Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 10
Offentligt
1409644_0001.png
MILJØMINISTERIET
EU og Internationalt
13.
oktober 2014
Samlenotat til FEU og MIU
Kommenteret dagsorden til miljørådsmøde den 28. oktober 2014
2.
Rådskonklusioner om integration af miljø i EU's semester og 2020
strategi
-
3.
Vedtagelse af rådskonklusioner
Side 10
- 20
Side 2 -
9
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om
emballage og emballageaffald, 1999/31/EF om deponering af affald,
2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og
akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og
2012/19/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr.
-
Orienterende debat
Kommissionens forslag til ændring af emballagedirektivet 94/62/EF
med henblik på at mindske forbruget af letvægtsbæreposer
-
Tidligt forhandlingsoplæg
4.
Side 20-
27
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0002.png
Punkt 1
Rådskonklusioner om integration af miljø i EU's semester og 2020 strategi
- Vedtagelse af rådskonklusioner
- Nyt notat
1. Resume
Der gennemføres i øjeblikket en midtvejsevaluering af 2020-strategien, som forventes at løbe ind i
2015. Kommissionen offentliggjorde i marts 2014 en meddelelse om status for EU’s vækststrategi,
Europa 2020. Et af flagskibene i Europa 2020 strategien er flagskibet for et ressourceeffektivt
Europa. Sigtet med ressourceeffektivitets-dagsordenen er at afkoble den økonomiske vækst fra
brugen af ressourcer, dvs. at skabe mere økonomisk værdi ud af de naturressourcer, som indgår
som input i økonomien. Det Europæiske Råd bad under det danske formandskab i marts 2012 om en
hurtig implementering af Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa. Kommissionen vedtog den 2.
juli 2014 meddelelsen ”Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden
affaldsproduktion”, som bl.a. konkluderer, at Kommissionen vil inddrage spørgsmålet om et
ressourceproduktivitetsmål i deres vurdering og oplæg til revision af 2020 strategien. Det italienske
formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner, som forholder sig til 2020 strategiens
revision. Konklusionerne anbefaler bl.a., at der bør sættes et ikke bindende mål på EU niveau, men
ikke som et egentligt headline target i strategien, og at arbejdet med ressourceeffektivitet fortsættes
af hensyn til bæredygtig udvikling, vækst og beskæftigelse. Rådskonklusionerne forventes vedtaget
på miljørådsmødet d. 28. oktober 2014. Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for
Danmark.
2. Baggrund
EU’s 10-årige vækststrategi,
Europa 2020,
indeholder et flagskib for og en Køreplan for et
ressourceeffektivt Europa. Kommissionen vedtog den 2. juli 2014 meddelelsen
”Omstilling
til en
cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion. Som supplement til
meddelelsen er vedlagt en status for Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og en analyse af et
potentielt ressourceproduktivitetsmål for EU. På denne baggrund har det italienske formandskab
fremlagt udkast til rådskonklusioner om Europa 2020 strategien og ressourceeffektivitet.
Rådskonklusionerne skal ses som Miljørådets indspil den revisionsproces, der i øjeblikket er i gang
om 2020 strategien.
EU’s 10-årige vækststrategi,
Europa 2020,
blev vedtaget på Det Europæiske Råd i juni 2010.
Strategien afløste Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Formålet med Europa 2020 er at
styrke EU’s langsigtede vækstpotentiale bl.a. ved at håndtere de udfordringer, EU står over for.
Strategien har tre overordnede prioriteter. Den anden prioritet er, at EU skal fremme bæredygtig
vækst, herunder fremme en ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi. I
strategien er endvidere opstillet fem overordnede EU-mål frem mod 2020 vedrørende beskæftigelse,
uddannelse, forskning og udvikling, klima og energi samt social inklusion og
fattigdomsbekæmpelse. Strategien omfatter også syv flagskibsinitiativer, der skal sikre fremskridt
og forpligte EU og medlemslandene på de områder, der prioriteres under Europa 2020, bl.a.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
innovation, den digitale økonomi, beskæftigelse, unge, industripolitik, fattigdom og
ressourceeffektivitet.
