PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Pilotprojekt for ny

målrettet

arealregulering

Afprøvning af prototyper for kvælstof-

reguleringsmodeller

2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Titel:

Pilotprojekt for ny målrettet

arealregulering

Redaktion:

Nikolaj Ludvigsen (Miljøstyrelsen)

Irith Nør Madsen (Miljøstyrelsen)

Birgitte Meidahl Petersen (Miljøstyrelsen)

Udgiver:

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

mst.dk

År:

2015

Må citeres med kildeangivelse

ISBN nr.

978-87-93283-51-0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord ........................................................................................................................... 4

Resumé .......................................................................................................................... 6

Indledning .............................................................................................................. 8

1.1 Baggrund ................................................................................................................................ 8

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering ........................................................ 9

2.1 Formål .................................................................................................................................... 9

2.2 Organisering af projektet ......................................................................................................10

2.3 Udvikling af prototyper for reguleringsmodeller ................................................................ 12

2.4 Casestudie ............................................................................................................................. 13

2.5 Afgrænsninger og forudsætninger ....................................................................................... 15

Modeller, indsatskrav og virkemidler .................................................................. 19

3.1 De to prototypemodeller....................................................................................................... 19

3.1.1

Nuværende regulering af kvælstofgødning ........................................................... 19

3.1.2

Fællestræk ved de to modeller .............................................................................. 20

3.1.3

Virkemiddelmodellen ........................................................................................... 20

3.1.4

Udledningsmodellen ............................................................................................. 22

3.1.5

Undersøgte forskelle på modellerne..................................................................... 23

3.2 Indsatskrav i projektet ......................................................................................................... 24

3.3 Virkemidler i projektet ........................................................................................................ 25

Resultater............................................................................................................. 27

4.1 De deltagende landmænd .....................................................................................................27

4.2 Kvælstofudledning ................................................................................................................27

4.2.1

Betydning af retention .......................................................................................... 30

4.2.2

Landmændenes oplevelse af modellerne ............................................................. 32

4.2.3

Økologiske bedrifter.............................................................................................. 33

4.2.4

Målinger som dokumentationsmetode ................................................................ 33

4.3 Kvælstofkvote ....................................................................................................................... 34

4.4 Økonomi ................................................................................................................................35

4.5 Effekt af optimal gødskning og ingen virkemidler ..............................................................37

4.6 Typer og placering af virkemidler ....................................................................................... 39

4.6.1

Andre virkemidler .................................................................................................. 41

4.7 Afledte effekter ...................................................................................................................... 41

4.7.1

Fosfor ..................................................................................................................... 42

4.7.2

Natur...................................................................................................................... 42

Sammenfatning .................................................................................................... 45

5.1 Indsatskrav ........................................................................................................................... 45

5.2 Kvælstofudledning og kvote ................................................................................................ 45

5.3 Økonomi ............................................................................................................................... 46

5.4 Virkemidler ...........................................................................................................................47

5.5 Afledte effekter ......................................................................................................................47

5.5.1

Fosfor ......................................................................................................................47

5.5.2

Natur.......................................................................................................................47

5.6 Forudsætninger.....................................................................................................................47

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Bilagssamling

Download bilagssamling

Bilag 1: Kommissorium for Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering

Bilag 2: Projektbeskrivelse

Bilag 3: Beskrivelse af de to modeller, som afprøves i pilotprojektet

Bilag 4: Valg af scenarier for indsatskrav for kvælstof i projektet

Bilag 5: Rammevilkår for afprøvning af de to modeller i pilotprojektet

Bilag 6: Kriterier for valg af testoplande

Bilag 7: Retentionsdata anvendt i projektet

Bilag 8: Anvendte virkemidler i Pilotprojekt for ny målrettet regulering

Bilag 9: Datagrundlag for økonomiske beregninger i pilotprojektet

Bilag 10: Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering

Bilag 11: Metode til indsamling af data i pilotprojektet

Bilag 12: Interviewguide anvendt ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner

Bilag 13: Resumé af interviews gennemført ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner

Bilag 14: Resumé af spørgeskemaundersøgelser

Bilag 15: Resumé af evalueringsmøder i de tre oplande

Bilag 16: Afledte effekter på natur

Bilag 17: Referat af afsluttende møde i følgegruppen til Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering

Bilag 18: Teknisk beskrivelse af Virkemiddelmodellen

Bilag 19: Teknisk beskrivelse af Udledningsmodellen

Bilag 20:Bilag om økologi

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering er udført i perioden fra foråret 2014 til december 2014.

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem den tværministerielle arbejdsgruppe til opfølgning på

Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger og Landbrug & Fødevarer ved Videncentret for

Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening samt Økologisk Landsforening.

I projektet indgår to prototyper på kvælstofreguleringsmodeller oprindeligt foreslået af henholdsvis

Fødevareministeriet og Miljøministeriet og af Landbrug & Fødevarer.

Projektet er i tråd med Aftale om Vækstplan for Fødevarer mellem regeringen, Venstre, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af 2. april 2014, hvoraf det fremgår, at

der skal tilvejebringes et fagligt grundlag for en fremtidig målrettet miljøregulering ved blandt

andet at afprøve forskellige arealreguleringsmekanismer i et pilotprojekt.

Modellerne er afprøvet i et casestudie af 30 bedrifter, hvor de deltagende landmænd og

landbrugskonsulenter har udarbejdet forslag til markplaner og foretaget valg af virkemidler inden

for de to modeller under forskellige rammevilkår. Det er på denne baggrund beregnet, hvilke

konsekvenser de to modeller vil have for de enkelte bedrifters økonomi og tab af kvælstof til

vandmiljøet. Disse beregninger kan bruges til at sammenligne modellerne, men de absolutte

talstørrelser skal tages med forbehold, jf. afsnit 2.5 om projektets afgrænsninger og forudsætninger.

Samtidig er erfaringer og meninger fra de deltagende landmænd opsamlet.

Projektet er gennemført ved en projektgruppe bestående af repræsentanter fra projektparterne:



Miljøstyrelsen (projektleder)



Naturstyrelsen



NaturErhvervstyrelsen



Energistyrelsen



Danmarks Naturfredningsforening



Økologisk Landsforening



Videncentret for Landbrug

En styregruppe bestående af vicedirektører og kontorchefer fra de fagansvarlige styrelser,

Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, har haft det overordnede ansvar for

projektets gennemførelse inden for de fastlagte rammer.

Videncentret for Landbrug har udviklet et IT-værktøj med de to modeller indbygget. Afprøvningen

af modellerne er sket via udarbejdelse af mark- og gødningsplaner. Videncentret for Landbrug har

derudover haft til opgave at engagere landbrugskonsulenter og landmænd, samt at forestå

indsamlingen af markplanerne og indhøste erfaringer fra de deltagende konsulenter og landmænd.

Forskere fra Aarhus Universitet og København Universitet har bidraget til projektets

forudsætninger og analyseret resultaterne. Rådgivningsfirmaet ConTerra har gennemført en

opgørelse af placering af virkemidler som grundlag for vurdering af de afledte effekter på natur.

Der har været tilknyttet en følgegruppe til projektet bestående af repræsentanter fra:



Aarhus Universitet

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Københavns Universitet

Aalborg Universitet

Syddansk Universitet

GEUS

DHI

Landbrug & Fødevarer

Kommunernes Landsforening

Dansk Vand og Spildevandsforening (DANVA)

Organisationer fra projektgruppen

COWI A/S har i samarbejde med projektgruppen sammenskrevet resultaterne fra projektet i

nærværende projektrapport. Det bemærkes i den forbindelse, at de medvirkende landmænd og

lokale landbrugskonsulenter ikke har været med i udarbejdelsen af denne rapport.

Projektet kan bidrage til at danne grundlag for en politisk beslutningsproces om en ny målrettet

arealregulering. Det er målsætningen ifølge Aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014, at en

sådan ny regulering skal indfases fra 2016.

Projektet er samfinansieret af Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering er gennemført i samarbejde mellem Miljøstyrelsen,

Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Energistyrelsen, Videncentret for Landbrug, Danmarks

Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening. Projektet udspringer af opfølgningen på

Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om at indføre en mere målrettet og differentieret

regulering af landbrugets arealer og indgår endvidere i Aftale om Vækstplan for Fødevarer mellem

regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af 2. april

2014, hvoraf det fremgår, at der skal tilvejebringes et fagligt grundlag for en fremtidig målrettet

miljøregulering ved blandt andet at afprøve forskellige arealreguleringsmekanismer i et

pilotprojekt.

I dette pilotprojekt er to prototyper på kvælstofreguleringsmodeller udviklet og afprøvet.

Modellerne er baseret på forslag fra henholdsvis Fødevareministeriet og Miljøministeriet, og

Landbrug & Fødevarer. Begge modeller bygger på samme princip om at målrette og differentiere

reguleringen af landbrugets gødningsanvendelse i forhold til indsatskravene for kvælstof i

vandplanerne og jordens evne til at omdanne og tilbageholde kvælstof undervejs til vandmiljøet

(kvælstofretentionen).

Begge modeller arbejder med et indsatskrav over for kvælstof inden for et opland. Dette indsatskrav

skal fordeles mellem oplandets bedrifter. De to modeller fordeler indsatskravet forskelligt. I den ene

model fordeles en vis del af indsatskravet i et opland jævnt mellem alle bedrifter, og resten af

indsatskravet opnås via en målrettet reduktion af kvælstoftabet. I den anden model fordeles hele

oplandets indsatskrav målrettet, det vil sige efter retentionen således at kun bedrifter, der udleder

for meget i forhold til vandmiljøets tålegrænse, mødes af et krav om reduktion i udledningen af

kvælstof. Med udledning menes i dette projekt det landbaserede kvælstoftab, der sker fra landbrug i

oplandet og som når til kystvandene. I begge modeller kan landbrugene øge kvælstoftildelingen ved

brug af virkemidler.

Modellerne er afprøvet i et casestudie af 30 bedrifter i tre udvalgte testoplande, hvor de deltagende

landmænd og deres landbrugskonsulenter har udarbejdet forslag til markplaner og foretaget valg af

virkemidler inden for de to modeller og ved forskellige krav til kvælstofudledningen. Markplanerne

er ikke realiseret på markerne, men har dannet grundlag for en beregning af, hvilke konsekvenser

de to modeller vil have for de enkelte bedrifters økonomi og tab af kvælstof.

I begge modeller er anvendt ens forudsætninger for pris, samme modeller for effekt på udbytte og

samme beregning af udvaskning for alle bedrifter i alle oplande. Efterfølgende er erfaringer og

meninger fra de deltagende landmænd og landbrugskonsulenter opsamlet. Afledte effekter på fosfor

og natur er desuden vurderet overordnet.

Afprøvningen af en ny målrettet regulering viser, at for de bedrifter, der indgår i pilotprojektet, er

det muligt at imødekomme et øget krav om mindre N-tilførsel til kystvande. Samtidig er det muligt

at øge landbrugsproduktionen og få et uændret eller et bedre økonomisk resultat for 50-90 % af de

deltagende bedrifter. Variationen dækker over forskelle mellem de to reguleringsmodeller, forskel i

indsatskrav i oplandene og forskel i retention. I modellen, hvor hele oplandets indsatskrav fordeles

målrettet efter retentionen, vil nogle bedrifter opleve væsentlige driftsøkonomiske tab, når

indsatskravet i oplandet er højt. Til gengæld vil en række bedrifter kunne tilpasse driften uden at

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skulle etablere efterafgrøder m.v. I modellen, hvor en del af indsatskravet pålægges alle landbrug i

oplandet, bliver spredningen på det økonomiske resultat mellem bedrifterne mindre.

Afprøvningen er baseret på en række forudsætninger og afgrænsninger, der sammen med

undersøgelsens begrænsede omfang på 30 bedrifter betyder, at man ikke kan opskalere resultaterne

til at gælde hverken på oplandsniveau eller på landsniveau. Der er dog væsentlige erfaringer fra

pilotprojektet, som kan indgå i det videre arbejde mod en ny målrettet arealregulering.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

1.1

Baggrund

Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) kom i 2013 med sine anbefalinger om blandt andet at

indføre en mere målrettet og differentieret regulering af landbrugets kvælstofanvendelse.

Reguleringen skal gennem mere fleksible rammer for landmanden, en målrettet miljøindsats og

øget sammenhæng til indsatser i forhold til klima og natur, være til gavn for både erhverv, natur og

miljø.

I november 2013 blev Aftale mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti om

Finansloven for 2014 indgået. Aftaleparterne var enige om, i forlængelse af Natur- og

Landbrugskommissionens anbefalinger, at arbejde aktivt for en mere målrettet miljøregulering af

landbruget således, at indsatsen sker dér, hvor virkningen og omkostningseffektiviteten er størst.

Det var udgangspunktet, at en ny regulering samlet skal give erhvervsøkonomiske gevinster, være

baseret på et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse.

Med Aftale om Vækstplan for Fødevarer mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti fra april 2014 blev det besluttet, at der skal tilvejebringes et

fagligt grundlag for en fremtidig målrettet miljøregulering ved blandt andet at afprøve forskellige

arealreguleringsmekanismer i et pilotprojekt.

Med baggrund i disse aftaler blev et tværministerielt udviklingsarbejde igangsat, som skulle

udmunde i forslag til egnede reguleringsmodeller for landbrugets anlæg og arealer, som i videst

muligt omfang inddrager Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Idet en ny målrettet arealregulering lægger op til grundlæggende nye principper for regulering af

landmandens anvendelse af kvælstof, har der været behov for at afsøge, hvilke konsekvenser nye

principper for regulering af landbrugets kvælstofanvendelse vil kunne få for landmand og miljø. Der

har i efteråret 2013 været dialog mellem den tværministerielle arbejdsgruppe under NLK-

opfølgningen samt Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk

Landsforening om at gennemføre et pilotprojekt.

I december 2013 blev det besluttet at afsøge mulighederne for at gennemføre et fælles pilotprojekt,

som både indeholder forslag fra ministerierne og Landbrug & Fødevarer. Det blev herunder aftalt,

at det i projektet skal undersøges, hvordan landmanden vil agere under nye reguleringsrammer, og

hvilke konsekvenser de to modeller vil have for økonomi og tab af kvælstof. Projektet blev startet i

foråret 2014 og designet således, at det kunne afsluttes i fjerde kvartal 2014. Projektet kan således

bidrage til at danne grundlag for en politisk beslutningsproces om ny målrettet arealregulering.

