MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 130: Notat om afgivelse af dansk indlæg i sag C-472/14 om, hvorvidt nationale krav om anmeldelse af stoffer og blandinger til et nationalt produktregister er i strid med bl.a. REACH-forordningen, fra miljøministeren

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 130
Offentligt

NOTAT

Organisation & Jura

J.nr. 001-12408

Ref. sabpe/KAa

Den 26. januar 2015

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg om

afgivelse af indlæg i sag C-472/14, Canadian Oil Company Sweden

Aktiebolag

1. Indledning

Högsta domstolen i Sverige (den svenske Højesteret) har stillet EU-Domstolen to

præjudicielle spørgsmål.

Det første spørgsmål drejer sig om, hvorvidt den omstændighed, at den, som

erhvervsmæssigt indfører et kemisk produkt til Sverige, for hvilket der i henhold til

REACH-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for

kemikalier) er registreringspligt for de kemiske stoffer, der indgår i det kemiske

produkt, i medfør af svenske regler tillige skal anmelde produktet til

Kemikalieinspektionen med henblik på registrering i det svenske produktregister,

er i strid med REACH-forordningen.

Besvares spørgsmålet benægtende, spørges der desuden om, hvorvidt den svenske

anmeldelsespligt da er i strid med artikel 34 i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) (forbud mod kvantitative indførelsesrestriktioner)

henset til undtagelsen i artikel 36 TEUF (undtagelser fra forbuddet mod

handelsrestriktioner).

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Hovedsagen angår appel af en dom afsagt af den svenske Hovrät, hvor Canadian

Oil Company er blevet idømt en bøde for at have importeret kemiske produkter til

Sverige uden at anmelde disse til den svenske Kemikalieinspektions

produktregister.

Canadian Oil Company er af den opfattelse, at de svenske regler om pligt til

anmeldelse af kemiske produkter i et nationalt produktregister begrænser den frie

bevægelighed af varer i strid med REACH-forordningens artikel 128, stk. 1

(frihandelsklausulen), og at reglerne endvidere udgør en handelshindrende

foranstaltning, der ikke opfylder kravene i TEUF artikel 36.

I henhold til REACH-forordningen skal stoffer som sådan, i blandinger (kemiske

produkter) eller i artikler registreres, hvis de fremstilles eller markedsføres i EU i

mængder over 1 ton. Registreringspligten påhviler producenten eller importøren,

og registreringen skal indsendes til Det Europæiske Kemikalie Agentur (ECHA), jf.

REACH-forordningens artikel 5-7.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 130: Notat om afgivelse af dansk indlæg i sag C-472/14 om, hvorvidt nationale krav om anmeldelse af stoffer og blandinger til et nationalt produktregister er i strid med bl.a. REACH-forordningen, fra miljøministeren

Det centrale spørgsmål i sagen er, hvorvidt REACH-forordningen er til hinder for

nationale regler om anmeldelse med henblik på registrering af kemiske produkter

(stoffer og blandinger) i et nationalt register.

Den svenske Højesteret har i sin anmodning om præjudiciel afgørelse anført, at

det fremstår uklart, hvor langt harmoniseringen i medfør af REACH-forordningen

rækker, især når registreringen i henhold til den nationale lovgivning delvis

opfylder andre funktioner end REACH-forordningens, herunder om artikel 128 i

REACH-forordningen er til hinder for anmeldelsespligten også til det svenske

produktregister ved import af stoffer til Sverige fra et andet EU-land.

Endvidere finder den svenske Højesteret det uklart, om pligten til at anmelde

kemiske produkter, som indføres til Sverige fra et andet EU-land, til registrering i

det svenske produktregister udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som

en kvantitativ indførselsrestriktion i medfør af TEUF artikel 34, og om nogen

undtagelse i TEUF artikel 36 finder anvendelse, herunder om de svenske regler

kan anses for proportionale.

3. Den danske interesse i sagen

Efter regeringens opfattelse bør der afgives indlæg i sagen. Danmark har således

et tilsvarende produktregister samt registre på andre områder, hvor der stilles krav

til producenter eller importører om indsendelse af oplysninger om stoffer og

blandinger. EU-Domstolens dom kan derfor være af væsentlig betydning for

Danmarks mulighed for at opretholde det danske produktregister og eventuelt

andre registre, hvor der skal indsendes oplysninger om stoffer, blandinger

(kemiske produkter) eller varer.

En række EU- og EØS-lande, herunder Sverige, Norge, Island, Finland og

Frankrig, har ligeledes produktregistre og krav om anmeldelse hertil.

Det danske produktregister er et fælles register mellem Miljøministeriet og

Beskæftigelsesministeriet. Retsgrundlaget for registeret henhører under

Beskæftigelsesministeriet.

Af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om registret for stoffer og materialer

(produktregisterbekendtgørelsen) fremgår det bl.a., at formålet er at samle

oplysninger om og vurdering af stoffer, materialer og produkter, herunder om

deres forekomst og brug, og registrets indhold danner grundlag for vurdering og

forebyggelse mod skadelige stoffer, materialer og produkter. Anmeldelsespligten

til produktregistret, hvornår der skal ske anmeldelse, og hvilke oplysninger det

drejer sig om, fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om særlige pligter for

fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om

arbejdsmiljø (leverandørbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er under revision,

bl.a. med henblik på tilpasning til REACH-forordningen.

I det danske produktregister registreres oplysninger om stoffer og blandinger til

professionelt brug på det danske marked. Det er et vigtigt redskab, der til forskel

fra registreringen i medfør af REACH-forordningen giver de danske myndigheder

et overblik over, hvilke stoffer og produkter (blandinger) der findes i Danmark,

herunder hvor og ikke mindst til hvad, de anvendes m.v. Oplysningerne bruges

blandt andet i Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens kontrol- og prioriteringsarbejde.

Regeringen vil således i indlægget argumentere for muligheden for at have visse

nationale indberetningskrav vedrørende stoffer, blandinger eller varer, og at

REACH-forordningen ikke begrænser adgangen til at fastsætte krav om

indberetning eller anmeldelser, der ikke direkte er omfattet af registreringspligten

i forordningen.