Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 118
Offentligt
Naturforvaltning
Årsberetning 2000, 2001, 2002,
2003
Beretning
13. Fem jagtprojekter udpeget
Flere lokaliteter
Naturforvaltningen medfinansieres af jagttegnsmidler. Det er aftalt med Danmarks
Jægerforbund, at 2 mio.kr./år skal anvendes til en tilskudsordning til små vådområder
på privat jord
, og 6,5 mio.kr/år skal gå til særlige projektområder, hvor jagt- og
vildthensyn får særlig fokus.
Samtlige statsskovdistrikter rådførte sig med de lokale jægerfora for at klarlægge
mulighederne for at udpege særlige jagt- og vildtprojektområder.
Hensigten var med
udgangspunkt i primært eksisterende statslige arealer at give områderne et løft i
forhold til jagt og vildtpleje.
I alt blev der udpeget 5 områder. På sigt stiles efter 6 -
10 områder spredt over hele landet. Følgende projekter er i dag udpeget : Lønborg
hede (Oxbøl distrikt), Søby brunkulslejre (Palsgård distrikt), Elmelund skov vest
(Fyns distrikt), Kloster Skov (Odsherred distrikt), Kongelundens udvidelse
(Jægerborg distrikt). Projekterne har i 2003 fået tildelt i alt 6,5 mio.kr. til forskellige
aktiviteter til fordel for jagt og vildt, dels på eksisterende arealer, dels pånyerhvervede arealer.
Indsatsen forsætter de kommende år. Der udpeges nye områder efter behov
Svar fra ministeren om Jagtrelaterede naturforvaltningsprojekter . 9 dec. 2004
sigtet er over en periode på 10 år at have etableret 6 til 10 projekterområder indenfor indsatsområdet
jagt og vildtforvaltning . Den samlede årlige ramme er på
ialt 6,5 mill. kr
. Der tilstræbes en
jævn geografisk
fordeling af projekterne med det formål at sikre lige adgang for jægere til dem .
I 2003 blev der prioriteret 5 projekter , heraf 2 i Jylland , 1 på Fyn og 2 på Sjælland
._______________________________________________________________________________
________
Om Elmelund jagtrelaterede naturforvaltningsprojekt FYN:
Ministerens svar på spørgsmål nr. 220 , at projektet ikke retter sig specifikt mod jagt eller andre
enkelthensyn ,strider imod at "midlerne skal gå til til særlige projektområder hvor jagt og
vildthensyn får særlig focus ".
At minimum 19 mio .kr. er brugt til at købe jord til staten strider imod , " at hensigten var med
udgangspunkt i primært eksisterende statslige arealer at give områderne et løft i forhold til jagt
og vildtpleje ."
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De vigtigste forudsætninger for jægerforums indstilling og bevilingen er ikke realiseret . Trods 32.5
mio kr. tilskud
Jægerforum blev ifølge referater gentagne gange lovet indragelse , stor rolle og betydelig
indflydelse ! Jægerforum fik ingen informationer mens planen blev udarbejdet og det møde hvor
jægerforum kunne have fået indflydelse blev droppet .
Arealets udformning og pleje skulle , ifølge projektbeskrivelsen, aftales i jægerforum . Jægerforum
blev først efter femten mdr. og fem mdr. efter planens færdiggørelse inviteret til det ordinære
årlige møde , og fik en kort status .
Udover et trænings område for jagthunde , er Elmelund jagtrelaterede naturforvaltningsprojekt
ikke anderledes end God Statslig Skovrejsning foreskriver .
Det er et postulat at vandcentret er medfinancierende i skovrejsningen ,thi Nst. har købt arealet af
vandcentret for 90 000 kr . pr. ha . hvilket er en god pris for jord der hverken må dyrkes eller
bebygges , og mere kunne sikkert ikke opnås andet steds. Og det hele er betalt med
Jagttegnsmidler og efter købet er alle udgifter sket for Nsts regning = (jagttegnsmidler????) +3,3
mio fra EU
Det er også et spørgsmål om Jægerforbundet og Dansk Land og Strandjagts habilitet i diverse
jægerfora , da begge tildeles et beløb hvert år fra Naturstyrelsen og også herfra kan søge og få
tilskud fra jagttegnsmidlerne til diverse formål.
