Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 133
Offentligt
1491821_0001.png
NOTAT
Kemikalier
J.nr. MST-603-00258
Ref. Trtan/kirst
Den 27. januar 2015
NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG
Kommissionens forslag om tilpasning af bilag II til REACH
forordningen (1907/2006/EF).
Komitésag
1. Resume
Kommissionens forslag om tilpasning af krav til sikkerhedsdatablade i REACH
bilag II indarbejder således de ændringer i de globale retningslinjer, der er
vedtaget i den 5. reviderede version af det Globalt Harmoniserede System for
klassificering og mærkning af kemikalier, GHS. Dertil konsolideres de ændring-
er, der fremgår af to eksisterende tilpasninger til bilag II, i dette nye bilag til
forordningen. Der er tale om mindre ændringer og præciseringer, som uddyber
og forklarer den eksisterende vejledende tekst, samt opdatering af henvisninger
til anden EU lovgivning.
Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller samfundsøko-
nomiske konsekvenser. Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, og vil have en neutral
påvirkning på beskyttelsesniveauet. Der skal stemmes om forslaget på møde i
REACH-komiteen den 5. februar 2015.
Regeringen er positiv over for forslaget. Regeringen agter derfor at stemme for
forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen fremsendte den 13. januar 2015 ovennævnte forslag med henblik
på afstemning blandt medlemsstaterne efter forskriftproceduren med kontrol på
møde i REACH-komiteen den 5. februar 2015.
Komitéen træffer afgørelse efter forskriftprocedure med kontrol som beskrevet i
artikel 5a i henhold til forordning nr. 182/2011 artikel 12. Hvis der i komitéen er
kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen direktivet/forordningen
efter, at Europa-Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget.
Opnås der ikke kvalificeret flertal i komitéen, forelægger Kommissionen sagen for
Rådet, og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er
kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny.
Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal, eller udtaler Rådet sig ikke inden
en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede direktivet/forordningen
efter, at Europa-Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491821_0002.png
3. Formål og indhold
REACH forordningen (nr. 1907/2006) indeholder en pligt for virksomheder, der
fremstiller, importerer eller leverer kemikalier, til at kommunikere information
om farlighed og sikker håndtering af kemikalierne til modtageren i form af et
sikkerhedsdatablad. Sikkerhedsdatabladet skal sætte brugeren i stand til at træffe
de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte menneskers sundhed og
sikkerhed på arbejdspladsen samt miljøet. Sikkerhedsdatabladet skal oplyse mod-
tageren om farerne ved et stof eller en blanding og give oplysninger om sikker
opbevaring, håndtering og bortskaffelse af stoffet eller blandingen. REACH forord-
ningens bilag II specificerer krav til form og indhold af sikkerhedsdatabladet og
implementerer de globale retningslinjer for udarbejdelse af sikkerhedsdatablade,
som er fastsat under det Globalt Harmoniserede System for klassificering og
mærkning af kemikalier (GHS).
I takt med, at GHS systemet revideres og tilpasses den tekniske udvikling, fore-
tages der justeringer i krav til udformning af sikkerhedsdatablade. Disse ændring-
er implementeres i EU i ved opdatering af REACH forordningens bilag II. Der er
desuden identificeret et behov for at justere teksten i bilag II til REACH med hen-
blik på at konsolidere teksten i to tidligere vedtagne tilpasninger, der begge træder
i kraft pr 1. juni 2015.
Formålet med Kommissionens forslag er således at implementere de ændringer i
krav til sikkerhedsdatablade, der er vedtaget i den 5. reviderede version af GHS.
Dertil konsolideres de ændringer, der fremgår af to eksisterende tilpasninger til
bilag II, i dette nye bilag til forordningen, så der ikke er tvivl om hvilken version af
bilag II der er gældende. Der er kun tale om mindre ændringer og præciseringer af
teksten, samt opdatering af forældede henvisninger til anden EU lovgivning.
Forslaget finder anvendelse fra 1. juni 2015.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet skal
høres forud for den endelige vedtagelse med hensyn til, om Kommissionen har
overskredet sine beføjelser i forbindelse med forslaget, om udkastet er foreneligt
med basisretsaktens formål og indhold, og om det overholder nærhedsprincippet.
5. Nærhedsprincippet
Da formålet med udkastet til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU
forvaltningsbeføjelser i allerede gældende fællesskabsregulering, finder
regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være umiddelbart gældende i Danmark, og forslaget vil derfor
ikke medføre ændringer i gældende dansk lovgivning eller medføre nye regler i
form af bekendtgørelser.
7. Konsekvenser
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Kommissionen har ikke foretaget en økonomisk vurdering af forslaget. Forslaget
medfører ikke nye forpligtelser for erhvervslivet, og de overordnede krav til
udarbejdelsen af sikkerhedsdatablade er uændrede. Ændringsforslaget uddyber
og præciserer det eksisterende grundlag og formalia for udarbejdelse af
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491821_0003.png
sikkerhedsdatablade, og opdaterer forældede referencer. Forslaget vurderes ikke at
have nogle økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Statsfinansielle konsekvenser og samfundsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at få negative samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau
Påvirkningen af beskyttelsesniveauet i Danmark vurderes at være uændret. Med
forslaget bliver grundlaget for at udarbejde sikkerhedsdatablade opdateret og det
vil sikre et fortsat højt beskyttelsesniveau af brugerne. De opdaterede
sikkerhedsdatablade vil give virksomhederne et godt informationsgrundlag for at
sikre det kemiske arbejdsmiljø for de ansatte.
8. Høring
Forslaget, og et tilhørende rammenotat om sagen, har været sendt i høring i
Miljøspecialudvalget 21. – 26. januar 2015.
Der er ikke indkommet bemærkninger fra organisationerne til forslaget ved
fristens udløb.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel opbakning til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positiv over for forslaget, da det fortsat vil sætte brugerne i stand til
at træffe de foranstaltninger der er nødvendige for at beskytte menneskers
sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne samt miljøet i Danmark og EU.
Danmark agter derfor at stemme for forslaget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen forelægges Folketinget til orientering – den har ikke været oversendt
tidligere.
3