Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 105
Offentligt
1484423_0001.png
NOTAT
Miljøteknologi
J.nr. 001-11926
Ref. kaasm
Den 22. oktober 2014
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet
og Rådets forordning om krav vedrørende emissionsgrænser og typegodkendelse af
forbrændingsmotorer til mobile ikke-vejgående maskiner.
KOM(2014)581
1. Resume
Kommissionen har analyseret forholdene omkring regulering af mobile ikke-vejgående maskiner og
fundet, at de bedst tilgængelige teknologier gør det muligt med rimelighed at stramme reguleringen
samt at der er rum for forenkling af regler.
Forslaget indebærer en skærpelse af de eksisterende emissionsgrænser for nye mobile ikke-
vejgående maskiner med en forbrændingsmotor, der skal markedsføres i EU. Ikrafttrædelse af
grænseværdierne forslås 2019-2021 afhængigt af maskintype og motorstørrelse (effekt).
Mobile ikke-vejgående maskiner dækker motorer brugt i alt fra håndbåret udstyr såsom kædesave
til entreprenørmaskiner, tog og skibe til sejlads på indre vandveje (floder – derfor ikke i DK).
Ambitionsniveauet er differentieret mellem 1) baseline, der forslås for håndholdte
gnisttændingsmotorer og lokomotiver, 2) overensstemmelse med regulering i USA, der på
nuværende tidspunkt er mere restriktiv end EU reguleringen, hvor gnisttændingsmotorer i
effektområdet 0-56 kW forslås omfattet, og endelig 3) forslås vej-ambitionsniveau, med krav om
partikel antal. Endeligt er der mindre skærpelser for partikelmasse for de resterende dele af
forordningen. Herudover omfattes en række nye effektområder for gnisttænding- og dieselmotorer
samt nye maskintyper såsom snescootere.
Forslaget vurderes at øge beskyttelsesniveauet og Kommissionens konsekvensanalyser peger på en
positiv samfundsøkonomi som konsekvens af forslaget.
Med forslaget overgår reguleringen på området fra at være baseret på direktiver til at være en
forordning med direkte retsvirkning i medlemsstaterne. Forslaget indeholder ligeledes en delegation
til Kommissionen til at vedtage prøvningscyklusser mv. efter traktatens artikel 290.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 29. september 2014 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har
hjemmel i TEUF artikel 114, og skal vedtages efter den normale lovgivning procedure.
Der er endnu ikke påbegyndt forhandlinger af forslaget.
3. Formål og indhold
Kommissionen har fremsat forslag til emissionsgrænser for nye mobile ikke-vejgående
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
maskiner med en forbrændingsmotor, der skal markedsføres i EU. De nye maskiner skal have
en typegodkendelse, der demonstrerer, at de overholder grænseværdierne, forud for at de kan
markedsføres i EU. Ikrafttrædelse af grænseværdierne foreslås at være 2019-2021 afhængigt
af maskintype og motorstørrelse (effekt).
Baggrunden for forslaget er, at Kommissionen har fundet, at de bedst tilgængelige teknologier
gør det muligt med rimelighed at stramme reguleringen samt at der er rum for forenkling af
reglerne.
Mobile ikke-vejgående maskiner dækker motorer brugt i alt fra håndbåret udstyr såsom
kædesave til entreprenørmaskiner, tog og skibe til brug på indre vandveje (floder – derfor ikke
i DK).
Formålet er at beskytte miljø og befolkning mod sundhedsskadelige luftforurenende stoffer
kvælstofoxider (NOx), kulbrinter (HC), partikler (PM), ultrafine partikler/partikel antal (PN)
og kulmonooxid (CO) via en yderligere skærpelse af de eksisterende emissionsgrænser.
Ifølge konsekvensanalysen står mobile ikke-vejgående maskiner i EU for ca. 15 % af NOx
udledningen og 5 % af partikeludledningen og den relative andel af forureningen stiger i takt
med, at andre sektorer reducerer deres udslip. Således vurderes maskinernes andel af NOx
udslippet at stige til 20 % i 2020.
