Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 11
Offentligt
Landbrugsgruppen
Bilag 2
Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser
af
vandplanerne
Bilag til høringssvar af 20. august 2014
Indhold:
Notat:
De landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne for Limfjorden.
Appendiks 1:
Konsekvenser
af den "ny regulering" i oplandet til Limfjorden.
Appendiks 2:
Landbrugsmæssige konsekvenser af miljøministerens udmelding om et slutmål
på 41.000 tons N/år for N-udledningen til de marine områder i hele landet.
Konklusion
Den 30. september 2014
Kristian Østergaard
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410192_0002.png
(
Bemærkninger i anledning af mødet med Naturstyrelsen hos Nordjyske Medier, 15/9-2014)
Notatets baggrund.
Formålet med dette notat er, at dokumentere det grundlag, der er anvendt til at beregne de
landbrugsmæssige konsekvenser af de
slutmål
for N-udledningen, der ifølge Naturstyrelsen indgår i
vandplanerne for Limfjorden.
Konsekvensberegninger som Naturstyrelsen for længst selv burde have fremlagt.
Trods gentagne opfordringer afviste Naturstyrelsen på mødet hos Nordjyske Medier mandag den 15.
september 2014 at forholde sig til det beregningsgrundlag, der er anvendt, og til konklusionerne i de
fremlagte beregninger.
I stedet afsporede Naturstyrelsen diskussionen med en irrelevant udmelding om, at højst 2% af arealet vil
blive berørt. Men Naturstyrelsens udmelding havde intet med konsekvenserne af slutmålet at gøre!
Udmeldingen om 2% handlede om et skøn for, hvor meget der vil blive udlagt til bl.a. vådområder i første
planperiode, der slutter om 15 måneder. Desuden meddelte Naturstyrelsen - uden dokumentation af
nogen art - at ingen landmænd ville gå konkurs på grund af vandplaner. Det er ikke ansvarligt!
Planche 1.
Notat
De landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne for Limfjorden.
(se også appendiks 1og 2)
Limfjorden
Landbruget før og efter vandplanen, tons N/år
Opland: 760.000 ha heraf 500.000 ha landbrugsjord,
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
13.200
9.330
3.660
1.560
3.340
Før VRD
3.340
2001-2005
3.340
Grøn Vækst
Landbrugsbidrag
3.340
NST plan
6.000
4.000
2.000
0
Baggrundsbidrag og punktkilder
Dokumentation for grundlaget i søjle 2 og søjle 4:
Søjle 2:
I vandplanen2010, side 115 opgiver Naturstyrelsen landbrugsbidraget i 2001-2005 til de 9.330 tons N/år
(18,7 kg N/ha/år) og baggrunds- og punktkildebidraget til 3.340 tons N, hvilket giver en samlet N-udledning
til fjorden i 2001-2005 på 12.670 tons N/år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410192_0003.png
Vandplan 2010 (forhøring), side 115
Søjle 4.
I vandplanen 2010, side 199 angiver Naturstyrelsen den målsatte påvirkning fra land til 4.818 tons N/år (i
min søjle 4 afrundet til 4.900 tons N/år) svarende til et indsatskrav på 7.852 tons N/år fra oplandet til
Limfjorden. Landbrugsbidraget udgør 1.560 tons N/år (3,1 kg N/ha/år).
Vandplan 2010 (forhøring), side 199
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410192_0004.png
Dokumentation for grundlaget i søjle 3
Af Naturstyrelsens kort over fordelingen af indsatskravene ifølge Grøn Vækst, 19.000 tons N/år, fremgår, at
indsatskravet for oplandet til Limfjorden er fastlagt til 7,7 kg N/ha/år svarende til et samlet indsatskrav på
5.852 tons N/år (760.000 ha x 0,0077 tons N/ha/år) for hele oplandet.
Kilde: Naturstyrelsen
Det fremgår ikke klart af kortet om indsatskravet skal fratrækkes den normaliserede netto udledning til
fjorden eller fra base-line 2015?
