Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 111
Offentligt
Klima-, Energi- & bygningsminister Rasmus Helveg Petersen
Miljøminister Kirsten Brosbøl
Skatteminister Morten Østergaard
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Klima-, og Energiudvalget
Miljøudvalget
Skatteudvalget
Vindmølleprojekters udemokratiske, men lovmæssige fordele
Næppe én eneste politiker eller besluttende myndighedsperson er fuldt ud bekendt med omfanget af
konsekvenser og priser, som konstruerede lovtekster tildeler vindmølleprojekter og udlægger til betaling
hos danske el-forbrugere/skatteborgere.
Store investeringsgevinster
Vindmølleentusiaster har formået politikerne til at tildele ejere af vindmøller store tilskud / overpriser for
el fra vindmøller.
Gevinsterne er så høje, at mølleejere efter mindre end seks år kan være i besiddelse af fuldt betalte og
dermed gældfrie el-produktionsapparater, der i endnu 30 til 35 år eller mere kan fungere som rene
guldgruber.
Som alt der glimter, jagtes vindmølleprojekter af grådige lykkeriddere, der alle er kolde over for
miljøproblemer med støj og andre gener, som store vindmøller kan påføre vindmølleparkers nærområde.
Generne kan være så store, at ejendomsbesiddere og andre med bopæl nær vindmøllerne må forlade hus
og hjem.
Disse ejendomme er mere eller mindre værdiløse.
Ingen mennesker kan udholde at leve ved eller opholde sig i vindmøllers støjhelvede.
Afskrivning
For fremme af VE-produktion og forbrug af el fra især vindmøller, begunstiges investering i vindmøller
og dertil hørende driftsmidler med gode vilkår.
Investering i vindmøller kan som andre VE-produktionsanlæg afskrives ud fra 125 procent af investeret
beløb.
Med årlig afskrivning på 25 %, nås det investeredes nulpunkt efter fem et halvt år.
Investoren har derefter stadig et pænt beløb til afskrivning med dertil hørende skattefordele.
Afskrivningslovens muligheder for udnyttelse
I Afskrivningsloven § 5 d, stk. 8 gives gode muligheder for gunstige afskrivningsstørrelser på
produktionsanlæg, driftsmidler og andre omkostninger.
Anlæg af veje, parkeringspladser m.m. til vindmøller og for ”tankning” af el-biler og tilhørende service
bygninger med toiletter, opholdsrum med servering i ventetid for fører og passagerer, mens el-biler
”tankes”.
Gunstige afskrivningsregler har vel især kunnet udnyttes ved de millionstore investeringer i vejanlæg,
parkeringspladser, kontor og konferencebygninger m.m.
Det gælder ved bl.a. Forsøgsstationer for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild.
Men også Tesla’s anlæg med ladestandere for tankning af el-biler i Hjørring, Århus, Køge og evt. andre
steder.
”Tankning” af el-biler kan være så tidkrævende, at bilernes fører og passagerer formentligt har brug for
toiletbesøg, opholdsrum og forplejning.
Til dette er ved ladestationerne opført i nærtliggende bygninger med påkrævede faciliteter.