Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 125
Offentligt
1489043_0001.png
NOTAT
Pesticider og
Genteknologi/Organisation &
Jura
J.nr. 001-12404
Ref. Jfryd/KAa
Den 20. januar 2015
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg om
intervention i sag T-521/14, Sverige mod Kommissionen
Baggrund
Sverige har den 4. juli 2014 anlagt sag ved Retten mod Kommissionen med
påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat artikel 5, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om
tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (herefter
”biocidforordningen”), idet den har undladt at vedtage delegerede retsakter
vedrørende
specifikke
videnskabelige
kriterier
til
bestemmelse
af
hormonforstyrrende egenskaber.
I henhold til artikel 5, stk. 3, 1. afsnit, i biocidforordningen vedtager
Kommissionen (på engelsk ”shall adopt”) senest den 13. december 2013
delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til
bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber.
Indtil vedtagelsen af de nævnte delegerede retsakter gælder der efter
biocidforordningens artikel 5, stk. 3, 2. afsnit og 3. afsnit, nogle midlertidige
kriterier, hvorefter aktivstoffer, som er kræftfremkaldende og/eller
reproduktionstoksiske i kategori 2 i henhold til klassificeringsforordningen
(forordning (EF) nr. 1272/2008), skal eller kan anses for at have
hormonforstyrrende egenskaber.
Aktivstoffer, der bl.a. efter kriterierne i artikel 5, stk. 3, anses for at have
hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger hos mennesker,
kan ikke godkendes, medmindre visse nærmere anførte betingelser er opfyldt, jf.
biocidforordningens artikel 5, stk. 1 og 2.
Spørgsmålet om hormonforstyrrende egenskaber har ikke alene betydning for, om
et aktivstof ikke kan godkendes, men indgår ligeledes i vurderingen af, om
biocidholdige produkter kan godkendes, jf. artikel 19 og de fælles principper i
forordningens bilag VI.
Den svenske regering gør bl.a. gældende, at biocidforordningen pålægger
Kommissionen en klar forpligtelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende
specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende
egenskaber, og at bestemmelsen ikke tillægger Kommissionen skønsmæssige
beføjelser i forhold til, om sådanne delegerede retsakter skal vedtages. Den
svenske regering gør således gældende, at der foreligger det nødvendige
videnskabelige grundlag for Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, og
at en konsekvensanalyse af anvendelsen af de videnskabelige kriterier ikke skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1489043_0002.png
kunne forsinke vedtagelsen af delegerede retsakter eller influere på selve
kriterierne. Selv om der foreligger midlertidige kriterier for vurdering af
hormonforstyrrende egenskaber, sikrer disse ikke den nødvendige regulering af
hormonforstyrrende stoffer.
Rådets Juridiske Tjeneste har anbefalet, at Rådet intervenerer til støtte for Sverige,
idet sagen findes at være principiel, henset til at Kommissionen ikke har overholdt
sin forpligtelse til at vedtage delegerede retsakter.
Regeringen er bekendt med, at Europa-Parlamentet ligeledes er i proces med, om
det skal intervenere i sagen til støtte for Sverige.
Det bemærkes, at sagen ikke vedrører spørgsmålet om anvendelse af delegerede
retsakter eller ej, men derimod om Kommissionens forpligtelse til at vedtage
delegerede retsakter, når Kommissionen er blevet pålagt dette af EU-lovgiver.
Sagens betydning for Danmark
Det er regeringens opfattelse, at det kan have stor betydning for
beskyttelsesniveauet for mennesker, dyr og miljø, at Kommissionen ikke i henhold
til biocidforordningens artikel 5, stk. 3, har overholdt sin forpligtelse til inden den
13. december 2013 at vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke
videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber.
De midlertidige kriterier er baseret på, om aktivstofferne er klassificeret som
kræftfremkaldende i kategori 2 og/eller reproduktionstoksiske i kategori 2, jf.
ovenfor, og de midlertidige kriterier omfatter således ikke aktivstoffernes
hormonforstyrrende egenskaber for dyrs sundhed eller for miljøet. Endvidere er
regeringen af den opfattelse, at der kan findes biocid aktivstoffer, som ikke
opfylder de midlertidige kriterier, men som anses for at have hormonforstyrrende
egenskaber.
Kommissionens manglende vedtagelse af delegerede retsakter betyder således
bl.a., at godkendelsen af aktivstoffer i en lang periode som altovervejende
hovedregel skal bygge på de midlertidige kriterier, som efter den danske regerings
opfattelse ikke sikrer et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau for mennesker, dyr
og miljøet.
Regeringen er ligesom den svenske regering af den opfattelse, at der foreligger en
klar, ikke-skønsmæssig forpligtelse for Kommissionen til at vedtage sådanne
retsakter, og at det nødvendige videnskabelige grundlag herfor er til stede.
Regeringen kan således tilslutte sig de synspunkter, som den svenske regering gør
gældende.
Regeringen finder endvidere, at det er af principiel betydning at søge at håndhæve
de forpligtelser til at vedtage delegerede retsakter, som Kommissionen er blevet
pålagt.
Interventionsindlægget falder i naturlig forlængelse af den danske regerings
arbejde for at styrke EU’s kemikalieindsats, herunder regeringens ønske om at
Kommissionen fremlægger en arbejdsplan for, hvordan målsætningen i 7.
Miljøhandlingsprogram om at minimere udsættelsen for hormonforstyrrende
stoffer kan nås.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Miljøstyrelsen har allerede i 2011 foreslået, at kriterierne for identifikation af
hormonforstyrrende stoffer skal baseres på stoffernes farlighed. I oktober 2013 har
den danske og svenske miljøminister rettet henvendelse til Kommissionen og
understreget vigtigheden af, at der blev vedtaget kriterier for identifikation af
hormonforstyrrende effekter.
Regeringen vil i overensstemmelse med ovenstående afgive interventionsindlæg i
sagen til støtte for Sverige.
3