Det er målsætningen i Aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014, at en ny målrettet

regulering af den landbrugsmæssige udnyttelse af arealerne i Danmark skal indfases fra 2016.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Pilotprojekt for ny

målrettet arealregulering

2.1

Formål

En ny målrettet og differentieret miljøregulering af landbrugets arealer med udgangspunkt i

indsatskravene i vandplanerne og jordens evne til at omdanne og tilbageholde kvælstof undervejs til

vandmiljøet lægger op til grundlæggende ændringer i reguleringen af landmandens anvendelse af

kvælstof, som vi kender den i dag.

Helt overordnet er hensigten med Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering at udvikle og afprøve

prototyper på reguleringsmekanismer for en mere målrettet kvælstofregulering. Konkret udvikles

og afprøves to forskellige reguleringsmodeller til målrettet regulering af kvælstof. De to modeller,

Virkemiddelmodellen

Udledningsmodellen,

er udviklet som prototyper, dvs. at de er baseret på

en række afgrænsninger og forudsætninger, som er beskrevet i afsnit 2.5. Begge modeller bygger

grundlæggende på samme princip om målrettet og differentieret regulering af landbrugets

gødningsanvendelse i forhold til indsatskravene i vandplanerne, hvor der tages højde for jordens

evne til at omdanne og tilbageholde kvælstof undervejs til vandmiljøet (kvælstofretentionen).

Projektet er et virtuelt projekt, hvor formålet er at beregne kvælstofudvaskning og bedriftsøkonomi

på baggrund af faktiske markplaner fra 30 bedrifter. De deltagende landmænd skal i markplanerne

træffe valg om virkemidler, dog uden at markplaner og valgte virkemidler reelt gennemføres.

Udover konsekvensen for økonomi og kvælstoftab vurderes afledte effekter i forhold til natur og

fosfor på et overordnet niveau. Det har endvidere været projektgruppens opdrag at undersøge

afledte effekter på klima, men det har ikke været muligt at udarbejde et tilstrækkeligt sikkert

resultat, idet projektet ikke har haft det fornødne faglige grundlag. Klimaeffekterne ved

pilotprojektet vil efterfølgende blive belyst i et selvstændigt notat.

Projektet skal desuden bidrage til mere viden om, hvordan landmanden vil agere ved forskellige

indsatskrav for recipienterne med hensyn til valg af virkemidler, afgrøder og andre bedriftstiltag.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 2-1 OVERSIGT OVER TESTOPLANDE OG PROJEKTFORLØB

Det er hensigten, at den viden og erfaring som indsamles i pilotprojektet, helt overordnet om

målrettet og differentieret arealregulering og mere konkret om de to prototypemodeller,

mekanismerne bag og landmændenes præferencer, skal bidrage til det videre arbejde med udvikling

af en ny målrettet arealregulering.

Der henvises til projektets kommissorium (bilag 1) og projektbeskrivelse (bilag 2) i bilagssamlingen

for yderligere beskrivelse af formålet og baggrunden med projektet.

2.2

Organisering af projektet

Pilotprojektet er et samarbejdsprojekt mellem Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen,

NaturErhvervstyrelsen og Energistyrelsen samt Videncentret for Landbrug, Danmarks

Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening.

Projektet er organiseret i en projektgruppe, en styregruppe og en følgegruppe, se figur 2-2.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 2-2 PROJEKTETS ORGANISERING

Styregruppe

Følgegruppe

Projektgruppe

Videncentret for

Landbrug

Aarhus Universitet

Københavns Universitet

ConTerra

Landbrugs-

konsulenter

Landmænd

Projektgruppen bestående af repræsentanter fra parterne bag projektet har været ansvarlig for

udvikling af modellerne og har arbejdet sammen i en tæt proces om projektets udformning, hvor

faglige og tekniske udfordringer er håndteret, og forudsætninger er tydeliggjort. Der er under

processen løbende refereret til styregruppen.

Styregruppen er sammensat af vicedirektører og kontorchefer fra de fagansvarlige styrelser

(NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen). Styregruppen har haft det overordnede

ansvar for at holde projektet inden for de fastlagte rammer.

Udover at deltage i projektgruppen har Videncentret for Landbrug haft en udførende rolle i den

praktiske indsamling af data fra de deltagende bedrifter. Videncentret for Landbrug har til brug for

dette udviklet et IT-værktøj, som de deltagende landmænd og landbrugskonsulenter har brugt til at

udarbejde mark- og gødningsplaner i. Mark- og gødningsplanerne illustrerer de valg og

beslutninger, landmanden har taget inden for de to modeller og de forskellige indsatskrav i de

udvalgte testoplande.

Videncentret for Landbrug har desuden stået for at engagere og uddanne landbrugskonsulenter i

værktøjet samt at udarbejde supplerende interviewmateriale, spørgeskemaer og at afholde

evalueringsmøder for de involverede landmænd og konsulenter. De indtastede mark- og

gødningsplaner og det supplerende interviewmateriale, spørgeskema samt opsamling fra

evalueringsmøder udgør datagrundlaget i projektet.

Faglig ekspertviden fra forskningsinstitutionerne er desuden inddraget i arbejdet med projektets

forudsætninger. DCE, Danish Centre for Environment and Energy ved Aarhus Universitet, har stået

for analyse af landbrugsdata. DCA, Danish Centre for Food and Agriculture ved Aarhus Universitet,

har kommenteret analyserne. IFRO, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns

Universitet, har bidraget med en afgrænset produktionsøkonomisk analyse, som alene fremgår af

DCE’s notat i bilag 10. Derudover har DCE foretaget en overordnet vurdering af effekten på fosfor.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effekter for natur er vurderet kvalitativt ved anvendelse af nyeste viden fra Aarhus Universitet

Rådgivningsfirmaet ConTerra ApS har stået for at opgøre anvendelse og placering af virkemidler i

forhold til efterfølgende vurdering af de afledte effekter på natur. Opgørelsen er foretaget ud fra de

udfyldte mark- og gødningsplaner.

De nævnte aktører er hver især ansvarlig for de bilag, der er udarbejdet vedrørende disse emner.

Projektgruppen er ansvarlig for indeværende rapport.

En følgegruppe bestående af forskningsinstitutioner og interessenter har været tilknyttet projektet.

Sammensætningen af de involverede grupper og organiseringen af projektet fremgår af projektets

kommissorium, bilag 1 i bilagssamlingen.

2.3

Udvikling af prototyper for reguleringsmodeller

I dette projekt er der arbejdet med udvikling af to prototyper på kvælstofreguleringsmodeller, dvs.

at de er baseret på en række afgræsninger og forudsætninger, som er fastsat til brug i pilotprojektet

(se afsnit 2.5). De to modeller er teknisk udviklet således, at de kan anvendes til afprøvning i et

casestudie på 30 bedrifter. Begge modeller sigter mod at opfylde et opstillet indsatskrav i hvert

enkelt vandopland men på forskellig vis.

Virkemiddelmodellen tager udgangspunkt i tildelingen af en N-norm pr. afgrøde, som på baggrund

af landmandens aktuelle markplan giver en samlet N-kvote pr. bedrift. På den måde ligner

modellen den måde, reguleringen sker på i dag. N-normen består af en basisdel, som er ens for alle

bedrifter i det aktuelle vandopland og en ny differentieret del, som afgøres af arealernes retention

og vandoplandets indsatskrav. Landmanden kan opnå en højere N-kvote ved at anvende

virkemidler. Når virkemidlerne placeres, hvor miljøeffekten er størst, giver det mulighed for størst

forøgelse af N-kvoten. Hensigten er, at alle landmænd skal bidrage til at opfylde indsatskravet i

oplandet ved at placere virkemidler, hvor miljøeffekten er størst, og hvor indsatsen derfor kan

opnås på så begrænset et areal som muligt. Det ligger i tankegangen bag Virkemiddelmodellen, at

den målrettede placering af virkemidler f.eks. kan opnås ved forpagtninger af velegnede arealer. Da

differentieringen af N-normen kun sker i begrænset omfang, mens forøgelsen af N-kvoten gennem

virkemidler sker i fuldt omfang, vil områder med f.eks. lav retention blive værdifulde ved placering

af virkemidler.

Én af bevæggrundene for udformningen af Udledningsmodellen har været at skabe en model, hvor

målinger kan indgå som reguleringsgrundlag. Vurdering af, om målinger er egnet som

dokumentationsmetode, er dog ikke en del af dette projekt. Udledningsmodellen bruger kvoter på

kvælstofudledning til det marine vandmiljø i stedet for kvoter på N-gødning. Inden for et

vandopland fordeles indsatskravet til kvælstofudledning ens på arealerne i oplandet uanset

bedriftstype og retention. Summen af tilladt udledning fra en bedrifts marker udgør bedriftens

udledningskvote. Ligelig fordeling af kvælstofudledningskvoter vil give en stærk målretning af

virkemidler, således at virkemidlerne placeres, hvor effekten på kvælstofudledningen vil være stor.

En anden konsekvens af ligelig fordeling af udledningskvoter vil være, at nogle bedrifter enten på

grund af høj kvælstofretention eller et afgrødevalg med lav kvælstofudvaskning kan dyrke arealerne

økonomisk optimalt uden at anvende virkemidler til reduktion af kvælstofudledningen, mens andre

vil opleve at skulle anvende mange virkemidler for at opfylde udledningskvoten.

Virkemiddelmodellen vil fordele byrden i et opland mellem alle bedrifter dog delvist differentieret,

mens Udledningsmodellen alene regulerer de bedrifter, som har for høj kvælstofudledning i forhold

til udledningskvoten (indsatskravet). Dette betyder, at Udledningsmodellen teoretisk set vil være

Eriksen, J., Nordemann Jensen, P. og Jacobsen, B.:

Virkemiddelkatalog: Virkemidler til realisering af 2. generations

vandplaner og målrettet regulering,

udkast af november 2014.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mest miljøøkonomisk effektiv. Dette forventes at give en større variation af indsatskravet over for

bedrifterne ved brug af Udledningsmodellen i forhold til Virkemiddelmodellen. I

Virkemiddelmodellen forventes derimod et mere ensartet indsatskrav og dermed også en mindre

miljøøkonomisk effektiv regulering. Forskellen vil dog afhænge af, hvor meget landmænd udnytter

mulighederne for at forpagte og placere virkemidler.

2.4

Casestudie

Som undersøgelsesmetode for afprøvningen af de to prototypemodeller er anvendt et casestudie.

Dette giver mulighed for at afprøve de to modeller på konkrete markplaner og beregne

konsekvenserne på bedriftsøkonomi og kvælstofudledning. Desuden giver casestudiet mulighed for

at studere de to modeller nærmere i relation til landmandens valg af virkemidler, sædskifter og

gødningsniveau.

Projektet inddrager både landbrugskonsulenter og landmænd, som er blevet bedt om at forholde sig

til de to prototyper af reguleringsmodeller. Der er i projektet lagt vægt på at opsamle erfaringer og

meninger fra de deltagende landmænd og konsulenter. I figur 2-3 nedenfor er illustreret, hvordan

landmænd og konsulenter er involveret.

FIGUR 2-3 INVOLVERING AF LANDMÆND OG KONSULENTER I PROJEKTET

Introduktions-

møde i hvert

testopland

Projektet og

modellerne

præsenteres for

landmænd og

konsulenter

Konsulenters

møde med

landmændene

Teoretiske mark-

og gødningsplaner

udarbejdes

Valg og placering af

virkemidler

Interview af

landmand, jf.

spørgeguide

Rapport med

resultater for hver

bedrift

Spørgeskemaer

til landmænd og

konsulenter

Opfølgende

spørgsmål til

modeller og

virkemidler

Evaluerings-

møder i hvert

testopland

Både modeller og

projekt evalueres

Der er udvalgt 30 testbedrifter (cases) fordelt i tre oplande i Danmark, hvor de to modeller afprøves

(se bilag 5 og 6 i bilagssamlingen) under forskellige indsatskrav i oplandene (se afsnit 3.2). Oplande

og bedrifter er valgt ud fra en række kriterier, således at der opnås så stor variation i jordtype og

bedriftstyper som muligt.

Kriterier for valg af testoplande og -bedrifter

Der er udvalgt 30 bedrifter fordelt på tre oplande med 8-10 bedrifter i hvert opland. Antallet af både

oplande og bedrifter er bestemt af projektets ressourcer og tidshorisont, se figur 2-4 nedenfor.

Oplandene er valgt ud fra et ønske om variation i landbrugsstruktur, jordbundstype og retention.

Derudover er der set på eksisterende og potentielle naturarealer, tørvejorde samt erfaringer fra

tidligere projekter. Landbrugsstruktur dækker over variation i bedriftstyper og størrelse. De tre

oplande er oplandet til Filsø i Vestjylland, oplandet til Tissø på Vestsjælland og oplandet til

Norsminde Fjord i Østjylland. I tillæg hertil er inddraget to bedrifter med produktion af sukkerroer

på Lolland-Falster.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 2-4 PLACERING AF TESTOPLANDE PÅ KORT OVER RETENTIONSKLASSER. VARIATION I

RETENTION ER EN AF DE PARAMETRE, DER ER LAGT VÆGT PÅ I VALGET AF TESTOPLANDE

Inden for hvert opland er valgt både kvæg-, svine-, og planteproducenter, varierende størrelser, dog

minimum 30 ha og bedrifter, som har arealer både inden for og uden for det opland, som gården

ligger i. Af de 30 bedrifter er tre økologiske fordelt på to oplande.

Se yderligere om valg af testoplande og bedrifter i bilag 5 og 6 i bilagssamlingen.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5

Afgrænsninger og forudsætninger

Pilotprojektet er gennemført under en række afgræsninger og forudsætninger, som dels er en

konsekvens af, at projektet er gennemført på mindre end et år, i 2014, og dels den eksisterende

viden, som har været til rådighed. Der er opstillet en række forudsætninger og foretaget fravalg,

som danner rammen for projektet. Forudsætningerne er beskrevet kort nedenfor og mere detaljeret

i bilag 7 om retentionsdata anvendt i projektet og bilag 3 om modellerne. Derudover er

forudsætninger for resultatbehandlingen beskrevet i notatet fra DCE, som er bilag 10 i

bilagssamlingen.

Ingen mulighed for opskalering

I undersøgelsen inddrages 30 bedrifter fordelt i tre oplande med 10 bedrifter i hvert opland,

herunder de to bedrifter fra Lolland-Falster. Det forholdsvis begrænsede antal bedrifter og oplande

betyder, at resultaterne ikke kan skaleres op til hverken oplands- eller landsniveau.

