Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 140
Offentligt
1493209_0001.png
Thyborøn den 1-2-2015.
Til Folketingets Miljøudvalg.
Ang: Høfde 42 depotet på Harboøre Tange.
Kære Miljøudvalg, jeg vil blot gøre jer opmærksom på at I har en giftdepot placeret i strandkanten
ud til Vesterhavet på Harboøre Tange.
Placeringen er yderst u-hensigtsmæssig, da depotet nu bliver overskyllet af havet, ved storm og
højvande. Under disse forhold ligger depotet som en halvø ude i Vesterhavet og bølgerne gnaver
godt af siderne af depotet.
Da depotet inderholder gift af allerfarligste karakter (Parathion, Malathion, Sulfotep, Kviksølv og
100 andre stoffer af samme kategori ) er vi ganske utryg ved denne situation.
Det er jeres depot, jeres ansvar og jeres opgave at få det fjernet, men det er vores helbred og tryghed
det kommer til at gå ud over, ikke hvis, men når der igen går hul på depotet.
Som det jer nok er bekendt, har vi i de kystnære områder et højvande og storm hyppigheds problem
og det taler ikke til Høfde 42 depotets fordel, det håber jeg I har taget højde for.
I kan så med rette sige, hvad forstand har jeg på det? Jo, ser I, jeg er vokset op sammen med den
pokkers depot og den, eller retter kysten (strandkanten), er i dag, rykket fra at være 50-75 m fra
depotet, til i dag at være klods op af depotet, med andre ord depotet ligger i dag i strandkanten.
Miljøministeren har set depotet i nov. 2014, en stille efterårsdag efter 3 ugers østlig vind og ekstrem
lavvande, men det var mit indtryk at Ministeren godt kunne se situationens alvor.
Jeg er godt klar over, at I har besluttet der ikke skal gøres noget ved Høfde 42 depotet, inden langt
inde i 2020, hvis da – I har blot glemt at fortælle Vesterhavet det, for den gnaver tilsyneladende
videre, som den har gjort de sidste mange tusinde år.
Venter I 5-10 år mere med at fjerne depotet vil det efter min mening ikke kunne lade sig gøre, da
den vil ligge så lang ude i havet, at I ikke kan tømme den og det er vel ikke jeres mening – VEL.
Vi vil meget gerne komme København og forklare jer, hvordan det vil komme til at forgå, for jeg
har nemlig set det tre gange før; den gang også med samme politiske holdning ”at det skal nok gå”.
Nu er I advaret – jeg kan ikke gøre så meget mere som alm. borger, men vi er som sagt villig til at
komme og forklare Miljøudvalget, hvad det er vi ser som et problem.
MVH.
Bjarne Hansen.
Vesterhavsgade 5.
7680 Thyborøn.
Folketingskandidat.
Helle Dam.
Kirkestræde 15.
7500 Holstebro.