PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 116
Offentligt

Miljørapport for

forslag til beskyttede områder i Kattegat

Indhold

Ikke teknisk resume

Indledning

Forslagets hovedformål, baggrund, indhold og forbindelser med andre relevante planer

3.1

3.2

3.3

Hovedformål med forslaget

Indhold af forslaget

Beskrivelse af områderne

Område a

Område b

Område c

Område d

Område e

Område f

3.3.1

3.3.2

3.3.3

3.3.4

3.3.5

3.3.6

3.4

3.5

3.6

Hensyntagen til miljømål

Forhold til anden lovgivning

Forbindelser med andre relevante planer og programmer

Natura 2000-planer

Vandplaner

Planer for havvindmøller

3.6.1

3.6.2

3.6.3

Nuværende miljøtilstand og miljøpåvirkninger samt udvikling hvis forslaget ikke gennemføres

4.1

Fysisk forstyrrelse

Fiskeri med bundslæbende redskaber

Klapning

Råstofindvinding – sand, grus og ral

Havvindmøller og øvrige fysiske anlæg

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.2

Anden forstyrrelse

Eutrofiering

Miljøfarlige stoffer

4.2.1

4.2.2

4.3

4.4

Vurdering af Kattegats tilstand vedr. biodiversitet

Udvikling hvis forslaget ikke gennemføres

Beskrivelse af miljøforhold og forslagets sandsynlige væsentlige indvirkning herpå

5.1

Biodiversitet på den bløde havbund – herunder fauna og flora

Forslagets indvirkning på biodiversitet

5.1.1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2

Fiskeri og befolkning

I Danmark

5.2.1

5.3

Råstofindvinding

Olie, gas og skifergas

Sand, grus og ral

5.3.1

5.3.2

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

5.10

5.11

5.12

Klapning

Havvindmøller og øvrige fysiske anlæg

Forsvaret

Arkæologisk- og kulturarv

Menneskers sundhed

Havbund og landskab

Vand

Klimatiske faktorer og luft

Kumulative effekter af forslagets væsentlige virkninger

Grænseoverskridende effekter

Habitatvurdering

Alternativer

Datagrundlag og manglende viden

9.1.1

9.1.2

Identifikation af naturgrundlaget, herunder manglende viden

Identifikation af fiskerimønsteret i Kattegat, herunder manglende viden

11.1

11.2

Afværgeforanstaltninger

Overvågning

Naturovervågning

Fiskeriovervågning og fiskerikontrol

Bilag 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figurliste

Figur 1: Oversigt over foreslåede områder

Figur 2: Bundforhold og fund i område A

Figur 3: Bundforhold og fund i område B, C og D

Figur 4: Bundforhold og fund i område E

Figur 5: Bundforhold og fund i område F

Figur 6: De forslåede beskyttede områder og overlappende forundersøgelsesområder

Figur 7: Aktiviteter med bundslæbende redskaber i Kattegat

Figur 8: Klassifikation af status for eutrofieringstilstanden i de danske havområder

Figur 9: Den samlede kemiske tilstand i de danske have

Figur 10: De danske farvandets tilstand vedrørende biodiversitet

Figur 11: Oversigt over forslåede områder og observationer af vigtige blødbunds-arter

Figur 12: Aktiviteter med bundslæbende redskaber i Kattegat

Figur 13: Det danske åben-dør område i Kattegat

Figur 14: Klappladser, råstofindvindingsområder og vindmøller

Figur 15: Eksisterende havvindmølleparker

Figur 16: Aktiviteter inden for det danske søterritorie

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Ikke teknisk resume

Miljøvurderingen beskriver de sandsynlige og væsentlige effekter på miljøet, ved gennemførelse af

den del af havstrategiens indsatsprogram, der vedrører beskyttede havområder i Kattegat.

Miljørapporten er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK

nr. 939 af 03. juli 2013).

Med forslaget udpeges seks områder i Kattegat, som skal beskyttes mod aktiviteter, der fysisk

påvirker havbunden, f.eks. fiskeri med bundslæbende redskaber

, råstofindvinding og placering af

oprenset havbundssediment fra havne og sejlrender (klapning).

I forslaget lægges der vægt på at skabe en fornuftig beskyttelse af den dybe bløde havbund, hvor

nogle af den bløde havbunds truede og sårbare arter beskyttes samtidig med, at der er så få

socioøkonomiske konsekvenser som muligt.

Forslaget vurderes samlet set at have en gunstig påvirkning på havmiljøet. De nye beskyttede

områder vil sammen med eksisterende beskyttede områder være med til at skabe et

sammenhængende og repræsentativt netværk af beskyttede områder der i tilstrækkelig grad,

dækker diversiteten i de enkelte økosystemer. Med forslaget vil der skabes områder, hvor samfund

af sårbare arter kan leve uforstyrret (f.eks. hestemuslingesamfund og søfjer- og gravende

megafaunasamfund), hvilket vil kunne afspejles i en styrkelse af habitaterne og mulig forøgelse af

biodiversiteten.

Beskyttelsen vil samtidig være en fremtidssikring af områderne mod fysiske påvirkninger – også

selv om for eksempel fiskerimønstrene ændrer sig. Beskyttelsen vil således bidrage til at opnå

havstrategidirektivets mål om god miljøtilstand i havet i 2020.

Miljøvurderingen viser, at der er meget begrænsede negative miljøpåvirkninger af den foreslåede

beskyttelse af områderne, og at de samlet set er langt mindre en de miljøgevinster der opnås.

Fangstværdierne fra fiskeri med bundslæbende redskaber i områderne kan samlet set opgøres til

0,5-1,0 mio. kr. årligt for danske fiskere. Det svarer til ca. 1 % af den registrerede landingsværdi hos

danske fartøjer for de pågældende redskabstyper i Kattegat. Fiskefartøjerne har mulighed for at

fiske deres kvoter i fangstområder i hele Kattegat, og det er derfor samlet set vurderingen, at

beskyttelsen af de foreslåede områder kun i begrænset omfang vil påvirke de konkrete

fiskerimuligheder og den afledte økonomiske aktivitet i fiskerihavnene. Det må dog forudses, at

placeringerne af områderne i et vist omfang kan gøre det praktiske fiskeri mere besværligt og

omkostningskrævende, da der kan være situationer, hvor det ikke længere er muligt at fiske i

sammenhængende trawltræk i samme omfang som tidligere.

I de udpegede områder findes der ingen indvindingsområder for hverken olie, gas og skifergas eller

sand, grus og ral, og områderne er i dag heller ikke udlagt til klapområder for opgravet sediment

fra havne eller lignende. Derudover forventes forslaget ikke at få indvirkning på Forsvarets

aktiviteter på havet eller at være i konflikt med planlægningen af havvindmølleparker.

For at opfylde havstrategidirektivets mål om, at der skal opnås eller opretholdes en god

miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020, er vurderingen, at der er en forpligtelse til at etablere en

Redskabskategorierne TR1 og TR2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskyttelse af områder af den dybe bløde havbund i den danske del af Kattegat. Det er et krav i en

miljøvurdering, at mulige alternativer undersøges. Eftersom det er vurderes, at der er et behov for

at udpege et antal beskyttede områder, vil alternativet til de foreslåede områder være udpegning af

andre områder af den dybe bløde bund.

En tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Miljøministeriet (MIM), Finansministeriet

(FM) og Fødevareministeriet (FVM) har vurderet flere andre områder, og er kommet frem til, at de

foreslåede områder er dem, der vil give den bedste balance mellem beskyttelse og benyttelse.

Efter beslutning om at udpege beskyttede havområder i Kattegat, skal der foretages en kortlægning

(baseline) af naturen i de udpegede områder og iværksættes overvågning af udviklingen i

områderne. Områderne vil blive omfattet af fiskeriovervågningen i Kattegat.

2 Indledning

Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af en scopingproces, hvori der er foretaget en

nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket af forslaget til

beskyttede områder. Miljøvurderingen har taget hensyn til høringssvar fra berørte myndigheder,

for så vidt de ligger inden for de overordnede rammer for vurderingen.