Afprøvningen ved 30 testbedrifter vil alene dække et udsnit af jordtyper og bedriftstyper samt

øvrige vilkår. Det vil derfor ikke være muligt at drage statistiske generaliseringer i dette studie. I en

vis udstrækning er det dog hensigten at belyse, hvordan modellerne fungerer i praksis og opleves af

brugerne. Således vil flere cases med samme resultat blive tolket i forhold til at kunne styrke,

svække eller nuancere forskelle og ligheder mellem modellerne.

Samtidig er der til brug for pilotprojektet opstillet en række forudsætninger om modellernes

opbygning samt om retention, beregning af kvælstoftab, standardpriser m.v. for at sikre, at der er

ens forudsætninger for beregningerne i projektet. Dermed kan bedrifterne sammenlignes inden for

projektet, men det er ikke muligt at sammenligne de numeriske resultater med resultater fra andre

projekter. Da forudsætningerne ikke vil være gældende i en fremadrettet regulering, kan

resultaterne ikke ekstrapoleres til hverken oplands- eller landsniveau. Det skal samtidig påpeges, at

markplanerne for de 30 bedrifter muligvis også vil være anderledes, hvis de skulle udføres i praksis.

Retentionskort

En væsentlig parameter i begge modeller er kvælstofretentionen. Det vil sige andelen af det

kvælstof, som forlader rodzonen, der omdannes til frit kvælstof og/eller tilbageholdes, inden det når

kystrecipienten. En høj retention betyder, at kun en mindre del af det kvælstof, der forlader

rodzonen, ender i recipienten. Retentionen udtrykkes i procent.

Et retentionskort med en detaljeringsgrad på områder af ca. 1.500 ha, som dækker hele landet, er

ved at blive udarbejdet af GEUS, Aarhus Universitet (DCE, DCA) og DHI

. Dette retentionskort

forventes offentliggjort primo 2015 og har således ikke været tilgængeligt for pilotprojektet på

grund af projektets tidsmæssige ramme.

I projektet er anvendt det retentionskort, som har været offentligt tilgængeligt i 2014. Dog er der til

brug i oplandet til Norsminde Fjord udarbejdet et mere detaljeret kort svarende til niveauet i de

kommende ID15 oplande. Det er udarbejdet på baggrund af dataoplysninger fra forskningsprojektet

NiCA

. Disse retentionsværdier er alene til anvendelse i dette projekt.

Det bemærkes, at projektgruppen på tre udvalgte bedrifter har valgt at regne med to forskellige

situationer for retentionsforhold på bedrifterne. Der er dels regnet på en situation, hvor

bedrifternes arealer fastsættes til at have en høj retention, og dels en situation hvor bedrifternes

arealer har en lav retention. Denne ekstra øvelse er foretaget for at illustrere, retentionens

betydning for bedrifternes muligheder for tilpasning m.v.

Retentionskortet udarbejdes uden for dette projekt.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Se yderligere om de anvendte retentionsdata i bilag 7 i bilagssamlingen.

Indsatskrav

De kommende indsatser for kvælstofreduktion i vandoplandene vil blive fastlagt i de kommende,

statslige vandområdeplaner. Det ligger således uden for projektet at forholde sig til

kystrecipienternes kommende, faktiske indsatsbehov og den dermed acceptable kvælstofudledning

til kystvande.

I projektet arbejdes der med forskellige indsatskrav for kvælstofudledning, som er fastsat særligt til

dette projekt. For hvert af disse indsatskrav skal markplanen ændres, således at driften optimeres

og lever op til reguleringsmodellernes krav. Der er ligeledes foretaget en beregning ud fra den

gældende regulering, som bygger på den nuværende markplan på bedrifterne, og som ikke har

været igennem samme optimering, som markplanerne under de øvrige indsatskrav. Derudover er

der foretaget en beregning med gødskning til økonomisk optimum uden virkemidler.

Se yderligere om fastsættelse af indsatskrav i afsnit 3.2 og bilag 4 i bilagssamlingen.

Beregning af kvælstoftab fra rodzonen

Kvælstoftabet fra rodzonen er en meget væsentlig parameter i både de afprøvede modeller og ved en

praktisk gennemførelse af målrettet arealregulering. I dette projekt er anvendt modellen N-les III til

beregning af kvælstofudvaskning fra forskellige typer afgrøder. Den kommende version N-les V har

været under udvikling sideløbende med dette projekt af Aarhus Universitet, DCA og den forventes

at reducere de usikkerheder, der er i modellen. Resultatet af N-les V foreligger ikke endnu.

Idet der i udvaskningsberegningerne i dette projekt primært regnes på forskelle i den beregnede

udvaskning mellem den nuværende drift og forskellige indsatskrav samt forskel på modellerne,

begrænses usikkerheden på udvaskningsberegningen væsentligt, idet der alene regnes på en forskel

og ikke absolutte værdier.

Forudsætninger og begrænsninger ved N-les III er beskrevet nærmere i notatet fra DCE i bilag 10 i

bilagssamlingen.

Standard udbyttekurve

I projektet er udbytteresponsen beregnet ud fra en standardkurve. Det betyder, at den variation der

reelt er mellem bedrifterne ikke er afdækket i dette projekt. Udbytteresponsen forstås som den

samlede respons på øget tilførsel af kvælstof til en afgrøde.

Økonomiberegninger på bedrifterne

Bedriftsøkonomien ved de forskellige modeller og indsatskrav er beregnet ud fra standardkalkuler,

og afspejler derfor ikke fuldt ud de faktiske konsekvenser af pilotprojektets modeller på den enkelte

bedrift.

Økologiske bedrifter

N-les III er udviklet til konventionelt drevne bedrifter, hvorfor der er størst usikkerhed på

resultaterne for de økologiske bedrifter. I projektet er foretaget manuelle tilretninger, så modellerne

udlader handelsgødning, men til gengæld indregner gødningseffekt af f.eks. kløvermarker.

Tilsvarende er der ikke defineret specielle virkemidler til økologiske bedrifter, hvorfor der skal tages

særligt forbehold for resultaterne fra disse bedrifter.

Udledning af andre stoffer end kvælstof

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurderingen af tab af fosfor er omtalt i afsnit 4.6. Påvirkning af søer med fosfor eller kvælstof

vurderes ikke i dette projekt, ligesom påvirkning af ammoniakfølsom natur samt emission af

drivhusgasser ikke er vurderet.

Beskyttede naturtyper

Forpligtigelser i forhold til Natura 2000-områder eller anden beskyttet natur vurderes ikke særskilt

i dette projekt. Der foretages dog en overordnet vurdering af, om de valgte virkemidler bidrager til

en større naturværdi, se afsnit 4.6.

Klima

Det var udgangspunktet for pilotprojektet, at de afledte effekter på klima som følge af en ændret

arealanvendelse skulle vurderes. Projektgruppen har dog ikke kunnet udarbejde et tilstrækkeligt

sikkert resultat, idet projektet ikke har haft det fornødne faglige grundlag. Derfor indgår vurdering

af de afledte effekter på klima ikke i nærværende rapport.

Grundvand og drikkevand

I dette projekt har det ikke været muligt at inddrage vurderingen af, hvordan der i en målrettet

arealregulering skal tages hensyn til grundvandsbeskyttelse og drikkevandsinteresser. En

målretning af arealreguleringen i forhold til beskyttelsen af overfladevand kan øge risikoen for

udvaskning af nitrat til grundvandet nogle steder og sænke den andre steder, idet gødningsniveauet

i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) bliver differentieret i større omfang end i dag. Det er i

dette projekt ikke vurderet, hvordan gødningsniveauet ændres i de nitratfølsomme indsatsområder,

hertil er datamaterialet for sparsomt. Det er en forudsætning for en ny målrettet arealregulering, at

der tilvejebringes en model der sikrer nitratfølsomme indvindingsområder mod øget

kvælstofbelastning. Udarbejdelsen af en sådan model ligger uden for dette projekt.

Udeladte virkemidler

I projektet arbejdes kun med virkemidler inden for eller i umiddelbar tilknytning til

dyrkningsfladen. Virkemidler placeret i vandmiljøet, området mellem mark og recipient eller i

stalden, indgår således ikke i dette projekt. Dog indgår minivådområder som en valgmulighed

blandt virkemidlerne.

Generelt set indgår kun virkemidler, som danske forskningsinstitutioner har forholdt sig til, og som

har en sandsynliggjort effekt i forhold til kvælstof. I den nuværende regulering vurderes visse

virkemidler (f.eks. nedmuldning af halm, kontrolleret dræning) ikke at have tilstrækkelig

dokumenteret effekt, og de kan derfor ikke umiddelbart forventes at indgå i en målrettet regulering.

Målinger som dokumentationsmetode for den enkelte landmand

Pilotprojektet er et virtuelt projekt, som forløber over mindre end et år. Det ligger derfor uden for

projektets ramme at inddrage målinger i dræn eller andre former for målinger som

dokumentationsmetode for den enkelte landmand.

Husdyrgødning

Der er ikke i dette projekt set specifikt på særlige problemstillinger i relation til miljøgodkendelse af

husdyrproduktion i en ny målrettet arealregulering. Dog tages der hensyn til anvendelse af

husdyrgødning i beregning af kvælstofudvaskningen.

Økologi som virkemiddel

Økologisk jordbrug er en driftsform, der blandt andet er indrettet med henblik på at udnytte

ressourcerne i dyrkningssystemet bedst muligt og derved begrænse behovet for at tilføre gødning

udefra. Det er et system, som har et stort potentiale i forhold til at reducere N-overskuddet fra

bedriften og risiko for tab til omgivelserne. Driftsledelsen har dog en stor betydning for N-flowet på

den enkelte bedrift, idet det økologiske system forvalter en stor organisk bundet N-pulje. Den

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

økologiske landmand skal derfor have stort fokus på indretningen af sædskiftet og timing af

jordbehandling for at udnytte denne N-pulje bedst muligt. Det vil sige, at der ikke er nogen garanti

for, at der ikke er et N-tab fra økologisk drift og en negativ N-balance, da forkert driftsledelse kan

give et uønsket N-tab. Det har derfor været svært at indplacere økologi som virkemiddel i lighed

med efterafgrøder, dynamiske randzoner, tidlig såning af vintersæd osv., sådan som de er anvendt i

dette pilotprojekt. Derfor indgår økologisk drift ikke som virkemiddel i dette projekt. Nogle af de

virkemidler, som der er set på i dette projekt indgår i en normal økologisk praksis.

Forudsætninger vedr. anvendelse af virkemidler

I dette projekt har virkemidlerne en specificeret virkning. I en virkelig verden vil der pga. vejrliget

være år, hvor landmænd ikke kan anvende visse virkemidler. Det kan medføre væsentlig større

bindinger på sædskifter eller virkemidler, end det fremgår i dette projekt – og deraf afledte

meromkostninger.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Modeller, indsatskrav og

virkemidler

Principperne for en ny målrettet arealregulering er at optimere gødningstildelingen på

landbrugsarealet samtidig med, at indsatskravet til kvælstofudledningen overholdes. I en ny

arealregulering er det et mål, at landmanden opnår større frihed til at vælge, hvilke virkemidler der

anvendes. Det er ligeledes et mål, at disse virkemidler placeres målrettet, og dermed øger

omkostningseffektiviteten i reguleringen blandt andet ved at forbedre muligheden for at opnå en

større kvælstoftildeling.

3.1

De to prototypemodeller

I dette projekt er der udviklet og afprøvet to prototypemodeller, som bygger på samme

grundlæggende princip om målrettet og differentieret regulering efter de indsatskrav, landbruget

stilles overfor i forhold til kvælstofudledning til kystvande samt retentionen i oplandene. Udledning

er i denne rapport defineret ved det landbaserede kvælstoftab (ekskl. atmosfærisk tab), der sker fra

landbrug i oplandet, og som når til kystvandene.

De to modeller, Virkemiddelmodellen og Udledningsmodellen, er udviklet med sigte på at afspejle

to forskellige reguleringsmæssige tilgange. Det skal understreges, at modellerne er foreløbigt

sammensat og udviklet med de afgrænsninger, som er beskrevet under afsnit 2.5 om

Afgrænsninger og forudsætninger

i denne rapport. Virkemiddelmodellen er en videreudvikling af

det nuværende N-kvotereguleringssystem, mens Udledningsmodellen bygger på direkte regulering i

forhold til udledningen fra arealerne.

3.1.1

Nuværende regulering af kvælstofgødning

Den gældende miljøregulering af kvælstofgødning tager udgangspunkt i N-normer for hver

afgrødetype og med hensyntagen til jordbundtype. For hver afgrødetype er der beregnet en norm

for, hvor meget kvælstofgødning, der må tildeles i løbet af en vækstsæson. Normerne tager

udgangspunkt i den økonomisk optimale norm

. I forbindelse med de danske initiativer på

vandmiljøområdet er normerne sænket til ca. 16 % (2014) under økonomisk optimum (18 % i 2015).

Kvælstofnormer angives som kg N/ha.

I dag udarbejder landmanden/landbrugskonsulenten en mark- og gødningsplan med angivelse af

afgrødefordelingen på markniveau. Afgrødevalget udløser en tilladt mængde kvælstofgødning pr.

ha. Summen af tilladt kvælstofgødning giver en samlet kvælstofkvote på bedriftsniveau, som

landmanden får tildelt. Kvælstofkvoten er i den nuværende regulering kombineret med, at alle

landmænd blandt andet skal have lovpligtige efterafgrøder. I 2014, som er det år, markplanerne i

pilotprojektet er udarbejdet for, har ikke alle de virkemidler, der er anvendt i pilotprojektet, været

tilladt. Det gælder f.eks. tidlig såning af vintersæd. Beregningen af ’Nuværende regulering’ i

De danske normer bygger i dag på et driftsøkonomisk udgangspunkt modsat miljøøkonomiske normer. Ved miljøøkonomiske

normer ville man tage udgangspunkt i afgrødernes evne til at mindske udvaskningen. Derved ville man favorisere de driftsgrene,

som bygger på sædskifter med relativt lav udvaskning, mens andre produktionsgrene med relativt høje udvaskninger ville få

sværere vilkår, idet normen begrænses relativt mere for disse. Ved driftsøkonomiske normer tages der ikke højde for

afgrødernes evne til at mindske udvaskningen, og der skelnes dermed ikke mellem produktionsgrene.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

resultatafsnittet, som er udarbejdet efter den nuværende regulering, har ikke været udsat for

samme økonomiske optimering, som det har været tilfældet for markplanerne, der er udarbejdet

med de to nye reguleringsmodeller.

3.1.2

Fællestræk ved de to modeller

Modellerne har det fælles udgangspunkt, at reguleringen målrettes efter jordens evne til at

omdanne/tilbageholde kvælstof (retentionen) og indsatskravet i kystvandoplandet.

