Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 111
Offentligt
1484805_0001.png
Klima-, Energi- & bygningsminister Rasmus Helveg Petersen  
Miljøminister Kirsten Brosbøl
Skatteminister Morten Østergaard
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Klima-, og Energiudvalget
Miljøudvalget
Skatteudvalget
Vindmølleprojekters udemokratiske, men lovmæssige fordele
Næppe én eneste politiker eller besluttende myndighedsperson er fuldt ud bekendt med omfanget af
konsekvenser og priser, som konstruerede lovtekster tildeler vindmølleprojekter og udlægger til betaling
hos danske el-forbrugere/skatteborgere.
 
Store investeringsgevinster
Vindmølleentusiaster har formået politikerne til at tildele ejere af vindmøller store tilskud / overpriser for
el fra vindmøller.
Gevinsterne er så høje, at mølleejere efter mindre end  seks år kan være i besiddelse af fuldt betalte og
dermed gældfrie el-produktionsapparater, der i endnu 30 til 35 år eller mere kan fungere som rene
guldgruber.
Som alt der glimter, jagtes vindmølleprojekter af grådige lykkeriddere, der alle er kolde over for
miljøproblemer med støj og andre gener, som store vindmøller kan påføre vindmølleparkers nærområde.
Generne kan være så store, at ejendomsbesiddere og andre med bopæl nær vindmøllerne må forlade hus
og hjem.
Disse ejendomme er mere eller mindre værdiløse.
Ingen mennesker kan udholde at leve ved eller opholde sig i vindmøllers støjhelvede. 
 
Afskrivning
For fremme af VE-produktion og forbrug af el fra især vindmøller, begunstiges investering i vindmøller
og dertil hørende driftsmidler med gode vilkår.
Investering i vindmøller kan som andre  VE-produktionsanlæg afskrives ud fra  125 procent af investeret
beløb.
Med årlig afskrivning på 25 %, nås det investeredes nulpunkt efter fem et halvt år.
Investoren har derefter stadig et pænt beløb til afskrivning med dertil hørende skattefordele. 
 
Afskrivningslovens muligheder for udnyttelse
I Afskrivningsloven § 5 d, stk. 8 gives gode muligheder for gunstige afskrivningsstørrelser på
produktionsanlæg, driftsmidler og andre omkostninger.
Anlæg af veje, parkeringspladser m.m. til vindmøller og for ”tankning” af el-biler og tilhørende service
bygninger med toiletter, opholdsrum med servering i ventetid for fører og passagerer, mens el-biler
”tankes”.
Gunstige afskrivningsregler har vel især kunnet udnyttes ved de millionstore investeringer i vejanlæg,
parkeringspladser, kontor og konferencebygninger m.m.
Det gælder ved bl.a. Forsøgsstationer for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild.
Men også Tesla’s anlæg med ladestandere for tankning af el-biler i Hjørring, Århus, Køge og evt. andre
steder.
”Tankning” af el-biler kan være så tidkrævende, at bilernes fører og passagerer formentligt har brug for
toiletbesøg, opholdsrum og forplejning.
Til dette er ved ladestationerne opført i nærtliggende bygninger med påkrævede faciliteter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Veje og parkeringsanlæg for fremkommelighed til vindmøller og anlæg for opladning af el-biler
begunstiges med regler i afskrivningslovens § 14 opfyldt med Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. kan
afskrives med lige store beløb årligt med 4 % og dermed være fuldt afskrevet efter 25 år.
Det tolkes derhen, at sådanne anlæg betragtes som driftsanlæg i lighed med anlægs bygninger, og dermed
kan drift, reparationer afskrives straks eller efter øvrige gældende regler.
 
VE-producenter forgyldes
Ejere af VE-producerende anlæg er i stort omfang begunstiget med garanterede høje tilskud / overpriser
for el, som leveres fra VE-anlæg.
En pris, der ofte er mange gange højere end markedsprisen.
Store el-mængder tvangskøbes og betales med eksempelvis 105,1 øre/kWh fra vindmøller ved Anholt,
130 øre/kWh fra biogasanlæg eller anden vilkårlig overpris / tilskud fra VE-producenter.
 
Selv om den gennemsnitlige markedspris på områdets el-børs længe har ligget omkring 20 øre/kWh (ved
god vindstyrke ofte tæt ved nul eller derunder), ønskes endnu flere land- og kystnære vindmøller opsat.
Resultatet bliver let, at endnu mere el end nu kommer i overløb.
Da må mere el end nu sælges til lav, nul eller negativ pris.
Opbevaring af el er pt. vanskelig og urentabelt.
 