Ved udarbejdelsen af miljørapporten er der taget udgangspunkt i bilag 1 til lov om miljøvurdering

af planer og programmer.

Kapitel 3 beskriver forslaget til beskyttede områder, herunder hovedformål, indhold og forbindelse

med andre relevante planer. I kapitel 4 gennemgås de relevante aspekter af den nuværende

miljøtilstand og miljøpåvirkninger og den sandsynlige udvikling, hvis forslaget ikke gennemføres. I

kapitel 5 foretages den egentlige miljøvurdering. Først gives der under hvert afsnit en beskrivelse af

miljøforhold, hvorefter forslagets påvirkninger herpå vurderes. Kapitlet beskriver også kumulative

effekter og grænseoverskridende påvirkninger. I kapitel 6 foretages en habitatvurdering, det vil sige

forslagets indvirkning på Natura 2000-områder. Kapitel 7 beskriver mulige alternativer, mens

datagrundlag og manglende viden gennemgås i kapitel 8. Kapitel 9 beskriver kort

afværgeforanstaltninger, mens aspekter vedrørende overvågning forklares i kapitel 10.

3 Forslagets hovedformål, baggrund, indhold og forbindelser med andre

relevante planer

3.1 Hovedformål med forslaget

Hovedformålet med forslaget til beskyttede områder i Kattegat er at bidrage til at opnå god

miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020.

3.2 Indhold af forslaget

For at skabe et sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede havområder, der i

tilstrækkelig grad dækker diversiteten i de enkelte økosystemer, under hensyntagen til de sociale og

økonomiske konsekvenser, foreslås det, at der beskyttes 6 områder i Kattegat på i alt 650 km

svarende til 4 % af arealet i den danske del af Kattegat. Områderne udgør ca. 9 % af den bløde

havbund hovedsageligt på dybder over 20 meter. Forslaget til udpegningerne kan ses på Figur 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskyttelse af områderne vil medføre forbud mod de fleste aktiviteter, der fysisk påvirker

havbunden, f.eks. fiskeri med bundslæbende redskaber, råstofindvinding og placering af oprenset

havbundssediment fra havne og sejlrender (klapning). For så vidt angår område a og e er der et

delvist sammenfald mellem forslaget til beskyttet område og udlæg til vindmølleområde.

Energistyrelsen oplyser, at det ikke er hensigtsmæssigt at opstille møller på dyb blød havbund,

hvorfor det vurderes, at målet om at beskytte den bløde havbund ikke er i konflikt med de udlagte

områder til vindmøller.”

Fiskeri med garn, flydetrawl og tejner vil fortsat være tilladt. Der vil derudover være tilladelse til at

udføre aktiviteter, der ikke fysisk griber ind i havbunden, efter de til enhver tid gældende regler.

Naturgenopretning, som for eksempel genopretning af stenrev, kan tillades efter en nærmere

vurdering, men som udgangspunkt kun hvis der tidligere har ligget et stenrev på den givne

lokalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1 viser de 6 foreslåede beskyttede områder, udbredelse af den dybe bløde havbund og de eksisterende Natura 2000-

områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3 Beskrivelse af områderne

I det følgende afsnit beskrives de seks foreslåede områder, herunder deres beliggenhed,

bundforhold og interaktion med klappladser, råstofindvinding, forundersøgelsesområde til

havvindmøller, Natura 2000-områder samt tidligere fund af vigtige blødbunds-arter. For

overblikkets skyld er grunddata for de enkelte områder opsummeret i Tabel 1. Koordinaterne for

områderne kan ses i Tabel 2 bilag 1.

Tabel 1 Grunddata for de seks foreslåede beskyttede områder i Kattegat

Område

Areal af områder,

241

276

651

Areal med dyb blød

bund, km

139

127

351

Andel af total dyb

blød bund i

Kattegat, pct.

3,6

0,3

0,7

0,1

1,0

3,0

9,0

Landingsværdi

(bundslæbende

redskaber)

mio. kr.

0,01

0,07

0,350

0,2

0,05

0,003

0,7

I alt

3.3.1 Område a

Område a er et aflangt område placeret mellem Jyllands østkyst og Læsø og som strækker sig

omtrent fra Hou i syd til Haldbjerg i nord (Figur 2). Områdets areal er 241 km

hvoraf de 139 km

er af typen blød bund hvilket svarer til 3,6 % af den samlede dybe bløde havbund i Kattegat.

Område a overlapper med Natura 2000-området ”Ålborg bugt, østlige del” der er

fuglebeskyttelsesområde. . Området er ikke undersøgt for forekomster af sårbare arter eller

habitattyper. Da området er relativt uforstyrret, forventes det, at området indeholder en værdifuld

natur, der vil nyde godt af en fremtidssikret beskyttelse. Området vil blive undersøgt i forbindelse

med en nærmere kortlægning af området.

Vest for område a findes 4 klappladser som bruges af de lokale havne til dumpning af opgravet

bundsediment fra havne og sejlrender. I den nordlige del af område a findes et

forundersøgelsesområde til havvindmøller (Figur 2). Der er endvidere udlagt kabler mellem

Jylland og Læsø samt Jylland og Sverige lidt nord for Læsø (Figur 16).

I område a finder der ikke et intensivt fiskeri med bundslæbende redskaber sted, og fiskeriet har en

estimeret årlig landingsværdi på ca. 10.000 DKK. Blødbundsområdet nord for område a er

derimod et vigtigt fiskeområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2 viser bundforhold, diverse aktiviteter og fund af vigtige blødbunds-arter i området omkring det foreslåede

beskyttede området a i Kattegat.

3.3.2 Område b

Område b ligger øst for Læsø tæt på grænsen mellem den danske og svenske eksklusive

økonomiske zone (EEZ) og lidt nord for område c (Figur 3). Området er det næstmindste område

på kun 14 km

, hvoraf de 13 km

ifølge sedimentkortet er af typen dyb blød bund hvilket svarer til

0,3 % af den samlede dybe bløde havbund i Kattegat. De dybeste områder af Læsø Rende er

stedvist præget af silt og dynd/mudder.

Der findes ingen klappladser i nærheden af området. Længere mod nordvest ligger et stort

råstofindvindingsområde.

I området er der fundet forekomster af arterne hestemusling, haploops og rød søfjer, som er arter,

der er sårbare over for fysiske påvirkninger af havbunden.

I området finder et mindre fiskeri med bundslæbende redskaber efter hovedsagelig jomfruhummer

sted. Fiskeriet svarer til en estimeret årlig landingsværdi på ca. 70.000 DKK. Mellem område b og c

er der en vigtig transportkorridor for fiskeriet med bundslæbende redskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3 viser bundforhold, diverse aktiviteter og fund af vigtige blødbunds-arter i området omkring de foreslåede

beskyttede områder b, c og d i Kattegat.

3.3.3 Område c

Område c ligger sydøst for Læsø tæt på grænsen mellem den danske og svenske EEZ og lidt syd for

område b (Figur 3). Området er på 32 km

, hvoraf de 28 km

er af typen dyb blød bund, hvilket

svarer til 0,7 % af den samlede dybe bløde havbund i Kattegat.

Ligesom for område b findes der ingen klappladser i nærheden af området. Ud over det store

råstofindvindingsområde, der er placeret længere mod nord, ligger der også en mindre

råstofindvindingsområde længere mod syd.

I området er der fundet forekomster af arterne hestemusling, søstrå, rød søfjer og to forekomster af

den sjældne havsvamp Suberites

virgultosus.

Alle disse arter er sårbare over for fysiske

påvirkninger af havbunden.

I området finder et fiskeri med bundslæbende redskaber efter hovedsagelig jomfruhummer sted.

Fiskeriet svarer til en estimeret årlig landingsværdi på ca. 350.000 DKK.