Det er endvidere Kommissionens hensigt med forslaget at fremsætte foranstaltninger til
forenkling af de administrative procedurer og en forbedring af håndhævelsen. Yderligere
søges en forbedring af markedsharmonisering, da anvendelsesområdet udvides og flere typer
maskiner, som tidligere har været uregulerede, hermed omfattes af reglerne.
Nedenfor beskrives forslagets hovedelementer som består af:
A. Ambitionsniveau for grænseværdier
B. Nye maskiner der omfattes
C. Konstant og vekslende hastighed
D. Undtagelser
E. Delegation af beføjelser til Kommissionen
F. Lettelser af administrative byrder for medlemsstater og fabrikanter
A. Ambitionsniveau for grænseværdier
Mobile ikke-vejgående maskiners emissioner er reguleret af trinkrav, på samme måde som
biler, lastbiler og busser er reguleret af euronormer. Der stilles i trinkravene ikke direkte krav
om teknologi, men krav til grænseværdier for køretøjernes udledning af NOx, partikler mv.
Grænseværdierne fastsættes efter de bedste tilgængelige teknologier på markedet og
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484423_0003.png
forventninger til teknologiudvikling. Det er op til motorfabrikanten at vælge passende
teknologier, som sikre at grænseværdien kan overholdes, fx i form af efterbehandlingsudstyr
som partikelfilter. Trinkravene er skærpet gradvist siden de første regler blev vedtaget i 1997.
Nærværende forslag indebærer således introduktion af trinkrav 5. I trin 5 indføres to nye
grænseværdier, dels for partikelantal (mål for mængde af ultrafine partikler) og dels for
gennemsnitlig gas/energiforhold (mål for uforbrændte kulbrinter i gasdrevne motorer).
Kommissionen har vurderet forskellige ambitionsniveauer for mobile ikke-vejgående
maskiner:
Scenarie 1 – Baseline – ingen ændringer.
Scenarie 2 – Grænseværdier skærpes ifht. eksisterende grænseværdier, der
hovedsageligt betyder en stramning af partikelmasse (PM), NOx, HC, men for visse
kategorier også en stramning af CO, grænseværdierne. Dette scenarie indebærer
overordnet set, med visse undtagelser, at den europæiske regulering kommer op på
niveau med regler i USA.
Scenarie 3 – indebærer grænseværdier som er skrappere end reguleringen i USA, som
er inspireret af reguleringen af lastbiler og busser (vej-ambitionsniveauet), og
medfører partikelantalskrav samt en mindre stramning af partikelmassegrænseværdi.
Scenarie 4 – grænseværdier som i scenarie 2 og 3, men med forbedret overvågning af
ibrugtagne maskiner og udledninger ved faktisk brug, idet der for nuværende ikke er
synskrav eller lignende til mobile ikke-vejgående maskiner efter de er taget i brug.
Kommissionen er endt med at foreslå en differentieret tilgang overfor de respektive maskin-
og motortyper. Der fastsættes forskelligt ambitionsniveau baseret på en vurdering af
motortype, typisk anvendt maskintype, betydning som kilde til fremtidige emissioner,
strengheden af de grænseværdier der allerede gælder og bedst anvendelig teknologi. Nedenfor
gengives forslagets ambitionsniveau for de respektive motor- og maskintyper.
Scenarie 1 - Ingen ændring:
For håndholdte gnisttændingsmotorer fra 0 op til 19 kW foretages ingen yderligere stramning.
Grænseværdierne stemmer overens med værdierne i USA.
Diesellokomotiver indebærer ikke en ændring i grænseværdierne, men lokomotiver under 130
kW, som tidligere ikke var omfattet, vil være det i fremtiden. Kommissionen anfører som
begrundelse for at vedholde baseline, at markedssegmentet stort set er forsvundet i 2050.
