Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 131
Offentligt
Ole Elmose
Esby Strandvej 1, Helgenæs
8420 Knebel
Tlf: 87257940 / 40160543
E-mail:
Esby, d. 28.januar 2015.
Miljøminister Kirsten Brosbøl
Denne henvendelse drejer sig om anlægstilskud til reduktion af metan fra ca. 100 nedlukkede
lossepladser ved hjælp af Biocovermetoden. Der er afsat 185,1 mio. kr. på finansloven til formålet i
tidsrummet 2014-2017 og resultatet forventes at være reduktion af ca. 300.000 tons CO
2
–
ækvivalenter om året fra 2020, som skal indgå i det nationale klimaregnskab.
Jeg har tidligere – med brev til dig af 2.maj 2014 – gjort opmærksom på problemer med denne
tilskudsordning.
Dengang skrev jeg som formand for selskabet Deponigas ApS. I dag skriver jeg som privatperson,
idet jeg ikke ønsker at bestyrelsen for Deponigas ApS skal gøres ansvarlig for min brevudveksling
med og kritik af Miljøstyrelsen i denne sag.
Der kom svar fra Miljøstyrelsen med brev af 13. juni 2014, hvori jeg blev lovet, at der ved
udmøntning af Klimaplanen vil blive taget hensyn til mine bemærkninger samt, at der vil blive
anlagt en helhedsbetragtning. Det troede jeg så på!
Finansudvalget tiltrådte et aktstykke d. 30. oktober 2014, hvori der blev afsat 25,7 mio. kr. af
ovennævnte bevilling til brug allerede i 2014, så indsatsen for metan reduktion kan blive sat hurtigt
i gang.
Derfor skrev jeg til miljøstyrelsen d. 5. november 2014, at vores selskab er parat til straks at gå i
gang med arbejdet.
Først d. 5. december 2014 fik jeg brev fra Miljøstyrelsen – nu med ny funktionsleder – hvoraf det
fremgår at de 185,1 mio. kr.
alene
skal bruges til metan reduktion ved hjælp af
biocovermetoden.
Det blev jeg naturligvis fortørnet over, for det betyder, at svaret til mig d. 13. juni bedst kan
betegnes som ’administrativ nødløgn’! Da brevet blev skrevet vidste man jo, at der ikke vil kunne
tages hensyn til mine bemærkninger samt, at der ikke vil blive anlagt en helhedsbetragtning.
Så begyndte jeg at grave i Miljøstyrelsens forberedelse af bevillingen og som led deri, at fortsætte
brevvekslingen med styrelsen.
Resultatet er, at jeg betragter Miljøstyrelsens forberedelse af bevillingen som skandaløs lemfældig.
Hermed kritikken i punktform – uden dokumentation, der er alt for omfattende til et brevs omfang.
1. Den forudsatte metan (også kaldet biogas) produktion på 300.000 tons CO
2
ækvivalenter
om året i 100 nedlukkede deponier i år 2020 findes ikke. Min erfaring er, at der næppe
findes 3 nedlukkede deponier med så høj metan produktion, som skulle være
gennemsnittet
for alle 100. Altså vil der blive en kæmpe manko i det nationale
klimaregnskab i forhold til, hvad styrelsen har stillet i udsigt.
2. Med biocovermetoden nedbrydes metan bakterielt, så den ikke kan udnyttes til
energiformål. Hvis jeg har uret, og metan produktionen faktisk findes, så svarer metan
produktionen i deponierne – hvis den blev brugt til elfremstilling i motor-generatoranlæg – til
produktion af elforbruget i ca. 13.000 husstande hvert år. I så fald giver regeringen tilskud til
generel fremme af biogas samtidig med, at den giver tilskud til destruktion af biogas.
3. Miljøstyrelsen har gennem forberedelsesperioden fastholdt en såkaldt ’skyggepris’ på 77
kr./ton CO
2
. Prisen er grebet ud af luften, for den savner ethvert beregningsgrundlag. Men
tager man styrelsens egne forudsætninger om reduktionsmængden i relation til de 185 mio.
kr. bliver reduktionsprisen ca. 123 kr./ton. Det kan i øvrigt gøres langt billigere, som nævnt