Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 129
Offentligt
1489984_0001.png
NOTAT
Jura
J.nr. 001-08997
Ref. metbr
Den 19. januar 2015
Orientering om obligatorisk anvendelse af Natur- og
Miljøklagenævnets digitale selvbetjeningsløsning ved indgivelse af
klage
Ved lov nr. 86 af 28. januar 2014 vedtog Folketinget regler om obligatorisk
anvendelse af digitale selvbetjening ved indgivelse af klage til Natur- og
Miljøklagenævnet. Det er i bemærkningerne til loven forudsat, at den tekniske
løsning ville være færdigudviklet senest maj 2014, hvorefter miljøministeren ville
sætte loven i kraft ved en bekendtgørelse.
Den 23. oktober 2014 blev det obligatorisk for forvaltningsmyndigheder at
videresende klager til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening.
Det skete ved en bekendtgørelse, der trådte i kraft den 23. oktober 2014. Den
tekniske løsning har siden da også kunne benyttes af klager ved indgivelse af klage
til Natur- og Miljøklagenævnet.
Natur- og Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som kan kontaktes
på telefon og email. Desuden er der vejledning til klager i selve den digitale
selvbetjeningsløsning samt på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.
Der er blevet oprettet mere end 160 klager i løsningen i perioden. Klageportalen
har i prøveperioden kørt stabilt dog med et enkelt driftsudfald. Der har været
nogle mindre fejl på selvbetjeningsløsningen. Fejlene er ved at blive rettet og er
således løst inden den 28. januar 2015.
Det er derfor Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at den digitale
selvbetjeningsløsning er driftssikker, således at det kan gøres obligatorisk for
klager at anvende den digitale selvbetjening ved indgivelse af klage til Natur- og
Miljøklagenævnet.
De nødvendige bekendtgørelser, der sikrer dette, vil træde i kraft den 28. januar
2015.