konkrete tiltag, som kan imødegå kommunernes
udfordringer med navnlig at finde eller etablere boliger til de mange flygtninge, herunder vil
regeringen søge Folketingets tilslutning til en midlertidig ændring af planloven med henblik på at
give kommunerne mulighed for hurtig og midlertidig indkvartering af flygtninge gennem
dispensation fra lokalplaners formåls- og anvendelsesbestemmelser.
Der foreslås derfor indsat en særlig bestemmelse i planloven, som giver kommunerne mulighed for
på visse betingelser at fravige lovens bestemmelser om tilvejebringelse af lokalplaner,
landzonetilladelse og bestemmelser i lokalplaner m.v. ved bygge- og anlægsarbejder eller ændret
anvendelse af eksisterende bebyggelse med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til
nyankomne flygtninge.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den gældende bestemmelse i
integrationslovens § 12, stk. 6, der fastlægger kommunernes pligt til anvisning af midlertidige
opholdssteder til nyankomne flygtninge, indtil kommunen kan anvise en permanent bolig, jf.
integrationslovens § 12, stk. 1.
Det er hensigten med forslaget at give kommunerne mulighed for at fravige planlovens
tilvejebringelses- og procedureregler om lokalplaner m.v. i et omfang, der skal give kommunerne
mulighed for leve op til de forpligtelser til anvisning af midlertidige boliger, som kommunerne har
efter integrationslovgivningen. Lovforslaget indebærer ingen ændringer i integrationsloven.
2. Integrationslovens regler om kommunernes pligt til anvisning af midlertidige opholdssteder
Kommunerne er efter reglerne i integrationsloven forpligtede til at sørge for boliger til flygtninge. I
forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen
samtidig afgørelse om, hvilken kommune der overtager integrationsansvaret og har ansvaret for at
anvise den pågældende flygtning en bolig, jf. integrationslovens § 4, stk. 1 og § 10, stk. 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter integrationslovens § 12, stk. 1, har den integrationsansvarlige kommune pligt til at anvise
nyankomne flygtninge en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret
for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise
flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. integrationslovens § 12, stk. 6. Kommunens pligt til at
anvise en permanent bolig består, selvom der anvises et midlertidigt opholdssted.
Der er ikke i integrationsloven fastsat krav til standarden eller karakteren af det midlertidige
opholdssted. Indkvarteringen skal dog være lovlig, og opholdsstedet skal være godkendt til
beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter m.v. Der kan være tale om
indkvarteringssteder, der oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som midlertidigt
opholdssted. Lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige
opholdssteder.
Det midlertidige opholdssted behøver ikke at være i den kommune, hvortil den pågældende
flygtning er visiteret og skal have anvist en permanent bolig. Efter integrationsloven vil flere
kommuner derfor kunne indgå et samarbejde vedrørende eventuel oprettelse og drift af et
midlertidigt indkvarteringssted.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Plansystemet og planloven i hovedtræk
Plansystemet
Kommunalbestyrelserne har den centrale rolle i den fysiske planlægning, som ansvarlig for bl.a.
kommuneplaner, lokalplaner og enkeltsagsbehandling efter planloven og en række sektorlove.
Miljøministeren har på statens vegne bl.a. ansvaret for landsplanlægningen og for at sikre
varetagelsen af de overordnede interesser i planlægningen.
Det følger af planloven, at borgerne skal inddrages i planprocessen på alle niveauer. Det er således
kendetegnende for planprocedurerne, at planer først kan vedtages efter en offentlighedsfase, typisk
på mindst 8 uger med henblik på, at naboer, foreninger, myndigheder m.v. kan fremsætte
indsigelser, bemærkninger, forslag m.v. Reglerne om offentlighed er minimumsregler, og
planmyndigheden kan således, hvis den finder anledning hertil supplere den foreskrevne
offentlighed med andet debatmateriale eller afholde borgermøder m.v.
Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er samtidig grundlag for den
konkrete administration reglerne for det åbne land. Kommuneplanen har ingen direkte
retsvirkninger for borgerne, men kommunalbestyrelsen har pligt til at virke for kommunalplanen. I
overensstemmelse med rammestyringsprincippet må lokalplaner ikke stride mod kommuneplanen,
men hvor kommuneplanen giver det samlede overblik over udviklingen i hele kommunen, regulerer
lokalplanerne præcist og konkret anvendelsen af mindre områder og med direkte bindende virkning
for borgerne. Lokalplaner såvel som kommuneplaner må ikke stride imod de statslige interesser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lokalplaner
En lokalplan skal indeholde bestemmelser om dens formål og retsvirkninger. Herudover kan en
lokalplan f.eks. indeholde bestemmelser om områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne
arealer forbeholdes til offentlige formål, anvendelse af de enkelte bygninger i området, overførsel af
arealer til byzone eller sommerhusområde, bebyggelsers beliggenhed på grundene, bebyggelsers
omfang og udformning, anvendelse af de enkelte bygninger og udformning, anvendelse og
vedligeholdelse af ubebyggede arealer.
Lokalplaner er bindende for borgerne fra offentliggørelsen af planen, men deres retsvirkninger
vedrører alene fremtidige dispositioner. Lokalplaner udløser således som hovedregel ingen
handlepligter for ejere eller brugere af de omfattede ejendomme, der kan fortsætte hidtil lovlig
anvendelse.
Planprocedurer
Planlovens kapitel 6 indeholder procedurereglerne for planers – herunder lokalplaners –
tilvejebringelse. Det følger heraf, at et lokalplanforslag efter kommunalbestyrelsens vedtagelse skal
offentliggøres med en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser, jf. § 24.
Efter planlovens § 26 skal kommunalbestyrelsen samtidig med offentliggørelsen af planforslag give
skriftlig underretning herom til bl.a. ejere og brugere af ejendomme, der er omfattet af forslaget,
ejere og brugere af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde, som forslaget efter
kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for, og foreninger og lignende med lokalt
tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, som over for
kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive underrettet om lokalplanforslag.