3.3.4 Område d

Område d ligger sydøst for Læsø tæt på grænsen mellem den danske og svenske EEZ og syd for

områderne b og c (Figur 3). Området er på 12 km

og dermed det mindste af de seks foreslåede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

områder. Ud af arealet på 12 km

er de 4 km

er af typen dyb blød bund hvilket svarer til 0,1 % af

den samlede dybe bløde havbund i Kattegat.

Vest for området ligger der et mindre råstofindvindingsområde.

Området er placeret i Natura 2000-området ”Kims Top og den Kinesiske Mur”, der er

habitatområde med rev og boblerev som udpegningsgrundlag. De tilstedeværende rev i Natura

2000-området vil, i forbindelse med Natura 2000-forvaltningen, blive beskyttet mod fiskeri med

bundslæbende redskaber, og der vil således være en gunstig synergieffekt mellem de to former for

beskyttelse.

I området er der fundet 8 forekomster af haploopssamfundet og en forekomst af rød søfjer.

I området finder et fiskeri med bundslæbende redskaber efter hovedsagelig jomfruhummer sted.

På trods af sit lille areal svarer fiskeriet til en estimeret årlig landingsværdi på ca. 200.000 DKK.

3.3.5 Område e

Område a ligger øst for Djursland langs grænsen mellem den danske og svenske EEZ (Figur 4).

Området er på 76 km

hvoraf de 40 km

ifølge sedimentkortet er af typen dyb blød bund, hvilket

svarer til 1 % af den samlede dybe bløde havbund i Kattegat. Området er dog af uensartet karakter,

med hårdt senglacialt ler, sandede og mudrede sedimenter. Flere steder er der et tyndt sandlag

øverst på havbunden.

Området omfavner det eksisterende Natura 2000-område ”Store Middelgrund”, der er udpeget

som habitatområde med blandt andet rev og boblerev samt et vigtigt område for marsvin.

Beskyttelsen vil således samtidig gavne Natura 2000-området.

Der ligger ingen klappladser eller råstofindvindingsområder i nærheden men området overlapper

med et forundersøgelsesområde til havvindmøller.

Inden for området er der fundet tre forekomster af hestemusling.

Der fiskes kun lidt med bundslæbende redskaber i området, og den årlige landingsværdi er

estimeret til ca. 50.000 DKK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4 viser bundforhold, diverse aktiviteter og fund af vigtige blødbunds-arter i området omkring det foreslåede

beskyttede området e i Kattegat.

3.3.6 Område f

Område f er beliggende i den sydlige del af Kattegat nord for Sjællands Odde (Figur 5). Området er

arealmæssigt det største område på 276 km

hvoraf de 127 km

er af typen dyb blød bund, hvilket

svarer til 3 % af den samlede dybe bløde havbund i Kattegat.

Der er ikke kendte forekomster af sårbare arter eller habitattyper, og området er ikke særlig

undersøgt. Der vil blive foretaget undersøgelser i forbindelse med en kortlægning af området. I

området findes en prøvestation (p35, x y-koordinaterne er henholdsvis 611193 og 6384050) som

bliver brugt i overvågningsprogrammerne. Prøvetagningsstationen er forholdsvis artsrig med

mange dyregrupper repræsenteret. Vigtigst er børsteorm, muslinger og krebsdyr, men også

pighudene er repræsenteret med bl.a. sømus og slangestjerne samt koraldyrene søstrå.

Artssammensætningen er typisk for det samfund, der findes på den bløde bund.

Der er placeret en klapplads lidt sydvest for området samt 2 råstofindvindingsområder henholdsvis

nord for området og 2 øst for området. Området er endvidere militært øvelsesområde.

Der fiskes meget lidt med bundslæbende redskaber i området og den årlig landingsværdi er

estimeret til ca. 3.000 DKK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5 viser bundforhold, diverse aktiviteter og fund af vigtige blødbunds-arter i området omkring det foreslåede

beskyttede området f i Kattegat. Kortet viser ikke det militære øvelsesområde (Figur 16).

3.4 Hensyntagen til miljømål

Det overordnede miljømål, der er fastlagt med havstrategidirektivet er, at der skal opnås eller

opretholdes en god miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020. Etableringen af beskyttede

havområder udgør et vigtigt bidrag til opnåelsen af en god miljøtilstand.

Havstrategidirektivets bilag I fastsætter 11 overordnede beskrivelser (deskriptorer) af, hvad god

miljøtilstand er. På baggrund af disse 11 deskriptorer er der i Danmarks Havstrategi fra 2012

fastsat miljømål for at opnå god miljøtilstand i havmiljøet.

Forslaget om beskyttede områder skal bidrage til at opfylde følgende miljømål i Danmarks

Havstrategi:



Udvalgte forekomster af søfjersamfundet i Kattegat friholdes for menneskabt fysisk

forstyrrelse (D1).

Forekomster af tangloppesamfund (haploops) i Kattegat forringes ikke yderligere (D1).

Artssammensætning og fordeling af arterne i habitaterne ved blødbunden bibeholdes eller

forbedres (D1).

Der offentliggøres senest i 2013 områder, der bidrager til repræsentative og

sammenhængende net af beskyttede marine områder og som i tilstrækkelig grad dækker

diversiteten i de enkelte økosystemer (D1). *

Artsantallet og biomassen i den bløde bund er stabil eller stigende (D6).

Forekomsten af arter på den bløde bund, der er sårbare overfor fysisk forstyrrelse, f.eks.

store arter, skrøbelige arter og arter med lang levetid er stabil eller stigende (D6).

Den samlede menneskeskabte påvirkning af havbundens integritet er stabil eller faldende

(D6).



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

*Miljømålet forventes revideret til: ”Der sikres områder, der bidrager til repræsentative og sammenhængende net af beskyttede

marine områder og som i tilstrækkelig grad dækker diversiteten i de enkelte økosystemer (D1).”

I forslaget til udpegning af områder er der taget særligt hensyn til de fastsatte miljømål, der har

tilknytning til den bløde havbund.

3.5 Forhold til anden lovgivning

Ifølge havstrategilovens § 18 (Lov nr. 522 af 26. maj 2010) er statslige, regionale og kommunale

myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af de miljømål og

indsatsprogrammer, der fastsættes i medfør af Danmarks Havstrategi.

Det indebærer, at de ved udøvelsen af deres beføjelser inden for lovgivningens rammer skal lægge

miljømålene og indsatsprogrammet i Danmarks Havstrategi til grund. F.eks. skal det ved

meddelelse af tilladelser til råstofindvinding, klapning, havmølleparker eller øvrige aktiviteter på

havet sikres, at der ikke gives tilladelser, som vil være uforenelige med opnåelse af de fastsatte

miljømål, eller som i øvrigt er i strid med indsatsprogrammet.

Fiskeri med bundslæbende redskaber kræver ikke tilladelse. Fiskeriregulering i de foreslåede

beskyttede områder skal foregå efter de procedurer, der er fastsat i den europæiske fælles

fiskeripolitik. Reguleringen dermed vil være gældende for alle medlemslandenes fiskefartøjer.

3.6 Forbindelser med andre relevante planer og programmer

I dette afsnit skitseres forslagets forbindelse med andre relevante planer.

3.6.1 Natura 2000-planer

De statslige Natura 2000-planer er bindende for andre offentlige myndigheders administration og

planlægning. Myndighederne må ikke handle i strid med planerne.

Nærværende forslag er ikke i strid med Natura 2000-planerne for de marine Natura 2000-

områder, da forslaget ikke vil skade bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områderne. I

område a, d og e (Figur 1) kan forslaget endda bidrage til at fremme bevaringsmålsætningerne i

Natura 2000-områderne, idet fysiske påvirkninger af havbunden, herunder fiskeri med

bundslæbende redskaber vil blive forbudt.

3.6.2 Vandplaner

De danske vandplaner er bindende for andre offentlige myndigheders administration og

planlægning, hvorfor myndigheder ikke må handle i strid med planerne. Nærværende forslag er

ikke i strid med vandplanerne.