Er det sidste tilfældet, er der i kraft af Grøn Vækst aftalen tale om et slutmål på i alt 4.992 tons N/år
(10.844÷5.852) og ikke 7.000 tons N/år. Et slutmål der i givet fald overrasker, idet landbrugsbidraget så kun
udgør 1.652 tons N/år (4.992÷3.340) og dermed ligger tæt på landbrugsbidraget på de 1.560 tons N/år i
følge NST planen i søjle 4.
I et notat 2013/6, side 10 til Natur- og Landbrugskommissionen oplyser Fødevare Økonomisk Institut
imidlertid følgende:
"En reduktion med yderligere 10.000 tons N nationalt vil for Limfjorden betyde en yderligere reduktion på
3.770 tons N/år ud over det, som er indeholdt i vandplanerne. Samlet er der tale om et reduktionskrav på
46 % i forhold til udvaskningen til vandmiljøet før vandplanerne. Udvaskningen i udgangspunktet var ifølge
vand-planerne 12.922 tons N, og målet er et niveau på 6.978 tons N/år, hvoraf vandplanerne indeholdt de
2.174 tons N/år."
Søjle 3
For at undgå overdrivelser er de 6.978 tons N/år der nævnes i notatet fra FØI anvendt som
referencegrundlag i søjle 3 dog afrundet til 7.000 tons N/år. Efter fradrag af baggrundsbidraget på 3.340
tons N/år udgør landbrugsbidraget her 3.660 tons N/år (7,3 kg N/ha/år).
Planche 2
For at nå frem til den andel af oplandets landbrugsareal, der kan dyrkes uden yderligere tab i forhold til
situationen i 2001-2005 sættes landbrugsbidraget (18,7 kg N/ha/år)i perioden 2001-2005 til forholdstal
100. Derved får man et mål for, hvor stor en andel af de 500.000 ha landbrugsjord, der forsat kan dyrkes
uden yderlige tab og begrænsningen end dem, der var gældende i perioden 2010-2005. Bemærk i den
forbindelse, at landbruget i perioden 2001-2005 på grund af kravet om den under-optimale gødskning af
jorden ikke er et økonomisk optimalt drevet landbrug.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410192_0005.png
Limfjorden
Gul søjle: Andel af oplandets landbrugsareal, der kan dyrkes uden yderligere tab.
Rød søjle: Andel af oplandet, hvor landbrugsbidraget skal reduceres til nul.
120
100
80
61
60
100
40
20
0
2001-2005
Grøn Vækst
NST plan
83
39
17
Søjle 2:
Med et Grøn Vækst krav om at N-udledningen til fjorden skal begrænses til 7.000 tons N/år, og hvor
landbrugsbidraget højst må udgøre 3.660 tons N/år vil det være muligt at opretholde landbrugsdriften på
39% af oplandets landbrugsareal uden yderligere tab (3.660/9.330x100). Det svarer til 196.000 ha -i min
mundtlige fremstilling afrundet til 200.000 ha. For ikke at overskride landbrugsbidraget på de 3.660 tons
N/år skal N-udledningen til fjorden fra de resterende 304.000 ha begrænses til nul (rød søjle) - altså tages
ud af drift!
Søjle 3.
Med NST planen på de 4.900 tons N, der er fremlagt i vandplan 2010 og som er dokumenteret foran skal
landbrugsbidraget til Limfjorden reduceres til 1.560 tons N/år. Det betyder, at det vil være muligt at dyrke
17% (1.560/9.330x100) af landbrugsarealet uden yderligere tab svarende til 83.000 ha - i min mundtlige
fremstilling afrundet til 100.000 ha. Det betyder, at N-udledningen til fjorden fra de resterende 417.000 ha
skal begrænses til nul (rød søjle) - altså tages ud af drift.
Planche 3.