Efter udløbet af høringsfristen kan kommunalbestyrelsen vedtage lokalplanen endeligt, medmindre
en myndighed har nedlagt veto mod forslaget. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser, må
vedtagelsen tidligst ske 4 uger efter udløbet af høringsfristen, jf. § 27, stk. 1.
Landzone
I landzone må der efter planlovens § 35, stk. 1, 1. pkt., bl.a. ikke opføres ny bebyggelse eller ske
ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse uden landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen,
medmindre det ansøgte er omfattet af en undtagelse fra tilladelseskravet i lovens §§ 36-38.
Udgangspunktet er således et krav om forudgående landzonetilladelse til alle ændringer i det
bestående, idet landzonen som udgangspunkt forbeholdes den bebyggelse, der er nødvendig for
driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
Afgørelse om landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, 1. pkt., skal træffes efter et konkret skøn inden
for lovens rammer efter en afvejning af en lang række overordnede hensyn. Afvejningen sker
navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige hensyn og natur- og landskabshensyn, som efter
lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne.
Praksis for tilladelse til boligbyggeri i landområder med spredt bebyggelse og på arealer tæt på
byzone eller lige udenfor landsbyer er restriktiv, og bl.a. begrundet i hensynet til at friholde det
åbne land for bebyggelse og sikre en klar grænse mellem by og land.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For bebyggelse i landsbyer tages der ved administrationen af landzonereglerne udgangspunkt i
landsbyens afgrænsning mod det åbne land. Afgrænsningen kan fremgå af kommuneplanen og være
udtryk for planlægningsmæssige overvejelser om, hvor der kan opføres boliger m.v. I sådanne
tilfælde vil der efter praksis kunne meddeles tilladelse til nyt boligbyggeri m.v.
Det kan efter omstændighederne også være planlægningsmæssigt begrundet at lokalplanlægge for
arealer, der skal forblive i landzone (landzonelokalplaner). Det kan f.eks. være tilfældet for
enkeltstående lokalpligtige anlæg eller byggerier, eller for at regulere udstyknings, vej- og
bebyggelsesforhold m.v. i en landsby, hvor der ikke skal være mulighed for byudvikling.
Det kan
tillige i en landzonelokalplan bestemmes, at den
erstatter landzonetilladelser (såkaldt bonusvirkning).
Klagemulighed
Afgørelser efter planloven om vedtagelse af lokalplaner og kommuneplaner, dispensationer fra
lokalplaner og landzonetilladelser kan bl.a. påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver med
retlig interesse i sagens udfald. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.
I sager om tilvejebringelse af kommuneplaner, lokalplaner, dispensationer fra lokalplaner m.v. er
det alene retlige spørgsmål, der kan klages over til Natur- og Miljøklagenævnet. Derimod er det
overladt til kommunalbestyrelsens skøn og vurdering at beslutte, om en lokalplan skal vedtages, og
hvad indholdet af den skal være, ligesom det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, om der
konkret skal dispenseres fra en lokalplanbestemmelse m.v.
For så vidt angår landzonetilladelser kan kommunalbestyrelsens afgørelser påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet til fuld prøvelse, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Det betyder, at nævnet både
kan tage stilling til retlige spørgsmål og den skønsmæssige afvejning.
Klager om retlige spørgsmål har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet
konkret bestemmer det, jf. § 60, stk. 5. Det betyder bl.a., at tilladelser på grundlag af en lokalplan
eller en dispensation fra en lokalplan som udgangspunkt kan udnyttes, selvom planvedtagelsen eller
dispensationen er påklaget. Landzonetilladelser må først udnyttes efter udløbet af klagefristen, og
en klage over tilladelsen vil have opsættende virkning, således at den ikke må udnyttes, før Natur-
og Miljøklagenævnet eventuelt har stadfæstet tilladelsen.
Afgørelser om forhold omfattet af planloven kan indbringes for de almindelige domstole inden 6
måneder efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. planlovens § 62, stk. 1.
3.1.2. Lokalplanpligt
Efter planlovens § 13, stk. 1 og 2, har kommunalbestyrelsen ret og pligt til at tilvejebringe
lokalplaner. Lokalplanpligten efter stk. 2, betyder, at kommunalbestyrelsens tilvejebringelse af en
lokalplan er en nødvendig forudsætning for realiseringen af et konkret projekt, f.eks. et større
bygge- eller anlægsarbejde.
Formålet med lokalplanpligten er at sikre, at beboere m.fl. får mulighed for at udtale sig om større
projekter i området, og at nye projekter vurderes i en planlægningsmæssig sammenhæng.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter bestemmelsens forarbejder og praksis er det afgørende kriterium for afgrænsningen af
lokalplanpligten, om projektet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Det
indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering af projektets konsekvenser i det pågældende
område, herunder omfanget af projektet og konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige
konsekvenser i øvrigt set i forhold til områdets karakter. Inddragelse af offentligheden er væsentligt
element i lokalplanpligten. Ændret anvendelse af bestående bebyggelse udløser lokalplanpligt efter
de samme kriterier som nybyggeri.
Opstilling af pavilloner m.v. til midlertidig indkvartering af flygtninge vil som udgangspunkt være
lokalplanpligtig. Tilsvarende vil ændret anvendelse af eksempelvis en kursusejendom, et
vandrehjem, en sportshal, en skole m.v. efter omstændighederne kunne udløse lokalplanpligt.
Et konkret lokalplanpligtigt projekt vil alene kunne rummes inden for en eksisterende lokalplan, i
det omfang lokalplanen indeholder præcise regler, der muliggør projektet. En lokalplan, der f.eks.
udlægger et areal generelt til offentlige formål vil ikke kunne danne grundlag for et lokalplanpligtigt
projekt, hvis det ikke i lokalplanen er nærmere angivet, hvilke offentlige formål arealet eller
bygningen kan anvendes til.