I begge modeller er det muligt at vælge en række virkemidler, som begrænser udledningen af

kvælstof til vandmiljøet. Tilvalg af virkemidler giver landmanden mulighed for at tilføre mere

kvælstofgødning til sine marker, end det ellers ville være tilladt. Hvor stor den ekstra

kvælstoftildeling kan blive, afhænger af hvilket virkemiddel der vælges, hvor det placeres, og hvor

den ekstra gødning efterfølgende anvendes. I udformningen af begge modeller er der indarbejdet en

incitamentstruktur, således at kvælstoftildelingen på bedriften forøges mest, når virkemidlerne

placeres på arealer, hvor der er lav retention og/eller i et opland med stort indsatskrav. Denne

incitamentstruktur skal motivere landmanden til at placere virkemidlerne på de arealer, hvor de har

størst miljøeffekt. For begge modeller gælder, at man ikke kan opnå en større kvælstoftildeling, end

hvad der svarer til økonomisk optimum.

TABEL 3-1 FORSKELLIGE MEKANISMER I DEN NUVÆRENDE REGULERING, VIRKEMIDDELMODELLEN

OG UDLEDNINGSMODELLEN.

Nuværende

regulering

Reguleringsparameter

N-kvote

(tildelt kg N/ha)

Fast minimums

efterafgrøde-krav

16 % under

økonomisk optimal

norm (2014)

Nej

Virkemiddel-

modellen

N-kvote

(tildelt kg N/ha)

Valgfrit

Udlednings-

modellen

Udledningskvote

(kg N/ha)

Valgfrit

Krav om virkemidler

Gødskningsniveau på

bedriften

Op til økonomisk

optimal norm

Op til økonomisk

optimal norm

Indsatskravet

differentieres efter

vandopland

Differentiering af N-

norm/udlednings-

kvote mellem

bedrifter

Indregning af effekt af

målretning af

virkemidler

Ingen

Delvist

Helt

Ingen

Helt

3.1.3

Virkemiddelmodellen

I Virkemiddelmodellen fastholdes det nuværende system baseret på N-normer. Forskellen fra den

nuværende regulering er, at N-normen differentieres i forhold til retentionen og indsatskravet i det

aktuelle opland. N-normen er lavest på arealer med lav retention og i oplande, hvor der samtidigt er

et stort indsatskrav, mens de højeste N-normer forekommer på arealer med høj retention og i

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplande med lille indsatskrav. Hele indsatskravet opnås via reduktioner i N-normerne, og

målretningen af indsatsen sker delvist ved, at normerne skærpes mest på arealer med lav retention.

I Virkemiddelmodellen er de obligatoriske efterafgrøder ophævet. I stedet er der en basisdel

(basisnorm), hvor N-normen indledningsvist er reduceret med 10-15 % i pilotprojektets N-normer.

Den reduktion, der gives ved basisnormen, forårsager en delvis udjævning af indsatskravet imellem

bedrifterne i oplandet. På den måde fordeles byrden ved indsatskravet delvist imellem bedrifterne

inden for oplandet.

De endelige korrigerede normer på arealerne beregnes derefter som en reduktion i basisnormen.

Denne reduktion er styret af den lokale retention på arealerne og indsatskravet i oplandet. Der

foretages desuden reduktion for anvendelsen af husdyrgødning svarende til de miljøkrav, som i dag

stilles i forhold til nitratklasserne i en miljøgodkendelse. Det samlede indsatskrav på oplandsniveau

opnås således dels gennem en kombination af reduceret N-kvote for alle bedrifter i oplandet, dels

ved den korrigerede norm, der fastsættes på de enkelte bedrifter.

Basisnormen medfører en udjævning af den differentiering, som ellers kunne opnås på baggrund af

retentionen. Basisnormen betyder samtidig, at indsatskravet ikke kan opfyldes så

omkostningseffektivt som ellers.

På baggrund af N-normerne udregnes en N-tildelingskvote pr. bedrift. Landmanden kan herefter

vælge virkemidler og dermed forøge bedriftens N-tildelingskvote op til det økonomisk optimale

niveau. Hvis virkemidlerne placeres på arealer, som har lavere retention end der, hvor gødningen

anvendes, øges bytteforholdet yderligere. Konverteringen mellem virkemidler og øget N-kvote er

beregnet således, at den er miljømæssig neutral i forhold til overfladevand.

Hvis der ikke vælges virkemidler, vil den korrigerede N-kvote automatisk have effekt som et

virkemiddel. Effekt af ændret afgrødevalg indgår som en forudsætning i beregning af indsatskravet i

oplandet og kan ikke anvendes som virkemiddel i denne model bortset fra ved udvalgte afgrøder

som f.eks. foderroer og energiafgrøder.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR

3-1

ILLUSTRATION AF, HVORDAN MAN NÅR FREM TIL DEN NYE N-NORM I

VIRKEMIDDELMODELLEN (EKSEMPEL MED BASISNORM PÅ 10 % UNDER ØKONOMISK OPTIMUM).

GRADUERINGEN I DE NEDERSTE SØJLER ER UDTRYK FOR, AT DER KAN VÆRE FORSKEL IMELLEM

BEDRIFTERNE INDEN FOR ET OPLAND I FORHOLD TIL, HVILKEN N-NORM DE FÅR TILDELT.

Norm i nuværende regulering

170

Økonomisk optimal norm

142

N-norm i gældende regulering ca. 16 % (2014) under

økonomisk optimum (med efterafgrødekrav).

132

Fastsættelse af norm i Virkemiddelmodellen

153

N-norm i gældende regulering ca. 16 % (2014) under

økonomisk optimum (uden efterafgrødekrav)

Basisnorm i Virkemiddelmodellen (i dette eksempel 10

% under økonomisk optimum)

Korrigeret norm på bedriftsniveau (uden krav om

efterafgrøder). Norm vil ikke være lavere end 2/3 af

basisnorm (Her 102 kg N). Normen varierer i dette

eksempel imellem 102-153 kg N/ha på bedriftsniveau.

Korrigeret norm plus tilvalg af virkemidler (f. eks.

efterafgrøder). Graduering er udtryk for mulig forskel i

basisnorm imellem bedrifterne i oplandet.

102

op til 153

102

op til 170

3.1.4

Udledningsmodellen

Udledningsmodellen anvender kvoter på kvælstofudledning til det marine miljø som udgangspunkt

for reguleringen. I pilotprojektet har opsætningen af Udledningsmodellen været baseret på, at den

samlede kvælstofudledningskvote fra landbrugsarealerne i et opland er fordelt ens på alle marker

uanset bedriftstype, afgrødevalg, jordtype og kvælstofretention. Summen af tilladt udledning fra en

bedrifts marker udgør bedriftens udledningskvote. Udledningskvoten skal overholdes på

bedriftsniveau dvs. samlet set for alle bedriftens marker.

Hensigten har været at opnå den billigst mulige kvælstofregulering samlet set for alle bedrifterne i

et opland. Forudsætningen er, at ens kvælstofudledningskvoter pr. ha vil betyde, at virkemidlerne

anvendes der, hvor effekten af virkemidlerne på kvælstofudledningen er størst.

En anden konsekvens af ens udledningskvoter pr. ha vil være, at nogle bedrifter enten på grund af

høj kvælstofretention og/eller et afgrødevalg med lav kvælstofudvaskning kan dyrke arealerne

økonomisk optimalt uden anvendelse af virkemidler til reduktion af kvælstofudledningen, mens

andre bedrifter vil opleve store krav til at reducere kvælstofudledningen.

Den maksimale kvælstofudledningskvote kan ikke overstige udledningen svarende til økonomisk

optimal gødskning uden brug af virkemidler. Udledningen af kvælstof fra arealerne beregnes ud fra

afgrødevalg, jordtype, tildelt gødning og retention på arealerne.

I Udledningsmodellen er udledningskvoterne fastsat for de enkelte bedrifter uden hensyntagen til

bedrifternes afgrødevalg og sædskifte. Men da afgrødevalg og sædskifte har afgørende betydning for

beregningen af den enkelte bedrifts aktuelle kvælstofudledning, så bliver afgrødevalget et

virkemiddel til at overholde kvælstofudledningskvoten. Hvis udledningskvoten på en bedrift ikke

kan overholdes ved det ønskede afgrødevalg, kan landmanden vælge et eller flere virkemidler, f.eks.

at skifte til afgrøder med lavere udvaskning, sænke bedriftens gødskningsniveau eller tage et eller

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flere andre virkemidler i brug, som begrænser kvælstoftabet fra markerne, således at

udledningskvoten overholdes.

Placering af virkemidler på arealer med lavest retention vil give størst effekt på udledningen. Heri

ligger incitamentet til at placere virkemidlerne på de arealer, hvor det giver størst effekt. På arealer

med høj retention og/eller i oplande med lavt indsatskrav kan udledningskvoten være opfyldt uden

anvendelse af virkemidler. Merudvaskningen som følge af anvendelse af husdyrgødning indgår i

beregningen af bedriftens samlede udledning.

En af bevæggrundene for udformningen af Udledningsmodellen har desuden været at skabe en

model, hvor målinger af kvælstofudledning kan indgå som reguleringsgrundlag.

3.1.5

Undersøgte forskelle på modellerne

I dette projekt har hensigten været at undersøge de centrale forskelle mellem modellerne ud fra de

forventede effekter vist i tabel 3-2.

Der har været en forventning om, at Udledningsmodellen ville give anledning til en større variation

mellem de enkelte bedrifters økonomi end Virkemiddelmodellen, dels på grund af forskelle i

bedriftsgrene (kvæg, svine-, eller planteproduktion) og dels på grund af forskelle i retentionen.

Disse forskelle vil være mindre udtalte i Virkemiddelmodellen blandt andet på grund af den

udjævning, som N-basisnormen medfører.

Disse indvirkninger er undersøgt i afprøvningen på de 30 forskellige bedrifter.

TABEL 3-2 FORVENTET EFFEKT VED DEN NUVÆRENDE REGULERING OG VED DE TO MODELLER, I

FORHOLD TIL DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER, RETENTION OG MULIGHEDEN FOR AT ANVENDE

SÆDSKIFTER SOM VIRKEMIDDEL.

Effekt

Nuværende

regulering

Ingen

Virkemiddel-

modellen

Nogen spredning men

fortsat en vis udjævning

inden for oplandet

Udlednings-

modellen

Større spredning end i

Virkemiddelmodellen

Spredning på det

driftsøkonomiske

resultat

Målretning af

virkemidler

Forskel mellem

bedrifter på grund

af forskellig

retention

Mulighed for

optimering ved

tilvalg af

virkemidler

Sædskifte er et

virkemiddel

Ingen

I nogen grad

Helt

I nogen grad

I høj grad

Helt

Nej

Se yderligere beskrivelse af modellerne i bilag 3 samt uddybende tekniske beskrivelser i bilag 18 og

19 i bilagssamlingen.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2

Indsatskrav i projektet

De konkrete indsatser for landbrugsarealerne i 2. vandområdeplanperiode, som skal gælde i de

enkelte vandoplande, har ikke været kendt under udarbejdelsen af pilotprojektet. Det er desuden

ikke afgjort, hvor stor en del af den nødvendige indsats, der skal løftes af en eventuel kommende ny

målrettet kvælstofreguleringsmodel og hvilke indsatser, der skal ligge uden for modellen.

Der er i dette projekt arbejdet med forskellige indsatskrav i hvert opland for at afprøve modellerne

under forskellige indsatskrav. Nedenfor beskrives, hvordan indsatskravene er indarbejdet i

modellerne.

Begge modeller kan i princippet sættes op således, at de imødekommer et defineret indsatskrav i

kystvandet for kvælstofreduktion.

Anvendt kalibreringsproces

For at fastsætte udledningsmål og N-reduktionsmål i Virkemiddelmodellen er der i hvert opland

gennemført udvaskningsberegninger for en ”gennemsnitsbedrift” i oplandet. Sædskiftet og

jordtyperne på gennemsnitsbedrifterne afspejler afgrødefordelingen og gennemsnitsnedbøren for

de deltagende bedrifter og den anvendte mængde husdyrgødning, som afspejler det gennemsnitlige

husdyrhold i oplandet. Gennemsnitsbedriften er oprettet i det IT-værktøj, som er anvendt i

pilotprojektet. Der er derefter beregnet en rodzoneudvaskning for gennemsnitsbedriften, som

kombineret med gennemsnitsretentionen i oplandet, er omregnet til den nuværende udledning. Det

er denne udledning fra en gennemsnitsbedrift, som er grundlaget for udledningsmålet ved de

forskellige indsatskrav i pilotprojektet.

I Udledningsmodellen udtrykkes indsatskravene som en maksimal tilladt udledning i kg N/ha. Den

nuværende udledning, som anvendes i projektet, er fastsat ud fra udledningen i

gennemsnitsbedriften i hvert opland under de nuværende regler. Indsatskravene er i resultaterne

angivet som procent reduktioner i forhold til den nuværende udledning. En af beregningerne er

med økonomisk optimal gødskning og uden indsatskrav. De to modeller giver samme resultat i

denne beregning.

Modellerne er forsøgt sat op, så indsatserne i Virkemiddelmodellen var sammenlignelige med

indsatserne i Udledningsmodellen. Denne opsætning viste sig at være vanskelig, blandt andet fordi

de deltagende bedrifter er væsentlig mere varierende, end gennemsnitsbedrifterne dækker over.

Processen, hvor indsatskravet udtrykt i N-tildelingskvote og N-udledningskvote er gjort

sammenlignelig, har således vist sig ikke at være tilstrækkelig detaljeret, hvilket har haft betydning

for, hvilke beregninger der i sidste ende med rimelighed kan sammenlignes mellem de to modeller.

Se tabel 3-3.

Oprindeligt var det hensigten at opstille fire scenarier; to med skærpede indsatskrav i forhold til den

nuværende regulering (henholdsvis 9 % og 18 % reduktion i tab af kvælstof i forhold til den

nuværende udledning) og et uden indsatskrav (økonomisk optimal tilførsel af kvælstof). Derudover

er der opstillet en beregning med uændret udledning af kvælstof i forhold til den nuværende

regulering for hver model. Nærmere beskrivelse af disse scenarier findes i bilag 4 i bilagssamlingen.