Limfjorden
Årligt dækningsbidrag, mia. kr/år
3,0
Basis: 5.000 kr/ha
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2001-2005
Grøn Vækst
2,5
1,0
0,4
NST plan
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410192_0006.png
Planche 4:
Limfjorden
Produktionsværdi ab gård, mia. kr./år
Basis: 25.000 kr/ha
14,0
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
2001-2005
Grøn Vækst
4,9
12,5
2,1
NST plan
I planche 3 og 4 er de økonomiske - og produktionsmæssige tab ab gård gjort op med udgangspunkt dels i
Grøn Vækst kravet om, at slutmålet for N-udledning fra landbrugsdriften højst må være 3.660 tons N/år,
dels med udgangspunkt i at slutmålet for landbrugsbidraget ifølge NST planen højest må være 1.560 tons
N/år.
Konklusion:
1. Grøn Vækst kravet (søjle 2, planche 3 og 4) er, at N udledningen (slutmålet) skal begrænses til 7.000
tons N/år til Limfjorden og landbrugsbidraget til 3.660 tons N/år. Dermed ligger det fast, at
landbruget i oplandet til Limfjorden mister godt 60 % af sit indkomst- og produktionsgrundlag.
2. NST planen - muligvis også Grøn Vækst ?(søjle 3, planche 3 og 4)går ud på en yderligere reduktion
af N udledningen så slutmålet bliver på 4.900 tons N/år og landbrugsbidrag bliver på højest 1.560
tons N/år. Det betyder, at landbruget mister omkring 80% af sit indkomst- og produktionsgrundlag i
oplandet til Limfjorden.
Det er beklageligt, at Naturstyrelse på mødet hos Nordjyske Medier ikke ønskede at drøfte de
produktionsmæssige konsekvenser af det datagrundlag som Naturstyrelsen har fremlagt og som er til
politisk stillingtagen.
Det er netop de faglige spørgsmål, der har være genstand for kritiske bemærkninger i de mange
avisindlæg, der i den senere tid har sat sig præg på debatsiderne i Nordjyske. En kritik der nu må fortsætte
indtil styrelsen forholder sig til størrelsen af det mulige landbrugsbidrag til fjorden og dermed til
fremtidens produktionsmulighed for landbruget i oplandet til Limfjorden.
Naturstyrelsen opfordres endnu engang til konkret og detaljeret at forholde sig til det foreliggende
beregningsgrundlag, herunder det
landbrugsbidrag,
der reelt udgør fremtidens produktionsmulighed.
Den 19. september 2014
Kristian Østergaard
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410192_0007.png
Appendiks 1: Konsekvenser af den "ny regulering" i oplandet til Limfjorden
I nærværende notat er det dokumenteret, at Naturstyrelsen ønsker slutmålet for N-udledningen til
Limfjorden fastlagt til 4.900 tons N/år, og at landbrugsbidraget derfor højst kan udgøre 1.560 tons N/år.
Med udgangspunkt i det gns. landbrugsbidrag i perioden 2001-2005 på 18,7 kg N/ha/år, begrænser det
muligheden for, at man
uden
den ny regulering kan dyrke omkring 83.000 ha i oplandet til Limfjorden
sådan som man gjorde i perioden 2001-2005, forudsat at den landbrugsbetingede N-udledning fra de
resterende landbrugsarealer (417.000 ha) reduceres til nul - altså tages ud af produktionsgrundlaget.
Det betyder, at der ved indførelsen af den ny regulering reelt kun er mulighed for omfordeling af
gødningskvoten på et areal i oplandet på i alt 83.000 ha!
Ved omfordelingen forudsættes, at den landbrugsbetingede N-udledning til fjorden stiger med 2,3 kg
N/ha/år (6.000 tons N/2.6 mio. ha = 2,3 kg N/ha/år, jf. Leif Knudsen) fra de arealer, hvor gødningskvoten
forøges, så afgrøder/marker kan fuldgødskes.
Denne mer-N-udledning til fjorden skal i givet fald hentes hjem ved at begrænse den landbrugsbetingede
N-udledningen til nul fra et areal på 11-13% af de 83.000 ha, der er til rådighed for den landbrugsmæssige
udnyttelse alene i kraft af vandplanens slutmål på de 4.900 tons N/år.