I praksis vil det formentlig forekomme, at etablering af et opholdssted for flygtninge ikke kan
rummes inden for et gældende plangrundlag, enten fordi opholdsstedet i sig selv lokalplanpligtigt
og f.eks. ikke kan etableres på grundlag af en såkaldt rammelokalplan eller en generel
anvendelsesbestemmelse om offentlige formål, eller ikke kan rummes inden for en præcis
anvendelsesbestemmelse og dermed forudsætte en ny lokalplan som følge af en strid mod den
eksisterende lokalplans principper, jf. forslagets bemærkninger under afsnit 3.1.3.
I landzone indebærer lokalplanpligten en overgrænse for, hvad der kan etableres alene på grundlag
af en landzonetilladelse. Hvis et projekt indebærer en væsentlig ændring af det bestående miljø, jf. §
13, stk. 2, må landzonetilladelse således først meddeles, når der er vedtaget og offentliggjort en
lokalplan, jf. § 35, stk. 2. Som beskrevet ovenfor indgår konsekvenser for det pågældende område,
herunder landzone, i den konkrete vurdering af, om et projekt er lokalplanpligtigt. Lokalplanpligten
betyder derfor, at det alene i begrænset omfang være muligt at etablere opholdssteder til flygtninge
på grundlag af en landzonetilladelse.
3.1.3. Dispensation fra lokalplaner
Det følger af planlovens § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne fra
offentliggørelsen. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med planen, umiddelbart
er tilladt. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med planen, forudsætter derimod, at
kommunalbestyrelsen kan og vil dispensere fra den eller de relevante bestemmelser i lokalplanen.
Efter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra en lokalplan, hvis
dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk.
1, kan kun ske ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Principperne i en lokalplan er efter bestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de
anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Det kan f.eks. være en præcis
formålsbestemmelse, en anvendelsesbestemmelse der mere eller mindre specifikt udlægger området
til en bestemt anvendelse, f.eks. erhverv, offentlige formål, boliger m.v. Om en konkret anvendelse
er i strid med planens principper vil afhænge af den konkrete formulering i lokalplanen,
detaljeringsniveauet for den fastlagte anvendelse og sammenhængen mellem formål- og
anvendelsesbestemmelserne m.v.
Principperne omfatter som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer
bebyggelsens udformning og placering. En bebyggelsesregulerende lokalplanbestemmelse vil dog
kunne være en del af planens principper på grundlag af eksempelvis en detaljeret
formålsbestemmelse, der specifikt henviser til den pågældende bebyggelsesregulerende
bestemmelse, eller som følge af karakteren og detaljeringsgraden af bestemmelsen eller planen. Det
vil således almindeligvis være muligt at dispensere fra bestemmelser som bebyggelsesprocent,
bebyggelsens højde og udseende m.v., medmindre det klart og præcist er angivet, at det netop er
formålet med lokalplanen f.eks. at fastholde en bestemt udformning af bebyggelse ud fra
bevaringshensyn. I sådanne tilfælde vil opførelse ny bebyggelse eller til- og ombygninger efter
omstændighederne kunne forudsætte tilvejebringelse af en ny lokalplan.
I det omfang indholdet af en lokalplanbestemmelse er fastlagt i overensstemmelse med
landsplandirektiver m.v. eller aftale med en nationalparkfond eller en statslig, regional eller
kommunal myndighed, kræver dispensationen samtykke fra miljøministeren henholdsvis den
pågældende myndighed, jf. lovens § 19, stk. 3.
Såfremt det konkret er muligt at dispensere fra en lokalplanbestemmelse, beror det på
kommunalbestyrelsens skøn, om dispensationen skal gives. Der må i overensstemmelse med
byggelovgivningen ikke meddeles byggetilladelse, før nødvendige lokalplandispensationer er givet.
Dispensationer kan som udgangspunkt først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har foretaget skriftlig orientering om ansøgningen til en nærmere angivet
kreds af navnlig naboer, ejere og brugere i området samt foreninger med lokalt tilhørsforhold og
klageberettigede landsdækkende foreninger, der skriftligt har bedt om orientering om ansøgninger,
jf. planlovens § 20. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til
kommunalbestyrelsen inden 2 uger.
I det omfang et byggeri eller en anvendelsesændring m.v. er i strid med lokalplanens principper, og
dispensation således ikke er mulig, vil projektet alene kunne gennemføres ved tilvejebringelse af en
ny lokalplan. Procedurerne herfor er beskrevet under afsnit 3.1.1.
3.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at der i planlovens § 5 u indsættes en særlig hjemmel, som giver kommunalbestyrelsen
mulighed for at fravige planlovens bestemmelser om navnlig tilvejebringelse af lokalplaner og
procedurerne herfor ved etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestemmelsen vil finde anvendelse ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og bygge- og
anlægsarbejder, der sker med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne
flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6. Ved flygtninge forstås udlændinge, der har fået asyl,
humanitær opholdstilladelse, opholdstilladelse som uledsaget mindreårig asylansøger eller
opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag, jf. de nævnte opholdsgrundlag i integrationslovens
§ 2, stk. 2. Det er denne personkreds, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en bolig efter
integrationsloven.
I den forbindelse bemærkes, at det følger af integrationslovens 12, stk. 6, at anvisning af et
midlertidigt opholdssted netop skal have midlertidighedens karakter. Der ændres således ikke ved
kommunalbestyrelsens forpligtelse efter integrationslovens § 12, stk. 1, til snarest muligt at anvise
en permanent bolig i kommunen.
Med den foreslåede § 5 u e er der tale om en særlig hjemmel ved siden af planlovens almindelige
regler. Kommunerne får dermed valgfrihed til i det enkelte tilfælde at vurdere, om de foreslåede
bestemmelser skal bringes i anvendelse, eller om planlovens almindelige tilvejebringelses- og
procedureregler skal følges. Hermed gives den enkelte kommune størst mulig fleksibilitet i forhold
til at imødekomme de behov og ønsker, der er i den pågældende kommune.