Jægerfora blev etableret i 2003 for at sikre at de jagtrelaterede naturforvaltningsmidler blev
anvendt korrekt , men det fynske forum har ikke haft nogen regler at gå efter mht . indflydelse i
den henseende.
_______________________________________________________________________________________
______
Danmarks jægerforbund ønsker ikke en evaluering af projektet , hverken resultatet , processen
eller indsigt i et gennemskueligt regnskab .
Af hensyn til de cå. 90 tusinde jagttegnsbetalere der ikke er medlem af Danmarks jægerforbund
, vil jeg hermed bede om at projektet evalueres . Om de 32,5 mio kr. er anvendt i
oveensstemmelse med regler og målsætning . AT klarlægge jægerforums rolle . Og gøre et
mere detaileret og gennemskueligt regnskab tilgængeligt .
Med venlig hilsen Jørgen Falk Jørgensen tlf 64771981 mob. 24654946
[email protected]
Medlem af Fyns Jægerforum for Dansk Land og Strandjagt
_______________________________________________________________________________________
________
mail :
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
PLAN FOR ELMELUND SKOV og GOD STATSLIG SKOVREJSNING og NYHEDSBREVE findes på internettet.
INDSTILLING , REFERATER og PROJEKTBESKRIVELSE kan fås ved NST. FYN
Om jægerforums inddragelse !
Den vigtigste forudsætning for jægerforums indstilling af Elmelund som jagtrelateret
naturforvaltningsprojekt var
: " Terrænpleje i form af mindre søer og en mosaik af skov og åbne
arealer hvor der kan dyrkes vildtvenlige afgrøder
" . Terrænpleje er også beskrevet i skov og
naturstyrelsens regler for jagt og vildtforvaltning . Omfang og form skulle ifølge
projektbeskrivelsen aftales i jægerforum .
De åbne arealer blev i stedet ved aftale mellem Nst og danmarks naturfredningsforening til 22
ha. med elhegn til afgræsning , uden noget insektliv som fødegrundlag for fugleunger , og 7 ha.
til høslet , direkte livsfarligt for ynglende fugle og dyr ,men begge dele med tilskud fra EU s
landbrugsstøtte . Alt uden at informere jægerforum . Bilag1
Bilag 1
ELMELUND
skov overordnet plan .
De større naturarealer anvendes til enten græsning eller
høslet. 5 arealer på tilsammmen ca. 22 ha udlægges til
græsningsarealer, da disse rummer mindre beskyttede
naturarealer og vandhuller. Græsningen giver den
bedste mulighed for frøspredning fra de beskyttede
naturarealerne til de nye græsarealer og den bedste
pleje op til vandhullerne i forhold til at skabe
vandhuller som er egnede til padder. Desuden giver
afgræsningen den største botaniske variation.
Græsarealerne forpagtes ud til sommerafgræsning. Om
vinteren vil der være adgang til alle græsarealerne, så de
kan bruges til kælkning, ridning m.v. Der vil være
adgang til to af græsarealerne om sommeren. Der
udlægges 2 arealer på i alt ca. 7 ha til høslet-
På kommunens meget mindre areal er gravet 15 søer og oprenset 3 , på NST s kun 2
søer plus en oprensning. Den ene sø til træning af jagthunde og den anden til
hubertusjagt for rytterne .. Trods 32,5mio fra jagttegnsmidlerne blir søerne
erstattet af gratis sumpområder , der hurtigt blir § 3 områder , uden mulighed for at
gøres til søer hvor andefugle kan yngle. Igen uden at informere jægerforum , så
her er form og omfang heller ikke aftalt i forum
.____________________________________________________________________
_______
ET forslag ved mødet 30 jan 2013 fra jørgen Falk om at udleje jagt og lade pengene
herfra gå til at pleje de åbne arealer vildtvenligt , og også betale for plantning af
granholme som det anbefales i GOD STATSLIG SKOVREJSNING , blev afvist , så
granholme mangler generelt , fordi selv med et
af et tilskud på 32,5 mio kr fra
jagttegnsmidlerne er der ikke penge til dem . Heller ikke her blev jægerforum inddraget
eller informeret . Bilag 2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bilag 2
Fra Checkliste for God statslig skovrejsning
14.