Sammenlignelige scenarier som anvendes videre i projektet

Ved behandling af resultaterne viste det sig, at ved hvert af de oprindeligt opstillede indsatskrav, var

den beregnede N-udledning så forskellig i de to modeller, at modellerne ikke umiddelbart kunne

sammenlignes inden for de scenarier, som oprindeligt var opstillet. Derfor er der efterfølgende i

stedet identificeret sammenlignelige indsatskrav med tilnærmelsesvis ens reduktioner i N-

udledning med de to modeller, set i forhold til den nuværende regulering. De sammenlignelige

reduktioner er forskellige i de tre oplande. De sammenlignelige reduktioner i N-udledning dvs. de

afprøvede indsatskrav fremgår af tabel 3-3 nedenfor.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beregning af udledningen ved alle af de oprindelige indsatskrav fremgår af DCE’s notat, bilag 10 i

bilagssamlingen.

TABEL 3-3 INDSATSKRAV MED SAMMENLIGNELIG N-UDLEDNING INDEN FOR HVERT OPLAND

BEREGNET MED HENHOLDSVIS UDLEDNINGSMODELLEN (UM) OG VIRKEMIDDELMODELLEN (VM).

Opland

Retention Udledning

(%)

(kg N ha

-1

år

-1

)

Nuværende Regulering,

gennemsnitsbedrift

Model

N-udledning (kg N ha

-1

år

-1

)

Indsatskrav

-3 %

-6 %

-9 %

-11 %

-18 %

Filsø

49,6

37,1

10,4

10,1

36,0

35,1

15,0

15,2

9,6

9,1

33,2

32,1

9,3

8,6

Norsminde

56,3

15,9

Tissø

66,7

10,3

Det viste sig ved analyse af resultaterne, at det i Filsø-oplandet er muligt at sammenligne de to

modeller ved to indsatskrav; henholdsvis -3 % og -11 % i forhold til kvælstofudledningen ved den

nuværende regulering. I Norsminde-oplandet var der kun ét indsatskrav, hvor det er muligt direkte

at sammenligne de to modeller, her er indsatskravet -6 % i forhold til den nuværende regulering. I

Tissø-oplandet er det muligt at sammenligne modellerne ved tre forskellige indsatskrav, 0 %, 9 % og

18 % reduktion af kvælstoftabet.

Det skal understreges, at indsatskravene udelukkende er beregningseksempler anvendt i dette

projekt for at kunne afprøve og sammenligne modellerne under forskellige mulige rammevilkår .

Generelt kan man dog sige, at erfaringen med opsætning af modellerne til et defineret miljømål er

en vanskelig proces, som bør foretages på et mere detaljeret niveau, end det er gjort i dette projekt.

Se yderligere beskrivelse af udregning af indsatser og kalibrering i bilag 4 i bilagssamlingen.

3.3

Virkemidler i projektet

En væsentlig del af begge modeller er landmandens valg af virkemidler på egen bedrift. Derfor

indgår i begge modeller en række virkemidler, der kan reducere kvælstoftabet fra bedriften. Det er

de samme virkemidler, som indgår i begge modeller. Ændret afgrødevalg kan dog bruges som

virkemiddel i Udledningsmodellen, men ikke i Virkemiddelmodellen, fordi

afgrødesammensætningen i oplandet indgår som grundlag for normberegningen i

Virkemiddelmodellen.

Der findes en række virkemidler, som kan medvirke til at reducere tabet af kvælstof fra markerne.

Virkemidlerne i dette projekt er opdelt i tre kategorier, hvor det kun har været muligt at vælge et

begrænset udvalg, kategori 1.

Der er yderligere to kategorier af virkemidler, som har spillet en rolle i projektet. Virkemidlerne

fremgår af tabel 3-4.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TABEL 3-4 DE TRE KATEGORIER AF VIRKEMIDLER, DER HAR VÆRET ARBEJDET MED I PROJEKTET

Kategori

- har kunnet vælges som

virkemiddel i

markplanerne i dette

pilotprojekt

Virkemidler

Efterafgrøder

Mellemafgrøder

Udtagning

Frivillige randzoner

Flerårige energiafgrøder (pil og poppel)

Tidlig såning af vintersæd

Konstruerede minivådområder med overfladestrømninger

Små lokale vådområder

Ændringer i afgrødesammensætning (kun i udledningsmodellen bort

set fra foderroer)

Ændring fra majs til foderroer

Ingen jordbearbejdning i visse perioder

Ingen omlægning af fodergræs i visse perioder

–

er berørt i

spørgeskema og

interviews.

Indgår i nuværende

lovgivning som faste

krav

– er berørt i

spørgeskema og

interviews.

Indgår ikke i nuværende

lovgivning

Kontrolleret dræning

Nedmuldning af halm før vintersæd

Effekten af virkemidlerne skal kunne kvantificeres, inden de kan anvendes i lovgivningen. Jo flere

forskellige virkemidler, der kan vælges, des større fleksibilitet for landmændene.

Se yderligere beskrivelse af virkemidlerne i bilag 8 i bilagssamlingen.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Resultater

De to modeller sammenlignes nedenfor i forhold til kvælstofudledning til vandmiljøet og

økonomiske konsekvenser for bedrifterne ved sammenlignelige indsatskrav på oplandsniveau (jf.

tabel 3-3). Der ses på, hvor stor betydning indsatskravet har på bedrifterne, og om modellerne

bevirker en forskel i placering eller valg af virkemidler.

Registreringer og observationer, som er fremkommet under dialogen med landmændene, er

beskrevet under de relevante afsnit.

4.1

De deltagende landmænd

Det fremgår af interviewene, at de 30 deltagende landmænd i gennemsnit har drevet landbrug i 24

år, og kun tre har under 10 års erfaring som selvstændige landmand. Dermed er det en gruppe

erfarne landmænd, som har deltaget i projektet. Det kom frem på evalueringsmøderne, at det efter

landmændenes vurdering ikke har gjort en forskel i de valg, der er truffet i projektet omkring

anvendelse af virkemidler og beslutning om, hvordan der er optimeret på markdriften.

Som forudsætning i projektet er konsulenterne blevet bedt om at optimere driften ud fra økonomi.

På evalueringsmøderne var vurderingen, at yngre landmænd generelt er meget hårdt presset

økonomisk, og de ville derfor også og måske i endnu højere grad end de ældre landmænd have søgt

at optimere driften mest muligt rent økonomisk.

Ud af de deltagende landmænd har 8 tidligere deltaget i andre projekter omhandlende natur, miljø

og produktionsforhold. Det er således en blanding af landmænd med ingen eller nogen erfaring

med lignende projekter, der har deltaget i dette projekt.

4.2

Kvælstofudledning

Kvælstofudledningen er opgjort i hvert opland ved de indsatskrav, hvor modellerne er

sammenlignelige og ved den nuværende regulering. I Tissø-oplandet er der tre sammenlignelige

indsatskrav, i Filsø-oplandet er der to og i Norsminde-oplandet ét indsatskrav, hvor modellerne kan

sammenlignes jf. tabel 3-3 i afsnit 3.2. Kvælstofudledningen fra de deltagende bedrifter i de to

modeller og ved forskellige sammenlignelige scenarier er vist i figur 4-1 nedenfor. Samtlige

resultater fremgår af DCE’s notat i bilag 10 i bilagssamlingen.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 4-1 N-UDLEDNING FRA HVER BEDRIFT VED GÆLDENDE REGULERING OG VED FORSKELLIGE

INDSATSKRAV MED UDLEDNINGSMODELLEN OG VIRKEMIDDELMODELLEN.

N-udl., Nuværende reg.

Gns. N-udl., Nuværende reg.

N-udl., Udledningsmodel

Gns. N-udl., Udledningsmodel

N-udl., Virkemiddelmodel

Gns. N-udl., Virkemiddelmodel

Filsø, -3 %

Kvælstofudledning (kg N ha‾¹år‾¹)

Tissø, 0 %

Kvælstofudledning (kg N ha‾¹år‾¹)

50% 53% 50% 53% 49% 48% 49% 49% 49% 49%

82%

79%

81%

82%

69%

82%

53%

40%

K5 PM1 K1

K3 KØ1 K2

Bedrift

K6 KØ2 K9

PU3

PU2

PU5

PMØ1

Bedrift

Filsø -11 %

Kvælstofudledning (kg N ha‾¹år‾¹)

Tissø, -9 %

Kvælstofudledning (kg N ha‾¹år‾¹)

50% 53% 50% 53% 49% 48% 49% 49% 49% 49%

82%

79%

81%

82%

69%

82%

53%

40%

K5 PM1 K1

K3 KØ1 K2

Bedrift

K6 KØ2 K9

PU3

PU2

PU5

PMØ1

Bedrift

Norsminde -6 %

Kvælstofudledning (kg N ha‾¹år‾¹)

Tissø, -18 %

Kvælstofudledning (kg N ha‾¹år‾¹)

50% 63% 65% 66% 63% 51% 55% 58% 47% 44%

82%

79%

81%

82%

69%

82%

53%

40%

S10 PM3 S5

K7 PM2 S1

PU3

PU2

PU5

PMØ1

Bedrift

Note:

Blå linje angiver N-udledningskvoten for Udledningsmodellen. Når udledningen (blå prik) er under udledningskvoten

(blå streg) betyder det, at udledningskvoten ikke er udnyttet.

(<): Bedrifternes gennemsnitlige N-udledning for oplandet er vist ved y-aksen.

X-aksen, bund: hver bedrift i oplandet sorteret efter N-udledning i nuværende regulering.

X-aksen, top: N-retention for bedriften

Bedrifternes identifikation udgør K: kvægbrug, S: svinebrug, PU/PM: planteavl uden og med husdyrgødning, Ø: angiver

økologisk drift

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I figurerne for Filsø ses, at N-udledningen reguleret med Udledningsmodellen er nogenlunde ens

for alle bedrifter, mens regulering med Virkemiddelmodellen giver varierende udledning. Af disse

to figurer ses desuden, at flere bedrifter ikke kan udnytte den tildelte N-udledningskvote (der er luft

mellem den tilladte kvote angivet med den vandrette blå streg og bedriftens faktiske udledning

angivet med prikken).

Bedrifter med høj nuværende udledning skal reducere udledningen forholdsvis mere end bedrifter,

der allerede har en lav udledning. Dette er særligt udtalt ved regulering med Udledningsmodellen.

I Virkemiddelmodellen vil alle bedrifter i et opland skulle reducere udledningen, såfremt

indsatskravet i oplandet måtte være højere end i den nuværende regulering. Dette skyldes, at en del

af indsatskravet er indregnet i basisnormen, som berører alle landbrug i oplandet uanset retention.

Regulering med Udledningsmodellen viser, at kun bedrifter med en høj, nuværende

kvælstofudledning, vil blive berørt af et øget indsatskrav. Høj udledning kan enten skyldes høj

udvaskning fra rodzonen og/eller lav retention i området. For andre bedrifter ligger kravet til

udledning over den nuværende udledning, hvilket betyder, at udledningen fra disse bedrifter kan

øges i forhold til den nuværende drift, mens udledningen vil falde forholdsmæssigt mere med denne

model end med Virkemiddelmodellen på de bedrifter, der i forvejen har en relativt stor udledning,

se f.eks. figur 4-3, Filsø -11 %.

Når udledningen beregnet med Udledningsmodellen ligger under stregen, er det ensbetydende

med, at den tilgængelige kvote ikke er udnyttet. Dette er særlig udtalt ved det lave indsatskrav på 3

% reduktion i forhold til den nuværende regulering i Filsø-oplandet i figur 4-1.

Inden for oplandene kan der være stor forskel på udledningen ved den nuværende regulering. Dette

betyder, at når alle skal leve op til det samme udledningsmål i Udledningsmodellen, kan der være

stor forskel på, hvor store krav bedrifterne vil opleve. Størrelsen af den nuværende udvaskning og

den lokale retention er de to parametre, som har størst betydning for, hvor stor en indsats den

enkelte landmand skal iværksætte. Ved regulering med Virkemiddelmodellen deles en del af

indsatsen ud på alle landmænd i oplandet, så landmænd med en stor nuværende udledning vil

opleve forholdsvis mindre krav, mens landmænd med lille udledning vil opleve et forholdsvis større

krav end i Udledningsmodellen, hvilket blandt andet kan ses i Norsminde -6 % i figur 4-1.

For bedrifterne i oplandet til Filsø varierer N-udledningen mellem 10 og 50 kg N ha

-1

år

-1

ved den

nuværende regulering og udgør suverænt den største variation i bedrifternes N-udledning. I de to

øvrige oplande varierer N-udledningen mellem 10 og godt 20 kg N ha

-1

år

-1

. Derfor er der størst

forskel på de to modellers fordeling af krav til N-udledning i Filsø-oplandet. For dette opland er

variationen i N-retentionen imellem bedrifterne meget lille (mellem 49 % og 55 %). Her er det

primært størrelsen af N-udvaskningen, der får betydning i Udledningsmodellens fordeling af

indsats mellem de 10 bedrifter.

I Norsminde-oplandet ses, at bedrifter med lav retention reguleres forholdsmæssigt meget mere i

Udledningsmodellen end bedrifter med høj N-retention. Derimod reguleres udledningen mellem

bedrifterne forholdsvis mere ensartet i Virkemiddelmodellen i dette opland.

I oplandet til Tissø er der en vis variation, idet tre bedrifter har en N-retention på henholdsvis 40 %,

53 % og 69 %, mens de øvrige bedrifters N-retention ligger på omkring 80 %. I Udledningsmodellen

er det bedriften med den laveste N-retention på 40 %, der får det største krav til reduktion i N-

udledning, mens kravet til denne bedrift er mere moderat i Virkemiddelmodellen.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.1

Betydning af retention

For begge modeller gælder, at forskelle i retentionen kan have stor betydning for, hvor mange

virkemidler, bedrifterne er nødt til at anvende. Bedrifter med lav retention har alt andet lige større

behov for tilpasning end bedrifter med høj retention, hvilket også er hensigten med den målrettede

regulering.

I analysen af mark- og gødningsplanerne fra de deltagende landmænd blev det klart, at arealer med

meget lav retention var underrepræsenteret i Tissø-oplandet, jf. DCE’s notat, bilag 10 i

bilagssamlingen. På den baggrund blev der gennemført en supplerende analyse, hvor

konsekvenserne for tre bedrifter blev beregnet ved to forskellige retentioner, den oprindelige

retention på 82 % og en beregning, hvor retentionen er sat til 40 %.

Bedrifter med den oprindelige retention på 82 % kan stort set uden virkemidler leve op til

indsatskravene og har tilmed N-udledningskvote, som ikke udnyttes. For at undersøge effekten af

en lavere retention er der fortaget en beregning ved en retention på 40 %. Den uudnyttede N-

udledningskvote på disse tre bedrifter fordeles på alle bedrifter i oplandet, derfor ses en højere N-

udledningskvote ved den lavere retention i figur 4-2. Jo større indsatskravet i oplandet er, jo mindre

er N-udledningskvoten, som ikke udnyttes, og dermed nærmer udledningskvoten for alle bedrifter

sig den gennemsnitlige udledningskvote for oplandet.