En kommune kan f.eks. generelt ønske at tilvejebringe planlægning – i overensstemmelse med de
gældende procedureregler – for etablering af boliger og opholdssteder til flygtninge, og dermed helt
undlade at anvende de foreslåede bestemmelser. En kommune kan også vælge at anvende
bestemmelserne som grundlag for etablering af ét opholdssted, men finde at bestemmelserne ikke er
egnede eller hensigtsmæssige et andet sted i kommunen. Sidstnævnte vil kunne være tilfældet, hvis
en eksisterende bygning eller et ubebygget areal ligger i et område, hvor placeringen af
beboelsesformål vil kræve nærmere undersøgelser og inddragelse m.v., som kommunen vurderer
bedst vil kunne sikres gennem en planlægningsproces.
Kommunen vil herudover i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper skulle
oplyse den enkelte sag og inddrage og afveje relevante hensyn som led i afgørelsen, herunder i
forhold til den konkrete placering af et opholdssted. I vurderingen vil det f.eks. indgå, om der er tale
om et område, som ifølge det gældende plangrundlag – eller de facto –anvendes til virksomhed,
som er uforenelig med boligformål, f.eks. som følge af støv-, støj-, lugtgener eller andre
miljøkonflikter.
Der tilsigtes ikke med lovforslaget ændringer i beskyttelsesniveauet i forhold til mennesker, natur
og miljø.
Som et særligt eksempel på en miljøkonflikt kan nævnes risikovirksomheder, dvs. virksomheder
med en produktion m.v., hvori der indgår et eller flere farlige stoffer. Det skal således undersøges,
om der nærliggende risikovirksomheder, og i givet fald skal det indgå som et hensyn i den konkrete
afvejning, at der ikke konkret etableres opholdssteder, som bevirker, at risikoen for eller følgerne af
uheld dermed øges.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som et eksempel på andre forhold, der kan indgå i vurderingen, kan nævnes områder, der er
omfattet af bevarende lokalplaner, hvor hele formålet med lokalplanen er kommunalbestyrelsens
ønske om at varetage bevaringshensyn f.eks. ved at friholde en landsby for ny bebyggelse og
fastholde et bestemt udseende og struktur m.v., og hvor der derfor næppe bør dispenseres til et
bygge- og anlægsarbejde, som er i strid med formålet.
Med bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, vil kommunalbestyrelsen for det første få mulighed for i
byzone og landzone at dispensere fra bestemmelser i en gældende lokalplan m.v., uanset at
projektet i sig selv ville udløse lokalplanpligt, og at dispensationen er i strid med planens
principper. Bestemmelsen forudsætter, at der er tale om arealer, der ifølge den gældende lokalplan
ligger i byzone eller landzone. Den kan ikke anvendes til at ændre zonestatus og vil ikke kunne
anvendes i sommerhusområder.
Det vil sige, at den foreslåede adgang til at dispensere med henblik på etablering af opholdssteder
for så vidt er ubegrænset, i det omfang dispensationen ikke forudsætter samtykke fra en anden
myndighed, jf. lovens § 19, stk. 3.
For arealer i byzone, hvor der ikke er en lokalplan m.v., vil kommunalbestyrelsen kunne give lov til
etablering af midlertidige opholdssteder uden tilvejebringelse af en lokalplan.
Herudover foreslås det i stk. 2, at kommunalbestyrelsen uden tilvejebringelse af en lokalplan skal
kunne tillade etablering af opholdssteder på arealer, der i gældende kommuneplanrammer er udlagt
til byzone – men som ikke ved lokalplan er overført til byzone – og på arealer, der ligger i en
landsby. I disse tilfælde vil kommunalbestyrelsen kunne meddele tilladelse til et konkret projekt
efter den foreslåede bestemmelse med den virkning, at heller ikke lovens regler om
landzonetilladelse finder anvendelse.
Begrundelsen for også at omfatte etablering af opholdssteder i kommuneplanrammeområder udlagt
til byzone er dels ønsket om at give kommunerne flere muligheder for at finde
indkvarteringsløsninger, dels at de arealer, der i kommuneplanrammerne er udlagt til byzone, har
været genstand for en planlægning. Der er dermed principielt taget stilling til, at arealet med en
lokalplan kan overføres til byzone, hvorfor der som udgangspunkt er tale om områder, hvor der er
den infrastruktur, som normalt findes i bymæssige bebyggelser såsom detailhandel, kollektiv trafik,
kommunal service, f.eks. skoler, børneinstitutioner m.v., og teknisk infrastruktur, eller hvor natur-
eller landskabsinteresser m.v. ikke er til hinder for planlægning til byudvikling m.v. Konkret vil
overordnede interesser og planer m.v., f.eks. Fingerplanen, dog kunne betyde, at bestemmelsen ikke
kan anvendes, hvis etablering af et opholdssted vil være i strid hermed, jf. det foreslåede stk. 7.
For så vidt angår landsbyer i landzone, der ikke er lokalplanlagt, administreres landzonereglerne
afhængigt af de konkrete forhold normalt lempeligere i forhold til etablering af boliger m.v., end det
er tilfældet i det åbne land. Bl.a. på den baggrund gives kommunerne med forslaget også mulighed
for at tillade opførelse af byggeri og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse i landsbyerne til
brug for etablering af midlertidige opholdssteder for de i forslagets § 5 u, stk. 1, nævnte flygtninge
uden krav om tilvejebringelse af lokalplaner og meddelelse af landzonetilladelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der kan være tale om landsbyer, som er omfattet af kommuneplanens retningslinjer eller rammer på
en sådan måde, at det fremgår entydigt af kommuneplanen, at det pågældende areal ligger i en
landsby, men også arealer i landsbyer, som er faktisk afgrænset set i relation til det åbne land, vil
kunne være omfattet af bestemmelsen.
Kommunalbestyrelsen vil alene kunne tillade etablering af et opholdssted på et støjbelastet areal,
hvis opholdsstedet kan sikres mod støjgener, herunder ved vilkår om foranstaltninger til
støjafskærmning m.v., jf. det foreslåede stk. 4. Hvis det ikke vil være muligt at hindre støjgener, vil
tilladelse eller dispensation ikke kunne meddeles.