Nåletræ (
skovfyr, taks og ene) kan plantes på op til 25 %
af det tilplantede areal,
evt. op til 50 % af det tilplantede
areal på magre jorde.
15. En vis andel nåletræer i et skovrejsningsområde medvirker
til at skabe landskabelig variation og til at skabe ”sikre områder”
for især råvildtet om vinteren, hvor løvskove kan være
meget gennemskuelige. Holme af nåletræ bør endvidere
etableres i løvskov – og omvendt. Sådanne holme har stor
positiv betydning for fuglelivet
________________________________________________________________________________
_____
Det aftalte møde med Jægerforum og Nst , hvor jægerforum kunne have fået
indflydelse på planen , blev slet ikke afholdt .Og i 15 mdr. fra 3 juli 2012 da
vandselskabet solgte arealet til NST og til 18 sept 2013 ,da alt var besluttet , fik
jægerforum ingen informationer af nogen art . bilag 3
bilag 3 Fra referat forum 3 juli 2012
Borgerinddragelse omfatter:Temadag (foredrag, input, arealbesigtigelse), afholdes en lørdag i
efteråret. En workshop med præsentation af skitse (veje, p-pladser, vådområder, åbne arealer,
skov), afholdes før jul. En workshop med præsentation af mere detaljeret skitse, afholdes efter jul.
Offentligt møde med præsentation af plan, afholdes i februar-marts
Jægerforum deltager i borgerinddragelse med Arne Greve, Kristian Spodsbjerg
og Jørgen Falk Jørgensen – skal omsamle og frembringe ideer og
praktiske input til det jagtrelaterede indhold i projektet.
Jægerforum finder en repræsentant for jagthundearbejdet til deltagelse projektet.
Meddeles NST Fyn efter sommerferien.
Inden afholdelsen af det offetlige møde afholdes et særskilt møde med jægerforum.
Jeg ( jørgen Falk jørgensen DLS.) blev først inviteret til møder med distriktet 31 jan 2013 og 28
febr 2013 , hvor jeg foreslog at distriktets jagtgæster skulle betale for deltagelse i jagterne eller at
jagten skulle lejes ud , så provenuet kunne bruges til at gøre de åbne arealer vildtvenlige . Og også
plante granholme som God statslig skovrejsning foreskriver .
Derefter blev jeg ikke inviteret til flere møder , og Kr Spodsbjerg og Arne Greve overtog igen al
kontakt med distriktet , og det må vel være her, man uden at informere jægerforum , droppede de
mindre søer , de vildtvenlige åbne arealer , granholme og den bygning der skulle være regionalt/
nationalt samlingssted for jægerne . Disse ting der var forudsætningen for forums indstilling af
projektet , og som ifølge projektet skulle aftales i jægerforum . bilag 4
Bilag 4
Mail til Kr. Spodsbjerg efter mødet med distriktet 31/1 2013
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487279_0005.png
febr. 12 2013
Hej Kristian
Jeg er skuffet over at Niels Søndergårds ønsker om bl.a. brede skovbryn , og også mine ønsker om
åbne arealer hvor jordrugende fugle kan finde føde til yngelen , måtte afvises med henvisning til at
der ikke kan opnås eu støtte til disse arealer !
Du har sikkert ansøgningen fra Strandgård og jægerforum af 26 aug 2003 om et jagtrelateret
naturforvaltningsprojekt , hvori der står citat : Der vil være mulighed for at anlægge mindre søer og
vådområder , frilægge vandløb samt gennemføre andre former for naturgenopretning . Landskabet
indbyder til mosaik præget af skovetablering med åbne arealer , hvor der kan etableres vildtvenlige
afgrøder mv. citat slut.
Jeg vil opfordre til at stå fast på disse forudsætninger for bevillingen . Det kan ikke være acceptabelt
at nst. har brugt 20 mill. som er betalt af jægerne via jagttegnet til køb af jord til offentligheden , og
nu er klemt økonomisk så hele projektet skal køre efter eu regler , og ikke kan tilgodese fuglelivet
,fordi Nst . ikke kan undvære støtten på selv en lille del af jorden . Hvis ikke vi kan få ovenstående
realiseret er der ingen forskel fra anden skovrejsning , og jægerforum må erkende at pengene er
spildt , fordi som det fremgår af første møde i jægerforum ville Nst under alle omstændigheder købe
arealet .