PU3*

S2*

FIGUR 4-2 N-UDLEDNING FOR UDLEDNINGSMODELLEN (UM) OG VIRKEMIDDELMODELLEN (VM) VED

Bedrift

TRE BEDRIFTER I OPLANDET TIL TISSØ.

RETENTIONSPROCENT PÅ HHV. 82 % OG 40 % FOR

K8*

N-udl., Nuværende reg.

N-udl., Virkemiddelmodel

Kvælstofudledning (kg N ha‾¹år‾¹)

N-udl., Udledningsmodel

N-udledningskvote

Tissø 0 %

82 % retention

40 % retention

PU3

PU3*

Bedrift

S2*

K8*

Kvælstofudledning (kg N ha‾¹år‾¹)

Tissø -9 %

82 % retention

40 % retention

PU3

PU3*

Bedrift

S2*

K8*

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvælstofudledning (kg N ha‾¹år‾¹)

Tissø -18 %

82 % retention

40 % retention

PU3

PU3*

Bedrift

S2*

K8*

Af figur 4-2 ses desuden, at ved en retention på 40 % er udledningen for de tre bedrifter højere, når

der reguleres med Virkemiddelmodellen, end når der reguleres med Udledningsmodellen. Dette

svarer til forventningen, da en del af indsatskravet på grund af basisnormen deles ud på alle

bedrifter i oplandet i Virkemiddelmodellen.

Af figur 4-2 fremgår det, at de tre bedrifter alle lever op til indsatskravene, men, som det ses af figur

4-3 med betydelige omkostninger for bedrifternes økonomi. Virkemiddelmodellen har som nævnt

en del af indsatsen spredt ud på hele oplandet, derfor oplever de tre bedrifter i beregningen mindre

økonomiske konsekvenser, end når de reguleres med Udledningsmodellen.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Result

-3000

-4000

-5000

-30

I FORHOLD

-15 -10

I ØKONOMISK RESULTAT I TISSØ-

5 10

FIGURE 4-3 ÆNDRING I UDLEDNING

-25 -20

TIL ÆNDRING

-5

OPLANDET MED INDSATSKRAV PÅ -18 %. *=BEDRIFTER SOM ER GENBEREGNET MED 40 % RETENTION.

Ændring i udledning, kgN/ha

Udledningsmodel

Virkemiddelmodel

1000

Resultatændring, kr./ha

-1000

-2000

-3000

-4000

-5000

-30 -25 -20 -15 -10 -5 0

Ændring i udledning, kgN/ha

Supplerende kan det nævnes, at i Norsminde-oplandet råder f.eks. svinebedrift S1 over arealer med

både meget lav og meget høj retention inden for den samme bedrift. Her har landmanden så vidt

muligt valgt at placere virkemidlerne ’tilslutning af dræn til vådområder’, ’efterafgrøder’ samt ’tidlig

såning’ på arealer med lav retention, hvor de er mest effektive. Ved skærpede udledningskrav blev

der anvendt flere virkemidler på lav-retentions-arealerne, og virkemidler placeres gradvist på

arealer med høj retention, indtil den optimale N-kvote opnås. Se DCE’ notat, bilag 10 i

bilagssamlingen.

4.2.2

Landmændenes oplevelse af modellerne

De deltagende landmænd blev spurgt til deres oplevelse af de to modeller, dels i spørgeskemaet, og

dels på evalueringsmøderne. Både spørgeskemaundersøgelsen og evalueringsmøderne foregik efter,

at landmændene havde udarbejdet markplanerne sammen med konsulenten og dermed havde

stiftet bekendtskab med modellerne.

I spørgeskemaet svarede landmændene, at de oplevede at have en anelse flere valgmuligheder i

Udledningsmodellen, og at Virkemiddelmodellen gav lidt flere begrænsninger.

Dette kan skyldes, at efter spørgeskemaundersøgelsen og evalueringsmøderne var gennemført, viste

det sig i behandling af resultaterne, at de valgte indsatskrav ikke som forventet gav samme

udledning med begge modeller jf. afsnit 3.2. Dette kan i nogle tilfælde have bidraget til, at de

deltagende landmænd oplevede, at der var færre begrænsninger ved Udledningsmodellen, da de

udfyldte markplanerne, mens det efterfølgende viste sig, at årsagen var, at udledningen var højere

med Udledningsmodellen end Virkemiddelmodellen ved samme indsats.

Omtrent halvdelen af landmændene oplevede, at de kunne opnå det ønskede sædskifte uanset

model. Jo mindre indsatskrav, i des højere grad oplevede landmændene at opnå det ønskede

sædskifte.

I beregningen ved økonomisk optimal gødskning og uden indsatskrav forventede projektgruppen,

at alle ville få både det ønskede sædskifte og den ønskede kvælstoftildeling. Besvarelsen i

spørgeskemaet viser, at 70 % fik det ønskede sædskifte. Dette er der ikke umiddelbart nogen

forklaring på, men det kan skyldes begrænsede valgmuligheder i dette projekt.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På evalueringsmøderne gav landmændene udtryk for, at det var vanskeligt at vurdere modellerne i

forhold til hinanden.

I den ene model reguleres efter en N-tildelingskvote, og i den anden efter udledningskvote. Det er

ikke lykkedes at belyse landmændenes holdning til denne forskel i undersøgelsen.

En anden forskel mellem modellerne er, om hele indsatskravet skal løftes med målrettet fordeling af

indsatsen, eller om en del af indsatsen skal fordeles på alle marker uanset retention. På

evalueringsmøderne var holdningen blandt de deltagende landmænd klar. De mener, at indsatsen

bør placeres 100 % målrettet.

På evalueringsmøderne fremgik det, at landmændene er klar over, at målretningen vil betyde, at

nogle bedrifter opnår væsentlige økonomiske tab, mens andre opnår mulighed for at dyrke jorden

med betydeligt færre restriktioner end i dag. Der var ikke en entydig holdning til, hvordan der skulle

udlignes. Nogle mente, at staten må yde kompensation, andre at en eller anden form for

omfordeling inden for erhvervet skal etableres. På møderne gav landmændene udtryk for en

forventning om, at de landmænd, som bliver hårdest ramt skal hjælpes på en eller anden måde. Det

har ikke været en del af dette projekt at redegøre yderligere for sammensætning af eventuelle

kompensationsmodeller i forhold til en ny målrettet arealregulering.

Adspurgt i interviewet mente hovedparten af de deltagende landmænd (28 ud af 30), at de er blandt

dem, som vil intensivere driften, enten på alle arealer eller på nogle arealer på bekostning af andre

inden for egen bedrift. Adspurgt på evalueringsmøderne var vurderingen, at det formentlig ville

være fritidslandmænd, som kunne have interesse i at ekstensivere. Da udgangspunktet for

udvælgelsen af bedrifter blandt andet var, at de skulle drive mindst 30 ha, indgår kun enkelte

fritidslandmænd i projektet.

4.2.3

Økologiske bedrifter

Som tidligere nævnt har tre af bedrifterne i to oplande økologisk produktion. For de økologiske

bedrifter er der det forbehold, at N-les III-modellen ikke er kalibreret til at kunne beregne N-

udvaskning for økologiske sædskifter, f.eks. er indregningen af kvælstoffikserende afgrøder og

udeladelse af handelsgødning blandt de faktorer, som beregningsmodellen ikke er optimeret ud fra.

Det betyder, at resultaterne af udvaskningsberegningerne og dermed også udledningerne er mere

usikre for de økologiske bedrifter end for de andre, der indgår i projektet.

Fælles for de to økologiske kvægbedrifter i Filsø-oplandet er, at de ikke vælger virkemidler, fordi

deres udledning i forvejen er så lav, at de ikke berøres af indsatskravene. Begge har en N-retention

på 49 % og når derfor ned på den krævede N-udledning ved indsatskravene stort set uden

ændringer.

Den økologiske bedrift i Tissø-oplandet rammes hårdt af Udledningsmodellen. Med bedriftens N-

retention på 40 % bliver N-udledningen 14,4 kg N ha

-1

år

-1

. Denne N-udledning er den højeste

blandt de 8 bedrifter i oplandet, der indgår i projektet. Herved bliver den økologiske bedrift ramt

hårdt af reguleringsmekanismen i Udledningsmodellen. Faktisk lykkedes det ikke at leve op til

indsatskravet på -18 % i forhold til N-udledningen i den nuværende regulering.

4.2.4

Målinger som dokumentationsmetode

Målinger som dokumentationsmetode har indgået som enkelte spørgsmål om de deltagende

landmænds umiddelbare interesse for at anvende målinger som dokumentation i reguleringen,

fordi der i landbrugserhvervet tales meget om dette. Der har i projektet ikke indgået nogen form for

vurdering af, hvordan en sådan regulering kunne foregå.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landmændene er i spørgeskemaet blevet spurgt, om de har interesse i målinger som

reguleringselement. Hovedparten har svaret ja til dette.

På evalueringsmøderne blev landmændene spurgt, hvad konsekvensen skal være, hvis målingerne

viser, at udledningskravet ikke overholdes. Her var den dominerende holdning, at der skal pålægges

ekstra krav de efterfølgende år. Holdningen var, at man ikke skal kunne betale sig fra at forurene.

På evalueringsmøderne blev det nævnt, at en del af forklaringen på den store interesse for målinger,

er manglende tillid til de beregningsmodeller, som anvendes i dag. På evalueringsmøderne blev det

klart, at en del af mistilliden bunder i, at der ikke var kendskab til, på hvilket grundlag modellerne

er udviklet og den verificering, der er sket.

4.3

Kvælstofkvote

Under optimeringen af markplanerne i de forskellige scenarier er landmanden blevet bedt om at

fokusere på bedriftsøkonomien som helhed. En vigtig parameter for mange landmænd har dog også

været, om de kunne gødske op til økonomisk optimum.

Ved den nuværende drift (2014) er N-kvoten ca. 16 % under det økonomisk optimale. Med en

fordeling af indsatsen med Udledningsmodellen opnår nogle bedrifter umiddelbart en økonomisk

optimal N-kvote. Dette gælder også ved indsatskrav med en gennemsnitlig mindre N-udledning end

ved den nuværende regulering. Ved disse indsatskrav får 6 og 7 ud af 10 bedrifter økonomisk

optimal N-kvote i henholdsvis Filsø- og Norsminde-oplandet, mens det samme gælder for 6 ud af 8

i Tissø-oplandet (Tabel 4-1). Se mere detaljerede beregninger i DCE’s notat i bilag 10 i

bilagssamlingen.

De to økologiske bedrifter i Filsø-oplandet og den ene i Tissø-oplandet vil naturligt ikke udnytte

optimal N-kvote. Disse tre bedrifter vil derfor være blandt de bedrifter, der ikke opnår optimal N-

kvote.

TABEL 4-1 ANTAL BEDRIFTER MED MERE N-KVOTE END VED DEN NUVÆRENDE REGULERING.

UM=UDLEDNINGSMODELLEN, VM=VIRKEMODELLEN.

Antal bedrifter med mere N-kvote end ved den nuværende regulering

Filsø (10 bedrifter)

Norsminde

(10

bedrifter)

-6 %

Tissø (8 bedrifter)

Indsatskrav

-3 %

-11 %

-9 %

-18 %

Antal bedrifter

med mere N-

kvote end i dag

Antal bedrifter

med

økonomisk

optimal N-

kvote

I Virkemiddelmodellen opnår færre bedrifter økonomisk optimal N-kvote. Mange er tæt på at opnå

optimal gødskning og dermed forventeligt større udbytte end ved nuværende regulering. I

Norsminde Fjord-oplandet er 7 ud af 10 bedrifter mindre end 6 kg N ha

-1

fra den optimale N-kvote,

og for Tissø-oplandet gælder dette for 5 ud af 8 bedrifter. I Filsø-oplandet er det 5 ud af 10 bedrifter,

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er tæt på den optimale N-kvote. Disse beregninger fremgår af DCE’s notat i bilag 10 i

bilagssamlingen.

I Virkemiddelmodellen vælger flere bedrifter at have mindre N-kvote frem for at have udgifter til

andre virkemidler. Mange bedrifter opnår alligevel en væsentlig større N-kvote end ved den

nuværende regulering, også selvom bedrifterne gennemsnitlig har mindre N-udledning. I

Norsminde-oplandet får alle 10 bedrifter større N-kvote, end de har ved den nuværende regulering.

I Filsø- og Tissø-oplandet opnår 6-7 af bedrifterne større N-kvote, end de har i dag.

En udfordring, som ikke er belyst i dette projekt, er, hvordan kvoterne fordeles, så de udnyttes

optimalt på tværs af bedrifterne inden for et opland. I begge modeller har der været tænkt på

løsningsforslag, hvor kvoter kunne sælges, eller jord med tilhørende krav/rettigheder kunne

forpagtes, men det har ikke været muligt med det begrænsede antal bedrifter at belyse disse

muligheder nærmere i dette projekt.

På evalueringsmøderne blev det fremført, at landmændene prioriterer selv at kunne styre driften af

arealerne, når det kan have økonomiske konsekvenser ikke at opfylde bestemte krav til driften.

4.4

Økonomi

Gødskning til økonomisk optimum er dog ikke i sig selv det samme som en bedriftsøkonomisk

optimal markplanlægning. Dette vil i særdeleshed afhænge af omkostninger ved de virkemidler,

som landmanden vælger at anvende. Det er den samlede bedriftsøkonomi, som landmændene er

blevet bedt om at optimere ud fra.

I figur 4-4 nedenfor er ændring i udledning af kvælstof sat i relation til ændring i det økonomiske

resultat for bedrifterne. Hvert koordinatsystem viser ét opland med ét indsatskrav. Bemærk, at der

er anvendt standardpriser og -responser på kvælstoftilførslen for alle bedrifter. Tallene må derfor

ikke tages bogstaveligt men skal alene tjene til at sammenligne effekten af modellerne. Se yderligere

resultater i DCE’s notat bilag 10 i bilagssamlingen.

FIGUR 4-4 REDUKTION I N-UDLEDNING TIL KYSTEN I FORHOLD TIL NUVÆRENDE REGULERING (KG N

-1

ÅR

-1

) SET I FORHOLD TIL ÆNDRING I BEDRIFTERS ØKONOMI.

-N +kr.

+N +kr.

-N +kr.

+N +kr.

-N -kr.

Filsø -3 %

+N -kr.

-N -kr.

Tissø 0 %

+N -kr.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-N +kr.