Der er tale om midlertidig ordning. Derfor foreslås det i stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal
tidsbegrænse de dispensationer og tilladelser, som gives efter bestemmelserne, således at ordningen
også i praksis bliver midlertidig.
Kommunalbestyrelsen vil dermed fortsat kunne varetage hensynet til planlægningen og styre
udviklingen i området. Der foreslås dog også en absolut tidsbegrænsning, som indebærer, at
dispensationer og tilladelser under alle omstændigheder bortfalder senest 10 år efter, de er meddelt.
I og med bestemmelserne ikke handler om planlægning, men om konkrete dispensationer og
tilladelser, vil den i praksis kun være relevant i det omfang, der er ejere af arealer og/eller bygninger
i byzone, som ønsker at stille et areal eller en bygning til rådighed som opholdssted for flygtninge.
Der vil formentlig navnlig blive tale om ændret anvendelse af kommunale eller statslige bygninger
eller ubebyggede offentligejede ejendomme, men bestemmelserne er ikke begrænset hertil.
Efter den foreslåede bestemmelse er der ingen krav om inddragelse af offentligheden, herunder
omkringboende, forud for kommunalbestyrelsens afgørelser, hvilket hænger sammen med formålet
med bestemmelsen om hurtig og midlertidig indkvartering. Der vil således alene være krav om
orientering, inddragelse m.v., i det omfang det følger af andre regelsæt, herunder almindelige
forvaltningsretlige regler og principper, navnlig forvaltningslovens § 19 om partshøring.
Dispensationer og tilladelser efter bestemmelserne skal offentliggøres, jf. det foreslåede stk. 6, bl.a.
med henblik på at give beboere i området og andre mulighed for at klage.
Kommunalbestyrelsens afgørelser – dispensationer eller tilladelser – efter de foreslåede
bestemmelser vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål
efter den almindelige regel herom i planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, i overensstemmelse med lovens
regler om klagefrist, klageberettigelse m.v. Klager vil ikke have opsættende virkning, medmindre
nævnet konkret bestemmer det, jf. lovens § 60, stk. 5.
Nævnet vil i prøvelsen kunne prøve alle retlige spørgsmål, og herunder navnlig kunne påse, at
betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldt, og om afgørelsen overholder almindelige
forvaltningsretlige regler og principper.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lovforslaget giver alene kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige planlovens tilvejebringelses-
og procesregler m.v. i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse. Derimod vil andre
regler i planloven fortsat skulle iagttages, eksempelvis VVM-reglerne, hvis et konkret projekt
forudsætter det. I det omfang etablering af et midlertidigt opholdssted forudsætter behandling eller
tilladelse efter anden lovgivning, sker der heller ikke med forslaget nogen ændringer heri. Som
eksempler på anden lovgivning, som eventuelt vil være relevant i forbindelse med etablering af
opholdssteder til flygtninge kan navnlig nævnes byggelovgivningen, herunder overholdelse af
sikkerheds- og brandforskrifter, men efter omstændighederne også vejlovgivningen,
landbrugsloven, miljømålsloven, habitatbekendtgørelsen og naturbeskyttelsesloven m.fl.
Lovforslaget berører ikke den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 j. Efter denne
bestemmelse kan justitsministeren efter forhandling med vedkommende kommune beslutte, at
bestemmelserne i planloven i nærmere bestemt omfang ikke finder anvendelse på ejendomme, som
Udlændingestyrelsen råder over.
Efter lovforslagets § 2, foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende
for at sikre en hurtig ikrafttrædelse. Endvidere foreslås det, at miljøministeren i folketingsåret 2017-
2018 fremsætter forslag til revision af loven med henblik på ophævelse af bestemmelserne ud fra en
vurdering af den på det tidspunkt aktuelle flygtningesituation og kommunernes indkvarteringsbehov
m.v.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at give kommunerne mulighed for konkret at benytte hjemlen til at fravige planlovens
krav om tilvejebringelse af lokalplaner m.v. vurderes alene at medføre begrænsede positive
administrative konsekvenser for kommunerne, i det omfang de vælger at benytte muligheden, da
kommunerne ikke skal iagttage de almindelige tilvejebringelsesregler i planloven.
I det omfang kommunalbestyrelsen træffer afgørelser efter den foreslåede bestemmelse, kan disse
blive påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Der vil givet fald kunne være administrative
konsekvenser for Natur- og Miljøklagenævnet som følge af klagesager.
Der er ikke herudover økonomiske og administrative konsekvenser for stat og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget kan medføre miljømæssige konsekvenser, i det omfang hjemlen udnyttes.
Konsekvenserne vil afhænge af, hvor og hvordan kommunerne udnytter muligheden.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Der er ingen EU-retlige aspekter i lovforslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494972_0013.png
9. Hørte organisationer og myndigheder m.v.
[Høringsparter indsættes]
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Det vil være frivilligt for
kommunerne, om de vil benytte sig
af de muligheder, som lovforslaget
giver. Forslaget vil derfor alene
medføre
begrænsede
positive
administrative konsekvenser for
kommunerne i det omfang,
muligheden anvendes.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Såvel væsentlige ændringer af det bestående miljø og ændret anvendelse, der ikke kan rummes
inden for formåls- og anvendelsesbestemmelserne i en gældende lokalplan m.v., forudsætter, at der
skal tilvejebringes ny lokalplanlægning i overensstemmelse med lovens hørings- og
procedureregler.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
gives kommunalbestyrelsen mulighed for i byzone og
landzone at dispensere fra principperne i gældende lokalplaner for så vidt angår ændret anvendelse
af eksisterende bebyggelse og bygge- og anlægsarbejder, der foretages med henblik på etablering af
midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.