Jægerforum blev før ansøgningen , af Strandgård gjort bekendt med , at jagttegnsmidlerne var så
begrænsede at et jagtrelateret projekt på op til 100 ha. der var målet , var umuligt uden
medfinancering , og jeg mener det er forkert at jægerforum ikke blev informeret om at der var 20
mill. til rådighed , hvilket åbnede op for mange andre muligheder.
From:
Kristian Spodsberg
Sent:
Wednesday, February 13, 2013 10:13 PM
To:
[email protected]
Cc:
[email protected]
;
'Arne Greve'
;
'Niels Søndergaard'
Subject:
projekt Elmelund
Kære Jørgen
Tak for din mail vedr. Elmelund projekt. Jeg selv har været hårdt ramt i sidste uge pga. sygdom.
Din forespørgsel på indflydelse i henhold til skovrejsningsprojekt, Elmelund kan jeg naturligvis
godt se flere aspekter i, som kan konflikte med tidligere aftaler.
Men evt. aftaler er over 10år gammel og dermed ikke længere tidsvarende, da projektet i dag er et
helt andet i forhold til tidligere.
Når det er sagt, så føler jeg helt bestemt, at vi får maksimal indflydelse i forhold til Elmelund
Projekt.
Både Arne og undertegnet har jævnligt været i kontakt med Anni Borup, Lars Erlandsen og Søren
Strandgård fra NST vedr. processen for Elmelunden.
- DJ har været til de første præsentationer og indsigelser i forbindelse med selve skovrejsningen.
- DJ har foreløbig været meget synlig i forhold til oprettelse af en kommende naturskole.
- DJ har med Niels Søndergård, Kalø været meget aktiv og inspirerende i forhold til
skovrejsningsmodeller. Bl.a. med indsendelse af forslag til NST.
Med de nævnte elementer mener jeg bestemt, at DJ pt. har søgt og fået optimal indflydelse på
skovrejsning og naturskole.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette skal ses i lyset af, at vi faktisk ikke kan stille specielle krav i den kommende proces.
Min erfaring siger mig, at ønsker vi samarbejder så skal vi bl.a. bistå med ideer til NST.
Den konfronterende linje giver ikke nogen mening her, og er ikke noget som DJ ønsker at deltage i.
Jeg har noteret mig dine indsigelser, men lad os sammen i fremtiden bruge den samarbejdende
strategi med NST, så opnår vi mest.
________________________________________________________________________________
_______
Når DJ.s medarbejder Nils Søndergård har bidraget til planen , må det med i billedet at han ved
første møde med distriktet blev gjort bekendt med distriktets ønsker ,og hvad der kunne fås EU
støtte til . Og som distrikts skovfoged Anders Hersøe senere siger: , passer bidraget fint ind i
vore egne overvejelser om en vildtvenlig skov.
_____________________________________________________________________
______
Uddrag af indstillingen :
Indenfor projektområdet ligger et bygningskompleks der vil kunne udnyttes jagtligt ,såfremt der er
behov herfor , eksempelvis til leje mål for jagtorganisationerne ,til regionalt mødested for jægere
eller andet .Der er fra det Fynske Jægerforum påpeget , at der er behov for sådant et mødested .
Derud over ligger der ikke mange huse i projektområdet ,som vurderes rimeligt robust i forhold til
støj , grundet nærhed til motorvejen .
Området ligger centralt og let tilgængeligt i regionen tæt ind til Odense og vil være regionalt /
nationalt samlingssted for jagtlige aktiviteter . Området vil med tiden kunne udbygges til at blive
endnu større , hvis der er behov herfor .
Det erhvervede bygningskomplex er gjort til bolig for skovløberen .
Det blev ved mødet 18sept 2013 nævnt , at da jægerforbundet købte en byggegrund på Kalø af
Naturstyrelsen til jægerforbundets nye domicil , bortfaldt ønsket om en bygning i Elmelund helt .
