Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 113
Offentligt
1486225_0001.png
15. januar 2015
Invitation til konference: Vi gør status for de uløste problemer med kemikalier
Kære medlem af Miljøudvalget.
Som afslutning på det flerårige projekt ‘Bedre regulering af kemikalier’, som Det Økologiske Råd har
udført i samarbejde med DTU Miljø og RUC og med støtte fra Villum Fonden afholder vi
den 4. februar 2015, kl. 12.00 til 17.00
en konference, hvor vi gør status for de uløste problemer med kemikalier. Hvor stod vi dengang
videnskabeligt og politisk? Hvilke mål havde vi sat os? Hvor langt er vi forskningsmæssigt og politisk
nået i dag? Er der beviser/indikationer på, at vi bør stramme reguleringen? Hvad har Danmark
bidraget med i EU? Hvad har Villum-projektet bidraget med? Og hvilke problemer er stadig uløst?
Ligger der vækstmuligheder for danske virksomheder i at være på forkant med fremtidig lovgivning?
Projektparterne gør status og har desuden inviteret vigtige aktører på området –forskere, politikere
og erhvervsliv.
Programmet kan ses herunder, hvor vi kun mangler at få det allersidste på plads – følg med på vores
hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer (http://www.ecocouncil.dk/udgivelser/events/2471-4-2-
2015-konference-status-for-de-uloste-problemer-med-kemikalier).
Her finder du også
tilmeldingslink’et. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning samt
arrangementets afholdelse. Tilmeldingsfrist er den 30. januar via linket!
Program
12.00 Let frokost og mingling
12.30 Velkomst
ved Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd
12.35 Åbningstale
af Miljøminister Kirsten Brosbøl
(tbc)
Del 1: Status for arbejde med hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og cocktaileffekter – hvad
vidste vi dengang, og hvad ved vi nu?
13.00 Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer
Ved Ph.d. Lone Mikkelsen, seniorrådgiver for kemikalier, Det Økologiske Råd
13.20 Hvad ved vi i dag om cocktaileffekten af kemikalier – bør reguleringen strammes?
Ved Ph.d. Adjunkt Kristian Syberg, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC
13.40 Hvad ved vi i dag om nanomaterialer – bør reguleringen strammes?
Ved Ph.d. Lektor Steffen Foss Hansen, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU Miljø
14.00 Spørgsmål & Svar,
oplægsholdere fra Del 1
14.20-14.45 Pause
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1486225_0002.png
Del 2: Hvad viser forskningen og hvad er den politiske indsats fra dansk side?
14.45 Hvad ved vi fra dyreforsøg – med fokus på cocktaileffekter og risikovurdering
Ved Prof. Ulla Hass, DTU-fødevareinstituttet
15.10 Miljømæssig eksponering og effekter af hormonforstyrrende stoffer
Ved Professor, Lic.scient. Poul Bjerregaard, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
15.35 Regulering af hormonforstyrrende stoffer, cocktaileffekter og nanomaterialer – politiske initiativer
i EU og Danmark
Ved Kontorchef Henrik Søren Larsen, Miljøstyrelsen
16.00
Virksomhedsoplæg
(tbc)
16.25-16.50 Paneldebat (45 min)
Paneldeltagere: Prof. Ulla Hass, Prof. Poul Bjerregaard, repræsentant fra Mst, virksomhedsrepræsentant og
Christian Ege
16.50 Afrunding
ved Helene Bjerre-Nielsen, Fondsrådgiver og Programansvarlig for Miljø og Bæredygtighed
i Villum/Velux Fonden
Kl 17.00 Tak for i dag
-
2
-