3.6.3 Planer for havvindmøller

I perioden frem til 2020 er det forventningen, at der etableres flere vindmøller end der

demonteres. På den baggrund vil der umiddelbart være en tendens, der bevæger sig i retning af en

stigende menneskeskabt påvirkning af havbunden (isoleret set for havmøller). Energistyrelsen har

udarbejdet to rapporter, der fastlægger mulige placeringer af havvindmøller i Kattegat. Disse

områder er reserveret af klima- og energiministeren til henholdsvis kystmøllezoner og

forundersøgelsesområder til store havvindmølleparker. De beskyttede områder inkluderet i

forslaget, er som hovedregel placeret uden for disse områder. For så vidt angår to af områderne (a

og e) er der dog et delvist sammenfald mellem forslaget til beskyttet område og udlæg til muligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vindmølleområde (se Figur 6 samt Figur 2 og Figur 4 for mere detaljerede kort over de to

områder). Da det ikke vil være attraktivt at opstille møller på den del af områderne, der er blød

havbund, vurderes målet om at beskytte blød havbund at kunne forenes med en eventuel etablering

af vindmøller i de to områder.

Figur 6 viser de seks foreslåede beskyttede områder og de 2 overlappende forundersøgelsesområder til havvindmøller. På

kortet er kun gengivet de vindmølleområder, der er sammenfaldende med forslaget til beskyttede områder. For mere

detaljerede kort over område a og e, se henholdsvis figur 2 og 4.

4 Nuværende miljøtilstand og miljøpåvirkninger samt udvikling hvis

forslaget ikke gennemføres

Dette afsnit indeholder en gennemgang af miljøtilstanden og miljøpåvirkninger i Kattegat og

hovedsageligt på havbunden. I afsnittet gennemgås henholdsvis de fysiske forstyrrelser, herunder

fiskeri med bundslæbende redskaber, klapning, råstofindvinding, havvindmøller og andre fysiske

anlæg. Anden forstyrrelse, herunder eutrofiering og miljøfarlige stoffer gennemgås og der gives en

vurdering af Kattegats tilstand vedr. biodiversitet. Endelig gives en vurdering af udviklingen, hvis

forslaget ikke gennemføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1

Fysisk forstyrrelse

4.1.1 Fiskeri med bundslæbende redskaber

Den bløde havbund har gennem en lang årrække været påvirket af menneskelige faktorer som

eksempelvis fiskeri med bundslæbende redskaber. I dag er det vigtigste fiskeri i Kattegat fiskeriet

efter jomfruhummer. Ved siden af jomfruhummer fanges tillige en række andre arter – herunder

tunge med bundslæbende redskaber. Jomfruhummerfiskeriet er knyttet til det dybere og saltere

vand i Kattegat med et bundsediment, der er blødt og stabilt nok til, at jomfruhummeren kan lave

et system af huller og gange. Som det fremgår af nedenstående Figur 7, resulterer det i, at

hovedparten af fiskeriet med bundslæbende redskaber foregår på den bløde havbund. Ved fiskeri

med bundslæbende redskaber slæbes der et trawl henover den øverste del af havbunden for at

fange jomfruhummeren på den bløde havbund.

Når der slæbes henover havbunden med bundslæbende redskaber, kan det have en negativ

påvirkning på levevilkårene for mange bundlevende arter, herunder især de arter, som er sårbare

overfor fysisk påvirkning som eksempelvis hestemuslinger, haploops, havsvampe og søfjer.

Figur 7 De foreslåede beskyttede områder og fiskeriaktivitet med bundslæbende redskaber i den danske del af Kattegat.

4.1.2 Klapning

Klapning kan have skadelige effekter på miljøet af flere årsager. Organismer, som lever på

havbunden på klappladserne, risikerer at kvæles ved tildækning, og der er en risiko for midlertidigt

iltsvind i nærområdet, når der klappes materiale med et højt indhold af organiske stoffer. Klapning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bidrager desuden til en spredning af miljøfarlige stoffer, da der ofte er højere koncentrationer af

miljøfarlige stoffer i klapmateriale, end der er i det omgivende miljø. Klapning foregår i mindre

afgrænsede områder, og kun hvor der forinden er meddelt tilladelse, på baggrund af en

miljøvurdering.

4.1.3 Råstofindvinding – sand, grus og ral

Under råstofindvinding suges eller graves sediment op, hvilket også inkluderer havbundens flora

og fauna. Råstofindvindingen har således en negativ lokal påvirkning af havnaturen, men er dog

koncentreret i tilknytning til de specifikt udpegede områder. Råstofindvinding vil, ud over at fjerne

flora og fauna indenfor det pågældende område, også kunne medføre en forringelse af

fødegrundlaget for de marine arter, herunder fisk, der normalt vil søge føde i det berørte område.

Råstofindvinding sker i afgrænsede områder, og kun efter tilladelse som gives på baggrund af en

miljøvurdering.

4.1.4 Havvindmøller og øvrige fysiske anlæg

I forbindelse med anlægsfasen af offshore vindmøller vil der ud over fysiske forstyrrelser, være en

påvirkning fra undervandsstøj i forbindelse med ramning af monopæle (jo større pæle, jo større

påvirkning). Derudover kan der være en påvirkning fra undervandsstøj i forbindelse med

forundersøgelser (geofysik og geoteknik) ved anlægsarbejde.

Fysiske anlæg såsom havmøller, placeres hovedsageligt på den hårde bund og vil derfor ikke berøre

den dybe bløde havbund. Udlægning af kabler vil kun have en påvirkning under anlægsfasen men

ikke efterfølgende.

4.2 Anden forstyrrelse

4.2.1

Eutrofiering

Den øgede næringsstofbelastning i de danske havområder stammer hovedsageligt fra landbaserede

kilder såsom landbrug og spildevandsudledninger. Næringsstofferne udledes ikke kun lokalt men

tilføres også Kattegat via havstrømme fra Østersøen op gennem Bælthavet samt i nogen grad fra de

nordtyske floder via Jyllandsstrømmen langs den jyske vestkyst. Endelig kommer der et væsentligt

bidrag af kvælstof fra luften – den såkaldte atmosfæriske deposition.

I basisanalysen i Danmarks Havstrategi fra 2012 er det vurderet, at eutrofieringstilstanden ved de

åbne ikke-kystnære dele af Skagerrak og de åbne ikke-kystnære dele af Nordsøen, er god, mens de

kystnære dele af hhv. Nordsøen, Skagerrak, de indre danske farvande og såvel de vestlige dele af

Østersøen som farvandet omkring Bornholm, er klassificeret som næringsstofpåvirkede og ikke i

moderat eller dårligere tilstand (Figur 8)

2,3,4

HELCOM (2010a): Ecosystem Health of the Baltic Sea. An initial holistic assessment. Baltic Sea Environment

Proceedings No. 122. 63 sider.

HELCOM (2010b): Towards a tool for quantifying anthropogenic pressures and potential impacts on the Baltic Sea

marine environment. A background document on the method, data and testing of the Baltic Sea Pressure and Impact

indices. Baltic Sea Environmental Proceedings No. 125. 73 sider.

Andersen, J. H., Petersen, D. L. J., Fossing, H., hansen, J. W., Manscher, O. and Murray, C. (in prep.). Towards better

assessment of the trends in nutrient enrichment and eutrophication status in estuarine and coastal waters resulting from

reduced inputs of nitrates from agriculture. Viewpoint for Marine Pollution Bulletin.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En øget eutrofiering skyldes hovedsageligt en stor tilførsel af næringsstoffer, som medfører en

forøget produktion af bl.a. planteplankton i de danske farvande med deraf afledte effekter. De

afledte effekter er indledningsvist en øget biomasse og artsrigdom af bunddyr, og siden hen en

udvikling præget af hyppigere og større opblomstringer af alger, lavere sigtdybde, samt en større

stofomsætning og derved lavere iltniveau i bundvandet. Dette kan medføre en forøget hyppighed,

varighed, udbredelse og styrke af iltsvind. Igennem de sidste årtier er næringsstoftilførslen til havet

blevet reduceret på grund af en række forskellige miljøtiltag. Dette har betydet, at iltsvind i de

indre danske farvande er blevet reduceret i arealmæssigt omfang. Iltsvind forekommer i dag oftest i

fjorde og kystnære områder, mens Kattegat i de senere år ikke har været ramt af iltsvind af længere

varighed.