Scenarie 2 - Overensstemmelse med grænseværdier i USA:
Gnisttændingsmotorer i effektområdet 0-56 kW forslås skærpet således, at der søges
overensstemmelse med grænseværdier i USA, hvilket medfører en stramning af HC+NOx
grænseværdien.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484423_0004.png
Scenarie 3 - Vej-ambitionsniveau:
Dieselmotorer til brug i maskiner beregnet eller egnet til at bevæge sig eller blive fremdrevet
ad vej i på 19-560 kW, motorer til brug i fartøjer til sejlads af indre vandvej på over 300 kW
og derover samt motorer til brug i togmotorvogne, forslås omfattet af partikel
antalsgrænseværdi.
Scenarie 4 – Forbedret overvågning af ibrugtagne maskiner
Kommissionen ønsker med forslaget at øge overvågning af ibrugtagne motorer og afprøve
disse efter deres normale prøvningscyklus samt gennemføre pilotprojekter med henblik på at
udvikle passende prøvningsprocedurer for de motorkategorier hvor dette ikke findes.
Kommissionen delegeres beføjelse til at vedtage retsakter for de nærmere ordninger herom.
B. Nye maskiner der omfattes
Forslaget indebærer, at hidtil uregulerede motorer og maskintyper omfattes. Dette gælder små
dieselmotorer i effektområdet 0 og op til 19 kW samt dieselmotorer over 560 kW. Yderligere
omfattes dieselmotorer over 560 kW til brug i generatorsæt.
Endelig omfattes gnisttændingsmotorer i effektområdet 19-56 kW, snescootere og
terrængående køretøjer.
C. Konstant/vekslende hastighed
Der har tidligere været differentieret i ikrafttrædelsestidspunkter mellem motorer med
vekslende og konstant hastighed, hvor motorer med konstant hastighed har været reguleret
lempeligere. Kommissionen anfører i deres konsekvensanalyse, at der ikke er belæg for denne
differentiering og med forslaget vil dette bortfalde.
D. Undtagelser
Der gives undtagelser til væbnede styrker, logistiske forsyningsforhold, afprøvning af
prototyper og anvendelse af materiel i eksplosiv atmosfære. Sidstnævnte har separate
grænseværdier.
E. Delegation af beføjelser til Kommissionen
Der indføres med forslaget en todelt fremgangsmåde. Nærværende forslag fastsætter
grænseværdier og en overordnet linje for typegodkendelse og overvågning, som vedtages af
Rådet og Parlamentet.
Kommissionen delegeres, efter traktaten artikel 290, beføjelse til at vedtage retsakter om
prøvningscyklusser, herunder emission af partikelantal, definition af motorfamilier,
referencebrændstoffer, forringelsesfaktorer, overvågning af emissionspræstation efter
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484423_0005.png
ibrugtagning mv.
Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til via gennemførselsretsakter at fastsætte
metoder for harmoniserede nummereringssystemer, fælles format for datablade o.lign..
F. Lettelser af administrative byrder for medlemsstater og fabrikanter
Kommissionen ønsker at forenkle overgangsbestemmelserne. Med forlaget indføres en
overgangsperiode på 18 måneder, hvor en overgangsmotor kan markedsføres såfremt den er
monteres i en maskine, der er produceret 1 år før begyndelsen af overgangsperioden. Det er
hensigten, at mærkningen af hhv. motor og maskine skal gøre det let at kontrollere, hvornår
de er tilført markedet. Hermed ophæves tidligere bestemmelser om erstatningsmotorer,
fleksibilitetsordningen, restmotorer mv.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der forelægger endnu ingen udtalelser fra Europa Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionens nærhedsvurdering:
Forslaget er en ændring til eksisterende EU-lovgivning, der regulerer indre marked med
hensyn til godkendelse af motorer til brug i mobile ikke-vejgående maskiner. Reglerne er
etableret af hensyn til beskyttelse af befolkningen og reduktion af luftforurening. Endelige
vurderes en harmoniseret tilgang at være mest omkostningseffektivt set i forhold til
fabrikanter og slutbrugere.