Limfjorden
Ha landbrusareal der kan dyrkes før (18,7 kg N/ha/år) og efter indførelsen af ny regulering (21
kg N/ha /år, dvs. med optimal gødningstilførsel). Basis landbrugsbidrag på 1.560 tons N/år
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
vandplan u. ny
regulering
vandplan m. ny
regulering
10.000
yderligere arealer
ud af drift
83.000
73.000
Omfordelingen af gødningskvoten betyder, at den landbrugsbetingede N-udledning fra yderligere omkring
10.000 ha skal reduceres til nul - altså at arealet skal tages ud af produktionsgrundlaget. Den
landbrugsbetingede N-udledning fra de resterende omkring 73.000 ha kan derimod forøges til de 21 kg
N/ha/år, (før VRD, planche 1) uden at landbrugsbidraget på de 1.560 tons N/år derved bliver overskredet.
I forhold til de 417.000 ha der i forvejen må gå ud af produktionsgrundlaget alene i kraft af vandplanens
slutmål på de 4.900 tons N, betyder den ny regulering, at i alt 427.000 ha (85%) må udgå af
produktionsgrundlaget for at restarealet på de omkring 73.000 ha (15%) kan fuldgødskes!!!
Hvordan man rent erstatningsmæssigt vil skelne mellem arealer, der må udgå af produktionsgrundlaget
som følge af selve vandplanen og arealer, der må udgå som følge af den ny regulering, står hen i det uvisse.
Under alle omstændigheder er der tale om en ejendomsretlig regulering med helt den samme virkning og
med helt de samme katastrofale konsekvenser for Limfjordsregionen!
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410192_0008.png
Appendiks 2:
Landbrugsmæssige konsekvenser af miljøministerens udmelding om slutmålet på 41.000 tons N/år for N-
udledningen til de marine områder i hele landet.
I nærværende notat er det dokumenteret, at Naturstyrelsen ønsker slutmålet for N-udledningen til
Limfjorden fastlagt til 4.900 tons N/år, og at landbrugsbidraget derfor højst kan udgøre 1.560 tons N/år. De
landbrugsmæssige konsekvenser af en evt. sådan politisk beslutning er belyst i appendiks 1.
Den 19. marts 2014 oplyste miljøministeren på et samråd i Folketingets Fødevareudvalg, at regeringen har
fastlagt slutmålet for N-udledningen til alle marine områder til 41.000 tons N/år. I forhold til de 69.000
tons N/år, som det tværministerielle udvalg i 2007 anbefalede ministeriet at anvende som udgangspunkt
for implementeringen af vandrammedirektivet, er der tale om en 4-dobling af det reduktionskrav på 7.000
tons N/år, som VK regeringen fastlagde i VMP III aftalen for perioden 2004-2015.((69.000 ÷ 41.000)/7.000))
=4
Ud af de 69.000 tons N/år udgjorde den landbrugsbetingede N-udledning til de marine områder i perioden
2001-2005 omkring 47.000 tons N/år svarende til et gennemsnitlige landbrugsbetinget bidrag på omkring
18 kg N/ha /år. Da baggrundsbidraget og punktkilderne på landsplan til sammen p.t. udgør omkring 21.000
tons N/år, betyder det, at det klimanormaliserede landbrugsbidrag udgør 20.000 tons N/år (8 kg N/ha /år)
ud af de 41.000 tons N/år, som miljøministeren har meldt ud som regeringens målsætning.
Hele landet
Landbruget før og efter vandplanerne
N-udledningen (tons N/år) til de marine områder fordelt på naturbidrag/punktkilder (blå) og på
landbrugsbidrag (gul). Basis miljøministerens udmelding om slutmålet den 19. marts 2014
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
47.000
41.000
20.000
10.000
0
22.000
21.000
VMP III slutmål
21.000
Reg. slutmål
2001-2005
De landbrugsmæssige konsekvenser af slutmålet på de 41.000 tons N/år er, at kun 42% (20.000/48.000 x
100) af landbrugsarealet svarende til 1,1 mio. ha kan drives uden yderligere tab i forhold til perioden 2001-
2005. Med VMP III kravet som slutmål for den landbrugsbetingede N-udledning ville 85% (41.000/48.000
x100) af arealet svarende til 2,2 mio. ha kunne dyrkes uden yderligere tab.