Europa 2020-strategiens mål og prioriteter drøftes som led i det europæiske semester, dels i
forbindelse med fastlæggelse af prioriteterne i Kommissionens årlige vækstundersøgelse, dels i
Kommissionens analyser af de nationale reformprogrammer, der ligger til grund for de årlige
landespecifikke anbefalinger. For at overvåge og fremme gennemførelsen af Europa 2020-
strategien på nationalt niveau blev medlemsstaterne opfordret til at fastsætte deres egne mål og
afrapportere i deres nationale reformprogrammer om den nationale udmøntning Europa 2020-
strategien
Et af flagskibene i Europa 2020 strategien er flagskibet for et ressourceeffektivt Europa. Flagskibet
er efterfølgende fulgt op af en Køreplan for et ressourceeffektivt Europa, som indeholder en række
initiativer for at fremme ressourceeffektivitet. Sigtet med ressourceeffektivitets-dagsordenen er at
afkoble den økonomiske vækst fra brugen af ressourcer, dvs. at skabe mere økonomisk værdi ud af
de naturressourcer (biomasse, ikke metalliske mineraler, metaller og fossile ressourcer), som indgår
som input i økonomien. Det Europæiske Råd bad under det danske formandskab i marts 2012 om
en hurtig implementering af Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa.
Køreplanen fokuserer på en række forskellige naturressourcer. Kommissionen angiver i
Køreplanen, at der vil blive sat en proces i gang med en bred gruppe af interessenter med henblik på
at identificere de rigtige indikatorer og mål for at sætte retning for handling og for at måle
fremskridt. Ifølge Køreplanen vil disse kun have den tranformerende effekt, hvis de spiller deres
fulde rolle i Europa 2020 strategien. Kommissionen konkluderer i en fremskridtsrapport fra juli
2014 vedr. implementering af køreplanen, at emner som f.eks. skift mod miljøbeskatning, forbedret
energieffektivitet, reduktion af udledning af drivhusgasser og forbedret styring af vand og affald, i
dag er integreret i overvågningsmekanismen for Europa 2020 strategien.
Det er også en milesten i køreplanen, at ambitiøse ressourceeffektivitets mål og indikatorer skal
guide offentlige og private beslutningstagere i transformationen af økonomien.
På denne baggrund har Kommissionen tidligere i 2014 offentliggjort et Resource Efficiency
Scoreboard med udvalgte indikatorer for ressourceeffektivitet. Kommissionen har ligeledes på den
baggrund varetaget et arbejde med at forberede et mål for ressourceeffektivitet.
Den 5. marts 2014 fremlagde Kommissionen “Taking stock of the Europe 2020 strategy for smart,
sustainable and inclusive growth”. Herunder konkluderer Kommissionen, at presset på
naturressourcerne og miljø, og den stigende globale efterspørgsel efter ressourcer vil påvirke
væksten på lang sigt, såfremt der ikke tages handling. Kommissionen konkluderer på den baggrund,
at der er brug for en mere sammenhængende måde at måle ressourceeffektiviteten på.
Den 2. juli 2014 vedtog Kommissionen meddelelsen
”Omstilling
til en cirkulær økonomi: et
program for et Europa uden affaldsproduktion. Med meddelelsen følger en fremskridtsrapport for
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa. Det konkluderes herunder, at det overordnede mål om
afkobling af økonomisk vækst fra ressourceforbrug samt miljøbelastning ikke er muligt er nå med
mindre, at indsatsen intensiveres, enten ved at gennemføre allerede vedtagene beslutninger eller ved
at udvikle yderligere politik.
Målet om afkobling er gentaget i det 7. miljøhandlingsprogram, hvor det fremgår, at: ”Det er i
Unionen aftalt at stimulere overgangen til en grøn økonomi og tilstræbe en fuldstændig afkobling af
den økonomiske vækst fra miljøforringelse” og ”En langfristet og forudsigelig politisk ramme på
alle disse områder vil medvirke til at stimulere investeringer og de foranstaltninger, der er
nødvendige for en fuldstændig udvikling af markeder for mere miljøvenlige teknologier og fremme
af bæredygtige forretningsløsninger. Ressourceeffektivitetsindikatorer og -mål understøttet af solide
dataindsamlinger vil give offentlige og private beslutningstagere den fornødne vejledning ved
omstillingen af økonomien. Når de er vedtaget på EU-plan, vil sådanne indikatorer og mål blive en
integreret del af det syvende miljøhandlingsprogram.”
Kommissionen har på baggrund af Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa samt 7.
miljøhandlingsprogram gennemført omfattende høringer om at sætte et mål for og udvikle
indikatorer for ressourceproduktivitet, hvorefter ressourceproduktivitet målt i BNP i forhold til
råstofforbruget (raw material consumption, RMC) er udpeget, som den mest velegnede indikator og
parameter for et muligt ressourceproduktivitetsmål.