Hvis betingelserne for anvendelse af bestemmelsen er opfyldt, vil det være valgfrit for
kommunalbestyrelsen, om den skal bringes i anvendelse. Kommunalbestyrelsen må således på den
ene side tage stilling til, om kriterierne for at anvende bestemmelsen er til stede, dvs. navnlig om
projektet vedrører etablering af midlertidig opholdssteder for den omfattede personkreds, jf.
integrationslovens regler. På den anden side må kommunalbestyrelsen vurdere, om den faktisk
ønsker at anvende dispensationsmuligheden, idet der ikke er tale om en pligt. Der henvises herved
også til afsnit 3.2 i forslagets almindelige bemærkninger.
Kommunalbestyrelsens mulighed i det foreslåede stk. 1, vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor det
vil være i strid med principperne i en gældende lokalplan eller en plan m.v. opretholdt efter § 68,
stk. 2, at etablere et konkret midlertidigt opholdssted for flygtninge. Det vil f.eks. kunne være
tilfælde, hvor en lokalplan fastlægger et områdes anvendelse specifikt til skole, til erhverv eller til
andre formål, som efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke kan omfatte den konkret ønskede
anvendelse som midlertidigt opholdssted for flygtninge, og hvor den gældende lovs § 19, stk. 1, jf.
stk. 2, derfor ville betyde, at der for projektets realisering ville skulle tilvejebringes en ny lokalplan,
herunder med udarbejdelse af lokalplanforslag, offentlig høring m.v.
I det omfang en landzonelokalplan ikke har bonusvirkning efter lovens § 15, stk. 4 – dvs. ikke kan
erstatte landzonetilladelse – vil en dispensation efter den foreslåede bestemmelse tillige betyde, at
der ikke er krav om landzonetilladelse i relation til byggeri eller ændret anvendelse.
Bestemmelsen i stk. 1 forudsætter, at der er tale om arealer, der ifølge den gældende lokalplan
ligger i byzone eller landzone. Den kan ikke anvendes til at ændre zonestatus og vil ikke kunne
anvendes i sommerhusområder.
I tilfælde omfattet af stk. 1 hvor der er en eksisterende lokalplan, vil kommunalbestyrelsen på én
gang kunne dispensere fra såvel bestemmelser, som er en del af planens principper, som
bestemmelser, som kommunalbestyrelsen i forvejen vil kunne dispensere fra, f.eks. om
bebyggelsesregulerende forhold, uden forudgående skriftlig orientering efter lovens § 20.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eftersom bestemmelsen om landzonetilladelse ikke finder anvendelse, vil der heller ikke skulle
foretages naboorientering herom efter lovens § 35, stk. 4.
Hvis kommunalbestyrelsen finder anledning dertil, er der ikke noget til hinder for, at offentligheden
eller de omkringboende inddrages forud for afgørelsen efter den foreslåede bestemmelse, f.eks. ved
afholdelse af informationsmøder, udsendelse af orienteringsskrivelser, annoncering på kommunens
hjemmeside m.v. Inddragelsen vil blot ikke følge af planlovens regler, og undladelse heraf vil ikke
have retsvirkninger efter loven, såfremt afgørelsen er truffet efter den foreslåede bestemmelse.
En høringspligt kan dog følge af forvaltningsloven, såfremt der i forbindelse med afgørelser om
tilladelse eller dispensation efter den foreslåede bestemmelse er en eller flere parter, der efter den
almindelige regel i forvaltningslovens § 19 skal høres, inden der træffes afgørelse. Efter
hovedreglen i § 19, stk. 1, skal en part gøres bekendt med en sags faktiske oplysninger af væsentlig
betydning for sagens afgørelse, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part, og parten
skal gives lejlighed til at fremkomme med udtalelse. For at have partsstatus skal afgørelsen angå
den pågældende med en vis styrke og intensitet, hvilket vil efter praksis bl.a. betyde, at afgørelsen
ikke berører en større, mere ubestemt kreds af personer på samme måde. En afgørelses adressat
anses for part.
Der tilsigtes heller ikke i øvrigt med lovforslaget nogen ændringer i de almindeligt gældende
forvaltningsretlige regler og principper for afgørelsessager, som således også skal iagttages.
Det er uden betydning for kommunalbestyrelsens anvendelse af bestemmelsen, om adressaten for
afgørelsen er privat eller offentlig, herunder om der er tale om private eller offentligt ejede
ejendomme, eller om et opholdssted skal drives i kommunalt, statsligt eller privat regi.
Det er væsentligt at fremhæve, at bestemmelsen ikke er udtryk for planlægning, og bestemmelsen
vil derfor kun have betydning i de tilfælde, hvor en ejer af en ejendom og/eller en bygning ønsker at
stille arealet eller bygningen til rådighed for etableringen af opholdsstedet. Der henvises herom til
forslagets almindelige bemærkninger under afsnit 3.2.
Formålet med bestemmelsen er alene at muliggøre, at der hurtigt kan etableres midlertidige
opholdssteder for flygtninge. Bestemmelsens anvendelsesområde er snævert knyttet hertil. Den
muliggør således ikke etablering af opholdssteder for andre persongrupper og vil ikke kunne
anvendes til at etablere faciliteter, der ikke har karakter af opholdssted.
Bestemmelsen har sammenhæng med kommunernes forpligtelser efter integrationsloven. De
personer, som den foreslåede bestemmelse omfatter, er de nyankomne flygtninge, jf. § 2, stk. 2, som
kommunerne efter integrationslovens § 12, stk. 6, er forpligtede til at anvise et midlertidigt
opholdssted, indtil der kan anvises en permanent bolig, jf. integrationslovens § 12, stk. 1.
Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvilken kommune der overtager integrationsansvaret og
har ansvaret for at anvise den pågældende flygtning en bolig, jf. integrationslovens § 4, stk. 1 og §
10, stk. 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter integrationsloven kan den enkelte kommune godt opfylde sin forpligtelse ved at anvise en
flygtning et midlertidigt opholdssted i en anden kommune, og kommunerne kan således indgå
samarbejder om etablering af det nødvendige antal opholdssteder. Den foreslåede bestemmelse i
planloven vil kunne anvendes i overensstemmelse hermed, og den er således ikke begrænset til
bygge- og anlægsarbejder eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med henblik
etablering af opholdssteder for lige præcis de flygtninge, som den enkelte kommune selv skal
anvise en midlertidig bolig, men der skal være tale om flygtninge, som kommunerne skal anvise en
midlertidig bolig efter integrationslovens § 12, stk. 6.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3,
at kommunalbestyrelsen for arealer i landzone, der ifølge
kommuneplanens rammer pr. 1. januar 2015 er udlagt til byzone, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr.