Hele landet
Andel af landbrugsarealet (2,6 mio. ha) der kan dyrkes med et slutmål efter VMP III og
på 41.000 tons N/år uden yderligere tab i forhold til perioden 2001-2005
120
100
80
13
58
60
100
40
20
0
2001-2005
VMP III slutmålet
Reg. slutmål
87
42
Regeringens slutmål betyder, at den landbrugsbetingede N- udledning fra de resterende 58% af land-
brugsarealet, dvs. 1,5 mio. ha skal reduceres til nul - altså at arealet skal ud af landbrugets produktions-
grundlag. Med VMP III kravet ville knap 400.000 ha skulle udgå - en forskel på godt 1 mio. ha landbrugs-
jord!
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konklusion.
Med det slutmål for N-udledningen til de marine områder på de 41.000 tons N som miljøministeren har
meldt ud, vil godt 40% (85%) af dansk landbrug kunne drives uden yderligere tab og omkostninger i forhold
til driften i perioden 2001-2005.
Til gengæld så mister knap 60% (15%) af erhvervet sit indkomst og produktionsgrundlag fordi dette
forudsætter, at den landbrugsbetingede N-udledningen så skal begrænse til nul, på et areal svarende til 1,5
mio. ha. Tallene der er nævnt i ( ) refererer til situationen med det reduktionsmål, der blev fastlagt i VMP
III aftalen for perioden 2004-2015.
Den grundlæggende tanke bag den foreliggende analyser er at undgå, at konsekvenserne af vandplanerne
bliver "sovset" ind i forslag og krav om omkostningstunge virkemidler og indsatskrav, så man fuldstændig
mister overblikket over de landbrugsmæssige konsekvenser.
Virkemidler og krav, der - jf. bl.a. undergødskningen på de 18%, blokerer for, at erhvervet kan få skabt
bedre rammevilkår.
Formålet er med udgangspunkt i 2001-2005 situationen at skabe et entydigt billede af konsekvenserne.
Et billede, der forudsætter, at erhvervet med respekt af politiske krav, der stilles til begrænsning af den
landbrugsbetingede N-udledning, får mulighed for at drive et landbrug, der i forhold til EU og det globale
marked er konkurancedygtigt og økonomisk bæredygtigt. Selv om forholdene i 2001-2005 ikke
fuldstændigt lever op til disse betingelser, er perioden brugt som referancegrundlag i analysen.
Derved får vi et billede af, hvor langet både mulighederne og begrænsningerne rækker!
Der er et stor behov for at få skabt rammevilkår, der forbedrer erhvervets konkuranceevne. I det lys er det
virkemiddelkatalog, som Naturstyrelsen med bistand fra bl.a. Fødevare Økonomisk Institut har udarbejdet
som led i implementeringen af vandrammedirektivet, en stor misforståelse.
Virkemiddelkataloget trækker med alle sine miljøøkonomisk beregnede virkemidler herunder også
begrænsningen i gødningsanvendelsen i den helt modsatte og forkerte retning, og kataloget lægger
dermed gift for den tiltrængte forbedring af landbrugets vilkår.
Om den "ny regulering", hvor "Jensen" får noget mere gødning, som afstås af "Sørensen", mod at
"Sørensen" til gengæld får penge af "Jensen", er løsningen, er et stort og uafklaret spørgsmål?
Under alle omstændigheder er der områder bl.a. oplandet til Limfjorden, hvor miljømålt i selve vandplanen
kan være så indgribende, at vandplanen i sig selv begrænser omfordelingsmuligheden så voldsomt, at
initiativet med den "ny regulering" vil virke meningsløst.
Løsningen må være, at man politisk straks fjerner kravet om, at afgrøder/marker skal undergødskes med
de nuværende 18%!
Det kan ikke være rigtigt, at man politisk udpiner Danmarks 2,6 mio. ha landbrugsjord for næringsstoffer
med den konsekvens, at proteinindholdet i afgrøder og dansk korn nu er så lavt, at vi ikke længere kan
forsyne husdyrene med den nødvendige mængde protein og befolkningen med mel til eget brødforbrug!