Ifølge Kommissionen forventes EU allerede uden at ændre sin praksis at øge sin
ressourceproduktivitet med 15 % mellem 2014 og 2030. Ifølge Kommissionen vil en forbedret
ressourceproduktivitet bidrage til bæredygtig vækst, og en stigning i produktiviteten på 30 % frem
mod 2030 vil også have en positiv effekt på jobskabelsen og væksten i BNP. Ifølge Kommissionen
vil virksomhederne kunne drage fordel af forbedringen i ressourceproduktiviteten gennem øget
konkurrenceevne. Der vil både kunne opnås øjeblikkelige finansielle gevinster og langsigtede
strategiske fordele, eftersom den globale efterspørgsel driver ressourcepriserne i vejret og medfører
en større prisvolatilitet. Større ressourceeffektivitet i Europa vil ifølge Kommissionen kunne
bidrage til EU’s genindustrialisering.
Ifølge Kommissionen vil et ikke bindende mål og fastsat på EU plan være en drivkraft for
iværksættelsen af foranstaltninger med henblik på at styrke ressourceproduktiviteten i de
medlemsstater, der ikke allerede har en national målsætning.
Kommissionen ønsker at udnytte det potentiale, der ligger i ressourceeffektivitet for så vidt angår
bæredygtig vækst. Medlemsstaterne vil frit kunne foretage den afbalancering af politikker og
foranstaltninger, som er mest økonomisk og miljømæssigt fordelagtig under hensyn til en mere
overordnet ressourceproduktivitetsmålsætning på EU plan. Derigennem vil medlemsstaterne kunne
nyde godt af forskellige former for allerede gennemprøvet god praksis, som de kan vedtage og
skræddersy til deres egne behov og forhold.
Kommissionen vurderer, at et realistisk mål for at øge ressourceeffektiviteten, som støttes af EU og
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0005.png
medlemsstaterne, vil kunne samle den politiske opmærksomhed og udnytte det på nuværende
tidspunkt oversete potentiale i en cirkulær økonomi til at skabe bæredygtig vækst og job og styrke
sammenhængen i EU's politik. Det vil være en forholdsmæssigt passende måde at sikre denne
sammenhæng og tilskynde til foranstaltninger på.
Kommissionen vil i den sammenhæng tage hensyn til anbefalingerne fra Den Europæiske Platform
for Ressourceeffektivitet (EREP) om udvikling af et ressourceproduktivitetsmål, samt resultaterne
af den offentlige høring i forbindelse med evalueringen af Europa 2020-Strategien.
Kommissionen lægger op til, at der skal udvikles indikatorer for brug af materialer og andre
ressourcer end CO2 og råmaterialer– især for arealanvendelse og vand. Derudover, lægges op til at
nationale statistikkontorer arbejder for at fastlægge en fælles metode inden for det europæiske
statistiske system med henblik på at beregne forbruget af råstoffer på nationalt niveau (målt i
RMC).
3. Formål og indhold
Det italienske formandskab har fremlagt rådskonklusioner, hvoraf det fremgår, at
a) Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og ressourceeffektivitet er en central del af
bæredygtig udvikling og skal være et centralt element i de kommende globale
bæredygtighedsmål
b) Bæredygtig brug af naturressourcer og mere produktiv brug af naturressourcer er afgørende
for bæredygtigheden af Europas langsigtede vækst og beskæftigelse.
c) At der inkluderes et ikke-bindende og retningsgivende ressourceeffektivitetsmålsætning i
Europa 2020 strategien, men ikke som egentligt headline target, med henblik på at måle om
EU er på rette spor ift. sigtet i flagskibet om ressourceeffektivitet. Der tages ikke stilling til,
hvad det konkrete mål i så fald bør være.
d) At det europæiske semester inddrager bæredygtig vækst fremmende tiltag og jobskabende
initiativer relateret til naturressourcer og klima, hvor dette er relevant.
e) At der refereres en række virkemidler for at fremme ressourceeffektivitet, herunder
information til borgerne om potentialerne, brug af grønne afgifter, miljøteknologisk
udvikling mv. som alle indgår i såvel Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og i det 7.
miljøhandlingsprogram.
f) At der videreudvikles en mere raffineret vurderingsramme (measurement framework),
inklusiv en fælles accepteret metode til at beregne RMC (raw material consumption – råstof
forbrug) på nationalt niveau samt et ressourceeffektivitets-scoreboard og definitionen af
grønne jobs. Udviklingen skal ske i et samarbejde mellem Eurostat og nationale statistik
kontorer, hvilket i Danmark betyder Danmarks Statistik.
g) At Miljørådet inddrages i arbejdet med det europæiske semester, hvor det er relevant.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0006.png
4. Europa Parlamentets udtalelser
Europaparlamentets udtalelse foreligger ikke.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant, da der er tale om rådskonklusioner.