Figur 8 Klassifikation af status for eutrofieringstilstanden i de danske havområder fra havstrategiens basisanalyse, er

baseret på de data, som er indberettet til hhv. OSPAR og HELCOM

6,7,5

Blå og grøn angiver god miljøtilstand mens gul,

orange og rød angiver, at der er en ikke-god miljøtilstand. Numrene angiver beregningspunkter

4.2.2 Miljøfarlige stoffer

I basisanalysen beskrives tre kategorier af miljøfarlige stoffer:



Syntetiske forbindelser (f.eks. prioriterede stoffer, omhandlet i direktiv 2000/60/EF, der har

betydning for havmiljøet, såsom pesticider, antibegroningsmidler, lægemidler, f.eks. ved tab

fra diffuse kilder, forurening fra skibe og tilførsel fra luften) og biologisk aktive stoffer.

Ikke-syntetiske stoffer og forbindelser (f.eks. tungmetaller og kulbrinter, f.eks. ved udledning

fra skibe, efterforskning efter og udnyttelse af olie, gas og mineraler, atmosfærisk deposition og

tilførsel fra floder).

Radionukleider (radioaktive stoffer).



De syntetiske stoffer er defineret ved at være menneskeskabte, og deres forekomst i miljøet skyldes

alene menneskelig aktivitet. De ikke-syntetiske stoffer forekommer naturligt i miljøet, men har som

følge af menneskelig aktivitet koncentrationer, der kan være højere end baggrundsniveauet. Sidste

OSPAR (2010): Quality Status Report 2010. OSPAR Commission. 176 sider.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kategori omfatter de radionukleider, der forekommer naturligt i miljøet, eller som er tilført som

følge af menneskelig aktivitet.

Miljøfarlige stoffer findes frit tilgængeligt i vandsøjlen, men specielt på havbunden hvor der sker en

ophobning. De miljøfarlige stoffer optages i fødekæden via den pelagiske og bentiske flora og

fauna, hvilket kan resultere i f.eks. kønsforstyrrelser hos snegle eller en ophobning af giftige stoffer

i de fisk og skaldyr, der bruges til konsum. Den foreløbige integrerede vurdering af den samlede

kemiske tilstand for Kattegatområdet viser, at visse dele vurderes til at have en god miljøtilstand,

hvorimod i andre dele vurderes tilstanden til at være ikke-god (Figur

9).

Figur 9 viser havstrategiens basisanalyses foreløbige integrerede vurdering og klassifikation af den samlede kemiske

tilstand i de danske dele af Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Klassifikationen er foretaget med værktøjet CHASE 2.0 på

baggrund af retningslinjer i medfør af havstrategidirektivet. ’Høj’ og ’god’ status svarer til ’god miljøtilstand’. ’Moderat’,

’ringe’ og ’dårlig’ status svarer til ’ikke-god miljøtilstand’ (baseret på

4.3 Vurdering af Kattegats tilstand vedr. biodiversitet

Ses der på ændringen i biodiversiteten, målt i Kattegat, Bælthavet og Øresund, igennem de sidste

20 år har biodiversiteten af bunddyrene været faldende i perioden 1994 til 2008, efterfulgt af en

stigning i 2010 og en stabilisering i artsrigdommen i 2011 og 2013 svarende til et niveau tæt på

gennemsnittet for 1994-2008. Udelades topmålene i artsrigdom målt i midt 90’erne, er der ikke

observeret nogen signifikant ændring i biodiversiteten. Havstrategiens basisanalyse viser, at

udbredelsen af flere af de arter, der er sårbare over for fysisk forstyrrelse (fx hestemusling og

haploops) er gået tilbage. Basisanalysen i Danmarks Havstrategi vurderer endvidere, at den

Andersen, J. H. et al., 2011: ”En integreret vurdering og klassifikation af den kemiske tilstand i de danske farvande -

en indikator-baseret statusvurdering – notat 3.3” Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Videnskabelig rapport fra DMU for Naturstyrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samlede biodiversitet i Kattegat, på nuværende tidspunk er betydeligt påvirket (significantly

affected)(Figur 10).

Figur 10 Klassifikation af de danske farvandes tilstand vedrørende biodiversitet fra havstrategiens basisanalyse. Gul,

orange og rød angiver, at der ikke er god miljøtilstand. Numrene angiver vurderingsområder. Figuren er fra

Basisanalysen (Danmarks Havstrategi) og data fra ref

4.4 Udvikling hvis forslaget ikke gennemføres

I havstrategiens socioøkonomiske analyse er der foretaget en fremskrivning af, om der vil blive

opnået god miljøtilstand i 2020, hvis der ikke iværksættes yderligere tiltag end de, der var vedtaget

i 2012. Vedr. biodiversitet (D1) vurderes det, at ”der kan opstå en forskel i 2020 mellem den

faktiske udvikling i havområderne og de krav, der følger af havstrategidirektivet”. Vedr.

havbundens integritet (D6) vurderes det, ”at der er mulighed for, at der kunne blive behov for

yderligere tiltag for at opnå god miljøstatus”.

Flere af de miljømål, der blev fastsat i 2012, og som er knyttet til den bløde bund, vil ikke kunne

opfyldes uden at iværksætte yderligere indsatser end dem, der eksisterer i dag.

Da den eksisterende udpegning af beskyttede områder i Kattegat ikke er repræsentativ for

havområdet, vil Danmark - hvis forslaget ikke gennemføres – ikke leve op til sine forpligtelser til at

sikre et sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede områder i Kattegat.

Andersen, J. H., Dahl, K., Göke, C., Hartvig, M., Korpinen, S., Murray, C., Rindorf, A., Skov, H. and Vinther, M. (ready

for submission): Application of a prototype indicator-based tool for integrated assessment of marine biodiversity status.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 Beskrivelse af miljøforhold og forslagets sandsynlige væsentlige

indvirkning herpå

5.1 Biodiversitet på den bløde havbund – herunder fauna og flora

Den bløde havbund, og de tilhørende arter og habitater har en afgørende funktion i det marine

økosystem i Kattegat, bl.a. i forhold til at opretholde mangfoldigheden af dyr i det samlede

havmiljø og sikre fødetilgængeligheden for eksempelvis fisk. Den bløde havbund i Kattegat består

af en mosaik af bunddyrssamfund med glidende overgange imellem. Der er som hovedregel ikke

tilstedeværelse af plantearter (flora) på den dybe bløde havbund, da der ikke er tilstrækkeligt med

lys.

I nogle af de foreslåede beskyttede områder er der kendte forekomster af særlige bunddyrssamfund

eller arter. Om samfundene kan holde til, at individer hyppigt påvirkes af fx fiskeri med

bundslæbende redskaber eller af iltsvind mv., afhænger af hvor hurtigt samfundene kan reetablere

sig.

Næsten hele arealet af den dybe bløde havbund har i en længere periode været udsat for

menneskeskabte påvirkninger. Kattegat er omfattet af begge regionale havkonventioner OSPAR

(for Nordsøen) og HELCOM (for Østersøen). Begge havkonventioner har udarbejdet lister over

truede habitater (rødliste). Flere af disse habitater findes på den dybe bløde havbund i Kattegat.

Det drejer sig om søfjer- og gravende megafauna-samfundet, hestemuslingesamfundet,

havsvampesamfundet samt haploopssamfundet. Disse habitater er enten i dårlig kvalitet (mangler

dele af deres karakteristika) eller er blevet sjældne/udryddelsestruede.