+N +kr.

-N +kr.

+N +kr.

-N -kr.

Filsø -11 %

+N -kr.

-N -kr.

Tissø -9 %

+N -kr.

1000

Resultatændring, kr./ha

-1000

-2000

-3000

-4000

-5000

-N +kr.

+N +kr.

-N +kr.

+N +kr.

-N -kr.

Norsminde -6 %

+N -kr.

-N -kr.

Tissø -18 %

+N -kr.

-30 -25 -20 -15 -10 -5 0 5

Ændring i udledning, kgN/ha

Udledningsmodel

Virkemiddelmodel

Bedrifter i felt ”–N +kr.” har en mindsket udledning af kvælstof samtidig med en øget indtjening.

Hvis der er et reduktionskrav i et vandopland, så er det hensigten med begge modeller, at

landbruget som gennemsnit ligger i dette felt, idet det er her, at både landbrugets økonomi og

miljøet tilgodeses (win-win). I begge modeller vil det dække over, at nogle bedrifter ligger i felt ”+N

+kr.” og felt ”-N -kr.”. I pilotprojektet ligger ingen af bedrifterne i feltet ”+N -kr.”, dette ville også

være helt imod hensigten med den målrettede regulering.

Af figur 4-4 ses, at Udledningsmodellen bevirker en større spredning i det økonomiske resultat

mellem bedrifter (de blå prikker) end Virkemiddelmodellen (de brune prikker). Det gælder i alle

oplande og ved alle indsatskrav, dog mere udtalt ved de største indsatskrav.

Ved sammenligning med den nuværende regulering, kan der i Virkemiddelmodellen opnås samme

indsats ved at vælge og placere virkemidler, hvor de virker bedst. De fleste bedrifter får derved en

øget økonomisk indtjening end i den nuværende regulering.

Bedrifter i felt ”+N +kr.” har en øget N-udledning og samtidig en øget indtjening. Det vil være

muligt for de bedrifter, der ved den nuværende regulering har en udledning, som ligger under

indsatskravet. Særligt regulering med Udledningsmodellen vil placere bedrifter, som ved

økonomisk optimal gødskning lever op til udledningskravet, i dette felt.

De bedrifter, som får skærpede indsatskrav i forhold til den nuværende regulering, har øgede

omkostninger til virkemidler. Da virkemidlerne kan placeres målrettet, kan mange af bedrifterne

trods øgede udgifter, få en samlet øget indtjening.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at få den mest økonomisk optimale udnyttelse af den målrettede regulering skal mulighederne

for kvælstofudledning udnyttes fuldt ud af landmanden. Handel med N-udledningskvoter og/eller

forpagtningsaftaler er tænkt som muligheder i modellerne, men det har ikke været muligt at

inddrage i pilotprojektet blandt andet på grund af det begrænsede antal bedrifter i undersøgelsen.

For at den målrettede regulering udnyttes optimalt, vil det være nødvendigt, at landmændene

indgår aftaler med hinanden. For at undersøge hvilke typer aftaler landmændene allerede nu

indgår, er landmændene blevet spurgt i interviewundersøgelsen, om hvilke typer af aftaler de

tidligere har indgået om nogen. Her er det blevet klart, at aftaler vedrørende gylle og forpagtede

arealer har næsten alle haft (henholdsvis 25 og 28 af de deltagende landmænd). Derimod har

næsten ingen haft aftaler vedrørende efterafgrøder eller brak. Halvdelen af de deltagende

landmænd har eller har haft maskinfællesskaber. Disse fællesskaber er alle enten med familie eller

med naboer.

På evalueringsmøderne blev landmændene spurgt om deres forklaring på forskellene i villigheden

til at indgå de forskellige aftaler. Her var vurderingen, at det er typen af aftaler landmændene

indgår, der er forklaringen; generelt vil man som landmand helst selv stå for driften af egne arealer,

især hvis der er lov-forpligtigelser forbundet hermed som f.eks. ved efterafgrøderne, så man ikke

risikerer at blive straffet for en aftaleparts forsømmelighed.

4.5

Effekt af optimal gødskning og ingen virkemidler

Beregningen af effekt af økonomisk optimal gødskning uden virkemidler påvirker N-udledningen

forskelligt i de tre oplande.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 4-5 ÆNDRING AF ØKONOMISK RESULTAT OG UDLEDNING AF KVÆLSTOF VED ØKONOMISK

OPTIMAL GØDSKNING

Filsø

Norsminde

Tissø

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udledningen er i høj grad bestemt af N-retentionen. Oplandet til Filsø har generelt den laveste N-

retention af de tre oplande, og det er derfor forventeligt, at N-udledningen stiger mest i dette opland

ved øget tildeling af kvælstof. Oplandet til Tissø har den højeste N-retention, og det er derfor

forventeligt, at det højere gødningsniveau giver den mindste ændring i N-udledning i dette opland.

Den økonomiske gevinst ved det højere gødningsniveau ser ud til at variere i det samme interval for

de tre oplande. Alle bedrifter får en bedre driftsøkonomi ved det højere gødningsniveau. Se

yderligere i DCE’ notat i bilag 10 i bilagssamlingen.

4.6

Typer og placering af virkemidler

Det er undersøgt, i hvor høj grad virkemidlerne er placeret på marker med lav retention, og hvilke

virkemidler, der er valgt.

Det viser sig, at landmændenes valg af virkemidler er forholdsvis ens i de to modeller. Generelt

søger landmændene at udskifte den reducerede norm med andre virkemidler, således at der kan

gødskes helt eller næsten helt økonomisk optimalt. Først når indsatskravet bliver højt, indgår

reduceret N-norm som virkemiddel, idet yderligere virkemidler er for omkostningstunge i forhold

til reduceret N-norm.

FIGUR: 4-5 VIRKEMIDLER DER ER VALGT PÅ DE ENKELTE BEDRIFTER DELS VED NUVÆRENDE

REGULERING (N), UDLEDNINGSMODELLEN (U) OG VIRKEMIDDELMODELLEN (V).

På nederste X-akse fremgår de enkelte bedrifter sorteret efter N-udledning i nuværende regulering. Øverst i hver

figur fremgår retentionen på bedriften. I midten kan udledningen ved henholdsvis Virkemiddelmodellen og

Udledningsmodellen aflæses sammen med udledning ved nugældende regulerning og bedriftens

udledningskvote. Nederst er vist, hvilke virkemidler der er valgt.

Filsø -11%

Norsminde -6%

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4000

Kvælstofudledning (kg N ha‾¹år‾¹)

3000

Tissø -9%

Areal_virkemiddel

2000

1000

PM1

Bedrift

KØ1

KØ2

40-<50

N-udl., Nuværende reg.

N-udl., Udledningsmodel

20-<30

50-<60

60-<70

80-<90

30-<40

N-udl., Virkemiddelmodel

70-<80

Gns. N-udl., Nuværende reg.

Gns. N-udl., Udledningsmodel

Gns. N-udl., Virkemiddelmodel

Ret_grupper

N-Udledningskvote

Efterafgrøder

Randzone, pligtig

Vådområde, reetbl.

Energiafgrøder

Tidlig såning

90-100

Dræn tilsluttet vådområde

Randzone, frivillig

Vådområde, N-red.

Mellemafgrøder

Udtagning

I figur 4-5 er vist hvilke virkemidler, der er blevet valgt i et udvalgt scenarie for hvert opland.

Valgene ved de øvrige indsatskrav og andre opgørelser af valg af virkemidler er vist i DCE's notat,

bilag 10 i bilagssamlingen. I oplandene til Tissø og Filsø har en række bedrifter ikke haft behov for

at anvende virkemidler, når der reguleres med Udledningsmodellen, idet disse allerede lever op til

udledningskvoten. I Filsø-oplandet fremgår det, at de to økologiske bedrifter, selv ved det største

indsatskrav ikke har brug for virkemidler.

Dette er i overensstemmelse med besvarelserne i spørgeskemaet, hvor landmændene blev bedt om

at vælge, hvad der var vigtigst for dem: N-tilførsel, afgrødevalg eller at undgå virkemidler. N-

tilførsel er her den vigtigste parameter, herefter kommer at opnå det ønskede afgrødevalg, mens at

undgå virkemidler er det mindst vigtige af de tre.

Landmændenes valg af virkemidler er forholdsvis ens for de to reguleringsmodeller. Efterafgrøder

er det mest valgte. Dette svarer til resultaterne fra interviewundersøgelsen, hvor virkemidlerne

’Tidlig såning’ og ’Efterafgrøder’ er de to mest brugte. Disse to er også blandt dem, som allerede nu

er i brug (tidlig såning dog først fra 2014/15). Mange oplyser, at de tidligere også har benyttet

’Udtagning’.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt har landmændene anvendt færre virkemidler i Udledningsmodellen end i

Virkemiddelmodellen. Dette kommer af måden, Virkemiddelmodellen virker på, hvor alle

landmænd skal vælge virkemidler, for at opnå ekstra N-kvote.

Virkemidlet ’Dræn tilsluttet vådområde’ er primært brugt i Norsminde-oplandet, hvor

mulighederne for at bruge dette virkemiddel er størst.

I interviewundersøgelsen blev det nævnt, at virkemidlet ’Energiafgrøder’ i nogle tilfælde er undladt,

fordi der var usikkerhed om de reelle afsætningsmuligheder. Af figur 4-5 fremgår, at tre bedrifter i

Filsø øger andelen af energiafgrøder i gradvist ved skærpede indsatskrav. Energiafgrøder er ikke

tilvalgt i de andre oplande.

Af interviewundersøgelsen fremgår det, at alle de deltagende landmænd undtagen én, selv har

ansvaret for drift af både mark og stald på ejendommen. Kun én har en pasningsaftale på

markdriften og står selv for drift af stalden.

I forbindelse med diskussion om virkemidler, som reducerer tabet af kvælstof for en gruppe af

landmænd i fællesskab, blev det på evalueringsmøderne desuden nævnt, at der er risiko for, at hvis

virkemidlet placeres uden for egen bedrift, så vil man måske ikke føle det samme ansvar for at leve

op til forpligtigelsen.

4.6.1

Andre virkemidler

Landmændene er spurgt om deres umiddelbare interesse for fire virkemidler, som ikke har været

mulige at vælge i projektet. ’Nedmuldning af halm’ var hovedparten interesseret i, kun to af de 30 er

ikke interesseret i dette virkemiddel. Omtrent halvdelen er interesseret i at ’Undlade

jordbearbejdning i visse perioder’. Virkemidlerne ’Undlade omlægning af fodergræs’ og ’Reguleret

dræn’ er begge virkemidler, som kun nogle landmænd har mulighed for at vælge, afhængig af om de

har fodergræs i sædskiftet/om deres marker er drænet. Alligevel har næsten halvdelen svaret, at de

er interesserede i disse virkemidler.

På evalueringsmøderne kom en række forslag til yderligere virkemidler, som landmændene ønsker

at have på paletten af virkemidler i en ny målrettet regulering, f.eks. pløjefri dyrkning, intelligente

randzoner, udnyttelse af naturlige lavninger/vandhuller som buffer for afledt vand, tidlig såning af

flere forskellige afgrøder, system-dræning, udvikling af sorter med større rodnet, delt gødskning

over flere udbringninger.

På evalueringsmøderne oplyste landmændene, at deres praktiske erfaring var, at det kan være

vanskeligt at få en effekt af efterafgrøder efter majs, da det er meget vanskeligt at få efterafgrøder til

at gro under den tætte majs. Landmændenes generelle opfattelse var desuden, at effekten af tidlig

såning er større end forudsat i dette projekt.

I spørgeskemaet blev der spurgt til sidegevinster ved virkemidlerne, her blev primært nævnt jagt og

natur, herunder at indtægter ved jagt ikke indgik i projektet.

4.7

Afledte effekter

Som en del af dette projekt undersøges overordnet effekten på fosfor, og hvordan de naturmæssige

forhold ændrer sig ved de forskellige indsatskrav, som indgår i dette projekt. Der er således ikke

foretaget en tilbundsgående undersøgelse af alle relevante forhold, men udvalgt to centrale

elementer, der kan betragtes som

indikatorer

for, hvorledes og i hvilken grad ændringer i markdrift

og valg af virkemidler har betydning for andre natur- og miljøforhold end kvælstofudledningen.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.7.1

Fosfor

Modellerne er kun opstillet til at regulere kvælstof. Tildeling af fosfor sker i dette projekt efter

ensartede retningslinjer. Effekten på fosfor er alene den afledte effekt af de virkemidler, der er valgt

for at optimere kvælstofudnyttelsen. Modellernes konsekvenser for overskud af fosfor

sammenlignes. Beregningen er foretaget af DCE og beskrevet som et overskud af fosfor på

bedriften.

TABEL 4-2 GENNEMSNITLIGT P-OVERSKUD OPGJORT FOR HVERT OPLAND OG SAMMENLIGNELIGE

INDSATSKRAV.

Opland

P-

overskud

(kg P ha

år

-1

)

NuReg.

6,3

Model

P-overskud (kg P ha

-1

år

-1

)

Indsatskrav

Filsø

2,0

-3 %

6,5

6,4

-6 %

2,0

2, 1

-9 %

1,9

2,0

-11 %

6,9

6,6

-18 %

1,9

2,0

Norsminde

2,2

Tissø

2,0

Af tabel 4-2 ses det, at der kun er ganske små forskelle i overskuddet af fosfor i oplandene uanset

indsatskrav. Det højeste overskud findes i oplandet til Filsø, som stiger lidt ved stigende

indsatskrav. I oplandene til Norsminde og Tissø er overskuddet af fosfor i samme størrelsesorden

uanset indsatskrav.

4.7.2

Natur

De virkemidler, der er anvendt i projektet, kan på forskellige måder have indvirkning på

udviklingsmuligheder for naturområder og biodiversitet, idet visse virkemidler kan virke som

levesteder og fourageringsområder for visse arter. Andre virkemidler vil have ringe eller ingen

positiv effekt på natur. F.eks. har efter- og mellemafgrøder en lille positiv effekt for biodiversitet via

fourageringsmulighed, fordi perioden med plantedække forlænges. Etablering af randzoner har en

markant effekt på natur, fordi der gives plads til, at naturen kan udvikle sig over længere tid, og

fordi de etableres i tilknytning til eksisterende natur i form af vandområder. I projektet har

naturværdier ikke været en del af optimeringsprocessen. Effekterne på natur skyldes derfor alene

optimering af kvælstofanvendelsen.

Se yderligere om natur i bilag 16 i bilagssamlingen.