7. Konsekvenser for Danmark
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige-, økonomiske- og miljømæssige
konsekvenser for Danmark.
Konkrete initiativer vil, når de fremlægges af Kommissionen, blive underkastet konkrete
konsekvensvurderinger.
Kommissionen vurderer, at forbedringer af ressourceeffektiviteten i værdikæderne i EU kan
reducere behovet for materialeinput med 17-24 % i 2030, og at en sådan bedre udnyttelse af
ressourcer potentielt kan udløse besparelser på 630 mia. EUR om året for den europæiske industri.
Ifølge Kommissionens beregninger vil en stigning af EU’s ressourceproduktivitet på 30 % frem til
2030 kunne øge BNP med næsten 1 % og samtidig skabe over to millioner ekstra job sammenlignet
med et uændret scenarie. Kommissionen har ikke foretaget beregninger specifikt for Danmark.
8. Høring
Sagen har været til høring i Miljøspecialudvalget.
KL støtter overordnet set op om at det europæiske semester bliver grønnere hvilket vil bidrage
positivt til at gøre Europa mere grønt. Kommissionens vision for ”Omstilling til cirkulær økonomi”
og den deraf følgende revision af EU’s affaldsdirektiv er en meget vigtig sag, som kommunerne
følger tæt. KL mener at flagskibsinitiativerne i Europa-2020 strategien er for ufokuserede i forhold
til de fem hovedmålsætninger i strategien. Det er KL’s holdning at antallet af initiativer bør
fokuseres omkring de 5 hovedmålsætninger i strategien.
DI mener, på linje med andre europæiske industriorganisationer, at der mangler et solidt metodisk
grundlag for, hvordan ressourceproduktivitet kan opgøres, og det er en nødvendig forudsætning for,
at der kan sættes politiske målsætninger. Den foreslåede vægtbaserede indikator, hvor
ressourceforbrug (RMC) sættes i forhold til BNP, skal anvendes med stor varsomhed, da den ikke
tager højde for værdien af ressourcen, både hvad angår pris, sårbarhed og miljøpåvirkning. DI
mener derfor, at det er for tidligt at anvende hovedindikatorer som benchmark for udviklingen, og at
brug af flere indikatorer vil give et mere retvisende billede. DI vil desuden understrege, at
hovedforudsætningen for et ressourceeffektivt Europa er implementering og håndhævelse af EU-
lovgivning på medlemsstatsniveau. Kommissionen vurderer selv, at 18 medlemsstater ikke lever op
til de nuværende krav i affalds- og deponeringsdirektivet. DI mener derfor, at Kommissionens
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0007.png
arbejde bør være centreret om dette. DI er glad for, at den danske regering har igangsat en
konsekvensanalyse af Kommissionens forslag om målsætningerne for ressourceeffektivitet, som
relevante interessenter forventes at blive inddraget i, og at regeringens holdning afventer resultatet
af analysen.
Landbrug & Fødevarer udtrykker tilfredshed med, at regeringen bakker op om
ressourceeffektivitetsdagsorden, hvis sigte er at afkoble den økonomiske vækst fra brugen af
ressourcer, dvs. at skabe mere økonomisk værdi ud af de naturressourcer, som indgår som input i
økonomien. I den sammenhæng ønsker Landbrug & Fødevarer, at rådskonklusionerne bliver mere
konkrete og understøttende for videreudviklingen af bioøkonomien og herunder
ressourceeffektiviteten. I den sammenhæng kan i øvrigt henvises til Landbrug & Fødevarers
fremsendte kommentarer til Miljøministeriets høring vedr. Kommissionens meddelelse om
omstilling til cirkulær økonomi og Erhvervs- og Vækstministeriets høring vedr. grøn handlingsplan
for SMV’er af 14. august. Begge er en del af høringspakken vedr. cirkulær økonomi. Landbrug &
Fødevarer ønsker også at understrege, at politikken på området skal sammentænkes på tværs af
politiske sagsområder for at sikre bedst mulig fremdrift og synergi. Et eksempel er fx at avancerede
biobrændstoffer kan være en katalysator for omstilling til en fossilfri bioøkonomi. Endvidere skal
der arbejdes på at både ny og eksisterende regulering på et politikområde ikke kommer til at stå i
vejen for en bedre og samlet ressourceudnyttelse i ét andet politikområde. Der er i høj grad brug for
sammentænkning.