5.1.1 Forslagets indvirkning på biodiversitet

Ved den foreslåede beskyttelse af 6 områder af den dybe blød havbund i Kattegat, vil den fysiske

forstyrrelse i fremtiden blive forhindret hele året rundt. Uanset at der sker ændringer i

fiskerimønstrene uden for områderne, vil biodiversiteten i de beskyttede områder fortsat være

beskyttet. Med forslaget vil der således skabes områder, hvor levestederne for sårbare arter på lang

sigt kan være uforstyrret af væsentlige fysiske påvirkninger (f.eks. hestemuslingesamfund,

haploops samt søfjer- og gravende megafaunasamfund) (Figur 11), hvilket vil kunne indebære en

styrkelse af habitaterne og mulig forøgelse af biodiversiteten.

De beskyttede områder vil formodentlig også kunne bidrage med forøget fødegrundlag for andre

marine arter, herunder fisk og jomfruhummer, hvilket på sigt kan gavne de enkelte bestande. De

beskyttede områder vil i forlængelse heraf også kunne fremstå som en base, hvorfra kolonisering af

andre områder kan udløbe.

Lukning for fiskeri med bundslæbende redskaber i de foreslåede beskyttede områder kan betyde en

relativ lille stigning i fiskeri med bundslæbende redskaber i andre områder. Der vurderes at være et

relativt begrænset landingstab fra de foreslåede områder for fiskeriet (jf. nedenstående afsnit) og

derfor et forholdsvis beskedent merfiskeri i andre områder. De beskyttede områder sikrer særligt

de sårbare arter, der påvirkes af første trawlslæb, ved at skabe et naturligt fristed. Et eventuelt

merfiskeri med bundslæbende redskaber i andre områder med blød havbund vurderes ikke at have

en betydelig negativ merpåvirkning af flora eller faunaen på havbunden, da den allerede har været

påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 11 viser de seks foreslåede beskyttede områder og observationerne af vigtige blødbunds-arter

5.2 Fiskeri og befolkning

5.2.1 I Danmark

I dag udgør fiskeriet efter jomfruhummer og tunge den største kommercielle fangst i hele Kattegat

og bidrager med 70 % af landingsværdierne i de omkringliggende danske havne. Fiskeridata viser

endvidere, at der er et begrænset fiskeri fra svenske fiskere og et meget begrænset fiskeri fra tyske

fiskere i nogle af de foreslåede områder.

Med udgangspunkt i fiskeridata (Figur 12) er der foretaget en estimering af fangstværdier i de

foreslåede områder. Denne analyse viser, at fangstværdierne for de redskabstyper, der påtænkes et

forbud mod, samlet set kan opgøres til 0,5-1,0 mio. kr. årligt for danske fiskere. Det svarer til ca. 1

% af den registrerede landingsværdi hos danske fartøjer for de pågældende redskabstyper i

Kattegat.

Fiskefartøjerne har mulighed for at fiske deres kvoter i fangstområder i hele Kattegat, og det er

vurderingen, at beskyttelsen af de foreslåede områder kun i begrænset omfang vil påvirke de

konkrete fiskerimuligheder og den afledte økonomiske aktivitet i fiskerihavnene. Det må dog

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forudses, at placeringerne af områderne i noget omfang kan gøre det praktiske fiskeri mere

tidskrævende, da der kan opstå situationer, hvor det ikke længere er muligt at fiske i

sammenhængende trawltræk i samme omfang som tidligere.

Figur 12 viser fiskeriaktiviteten med bundslæbende redskaber i Kattegat, baseret på VMS data, i forhold til den dybe

bløde havbund og de forslåede beskyttede områder. Samme Figur som figur 7

5.3 Råstofindvinding

5.3.1 Olie, gas og skifergas

I henhold til Undergrundsloven

er Kattegat en del af ’åben-dør området’, placeret øst for 6 grader

15 minutter, hvor der efter først-til-mølle-princippet kan søges om indvinding af olie, gas og

skifergas (Figur 13). Der findes i dag kun to licenser til indvinding af olie, gas og skifergas i den

danske marine økonomiske zone (EEZ), henholdsvis syd for Fyn og i Nordsøen, hvorfor forslaget

ikke vurderes at have noget indflydelse på indvinding af olie, gas og skifergas. Det vurderes

samtidig, at udpegningen ikke vil påvirke den samlede mulige indvindingsmængde af olie, gas og

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138657

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skifergas.

Figur 13 viser det danske åben-dør område og hvor der er givet og ansøgt om licenser til efterforskning og udvinding af

olie og gas, herunder skifergas. Kilde: Energistyrelsen: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/oil-gas/licences/existing-

licences/contotal.pdf

5.3.2 Sand, grus og ral

Mængderne af indvundne kvalitetsmaterialer som sand, grus og ral har i de seneste 15 år været

relativt konstant. Derimod har der været store udsving i mængden af fyldsand som følge af større

anlægsarbejder. De miljømæssige effekter af råstofindvinding reguleres i forbindelse med

efterforsknings- og indvindingstilladelser. Der må således alene meddeles tilladelse til

efterforskning eller indvinding af råstoffer i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder.

I Kattegat findes der hovedsageligt råstofindvindingspladser i den sydlige del af Kattegat på

grænsen til Bælthavet samt et mindre område ud for Skagen og et større område nord for Læsø

(Figur 14). Råstofindvindingen efter sand, grus og ral har primært til formål at indgå som materiale

i byggeriet af veje og til kystfodring og er underlagt samme regler under Råstofloven

som

indvinding i forbindelse med grusgrave er på land.

Der er ikke udlagt råstofindvindingsområder i de foreslåede beskyttede områder. Der er dog et lille

sammenfald med et potentielt indvindingsområde ved St. Middelgrund (område e), hvor der findes

et tidligere såkaldt overgangsområde. Disse områder kan i dag efter ansøgning udlægges til fælles

indvindingsområde. Overgangsområdet ved St. Middelgrund ligger dog delvist i et Natura 2000-

område, hvor udpegningsgrundlaget bl.a. er boblerev, og det er derfor tvivlsomt, om der vil kunne

gives tilladelse til indvinding igen. Dermed vurderes der ikke at være nogen konflikt imellem

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145835

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

råstofindvinding af sand grus og ral, og et forbud mod dette i de forslåede områder. Det vurderes

samtidig ikke at være attraktivt at indvinde sand og grus fra dybe områder med blød bund. Det

vurderes, at udpegningen ikke vil påvirke den samlede mulige indvindingsmængde af råstoffer.

Figur 14 viser klappladser og råstofindvindingsområder i forhold til den dybe bløde havbund og de foreslåede beskyttede

områder.

5.4 Klapning

Klapning er betegnelse for bortskaffelse af opgravet havbundsmateriale på havet. Klapning har

været reguleret ved lov siden 1986, og foregår kun på særligt udvalgte arealer, der kaldes

klappladser.

I den åbne del af Kattegat er der i dag 22 klappladser. Langt størsteparten af disse klappladser

ligger langs den jyske østkyst. Få klappladser ligger længere ude i Kattegat, og benyttes primært af

havnene på Læsø og Anholt. Der klappes ca. 10.000 m

havbundsmateriale i Kattegat om året, men

mængden kan variere en del fra år til år – afhængig af havnenes oprensningsbehov og

anlægsaktiviteter.

Der findes ingen eksisterende klappladser indenfor de forslåede områder og forslaget vil ikke

påvirke eksisterende brug af klappladser uden for de foreslåede områder. Forslaget vil medføre, at

der fremover ikke kan gives tilladelse til klapning i de beskyttede områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.5 Havvindmøller og øvrige fysiske anlæg

Der findes i dag 12 havvindmølleparker i den danske EEZ, hvoraf 2 er placeret i Kattegat, med

henholdsvis 3 havmøller ud for Frederikshavn og 111 havmøller sydvest for Anholt

(Figur 15).

Ingen af de 2 eksisterende havvindmølleparker ligger indenfor de forslåede beskyttede områder og

vil derfor ikke blive berørt af forslaget.

Figur 15 Oversigt over eksisterende havvindmølleparker i Danmark. Kilde: Energistyrelsen.