Men heller ikke her blev jægerforum informeret og bygningen i Elmelund skulle ikke kun have
været for jægerforbundet ._---
________________________________________________________________________________
_______
Da jægerforum 20 juni 2011 gav støtte til udvidelsen ,var årsagen ifølge Nst. at det daværende
areal var blevet uanvendeligt , men jeg og vist alle andre havde ikke fantasi til at forestille os at
det betød en fordyrelse fra 3.3 mio til 32,5mio kr. især ikke med reglerne for de særlige
jagtprojektområder in mente. .Ganske vist spurgte Arne Greve om hvor meget jagttegnsmidlerne
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ville bidrage med og Nst svarede muligvis det hele , men det var mens vi talte om alle de
jagtrelaterede ting. Se bilag 5
Bilag 5
20 juni 2011 Referat jægerforummøde
Søren og Annie orienterede om historikken og den nuværende sitiuation . Har været i proces i lang tid .
Gennem 4-5 år har der ikke været mulighed for erhvervelse af betydende ejendomme i projektområdet. I
2009 tog vandcenter syd initiativ til en jordfordeling , som blev fuldført i 2010 . Ved jordfordelingen
ehvervede vandcenter syd 249 ha. , Nst 30 ha. og kommunen 38 ha. . Iden statslige del af projektområdet
ejer vandscentret pt. 180 - 190 ha. , som Nst gerne vil erhverve . en god del af disse ligger udenfor det
eksisterende projektområde til jagtrelateret naturforvaltning . Der kan ikke i overskuelig fremtid forventes
opkøb i det oprindelige projektområde - desuden vil det meste af dette areal sandsynligvis komme til at
ligge i kommunens interessezone for ring 3.En udvidelse af projektområde kan giver nogle muligheder for
at nå langt i forhold til udnyttelsen af det jagtrelaterede projektområde ( Jagtrelateret design af indhold ,
demoanlæg , nyjægeraktiviteter , faciliteter til jagthundetræning . lerdueskydning , værkstedsområder i
forhold til plantning og naturpleje ). Styrelsens almindelige politikker i arealforvaltningen gælder også
projektområdet .
K Spodsbjerg gjorde opmærksom på motorvejsudvidelsen og ny afkørsel .
N. C . Johansen så så projektet som et godt tilbud til hunde arbejdet.
LEB vurderede den nuværende vildtbestand som god . Der er en ganske god jagt i området idag . Projektet
vil medføre forskydninger i vildtbestandene . den nuværende gode trækjagt på skovduer vil blive afløst af
bedre jagtmuligheder på eksempelvis fasan og råvildt .
Jørgen spurgte til adgangsregler.
Nst Arealet er underlagt styrelsens almindelige politikker , herunder adgangsreglerne . Færdslen på
arealer kan i stor udstrækning styres gennem forskellige virkemidler .
Leif Klimek spurgte om styrelsen har indflydelse på de tilstødende kommunale arealer
Nst: Der vil være samarbejde mellem Nst og kommunen , men enheden har ikke direkte indflydelse på de
kommunale arealer .
Torben Jensen spurgte til processen , herunder om planen vil komme i høring .
Nst Styrelsen skal først have ejerskab på arealer . Dernæst starter en planlægningsproces . Offentligheden
inddrages gennem borgermøder . Iprocessen indgår undersøgelser og kortlægning af forudsætninger så
som jordledninger , arealudpegninger ,beskyttelse m.m. - men også kortlægning af muligheder .
Jægerforum vil få en betydelig rolle i processen .
Arne Greve Spurgte hvor meget jagttegnsmidlerne vil bidrage med .
Nst Muligvis det hele .
Afslutningsvis gav Jægerforum sin støtte til udvidelsen af projektområdet .
Nst. er opmærksom på dette
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487279_0008.png
Jægerforum/ jægerne inddrages i planlægningsprocessen .