DN mener, at de overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien fortsat er relevante og
særligt målet angående ressource effektivitet bør styrkes. DN finder det skuffende og uambitiøst, at
rådskonklusionerne lægger op til at ressourceeffektivitetsmålsætning skal være ikke-bindende og
ikke skal være et egentligt headline-taget. DN mener, at det afgørende vigtigt – særligt i lyset af det
bekymrende fravær af ambitioner på ressourceområdet hos den kommende kommission – at der fra
Rådet markeres, at ambitionerne om målet om ressourceeffektivitet ikke slækkes, at der sættes
bindende mål og at det indgår som headline-target. Det er vigtigt, at ressourceeffektivitet fortsat er
et flagskibsinitiativ, og at det tilføres yderligere klarhed ved at få faste ambitiøse bindene mål. Uden
dette vil der mistes en vigtig driver for miljøpolitikken i EU og vil ikke bidrage et grønnere
Europæisk semester og 2020 strategi. Henvisningen til kommissionens meddelelse om cirkulær
økonomi bør indgå i den danske holdning. DN mener, at argumentationen i Kommissionens forslag
om målsætningerne for ressourceeffektivitet, som blev præsenteret i forbindelse med meddelelsen
om cirkulær økonomi, er så velbegrundede, at de ikke behøver at afventer resultatet af
konsekvensvurderinger. DN mener at der bør arbejdes for et mål for ressourceffektivitet på min.
30 % i 2030. Den danske holdning bør som minimum være, at mål for ressourceeffektivitet indgår
som headline target.
3F kan støtte regeringens foreløbige generelle holdning. 3F afventer dog, i lighed med regeringen,
konsekvensvurderinger af Kommissionens forslag om målsætningerne for ressourceeffektivitet,
som blev præsenteret i forbindelse med meddelelsen om cirkulær økonomi.
Kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi, hvori identifikationen af et
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0008.png
ressourceproduktivitetsmål indgår, har tidligere været i høring, hvor der indkom følgende
kommentarer:
Affalds- & Ressourceindustrien (ARI) finder, at det er en fin ambition med et overordnet mål for
ressourceproduktivitet i EU, men det metodiske grundlag for hvordan ressourceproduktiviteten kan
opgøres er vigtig. Den vægtbaserede indikator, hvor ressourceforbrug (RMC) sættes i forhold til
BNP, er ikke optimal, da den ikke tager højde for værdien af ressourcen både hvad angår pris,
sårbarhed og miljøeffekt.
DI mener, at der mangler et solidt metodisk grundlag for, hvordan ressourceproduktivitet kan
opgøres, og det er en nødvendig forudsætning for, at der kan sættes politiske målsætninger. Den
foreslåede vægtbaserede indikator, hvor ressourceforbrug (RMC) sættes i forhold til BNP, skal
anvendes med stor varsomhed, da den ikke tager højde for værdien af ressourcen, hverken hvad
angår pris, sårbarhed eller miljøpåvirkning. DI mener, at det er for tidligt at anvende en
hovedindikator som benchmark for udviklingen. Der er i stedet brug for flere indikatorer til at give
et mere retvisende billede. DI er imod et numerisk bindende mål på nuværende tidspunkt. Dette skal
i stedet vurderes i revisionen af Europas 2020 strategi. DI og ARI mener, at målsætningen desuden
bør knyttes sammen med politiske målsætninger på andre ressortområder i EU f.eks.
energieffektivitet og re-industrialisering af Europa.
NOAH mener, at forudsætningen for en effektiv politik for ressourceforbrug er, at der sker en
konsekvent måling af mængde og typer af ressourcer, der forbruges. Dette løses ikke i
Kommissionens meddelelse. NOAH finder, at den foreslåede ressourceproduktivitetsindikator vil
levere skævvredne resultater, da lande med høj BNP vil se ud til at være mere ressourceeffektive
end lande med lavere BNP. Ligesom det bemærkes, at indikatorer for begrænsede ressourcer, som
land og vand ikke indgår. NOAH anbefaler, at land- vand-, kulstof- og materiale-fodaftryk bliver
overordnede indikatorer. Da disse fire områder alle vil være relevante overordnede
indikatorkategorier til at måle forbruget af ressourcer, som giver mulighed for at monitorere
ændringer i den miljømæssige påvirkning. NOAH finder derudover, at regeringen bør finde midler
til at lave et grønt nationalregnskab gennem Danmarks Statistik.
Landbrug & Fødevarer finder det bekymrende at der foreslås et ikke-bindende
ressourceproduktivitetsmål på EU niveau, hvor medlemslandene frit kan stille egne nationale mål
og politikker. Dette frygtes at skabe grobund for en intern og uhensigtsmæssig forvridning mellem
medlemslandene i EU. Landbrug & Fødevarer finder, at målene vedrørende ressourceeffektivitet
skal være fælles europæisk bindende.