I den nordlige del af Kattegat er der udlagt kabler der forbinder Læsø med både Jylland og Sverige

samt en kabelføring nord for Læsø der forbinder Jylland og Sverige (Figur 16). Kablerne der udgår

fra den jyske østkyst løber igennem det planlagte område a, men da kablerne allerede er etableret,

vurderes der ikke at være nogen konflikt. En eventuel fornyelse eller renovering af kabler vurderes

ikke at være problematisk.

5.6 Forsvaret

Forsvaret har 3 militære øvelsesområder i Kattegat, henholdsvis 2 i den sydlige del af Kattegat, ud

for Sjællands Odde og nordvest for Gilleleje i Hesselø bugt, samt et mindre område ved Nord Djurs’

kyst. Inden for disse områder findes der ligeledes 3 militære skydeområder. Områderne nordvest

for Gilleleje og ved Nord Djurs’ kyst ligger uden for de forslåede beskyttede områder, hvorimod der

er et overlap mellem det foreslåede beskyttede område f (Figur 16) og det militære øvelsesområde

nord for Sjællands Odde. Det vurderes, at en beskyttelse af havbunden ikke vil have en negativ

påvirkning på hverken forsvarets øvelsesområder eller skydeområder, da alle aktiviteter foregår i

havoverfladen og derfor ikke berøres af de restriktioner, der vil gælde for de foreslåede beskyttede

områder.

http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/vedvarende-energi/vindkraft-vindmoller/havvindmoller/idriftsatte-

parker-nye

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 16 kort over aktiviteter inden for dansk søterritorie, herunder forsvarets militære øvelsesområder.

5.7 Arkæologisk- og kulturarv

Fortidsminder og historiske skibsvrag på havbunden er fredet i henhold til museumslovens § 29.

Der må således ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder på havbunden eller ske

ændringer eller fjernelse af vrag af skibe, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år

siden. En beskyttelse af de udpegede områder vil ikke påvirke den arkæologiske eller kulturelle arv.

5.8 Menneskers sundhed

Forslaget vurderes ikke at have indvirkning på menneskers sundhed.

5.9 Havbund og landskab

Forslaget vil bidrage til at bevare havbundslandskabet i de udpegede områder. Se endvidere under

afsnittet biodiversitet.

5.10 Vand

Forslaget vurderes ikke at have en væsentlig afledt indvirkning på vandkvaliteten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.11 Klimatiske faktorer og luft

Forslaget vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på klimatiske faktorer eller luftkvaliteten.

Der kan evt. være en lille virkning på grund af øget brændstofforbrug, hvis fiskerne er nødsaget til

at sejle en lidt længere sejlrute end normalt. Det vurderes, som en lille virkning og er derfor ikke

kvantificeret.

5.12 Kumulative effekter af forslagets væsentlige virkninger

Der vurderes ikke at være relevante kumulative effekter af forslagets samlede miljøpåvirkninger.

6 Grænseoverskridende effekter

Med forslaget om at beskytte seks områder i den danske del af Kattegat for fysiske påvirkninger af

havbunden vil der blive skabt områder, hvor levesteder for sårbare arter på lang sigt kan være helt

uforstyrret, hvilket vil kunne afspejles i en styrkelse af habitaterne og mulig forøgelse af

biodiversiteten.

De seks beskyttede områder vil formodentlig også kunne bidrage med forøget fødegrundlag for

andre marine arter, herunder fisk og jomfruhummer, hvilket på sigt kan gavne de enkelte bestande.

De beskyttede områder vil i forlængelse heraf også kunne fremstå som en base, hvorfra

kolonisering af andre områder kan udløbe.

Der vurderes kun at være begrænsede negative grænseoverskridende effekter, og kun vedrørende

fiskeri med bundslæbende redskaber.

Svenske og tyske fiskere har fiskerirettigheder og fisker også i Kattegat. Der er foretaget en

screening af svenske og tyske fiskeriaktiviteter med bundslæbende redskaber på baggrund af VMS-

data (satellitoplysninger) for perioden 2010-2012. Screeningen viser, at der er begrænsede

fiskeriaktiviteter fra svenske fartøjer i de foreslåede områder, og at disse primært finder sted i

område b og c. Screeningen viser ligeledes, at der er meget begrænset tysk fiskeriaktivitet i de

foreslåede områder.

Lukning for fiskeri med bundslæbende redskaber i de foreslåede beskyttede områder kan betyde en

relativ lille stigning i fiskeri med bundslæbende redskaber i andre områder. Der vurderes at være et

relativt begrænset landingstab fra de foreslåede områder for fiskeriet (jf. nedenstående afsnit) og

derfor et forholdsvis beskedent merfiskeri i andre områder. De beskyttede områder sikrer særligt

de sårbare arter, der lider skader under første bundslæb, ved at skabe et naturligt fristed. Et

eventuelt merfiskeri med bundslæbende redskaber i andre områder med blød havbund vurderes

ikke at have en betydelig negativ merpåvirkning af flora eller faunaen på havbunden, da den

allerede har været udsat for bundslæb.

Indførelse af fiskeriforvaltningstiltag i EU-farvande sker efter bestemmelser fastlagt i den fælles

fiskeripolitik. Dermed kommer disse tiltag til at gælde alle medlemslandes fiskefartøjer. Denne

proces vil finde sted efter, at der er truffet endelig national beslutning om, hvilke områder der

foreslås udpeget. I denne proces vil der blive foretaget en nærmere analyse af landingsværdierne i

de foreslåede områder for svenske og tyske fiskere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7 Habitatvurdering

Tre ud af de 6 foreslåede beskyttede områder overlapper med Natura 2000-områder, der enten er

udpeget som habitatområde eller fuglebeskyttelsesområde. De tre områder er:



Område a: Overlapper med Natura 2000-området ”Ålborg bugt, østlige del” der er et

fuglebeskyttelsesområde

Område d: Overlapper med

”Kims Top og den

Kinesiske Mur”, der er habitatområde.

Område e: Overlapper med ”Store Middelgrund” der er habitatområde.

Udpegningsgrundlaget for de enkelte områder er:

Ålborg bugt, østlige del (Natura2000-område nr. 245)

Udpegningsgrundlaget for området, som omfatter fuglebeskyttelsesområde nr. F112 (Ålborg bugt,

østlige del) er lysbuget knortegås, sortand samt edderfugl.

Store Middelgrund (Natura2000-område nr. 193)

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 169 (Store Middelgrund) er Sandbanker med

lavvandet vedvarende dække af havvand, Rev og Boblerev samt arten Marsvin.

Kims Top og den Kinesiske Mur (Natura2000-område nr. 190)

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 110 (Kims Top og den Kinesiske Mur) er Rev og

Boblerev.

Det kan udelukkes, at en beskyttelse af de foreslåede områder vil have negativ effekt på de enkelte

Natura 2000-områders udpegningsgrundlag. Der kan tværtimod være en positiv effekt af, at

områderne beskyttes mod fysisk forstyrrelse.

8 Alternativer

For at opfylde havstrategidirektivets mål om, at der skal opnås eller opretholdes en god

miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020, er vurderingen, at der er en forpligtelse til at etablere en

beskyttelse af områder af den dybe bløde havbund i den danske del af Kattegat. Af mulige

alternativer er derfor kun en beskyttelse af andre områder af den dybe bløde havbund, end de

foreslåede. Arbejdsgruppen har vurderet flere andre områder og er kommet frem til, at de

foreslåede områder er dem, der vil give den bedste balance mellem beskyttelse og benyttelse.

Datagrundlag og manglende viden

9.1.1 Identifikation af naturgrundlaget, herunder manglende viden

For at identificere områder med dyb blød havbund i Kattegat er der taget udgangspunkt i

kortlægningen fra Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS) af bund- og dybdeforhold.

Der er ved identificeringen af relevante områder taget udgangspunkt i eksisterende viden om

udbredelse af habitater og arter på den dybe bløde havbund.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Viden om havmiljøets tilstand og udbredelsen af arter, herunder truede arter, på havbunden i de

danske farvande bygger på observationer fra det danske overvågningsprogram for natur og

vandmiljø (NOVANA) og andre relevante videnskabelige undersøgelser.

