Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 120
Offentligt
1487386_0001.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Klima-, energi- og bygningsministerens
besvarelse af samrådsspørgsmål H vedr.
opfølgning på Rambølls rapport om
oversvømmelser i Nordjylland i
Folketingets Miljøudvalg den 15. januar
2015
MIU alm. del Samrådsspørgsmål H
”Vil ministrene redegøre for, hvilke statslige tiltag de vil
tage initiativ til for at følge op på Rambølls rapport om
oversvømmelser i Nordjylland, og hvordan forholder
ministrene sig til rapportens anbefalede tiltag?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Klima- og
byggepolitisk kontor
9. januar 2015
J nr. 2014 - 3269
/
Energistyrelsen
J nr. 6501/6507-2295
Ref. Tfs
Indledning:
Jeg vil også gerne sige tak for at blive indkaldt
her, blandt andet fordi jeg dermed får lejlighed
til at høre miljøministerens gennemgang af
klimatilpasningen, hvilket jeg synes er
spændende. Det er nemlig en meget stor
udfordring. Det er klart, at spørgsmålet vedrører
klimatilpasning, som er Miljøministeriets
ressort.
Sammenhængen med Klima-, Energi- og
Bygningsministeriets ressort er, at udtagning af
lavbundsjorde er et af de tiltag, som både kan
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487386_0002.png
bruges til at gøre Danmark bedre til at modstå
konsekvenserne af klimaændringer, og samtidig
kan reducere udledningen af drivhusgasser.
Det skyldes, at når lavbundsjorde udtages, og
dræningen evt. ophører, stopper udledningen af
jordens kulstofindhold. Dermed vil
drivhusgasudledningen fra jorden blive
reduceret. Til glæde for vores klima.
Netop derfor afsatte regeringen i en bred aftale
sidste sommer 86 mio. kr. i årene 2014 – 2017
til udtagning af lavbundsjorde som led i Aftalen
om tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser
af PSO. Da der er medfinansiering fra
landdistriktsprogrammet, vil de samlede midler
til udtagning udgøre 165 mio. kr. Dette beløb
kan finansiere udtagning af op mod 2.500
hektar lavbundsjorde frem mod 2017. I alt vil
Danmarks drivhusgasudledning blive mindsket
med 30.000 ton alene pga. dette tiltag.
Udtagning af lavbundsjorde er dog også et
tiltag, der er aktuelt i
vandplanlægningsarbejdet. Frem mod år 2021
vil således op mod i alt 5.400 hektar lavbund
blive udtaget.
Udtagningen kan, udover at reducere
udledningen af drivhusgasser, alt efter
placeringen også give anledning til øgede
naturværdier i form af øget biodiversitet og
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487386_0003.png
forbedringer af vandmiljøet. Hvis området er rigt
på kulturhistoriske værdier, vil udtagningen
også medvirke til at bevare disse værdier.
Samtidig kan udtagningen også være til gavn
for friluftlivet. Hertil kommer øvrige effekter som
klimatilpasning.
Udtagning af lavbundsjorde kan dermed give
anledning til en mangedobbelt gevinst.
Når der tages højde for de mange potentielle
gevinster, er udtagning et af de forholdsvis
billige tiltag, som vi kan anvende til at reducere
drivhusgasudledningen med. Udtagning af
lavbundsjorde er altså et af de virkemidler, som
understøtter regeringens princip om
omkostningseffektivitet i klimapolitikken.
Oversvømmelser af den slags vi så i
Nordjylland i oktober, og som vi oplevede igen i
weekenden med oversvømmelser i bl.a. den
vestlige del af Limfjorden, er ikke en
enkeltstående hændelse. Det fremgår af DMI’s
rapport om fremtidige klimaforandringer i
Danmark fra oktober sidste år. Vi vil i fremtiden
opleve flere oversvømmelser af denne type, og
dage med kraftige nedbørshændelser vil stige
2-3 gange i forhold til i dag. Dertil skal lægges,
at de kraftige nedbørshændelser vil blive endnu
kraftigere. Klimaforandringerne forventes
således at tiltage frem mod år 2100. Den
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487386_0004.png
præcise udvikling er dog usikker, og afhænger
især af, hvor store mængder af drivhusgasser,
der slippes ud i fremtiden.
Så lad mig til sidst slå fast. Vi må se i øjnene,
at de oversvømmelser, som vi så i Nordjylland i
oktober, og som vi oplevede igen i weekenden,
kan og vil ske igen. Hvis ikke i Nordjylland, så
et andet sted i Danmark. Derfor har regeringen
– som miljøministeren og jeg netop har
redegjort for – taget en række initiativer, som i
fremtiden kan hjælpe med at afbøde
konsekvenserne.
4