11, eller som ligger i en landsby, kan tillade ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og
bygge- og anlægsarbejder, der foretages med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til
nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.
I sådanne situationer vil kommunalbestyrelsen kunne meddele en konkret tilladelse til, at der – uden
tilvejebringelse af en lokalplan og uden landzonetilladelse – kan gennemføres bygge- og
anlægsarbejder, f.eks. i form af opstilling af pavilloner eller barakker til midlertidigt indkvartering
af flygtninge, eller at eventuelt eksisterende bebyggelse kan indrettes og anvendes til midlertidigt
opholdssted for flygtninge. I den forbindelse bemærkes, at det i relation til integrationslovens krav
er en forudsætning som hidtil, at det midlertidige opholdssted i øvrigt er lovligt, herunder i forhold
til sikkerhed, brandforskrifter m.v.
For så vidt angår kommuneplanlagt byzone skal der være tale om arealer, der er udlagt til byzone i
kommuneplanrammerne. Perspektivarealer er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.
Perspektivarealer er arealer, som er udpeget med henblik på byudvikling efter den 12 årige
kommuneplanperiode, som derfor bl.a. ikke er vurderet i forhold til de overordnede interesser.
Kravet om, at der skal være tale om kommuneplanrammer, der er gældende pr. 1. januar 2015,
betyder, at det ikke vil være muligt at vedtage kommuneplanrammer med det formål at bringe den
foreslåede bestemmelse i anvendelse.
I og med ændring af et areals zonestatus til byzone kun kan ske ved lokalplan, vil arealer, der alene
ifølge en kommuneplanramme kan overføres til byzone, som udgangspunkt være landzone. Efter
gældende ret vil etablering af opholdssteder på sådanne arealer i det omfang, der ikke tilvejebringes
en lokalplan, derfor forudsætte landzonetilladelse efter lovens § 35, stk. 1. Tilsvarende vil de
arealer, som ligger i en landsby, f.eks. ifølge kommuneplanens rammer eller retningslinjer, være
landzone og dermed som udgangspunkt omfattet af kravet om landzonetilladelse. I det omfang
bestemmelsen finder anvendelse, vil landzonereglerne ikke skulle iagttages. I stedet vil
kommunalbestyrelsens tilladelse efter den foreslåede bestemmelse skabe grundlaget for hvad der
efterfølgende eller samtidig kan meddeles byggetilladelse til m.v..
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Landsbyer er ikke defineret i planloven. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis for
landzoneadministrationen for opførelse af ny bebyggelse i landsbyer, har nævnet lagt vægt på, om
et areal ligger inden for en landsbyafgrænsning. En del kommuner har i kommuneplanens
retningslinjer og/eller rammer entydigt har taget stilling til landsbyernes omfang og udstrækning
som grundlag for landzoneadministrationen. I det omfang det fremgår entydigt af kommuneplanen,
at et areal ligger inden for en afgrænset landsby, vil den foreslåede bestemmelse finde anvendelse
med den virkning, at der ikke er lokalplanpligt og krav om landzonetilladelse. Bestemmelsen vil
også kunne anvendes, hvor der er tale om en faktisk afgrænset landsby set i relation til det åbne
land. For så vidt angår landsbybegrebet kan der i øvrigt henvises til behandlingen af lovforslag L
128, Folketingsåret 2010, svar på spørgsmål nr. 22, hvor den daværende miljøminister udtalte, at
”By- og Landskabsstyrelsen har tidligere til statistiske formål defineret landsbyer som samlinger af
huse med mere end 200 indbyggere og mindre end omkring 1000 indbyggere”.
Det forhold, at planlovens § 13, stk. 2, ikke finder anvendelse betyder, at der ikke vil være krav om
iagttagelse af procedurerne for tilvejebringelse af lokalplaner med høring af offentligheden og ejere
og brugere af ejendomme i området m.v., og da der heller ikke skal meddeles landzonetilladelse vil
der endvidere ikke være krav om forudgående skriftlig orientering af naboerne til den omhandlende
ejendom, jf. § 35, stk. 4. Kommunen kan dog, i det omfang den anledning til det inddrage
offentligheden forud for tilladelser, og efter omstændighederne vil en høringspligt kunne følge af
reglerne om partshøring efter forvaltningslovens § 19, jf. ovenfor til det foreslåede stk. 1.
Bestemmelsen vil alene omfatte etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge, jf.
integrationsloven. Anden anvendelse eller opførelse af bebyggelse vil kræve tilvejebringelse af
planlægning eller meddelelse af landzonetilladelse m.v. i overensstemmelse med lovens regler og
administrativ praksis. Der sker med forslaget ingen ændringer heri.
Formålet med bestemmelsen er således alene at muliggøre, at der hurtigt kan etableres midlertidige
opholdssteder for flygtninge, indtil der kan anvises permanente boliger, og bestemmelsens
anvendelsesområde er snævert knyttet hertil. Den muliggør således ikke etablering af opholdssteder
for andre persongrupper og vil ikke kunne anvendes til at etablere faciliteter, der ikke har karakter
af beboelses- og opholdssted, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelses stk. 1.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelsen vil kunne påklages efter den almindelige
klagebestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår retlige spørgsmål. Det vil være et retligt
spørgsmål, om betingelserne for anvendelse af bestemmelsen er opfyldt. Klage vil ikke have
opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer det, jf. lovens § 60, stk. 5.