Regeringens nærhedsvurdering:
Da formålet vedrører realiseringen af det indre marked, og idet forslaget vedrører en indsats
overfor grænseoverskridende forurening finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet
6. Gældende dansk ret
Direktiv 97/68/EF og senere ændringer er implementeret i Bekendtgørelse om begrænsning af
luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. nr. 367 af 2011 samt
ændringsbekendtgørelserne nr. 1199 af 2012 og nr. 1308 af 2013 med ophæng i
Miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1 og 5, § 67 og § 110, stk. 3 og 4, jf. lovbekendtgørelsen nr.
879 af 26. juni 2010.
7. Konsekvenser
Der vil blive foretaget en særskilt analyse af konsekvenserne for dansk erhvervsliv samt
samlet samfundsøkonomi af forslaget. Folketinget vil i et revideret grundnotat herefter blive
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484423_0006.png
oplyst herom.
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Med nærværende forslag overgår direktiv 97/68/EF og senere ændringer til en forordning og
nationale regler vil derfor kunne ophæves successivt.
Forslaget indebærer ligeledes, at der gives beføjelse til Kommissionen til at kunne vedtage
delegerede retsakter vedrørende prøvningscyklusser, undtagelser og detaljerede bestemmelser
for typegodkendelsesprocedurer.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Kommissionen har foretaget en vurdering af forslagets konsekvenser. Med forslaget vil der
opnås reduktioner af NOx, partikler, HC og CO. Kommissionen vurderer at det på EU plan vil
medføre sparede sundheds- og miljøomkostninger for mellem 26,1-33,3 mia. € og
omkostninger for ca. 5,2-5,8 mia. € frem til 2040.
Sparede omkostningers er baseret på en forventet reduktion i udledning af PM, NOx og HC
frem mod 2040 fra de berørte maskiner set i forhold til baseline.
Omkostningerne omfatter motorproducenters udviklings- og produktionsomkostninger samt
maskinopbyggeres omkostninger forbundet med tilpasning af motoren til maskinen. Der er
anvendt en diskonteringsrate på 4 % for alle omkostninger og benefits.
Kommissionen anfører ligeledes at forslaget i betydelig grad reducerer de administrative
omkostninger for nationale myndigheder og industrien.
Kommissionens konsekvensanalyse er baseret på en række studier, der afdækker markedet af
mobile ikke-vejgående maskiner.
Statsfinansielle konsekvenser.:
Kommissionen vurderer, at forslaget ikke medfører væsentlige statsfinansielle konsekvenser
for EU.
Der er mindre EU-budgetudgifter som følge af forslaget. Det vurderes at, at det på EU plan vil
medføre enkeltstående udgifter på 50.000-150.000 € til etableringsomkostninger til en
elektronisk database til udvekling af typegodkendelsesoplysninger samt 5.000-15.000 € pr.
måned i vedligehold og on-line hjælp om nødvendigt.
Erhvervsadministrative konsekvenser.
Kommissionen vurdere, at forslaget vil være neutralt eller evt. medfører mindre reduktioner i
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484423_0007.png
de erhvervsadministrative omkostninger. Dette baseres særligt på forenklingen af de gældende
overgangsbestemmelser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser:
Et overslag over konsekvenser for Danmark, baseret på 2 procent af den samlede EU udgift,
medfører en samlet samfundsøkonomisk omkostning for Danmark på godt 100 mio. kr. frem
til 2040, og sparede sundheds- og miljøomkostninger på ca. 4,5 mia. kr. frem til 2040.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vurderes at øge beskyttelsesniveauet, da de eksisterende regler generelt skærpes og
der indføres grænseværdier af hidtil uregulerede maskintyper.
8. Høring
Forslaget er udsendt i høring den 1. oktober 2014 til 5. november 2014. Rammenotat
forelægges EU-miljøspecialudvalget. Folketinget vil i et revideret grundnotat snarest blive
orienteret om resultaterne af begge.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke indledt forhandlinger af forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i relevansen af en
yderligere regulering af mobile ikke-vejgående maskiner. Regeringen vil, efter høring af de af
forslaget berørte parter, fremlægge sine mere konsoliderede vurderinger af forslaget i et
revideret grundnotat til Folketinget.
7