Region Midtjylland støtter arbejdet i Eurostat med at få defineret Raw Material Consumption
(RMC), som en indikator for ressourceproduktivitet i alle europæiske lande.
9. Forhandlingssituationen
Der har d. 17. september og 2. oktober 2014 været afholdt et arbejdsgruppemøde i rådsregi om
rådskonklusionerne. Formandskabets udkast til rådskonklusioner om miljøministrenes input til
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0009.png
revision af 2020 strategien og styrkelse af deres rolle i semester processen modtog bred opbakning.
En væsentlig del af rådskonklusioner vedrører temaer, der allerede er konfirmeret i Køreplanen for
et ressourceeffektivt Europa og 7. miljøhandlingsprogram, herunder bred opbakning ift. ambitionen
om at etablere et ikke-bindende mål for ressourceeffektivitet. Flere medlemslande støttede et ikke-
bindende mål i selve 2020 strategien, som headline target. En række lande udtrykte reservation eller
modstand overfor inkludering af et ressourceproduktivitetsmål i 2020 strategien, herunder for tekst
herom i rådskonklusionerne. Et par medlemslande efterspurgte et bindende mål, mens kun et
medlemsland afviste et mål overhovedet – dvs. hverken i 2020 strategien eller andre steder. Mange
lande udtrykte reservationer ift. den af Kommissionen identificerede indikator for
ressourceproduktivitet og ønskede at understrege, at det skulle understreges, at der var tale om en
midlertidig indikator.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at de overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien fortsat er
relevante og velbegrundede.
Regeringen støtter et øget fokus på, hvordan man konkret kan styrke EU’s vækstpotentiale f.eks.
gennem strukturreformer på nationalt plan og gennem videreudvikling af det indre marked på EU-
plan.
Regeringen vurderer, at linjen i rådskonklusionerne generelt understøtter linjen i Køreplanen for et
ressourceeffektivt Europa, men ønsker ikke at ændre det eksisterende fokus i Europa2020-strategien
og det europæiske semester.
Regeringen arbejder i øjeblikket på konsekvensvurderinger af Kommissionens forslag om
målsætningerne for ressourceeffektivitet, som blev præsenteret i forbindelse med meddelelsen om
cirkulær økonomi. Regeringens holdning afventer resultatet af disse konsekvensvurderinger.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0010.png
PUNKT 2
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald, 1999/31/EF om deponering
af affald, 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer
og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EF om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr. KOM(2014) 397 final
-
-
Orienterende debat
Revideret notat
1. Resume
Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens meddelelse: ”Omstilling til en cirkulær
økonomi – Et program for et Europa uden affald.” Meddelelsen består af tre elementer:
1) Opstilling af en politisk ramme, der understøtter cirkulær økonomi.
2) Modernisering af EU-affaldspolitikken og revision af målsætninger heri.
3) Fastsættelse af et overordnet mål for ressourceeffektivitet.
Nærværende forslag udmønter det affaldspolitiske element i meddelelsen (pkt. 2) ved at ændre i
seks forskellige direktiver om affald og berører et stort antal juridisk bindende forpligtelser for
medlemsstaterne. Forslaget indeholder en omfattende ændring af målene i direktiverne om affald,
emballage og deponering, styrker Kommissionens mulighed for at overvåge implementeringen af
affaldspolitikken samt indebærer forenklinger af alle 6 direktiver.
De vigtigste ændringer i forslaget er:
1. Tilpasning af definitionerne i affaldsreguleringen.
2. Forhøjelse af det bindende mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse
for kommunalt affald til mindst 70 % i 2030.
3. Et krav om at skærpe beregningsmetoden for genanvendelse, således at der måles på reel
genanvendelse
4. En ikke-bindende målsætning om at madaffald skal reduceres med mindst 30 % mellem
2017 og 2025.
5. Krav om særskilt indsamling af bioaffald i 2025.
6. Forhøjelse af bindende mål for genbrug og genanvendelse af emballageaffald til, at
minimum 60 % af alt emballageaffald skal forberedes med henblik på genbrug eller
genanvendes i 2020, 70 % i 2025 og 80 % i 2030.
7. Bindende og ikke bindende målsætninger om begrænsning af deponering.
8. Forenkling/ensretning af medlemsstaternes indberetningsforpligtelser.
9. Indførelse af et system for tidlig varsling af manglende overholdelse af direktivets
målsætninger.
10. Tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
Der er tale om en kompleks revision af affaldslovgivningen, som vil berøre en række nationale
regler. Forslaget går i samme retning som Regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald”
fra oktober 2013. Vedtagelse af forslaget vil skærpe det danske beskyttelsesniveau. Regeringens
stillingtagen til forslagets konkrete genanvendelsesmål mv. afventer en omhyggelig vurdering af
forslagets miljømæssige og økonomiske konsekvenser.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0011.png
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 2. juli 2014 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget forelå i dansk
oversættelse den 9. juli 2014. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, (miljø) og TEUF
artikel 114 (indre marked) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren
om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.
Det Italienske formandskab har den 6. oktober 2014 besluttet at sætte forslaget på dagsordenen for
rådsmødet (miljø) den 28. oktober 2014 med henblik på en orienterende drøftelse blandt ministrene.
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens meddelelse: ”Omstilling til en cirkulær
økonomi – Et program for et Europa uden affald.”
Meddelelsen består af tre elementer:
1) Opstilling af en politisk ramme, der understøtter cirkulær økonomi.
2) Modernisering af affaldspolitikken og revision af en række bindende målsætninger.
3) Fastsættelse af et overordnet mål for ressourceeffektivitet.
Konklusioner vedrørende integration af miljø i EU’s 2020 strategi omhandlende elementer i
meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 28. oktober 2014 med henblik på
vedtagelse og som oplæg til efterfølgende forhandlinger om en midtvejsevaluering af EU´s 2020
strategi i Ecofin, det generelle Råd og i DER.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af meddelelsen henvises til særskilt notat herom.
3. Formål og indhold
Forslaget ændrer i seks forskellige direktiver om affald og berører et stort antal juridisk bindende
forpligtelser for medlemsstaterne. Det indeholder en omfattende ændring af målene i og forenkling
af direktivet om affald, direktivet om emballage og emballageaffald og direktivet om deponering af
affald samt en forenkling/målretning af medlemsstaternes indrapporteringsforpligtelser i, direktivet
om udrangerede køretøjer, i direktivet om batterier og akkumulatorer og i direktivet om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet).
Forslaget imødekommer den juridiske forpligtelse til at revurdere målene for affaldshåndteringen
som fastlagt i revisionsklausuler i de tre direktiver om hhv. affald, emballage og emballageaffald og
deponering af affald.
Forslaget understøtter fuld gennemførelse af affaldshierarkiet i samtlige medlemsstater ved at
tilskynde til:
1)Mindre mængder produceret affald i absolutte tal og pr. indbygger, herunder ved udvikling af en
strategi for at mindske unødigt fødevarespild,
2) Sikring af genanvendelse af høj kvalitet og anvendelse af affald, der er gjort genanvendeligt, som
en vigtig pålidelig kilde til råmateriale for Unionen,
3) Begrænsning af udnyttelse af affald som energikilde til ikke-genanvendelige materialer og
4) Begrænsning af affaldsdeponering til affald, som ikke kan nyttiggøres.
Forslaget understøtter herigennem køreplanen for ressourceeffektivitet som tiltrådt af DER den 1.-2.
marts 2012 og de prioriterede målsætninger i det 7. miljøhandlingsprogram vedtaget af Rådet den
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0012.png
20. november 2013.
Forslaget bidrager også til gennemførelsen af Unionens råstofinitiativ ved - via forøget
genanvendelse - at sikre Europæiske virksomheder forbedret adgang til nødvendige råvarer.
Forslaget indeholder en forenkling og ensretning i indberetningskravene i direktiverne, således at
indberetningerne fremover alene vedrører statistiske oplysninger om opfyldelsen af de konkrete
bindende målsætninger, fremfor som hidtil generelle afrapporteringer om implementeringen af
direktiverne.
Endelig indeholder forslaget bestemmelser om en tidlig varsling (”early warning” procedure), der
vil styrke Kommissionens mulighed for at overvåge og bistå medlemsstaterne i deres
implementering af målsætningerne i affaldsdirektiverne. Baseret på årlige indberetninger fra
medlemsstaterne skal Kommissionen hvert femte år udarbejde rapporter, der vurderer
medlemsstaternes fremskridt med overholdelse af målsætningerne. Medlemsstater, som
Kommissionen på dette grundlag vurderer til at være for langt bagud i målopfyldelsen, skal
udarbejde en implementeringsplan, som demonstrerer, hvordan de forventer at kunne overholde
målkravene. Planen skal (for så vidt angår genanvendelseskravene i affaldsdirektivet) godkendes af
Kommissionen og kan indebære at Kommissionen accepterer en fristforlængelse på maksimalt 3 år.