Naturstyrelsen foretager overvågning af bunddyr i de kystnære havområder, mens Århus

Universitet (DCE) foretager denne overvågning i de mere åbne farvande. Undersøgelserne

foretages typisk én gang årligt og giver en beskrivelse af de tilstedeværende bunddyr, både med

hensyn artssammensætning, antal og biomasse. Nogle af disse undersøgelsesstationer er

beliggende på den dybe bløde havbund i Kattegat. Ved de fleste undersøgelsesstationer foreligger

der lange tidsserier.

Denne viden er suppleret med observationer fra togter, som den grønne organisation, OCEANA,

har foretaget i Kattegat i 2011 og 2012.

Der ligger ikke detaljerede oplysninger om bundfauna for alle områder. Endvidere kan nye

oplysninger om udbredelsen af havets bundtyper resultere i en opdatering af det anvendte

sedimentkort over den dybe bløde havbund. Der vil derfor blive foretaget en baseline undersøgelse

af de foreslåede beskyttede områderne. Baseline undersøgelsen vil omfatte sidescan,

bundfaunaundersøgelser og habitattypeundersøgelser.

9.1.2 Identifikation af fiskerimønsteret i Kattegat, herunder manglende viden

DTU-Aqua er blevet inddraget i vurderingen af fiskerimønsteret og fangstværdier (baseret på VMS

og logbogsoplysninger). Desuden er oplysninger fra en række fiskeres GPS-systemer inddraget.

Datakilder for fiskeridata

Der er således anvendt fire hovedkilder til grundlag for analysen af fangstværdier og fiskerimønster

i Kattegat.

1) Afregningsdatabasen, der indeholder landingsmængde og værdi per art ud fra afregningerne for

handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled.

2) Logbogsdata, der indeholder information om et fartøjets brug af redskabstype og maskemål,

samt dets landing per art, per dag og per ICES rektangel. Alle landingsoplysninger i logbøger er

korrigeret med mængderne fra afregningsdatabasen før de bruges i DTU Aqua’s logbogsdatabase.

Oplysninger om fartøjets størrelse, maskinkraft, hjemhavn m.m. (fra Skibsregisteret) er senere

knyttet til et fartøj for hver enkelt tur.

3) VMS-data, der indeholder oplysninger om et fartøjs position og fart, typisk registreret en gang

per time. VMS data indeholder ikke oplysninger om fartøjets aktivitet, men for trawlere antages

det, at et fartøj fisker, hvis farten er registret til mellem 2 og 4 knob. Denne metode vil i enkelte

tilfælde resultere i en mis‐klassifikation af fartøjets aktivitet, men generelt vil metoden give et godt

billede af, hvor der fiskes.

4) Fiskerioplysninger (trawlstreger) modtaget via Danmarks Fiskeriforening fra en række fiskere,

der har fiskeri i Kattegat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fangstværdier

Ud fra de tre første datakilder er der blevet dannet en ny database hvor fangster fra logbogsdata er

blevet knyttet til den enkelte position fra VMS-data. Denne nye type data (VMS-fangstdata) er

nødvendig, da den geografiske opløsning i logbogsdata er for grov til at kunne bruges i forbindelse

med en økonomisk evaluering af lukkede områder i Kattegat. VMS fangstdata er dannet ved at

fordele det enkelte fartøjs fangster per logbogsoptegnelse (minimum én per dag) ud på VMS

position for den samme periode. Denne metode til at opnå stedfaste fangstoplysninger med en lille

geografisk opløsning vil for den enkelte tur kun give et groft overslag over, hvor og hvor meget der

er blevet fanget af den enkelte art. Med det meget høje antal VMS observationer vil VMS-

fangstdata dog give et rimeligt nøjagtigt billede af fangsternes fordeling for hele fiskeflåden.

Fangstdata fra fartøjer under 12 meter er ikke medtaget i analysen, da disse fartøjer ikke har pligt

til at have VMS-udstyr om bord. DTU-Aqua har ud fra de tilgængelige data vurderet, at den

anvendte metode dækker ca. 90 % af værdien af fangsterne fra Kattegat.

Fiskerimønster

Ud fra VMS positioner fra alle fartøjer med VMS om bord og fartøjernes hastighed (det vurderes af

fartøjerne fisker ved hastigheder på 2-4 knob), er der dannet et kort, der viser fiskerimønstret med

bundslæbende redskaber i Kattegat.

Da disse oplysninger ikke giver detaljerede oplysninger om det faktiske fiskeri i områderne, er

VMS-data suppleret med data i form af trawl-slæbestreger (punkt 4 ovenfor) fra en lang række

fiskefartøjers GPS-systemer. Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation har fremsendt

disse data.

10 Afværgeforanstaltninger

Det vurderes ikke, at forslaget vil have en væsentlig negativ effekt på miljøet og der er således ikke

planlagt foranstaltninger for at afværge eller undgå miljøpåvirkninger. For at minimere

påvirkningerne på fiskeri og befolkning (den socioøkonomiske påvirkning) er der i forslaget taget

hensyn til de eksisterende fiskerimønstre.

11 Overvågning

11.1 Naturovervågning

Efter beslutning om at udpege beskyttede havområder i Kattegat, skal der foretages en kortlægning

(baseline) af naturen i de udpegede områder. Herefter iværksættes overvågning af naturtilstandens

udvikling i områderne. I overvågningsprogrammet, som blev fremsendt til EU Kommissionen i

oktober 2014, fremgår det, at ”der gennemføres baselineundersøgelser i programperioden (bl.a.

sidescan, bundfaunaundersøgelser, habitattypeundersøgelser) i nye beskyttede områder i Kattegat,

der udpeges som en del af indsatsprogrammet”.

11.2 Fiskeriovervågning og fiskerikontrol

Når der etableres områder med begrænsninger for fiskeriaktivitet, er der ligeledes behov for at

overvåge og kontrollere disse områder. Det er vurderet, at det nuværende og planlagte system til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fiskeriovervågning og fiskerikontrol af Natura 2000-områderne i Kattegat også vil være

tilstrækkeligt i forhold til de beskyttede områder i Kattegat i medfør af havstrategidirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12 Bilag 1

Tabel 2 koordinater over de seks foreslåede beskyttede områder

Område

Areal (km

)

242

X koordinat

601776,29

598198,24

599138,71

596103,58

601391,72

609438,84

644845,45

646462,63

645815,90

645495,88

647572,86

647824,22

647599,32

646153,05

642759,56

641937,23

643643,79

647018,19

647143,78

644781,50

653411,24

655030,12

652363,56

651692,47

650943,83

689558,16

691474,73

689257,90

689706,93

683950,73

682843,96

640863,20

652692,41

660506,19

654428,80

647754,53

Y koordinat

6321983,56

6347974,73

6348631,94

6362647,64

6360702,72

6322695,34

6350202,92

6352201,11

6354410,62

6356456,06

6356773,56

6351825,84

6350225,11

6348995,91

6342666,69

6348722,27

6349224,98

6346571,39

6340954,11

6340930,28

6331106,19

6327240,16

6326765,47

6327171,55

6330455,91

6275505,06

6271483,79

6270735,51

6262511,00

6264494,48

6275156,84

6213254,42

6236424,47

6227959,53

6213905,57

6207394,08

276

Decimalgrader

(WGS84) N

10,677

10,628

10,644

10,599

10,686

10,803

11,402

11,430

11,421

11,417

11,451

11,453

11,448

11,423

11,363

11,353

11,382

11,436

11,435

11,396

11,532

11,557

11,512

11,502

11,491

12,087

12,115

12,078

12,080

11,988

11,977

11,261

11,464

11,585

11,479

11,369

Decimalgrader

(WGS84) E

57,030

57,264

57,270

57,396

57,378

57,035

57,272

57,289

57,309

57,328

57,330

57,285

57,271

57,261

57,205

57,259

57,263

57,239

57,188

57,189

57,098

57,062

57,059

57,063

57,093

56,585

56,549

56,543

56,469

56,489

56,585

56,044

56,248

56,170

56,045

55,989