Det foreslås i
stk. 4,
at kommunalbestyrelsen ikke må meddele dispensation eller tilladelse, der
muliggør etablering af et opholdssted på et støjbelastet areal, medmindre opholdsstedet kan sikres
mod støjgener, herunder ved vilkår om etablering af foranstaltninger til støjafskærmning m.v.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kravet indebærer således, at den bygherre, ansøger m.v., som foranlediger, at kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse efter bestemmelsen, i forbindelse med etablering af opholdsstedet kan pålægges at
bekoste og sørge for støjafskærmning. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med fastsættelse af
de konkrete krav skulle tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.
Kommunalbestyrelsen har efter gældende ret vid adgang til at stille vilkår for tilladelser og
dispensationer, såfremt der er tale om vilkår, der er saglige efter planloven og i øvrigt har
sammenhæng med den dispensation eller tilladelse, der meddeles. Det er ikke hensigten med
forslaget ændre herpå, og kommunalbestyrelsen vil således ved afgørelser efter den foreslåede
bestemmelse kunne stille vilkår i samme omfang som ved andre tilladelser eller dispensationer efter
loven. Der vil eksempelvis kunne stilles vilkår om retablering eller fjernelse af bebyggelse efter
udløbet af den fastsatte frist efter det foreslåede stk. 5.
I stk.
5,
foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i skal tidsbegrænse
dispensationer og tilladelser. Herudover er det fastsat i bestemmelsen, at dispensationer og
tilladelser i alle tilfælde bortfalder 10 år efter offentliggørelsen af afgørelsen. Kravet om
tidsbegrænsning foreslås for at sikre, at ordningen også i praksis får midlertidig karakter, idet
formålet med den særlige hjemmel for kommunalbestyrelsen til at fravige de almindelige
tilvejebringelses- og procedurekrav for lokalplanlægning er at afhjælpe kommunernes akutte behov
for midlertidig indkvartering. I det omfang der skal etableres permanente boliger eller permanente
opholdssteder til midlertidig indkvartering, forudsættes kommunerne således at tilvejebringe den
nødvendige planlægning efter planlovens almindelige regler herom, herunder gennem inddragelse
af kommunernes borgere m.v.
Tidsbegrænsningen er således nødvendig, bl.a. fordi planlægning er fremadrettet. Uden
tidsbegrænsning vil eksisterende lovlig anvendelse kunne fortsætte, selvom der kommer
efterfølgende planlægning.
Hvis arealet eller bygningen inden udløbet af tidsfristen overgår til en anden anvendelse end
opholdssted for flygtninge, vil planlovens almindelige regler og procedurer igen skulle overholdes.
Efter det foreslåedes
stk. 6,
skal kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelsens stk. 1-3,
offentliggøres. Kravet om offentliggørelse har til formål at sikre, at der ikke opstår tvivl om
grundlaget for etablering af et konkret opholdssted, og at der bliver mulighed for at klage over
afgørelsen.
Der er ikke efter bestemmelsen fastsat krav til indholdet af offentliggørelsen, men det bør f.eks.
fremgå, hvilket geografisk område, afgørelsen omfatter, og hvad afgørelsen går ud på, ligesom det
skal fremgå, at afgørelsen er truffet efter den foreslåede bestemmelse. Endvidere vil der skulle
oplyses om klageadgang og -frist.
Offentliggørelsen kan ske udelukkende digitalt. Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen
mulighed for at vælge udelukkende at offentliggøre oplysning om fravigelsen digitalt på
kommunens hjemmeside.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Parter i sagen vil i overensstemmelse almindelige forvaltningsretlige principper eventuelt skulle
have individuel meddelelse om afgørelsen og oplyses om klageadgang m.v.
Det følger af det foreslåede
stk. 7,
at bestemmelsen ikke finder anvendelse på arealer, hvor
etablering af et opholdssted vil stride mod regler eller beslutninger efter lovens § 3. Det vil således
ikke kunne meddeles dispensation eller tilladelse til byggeri eller ændret anvendelse på arealer
omfattet af eksempelvis et landsplandirektiv, der fastlægger den konkrete anvendelse til formål, der
ikke er forenelig med etablering af et beboelses- eller opholdssted for flygtninge. Som et eksempel
på overordnet planlægning, som kan hindre anvendelse af bestemmelsen, kan nævnes de grønne
kiler i Fingerplan 13, jf. bekendtgørelse nr. 1037 af 9. august 2013.
Til § 2
I
stk. 1,
fastsættes lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Med lovens vedtagelse træder loven dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende, og kommunalbestyrelsen kan således fra dette tidspunkt anvende de
foreslåede muligheder for at fravige planlovens krav til lokalplanlægning m.v. Baggrunden herfor
er, at der er tale om udmøntning af en aftale mellem regeringen og KL, som parterne ønsker skal
træde i kraft så hurtigt som muligt efter vedtagelsen af lovforslaget.
Det foreslås i
stk. 2,
at miljøministeren fremsætter forslag om revision af denne lov i folketingsåret
2017-2018. I forbindelse med revisionen vil der skulle tages stilling til ophævelse af
bestemmelserne, herunder på baggrund af den på det tidspunkt aktuelle flygtningesituation og
kommunernes indkvarteringsbehov m.v.
Baggrunden for den foreslåede revisionsbestemmelse er, at formålet med lovforslaget er at give
kommunerne mulighed for at løse det akutte behov for midlertidige opholdssteder til flygtninge. I
denne helt særlige situation gives kommunerne således mulighed for at finde
indkvarteringsløsninger uden iagttagelse af de sædvanlige lokalplanprocedurer m.v.
Kommunerne forudsættes derfor også i overensstemmelse med planlovens almindelige regler
snarest muligt at tilvejebringe de fornødne plangrundlag for permanente indkvarteringsløsninger
m.v.
Revisionsloven vil ikke i sig selv hindre udnyttelsen af tilladelser og dispensationer, der meddeles
inden ikrafttræden af revisionsloven, og der foreslås derfor også en bestemmelse i stk. 5 om, at
kommunalbestyrelsens beslutninger skal tidsbegrænses og i alle tilfælde bortfalder 10 efter, de er
offentliggjort, således at ordningen efter lovforslaget maksimalt vil få virkning 13 år fra
ikrafttrædelsen af loven.