_______________________________________________________________________________________
________
Allerede i 2001 forpligtede NST. sig til at købe arealet af vandcentret , så det må undre at der ti år
efter endnu ikke var en financiering på plads og at alle pengene måtte tages fra puljen til særlige
projekter for jagt og vildt? Bilag 6
Bilag 6
Vandværksvej 7
5000 Odense C
Tlf. 63 13 23 33
Fax 63 13 23 34
[email protected]
www.vandcenter.dk
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Manglende midler til statslig skovrejsning
VandCenter Syd har i januar 2010 i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og
Odense Kommune opkøbt 316 ha landbrugsjord ved Elmelund vest for Odense for at
rejse skov i området. Den fremtidige skov skal sikre grundvandet i området til gavn
for forsyningen af Odense med rent drikkevand.
Fyn er den mest skovfattige egn i Danmark. Skovrejsningen i området sker som led i
gennemførelsen af skovrejsningsaftalen fra 2001 mellem Skov- og Naturstyrelsen,
Odense Kommune og VandCenter Syd. I området ved Elmelund skal Odense Kommune
stå for etablering af skov i et område tættest ved byen, mens Skov- og Naturstyrelsen
står for etableringen i området længere væk fra byen. I henhold til aftalen
skal 50 % af udgifterne til jordkøb dækkes af VandCenter Syd, da selskabet har en
naturlig interesse i, at der rejses skov for at beskytte grundvandet. De resterende 50
% skal dækkes af henholdsvis Odense Kommune og Skov- og Naturstyrelsen. Tilplantning
og den efterfølgende drift dækkes af henholdsvis Skov- og Naturstyrelsen
og Skov- og Naturstyrelsen.
I efteråret 2009 undersøgte VandCenter Syd i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen
og Odense Kommune interessen blandt grundejerne ved Elmelund for at sælge
jord. Det viste sig, at et overraskende stort antal grundejere var interesserede i at
frasælge dele af eller hele ejendommen. Der forelå således en historisk mulighed for
at erhverve store arealer til skovrejsning.
Da hverken Skov- og Naturstyrelsen eller Odense Kommune med kort varsel kunne
finde tilstrækkelig finansiering til de nødvendige arealerhvervelser ved Elmelund, besluttede
VandCenter Syds bestyrelse – i forståelse med Skov- og Naturstyrelsen og
Odense Kommune - at selskabet skulle stå i forskud med finansiering til køb af de
arealer, hvor Skov- og Naturstyrelsen og Odense Kommune ikke umiddelbart var i
stand til at medfinansiere (ca. 250 ha). I takt med at Odense Kommune og Skov- og
Naturstyrelsen tilvejebringer den nødvendige finansiering, skal disse arealer overdrages,
hvorefter der kan rejses skov.
Imidlertid har Miljøministeren nu besluttet, at midlerne til skovrejsning udelukkende
skal anvendes i de områder, hvor vandforsyninger finansierer 100 % af jordkøbet.
Samtidig er der afsat færre midler på finansloven til skovrejsning i 2010 og årene
herefter set i forhold til de foregående år. Det vil i praksis sige, at skovrejsningen i de
kommende år udelukkende kommer til at ske omkring København, da Københavns
Energi er den eneste forsyning, som i dag finansierer jordkøb med 100 %.
For VandCenter Syd er konsekvensen, at selskabet i en årrække fremover vil være
ejer af landbrugsjord, som må bortforpagtes, da selskabet hverken må eller har interesse
i at drive jordbrug. Der bliver dermed ikke rejst skov ved Odense, stik imod intentionerne
i skovrejsningsaftalen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. november 2010
Kontakt:
Anders Bækgaard
Direkte 63 13 23 13
[email protected]
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11
MPU alm. del Bilag 120
Offentligt
Side 2 af 2
Ydermere har VandCenter Syd optaget lån for at kunne stå i forskud i forbindelse
med jordkøbet, og selskabet har derfor udgifter til forrentning og afdrag på disse lån,
som må finansieres over vandprisen, så længe selskabet ejer jorden.
VandCenter Syd skal derfor kraftigt opfordre til, at der i forbindelse med forhandlingerne
om finansloven eller på anden måde tilvejebringes flere midler til skovrejsning,
så skovrejsningen ikke fortsat skal ske så geografisk skævt, som tilfældet er i dag.
Grundvandsbeskyttelse er en national interesse, og indsatsten for at beskytte grundvandet
gennem skovrejsning bør derfor ske over hele landet og understøttet gennem
passende bevillinger til formålet.
Med venlig hilsen
Anders Bækgaard
Direktør