Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 142
Offentligt
NOTAT
Notat vedrørende status på tilskudsordning til biocover
Jord & Affald
J.nr. 2015-683
Ref. Mormm/Jukje
Den 27. januar 2015
Baggrund og økonomi
Da forsyningssikkerhedsafgiften blev tilbagerullet i 2014, opstod der en manko i
forhold til regeringens klimamålsætning, og biocovers blev foreslået som
kompenserende tiltag. Som led i Energiforliget, og herunder Aftale om
tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014, er der afsat
sammenlagt 185,2 mio. kroner (PL 2014 niveau) til en tilskudsordning til biocovers
på danske deponeringsanlæg/lossepladser og gamle affaldsdepoter – heraf 176,6
mio. kr. i tilskudsmidler (se tabel 1). Midlerne er afsat på aktstykke nr. 15 afgjort d.
30. oktober 2014 og på Finansloven for 2015. Tilskudsmidlerne har form af en
anlægsbevilling og kan således overføres mellem de enkelte år.
Tabel 1.
Samlet biocover-bevilling (mio. kr.)
Tilskud
Drift
Forundersøgelser
Sum
Teknologien
2014 2015 2016 2017
23,3 44,6 54,8 53,9
0,9
1,8
2,2
2,2
1,5
0,0
0,0
0,0
25,7 46,8 57,5 56,6
Sum
176,6
7,1
1,5
185,2
Biocover er en teknologi, der udnytter, at bakterier i kompostlag på overfladen af
deponeringsanlæg/lossepladser kan omsætte udsivende metan fra affaldet til
kuldioxid. Dette er hensigtsmæssigt i klimaøjemed, da metan er ca. 25 gange
kraftigere end kuldioxid som drivhusgas.
Teknologien er beskrevet i det tværministerielt udarbejdede Virkemiddelkatalog
fra 2013, som indgår i regeringens klimaplan. Den fremstår som en lovende og
omkostningseffektiv teknologi til at reducere drivhusgasudslippet, om end der
tages forbehold for usikkerheder omkring størrelsen af metan-emissionen fra
lossepladserne i Danmark og effekten af biocovers samt den begrænsede erfaring
med biocovers i stor skala. På den baggrund er der afsat 1,5 mio. kr. til et
forundersøgelsesprogram, der skal imødegå disse usikkerheder.
Status på udformning af ordningen
I december 2014 indgik Miljøstyrelsen kontrakt med Danmarks Tekniske
Universitet (DTU) om udførsel af forundersøgelser, der er påbegyndt i januar 2015
og forventes afsluttet medio 2015. Forundersøgelserne har bl.a. til formål at:
Tilvejebringe grundlaget for udvikling af en velfungerende tilskudsordning
Sikre vellykkede og omkostningseffektive biocover-løsninger
Afklare at reduktionen i drivhusgasudledning kan dokumenteres over for
FN, og således indgå i Danmarks klimaregnskab