Vurderingerne af de enkelte virkemidler er kvalitativ og stammer fra DCE 2014

. Se bilag 16 om

natur i bilagssamlingen for detaljer om vurderingerne. Vurderingen af virkemidlernes effekt på

natur skal ses i forhold til, at de anvendes som alternativ til almindelig omdriftsareal uden særlige

virkemidler. De positive effekter på natur forventes at være større, når virkemidlerne placeres på

Eriksen, J., Nordemann Jensen, P. og Jacobsen, B.:

Virkemiddelkatalog: Virkemidler til realisering af 2. generations

vandplaner og målrettet regulering,

udkast af november 2014.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arealer i nærheden af eksisterende natur. Det er derfor opgjort, hvor mange hektar virkemidler med

positiv indvirkning, der ligger i nærheden af eksisterende naturområder eller inden for områder,

der i en kommunal planlægning er udpeget som potentiel natur (jf. Tabel 4-3).

Efterfølgende er der foretaget en optælling af de enkelte virkemidler, som har positiv naturmæssig

indvirkning, og summen af hektar med virkemidlet er opgjort. I tabel 4-3 er der foretaget en

opsummering af antal hektar med alle virkemidler, som har positiv indvirkning i forhold til natur og

biodiversitet. Tabel 4-3 viser også antal hektar ud af det samlede, som er placeret som naboareal til

eksisterende natur eller inden for potentiel natur.

TABEL 4-3 ANTAL HEKTAR MED PLACERING AF VIRKEMIDLER, SOM HAR POSITIV EFFEKT PÅ NATUR

OG BIODIVERSITET. UM= UDLEDNINGSMODELLEN. VM= VIRKEMIDDELMODELLEN.

Opland

Indsatskrav

Model

Hektar i alt

Naboareal til

eksisterende

natur

Inden for

potentiel

natur

Filsø

-3%

125

26,2

140

- 11 %

210,4

58,9

216

33,7

Norsminde

-6%

117

31,8

13,8

Tissø

146

20,6

45,5

10,6

-9%

150,5

119

- 18 %

153

22,9

125

30,9

58,5

0,6

Det ses af tabel 4-3, at Virkemiddelmodellen har flere hektar, hvor der anvendes virkemidler med

en positiv effekt på natur og biodiversitet, i forhold til Udledningsmodellen i Filsø-oplandet. I

oplandene til Norsminde og Tissø er der flere hektar i Udledningsmodellen end i

Virkemiddelmodellen. I begge modeller er der en tydelig tendens til, at arealet stiger med stigende

indsatskrav.

Der er stor variation imellem, hvor mange hektar virkemidler, der placeres i nærheden af

eksisterende natur i de forskellige oplande. I Filsø-oplandet ved indsatskrav -11 % er der tydelig

forskel på de to modeller, men derudover er variationen begrænset, når det kommer til arealet

samlet set. Imidlertid viser optællingen en tendens til, at der i Virkemiddelmodellen oftere vælges

randzoner og vådområder, som har en stor positiv effekt på natur og er af permanent karakter. I

Udledningsmodellen vælges i højere grad udtagning, som også er et virkemiddel med positiv

naturværdi, men som ikke kan antages at være permanent. Effekten på natur kan således være

større i Virkemiddelmodellen i forhold til Udledningsmodellen, fordi der i højere grad vælges

virkemidler, som er flerårige eller indebærer, at jord tages ud af omdrift.

Resultaterne viser, at et større indsatskrav øger andelen af tiltag, som giver naturværdi, dog med

store variationer mellem oplandene. Særligt anvendelsen af udtagning har været styrende for

resultaterne beskrevet ovenfor, specielt i Udledningsmodellen i oplandet til Tissø.

Efter- og mellemafgrøder samt i en vis udstrækning tidlig såning er de mest valgte virkemidler i

begge modeller. Disse virkemidler har en lille, positiv effekt på natur sammenlignet med mere

genetablering af vådområder eller randzoner. Den store præference for virkemidlerne efter- og

mellemafgrøder betyder, at potentialet for afledte positive effekter på natur er begrænset i begge

modeller.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den øgede naturværdi, som indikeres af resultaterne, svarer til udsagn fra dialogen med de

deltagende landmænd. Her fremgik det, at ca. halvdelen opfattede øgede jagt- og naturinteresser

som sidegevinst ved den målrettede regulering, formentlig ofte i sammenhæng med virkemidler

som minivådområder og/eller udtagning af arealer.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Sammenfatning

I pilotprojektet er der udviklet og afprøvet to prototyper på reguleringsmodeller, som i praksis kan

målrette kvælstofindsatsen i forhold til vandoplandenes indsatskrav og i forhold til forskelle i

kvælstofretention.

Den ene model, Virkemiddelmodellen, er baseret på et N-kvotesystem for kvælstoftilførsel.

Modellen er opstillet til at nå et fastlagt indsatskrav for kvælstofudledning. Den anden model,

Udledningsmodellen, tager udgangspunkt i en udledningskvote, som i pilotprojektet har været det

samlede udledningsmål bredt ud på alle landbrugsarealer i de respektive oplande. Begge modeller

har i pilotprojektets afprøvninger vist eksempler på, at man kan opnå en mere effektiv

planteproduktion samtidig med, at miljøbeskyttelsen bevares eller øges.

5.1

Indsatskrav

Udgangspunktet for indsatskravene har været udledningerne beregnet ved den nuværende

regulering. I Udledningsmodellen omsættes det til et udledningskrav pr. ha. I Virkemiddelmodellen

sker der en omregning af indsatskravet til en N-norm for gødningstilførsel til afgrøderne. Det har

vist sig, at der i dette projekt ikke været foretaget en tilstrækkelig detaljeret kalibrering til

indsatskravene for de to modeller for to af de tre oplande. Det har dog været muligt at identificere

sammenlignelige udledninger inden for hvert af oplandene, således at forskellene på de to modeller

har været mulig at belyse.

5.2

Kvælstofudledning og kvote

Begge afprøvede modeller er i stand til målrettet at regulere kvælstofudledningen blandt oplandets

bedrifter, så det svarer til det opstillede indsatskrav. Projektet har vist, at der er behov for en

detaljeret procedure for at fastsættelse normerne i Virkemiddelmodellen. For Udledningsmodellen

kan der desuden være behov for en procedure for håndtering af den del af udledningskvoterne, som

ikke udnyttes.

Variationen dækker over forskelle mellem de to reguleringsmodeller, oplande, retention og de

indsatskrav, som N-udledningerne er beregnet ved. Ved en stor differentiering mellem et oplands

bedrifter og et højt gennemsnitligt indsatskrav for oplandet, oplever nogle bedrifter væsentlige

driftsøkonomiske tab, mens mindre differentiering mellem bedrifter og lav gennemsnitlig

indsatskrav for oplandet, afdæmper denne effekt.

Det skal i den sammenhæng understreges, at datamaterialet i pilotprojektet er for begrænset til, at

vurderingen af de miljømæssige og bedriftsøkonomiske konsekvenser af de to modeller på nogen

måde kan anses som repræsentative for hele landet. Der er ikke i projektet taget højde for

individuelle forskelle mellem bedrifterne f.eks. med hensyn til pris på afgrøder, udbytteniveau og -

respons, samt prisen på gødning og andre hjælpestoffer.

For bedrifterne i pilotprojektet fordeler de to modeller miljøindsatsen mellem et oplands bedrifter

meget forskelligt. Med Virkemiddelmodellen får alle bedrifter først nedsat N-kvoten med en

ensartet reduktion (basisnorm) og derefter fordeles den resterende del af indsatskravet som en

differentieret nedsættelse af N-kvoten mellem de enkelte bedrifter. I den afprøvede opsætning af

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udledningsmodellen sker der en fuldstændig målrettet fordeling af indsatskrav, hvilket betyder, at

nogle bedrifter må udlede mere, mens andre får krav om mindre N-udledning end ved nu-drift.

Samlet set viser afprøvningen i forhold til N-udledning og forskel på modellerne:



At begge reguleringsmodeller kan reducere kvælstofudledningen svarende til de afprøvede

indsatskrav. Der er større udsving i konsekvenserne mellem bedrifterne, når de reguleres

med Udledningsmodellen end med Virkemiddelmodellen.

At samtidig med at indsatskravene opfyldes, kan mellem 50 og 90 % af de deltagende

bedrifter øge landbrugsproduktionen og få et uændret eller bedre økonomisk resultat.

At de deltagende landmænd har tilkendegivet, at de foretrækker en model, hvor indsatsen

sker der, hvor den giver den største effekt. De tager dog ikke stilling til, hvilken af

modellerne de foretrækker. De deltagende landmænd har derudover udtrykt et ønske om

at kunne dokumentere overholdelse af miljøregler via målinger af kvælstof i vandmiljøet.



Der er i dette pilotprojekt anvendt en N-udvaskningsmodel udviklet til konventionelle bedrifter

samt virkemidler målrettet den samme gruppe af bedrifter. Derfor tages der forbehold for

resultaterne fra de tre økologiske bedrifter, der har deltaget i projektet.

De to prototyper kan i øvrigt hver især sammensættes således, at de differentierer helt eller delvist i

forhold til retentionsforhold, hvilket dog ikke er afprøvet i dette studie. Dette vil i teorien betyde, at

modellerne kan sættes op, så de givet stort set den samme fordeling af indsatskravene mellem

bedrifterne i et vandopland.

5.3

Økonomi

Resultaterne fra afprøvningen indikerer, at man samlet set kan opnå en mere omkostningseffektiv

kvælstof- og arealregulering for bedrifterne i projektet end ved den nuværende regulering. Det skal i

den sammenhæng bemærkes, at der ikke har været de samme virkemidler til rådighed, og at der

ikke er foretaget samme optimering af markplanen ved den nuværende regulering som i de

scenarier for målrettet regulering, der er sammenlignet.

Bedrifternes N-udledning og økonomi varierer betydeligt med Udledningsmodellen, mens

variationen er mindre, når N-udledningen fordeles mellem oplandets bedrifter med

Virkemiddelmodellen. Afprøvningen blandt de 30 bedrifter har blandt andet vist:



At når man fordeler indsatskravet i et opland med de to reguleringsmodeller, bliver de

økonomiske konsekvenser i betydelig grad forskellige fra bedrift til bedrift.

At flere bedrifter opnår økonomiske forbedringer ved regulering med Udledningsmodellen

end med Virkemiddelmodellen. Omvendt er der bedrifter, der oplever så store økonomiske

udfordringer i Udledningsmodellen, at det ikke er muligt at opretholde en rentabel

landbrugsproduktion.

At der i Virkemiddelmodellen er mindre variation i indsatskrav og konsekvenser for

bedrifternes økonomi – både i positiv og negativ retning. I denne model sættes alle

bedrifter over for et miljøkrav uanset deres nuværende udvaskningsniveau og

retentionsforhold.



Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4

Virkemidler

I begge modeller er der mulighed for at justere tildelingen af kvælstofgødning i forhold til den

nuværende regulering ved tilvalg af forskellige virkemidler. Afprøvningen blandt de 30 bedrifter har

blandt andet vist:



At generelt udnytter bedrifterne i pilotprojektet det frie valg af virkemidler. Generelt

efterspørger de deltagende landmænd mulighed for stort udvalg af virkemidler.

Det eksisterende virkemiddel ”efterafgrøder” vælges af næsten alle bedrifter og vælges med

en stor arealdækning.

Bedrifterne vælger i betydeligt omfang at skifte reduceret N-kvote ud med efterafgrøder og

nye virkemidler som tidlig såning, minivådområder og udtagning.

Generelt er bedrifterne gode til at målrette virkemidler mod områder med lav retention, i

det omfang bedrifterne har denne valgmulighed, har man foretaget dette valg.



De to modeller adskiller sig med hensyn til afgrødevalgets betydning for reguleringen. I

Udledningsmodellen indgår sædskiftet fuldt ud som et virkemiddel. I Virkemiddelmodellen indgår

afgrødesammensætningen i grundlaget for beregning af basis-N-normen.

Det nye virkemiddel minivådområder (dræn tilsluttet vådområde) vælges, som forventet i størst

omfang i Norsminde-oplandet, idet størstedelen af dette opland er detaildrænet. Oplandet ved Tissø

er også drænet, men hér er der en ganske stor retention i hovedparten af oplandet, så der har ikke

kunnet opnås nogen synderlig effekt af at anlægge minivådområder.

Landmændene føler et stort ansvar for at leve op til de regler og forpligtigelser, der er på deres jord.

Det vurderes, at der er stor villighed til at indgå aftaler, såfremt den enkelte landmand bevarer

ansvaret for driften af egne arealer, og dermed ansvaret for at reglerne overholdes. I øvrigt er det

afgørende for at indgå aftaler, at der opnås en økonomisk fordel.

De deltagende landmænd påpegede på evalueringsmøderne, at man ved større oplandsløsninger

skal være opmærksom på, hvordan ansvaret om virkemidlet/indsatsen er fordelt.

5.5

Afledte effekter

5.5.1

Fosfor

Hovedparten af de deltagende bedrifter vil øge kvælstoftilførslen og dermed udbyttet. Hermed

reduceres eller fastholdes overskuddet af fosfor i forhold til nuværende regulering. Ingen af

modellerne har haft indbygget mekanismer til regulering af fosfor.

5.5.2

Natur

Generelt er der ikke betydelige forskelle på de to modeller. Resultaterne viser, at et større

indsatskrav giver større naturværdi, idet der vælges flere virkemidler, dog med store variationer

mellem oplandene. Præference for virkemidlerne efter- og mellemafgrøder betyder, at potentialet

for afledte positive effekter på natur er begrænset i begge modeller.

5.6

Forudsætninger

Pilotprojektet bygger på en lang række forudsætninger, som er beskrevet i afsnit 2.5. Disse

afgræsninger og forudsætninger betyder, at modellerne og bedrifterne kun kan sammenlignes inden

for pilotprojektet. Resultaterne kan dermed ikke relateres til andre beregninger uden for projektet,

hverken når det gælder udledning af kvælstof eller økonomiske konsekvenser for bedrifterne.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig skal det understreges, at datamaterialet i denne undersøgelse er så begrænset, at det

udelukkende kan ses som et casestudie, som ikke kan skaleres op til hverken oplands- eller

landsniveau.

Pilotprojekt for ny målrettet regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering er udført i perioden fra foråret 2014 til december 2014. Projektet er et

samarbejdsprojekt mellem den tværministerielle arbejdsgruppe til opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens

anbefalinger og Landbrug & Fødevarer ved Videncentret for Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening samt

Økologisk Landsforening. I projektet er to prototyper på kvælstofreguleringsmodeller afprøvet i casestudie af 30

bedrifter.

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K