Tusinder af vindmøller stoppes
For at undgå lave, nul eller negative el-priser under gode vindforhold i såkaldte lavlastperioder, dvs. i
tider hvor el-forbruget er forholdsvis lavt, vælges at stoppe tusinder af vindmøller.
Det forekommer især i nattimer, på ferie-, fri- og helligdage.
Ejere af vindmøller har næppe stor lyst til at ”slide” vindmøllen og måske tilmed få negativ pris for
produktionen.
Tilskud til vindmøller
Ud over indtægten gennem markedsprisen (gennemsnit ca. 20 øre / kWh) er ejerne yderligere sikret
gennem diverse tillæg.
Landmøller er berettiget til et tillæg på 25 øre / kWh for de første 22.000 fuldlasttimer.
Derefter reduceres tillægget øre for øre, hvis markedsprisen på el overstiger 33 øre / kWh.
Dertil kommer, at alle vindmøller får et tillæg 2,3 øre / kWh som såkaldt balanceomkostning.
Beløbet betragtes vel som kompensation for mistet indtjening i perioder, hvor vindmøller stoppes af frygt
for lave og dermed uinteressante el-priser.
De 2,3 øre / kWh kan i almindelighed dække vindmøllers omkostninger til drifts- og vedligeholdelse.
  
Vattenfall og mange andre har fundet fidusen
I stort omfang er der adskillige steder i Danmark nedtaget ”gamle” velfungerende vindmøller, fordi de for
længst har optjent tildelte tilskud til produktionen.
Det svensk ejede Vattenfall, som ejer mange vindmøller i Danmark, har ved Klim i Jammerbugt
kommune netop nedtaget 35 af sine ”gamle” møller på hver 600 KW med samlet kapacitet på 21 MW.
Vattenfall har meddelt, at de nedtagne møller har fungeret fint i 19 år.
De er efter nedtagning nu solgt til andre lande, hvor de efter opstilling forventes at kunne være
velfungerende og producere i yderligere 20 år.
Denne udmelding anskueliggør, at gode vindmøller forventes af have 40 års produktionstid eller mere.
I stedet for de 35 nedtagne møller, opstilles nu 22 langt større møller på hver 3,2 MW.
Dermed forøges den installerede effekt med 235 % til 70,4 MW.
I Nørkær Enge i Vesthimmerland har Vattenfall bl.a. en vindmøllepark med 13 møller med en samlet
effekt på 30 MW, som ønskes udskiftet med nye og større møller.
De nye møller skal have en effekt på 3 MW, hvilket forøger den samlede effekt med 240 % til 102 MW.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
Vindmøllers levetid
Tvind:
At vindmøller har en levetid og dermed produktionstid på 40 år eller mere beviser Tvind møllen klart.
Byggeriet af møllen blev påbegyndt for netop 40 år siden, den blev idriftsat for 38 år siden.
Umiddelbart kører den stadig, hvilket den forventes at kunne gøre i endnu mange år.
 
Børglum Kloster:
Den oprindelige vindmølle ved Børglum Kloster byggedes i 1860 og brændte i 1890, hvorefter den nu
eksisterende mølle opførtes.
Den blev restaureret i begyndelsen af 2000 tallet og er stadig funktionsdygtig.
Børglum møllen har altså kunnet fungere i mere end 120 år i det nordvestligste Vendsyssel fem km. fra
Vesterhavet.
Klim:
Det er rendyrket spekulation, når Vattenfall i relativ nærhed nedtager Klim møller efter kun 19 år, sælger
dem til andre lande.
For derefter at opsætte nye, der kan udnytte gældende tilskud og udnytte afskrivningsregler mange år ud i
fremtiden.
Vindblæs:
Kun 5 km. fra Løgstør står Vindblæs møllen.
Den blev bygget i 1873, og den er funktionsdygtig efter adskillige renoveringer og en levetid over 140 år.
I Danmark har vi mange næsten tilsvarende gamle vindmøller, der klart beviser, at vindmøller af god
kvalitet har lang levetid.
Spekulation
Det må betragtes som rendyrket spekulation, når Vattenfall nedtager velfungerende vindmøller efter kun
10 til 20 års køretid, og sælger dem til opstilling i andre lande.
For derefter at opsætte nye, der kan udnytte gældende tilskud afskrivningsregler mange år ud i fremtiden.
 
Konklusion 
Det fremmer næppe demokratiske tilstande, at beslutningstagere begunstiger udvalgte investorer med
eftertragtede afskrivningsregler og tvinger el-forbrugere til af betale store tilskud til vindmøller.
Beløb, som kun gavner investorer, og som presser markedsprisen til lavt niveau i vore nabolande, men
samtidig resulterer i verdens højeste el-priser i Danmark.
 
Med venlig hilsen
Frie Elforbrugere
10.01.2015
v / formand
H.C.Schjerning
Kærparken 1, 9800 Hjørring
98 92 93 50
mail:
[email protected]
v / næstformand
Niels Gundersen
Sallingvej 47, 9500 Hobro
98 52 01 60
mail: [email protected]