Samlet kan de vigtigste ændringer i forslaget opregnes som:
1. Tilpasning af definitionerne, herunder væsentligst et nyt forslag til definition af kommunalt
affald (”municipal waste” der defineres som husholdningsaffald og husholdningslignende
affald fra detailhandel, kontorer, mindre virksomheder og institutioner, der indsamles af
eller på vegne af kommunen). Forslaget indeholder herudover fx nye eller tilrettede
definitioner af madaffald, bygge- og anlægsaffald, materialenyttiggørelse, opfyldning (vedr.
udnyttelse af byggeaffald) og en ny særskilt definition af udvidet producentansvar.
2. Forhøjelse af genanvendelsesmålet for kommunalt affald til at mindst 70 % af det
kommunale affald forberedes til genbrug eller genanvendes i 2030. Målet er aktuelt, at der
skal indsamles 50 %. Der sker således både en forhøjelse af målet og en skærpelse af
beregningsmetoden.
3. En frivillig målsætning om at madaffald skal reduceres med mindst 30 % mellem 2017 og
2025.
4. Krav om særskilt indsamling af bioaffald i 2025.
5. Forhøjelse af målet for genbrug og genanvendelse af emballageaffald til, at minimum 60 %
af alt emballageaffald skal forberedes til genbrug eller genanvendes i 2020, 70 % i 2025 og
80 % i 2030, dog med højere delmål (90 % i 2030) for materialefraktionerne papir/pap –
glas – aluminium og jernholdige metaller. Der sker således også for emballageaffald både en
forhøjelse af målene og en skærpelse af beregningsmetoden.
6. Begrænsning af deponering således at der i 2025 – på deponier for ikke farligt affald
maksimalt må deponeres en affaldsmængde, der svarer til 25% af det kommunale affald
samt en ikke bindende målsætning om at der i 2030 deponeres en mængde svarende til
maksimalt 5 % af det kommunale affald, med det sigte at kun restaffald fra
nyttiggørelsesoperationer deponeres.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0013.png
7. Indførelse af ensartede minimumsdriftsvilkår, som medlemsstaterne skal sikre opfyldelsen
af, ved eksisterende eller indførelse af udvidede producentansvarsordninger.
8. Forenkling og ensretning af indberetningsforpligtelser (som beskrevet ovenfor).
9. Indførelse af et system for tidlig varsling af mulighed for at medlemsstater ikke opfylder
målene, der sikrer at Kommissionen løbende kan overvåge overholdelsen af
genanvendelsesmålene (som ligeledes beskrevet ovenfor).
10. Tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter. (Ændring af Kommissions hidtidige beføjelser til at kunne foreslå
ny regulering via komite procedure til at disse beføjelser fremover kan udøves via
vedtagelse af delegeret retsakter eller som gennemførelsesretsakter i komitologi procedure).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionens nærhedsvurdering
Forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten
om Den Europæiske Union. Det begrænser sig til at ændre ovennævnte direktiver ved at skabe en
ramme for fastlæggelse af fælles mål og overlader til medlemsstaterne at afgøre, hvilke
gennemførelsesmetoder, de vil anvende.
Regeringens nærhedsvurdering:
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
De 6 berørte affaldsdirektiver er implementeret i dansk ret som følger:
1. Direktiv 2008/98/EF om affald: Implementeret i en række love og bekendtgørelser, bl.a.
miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december
2012 om affald).
2. Direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og senere ændringer: Implementeret i
bl.a. visse krav bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1049 af 10. november 2011 om visse
krav til emballager) og pantbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 104 af 27. januar 2014).
3. Direktiv 1999/31/EF om deponering af affald: Implementeret i bl.a.
deponeringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2013 om deponering).
4. Direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer: Implementeret i bl.a. miljøbeskyttelsesloven
og bilskrotbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1312 af 19. december 2012 om håndtering af
affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra)
5. Direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer:
Implementeret i bl.a. miljøbeskyttelsesloven og batteribekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
1186 af 7. december 2009 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer).
6.
Direktiv 2012/19/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr: Implementeret i bl.a.
miljøbeskyttelsesloven og elektronikaffaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 130 af 6.
februar 2014 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af
affald af elektrisk og elektronisk udstyr).
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0014.png
7. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Der er tale om en kompleks revision af affaldslovgivningen, som vil kunne berøre en række
nationale regler, primært de under punkt 5 nævnte bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser:
Miljøministeriet har iværksat arbejdet mhp. at kunne fremlægge en vurdering af forslagets
statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative og samfundsøkonomiske
konsekvenser. Når dette arbejde er tilendebragt, vil Folketinget blive orienteret herom i et revideret
notat.
Beskyttelsesniveau:
Der forventes en positiv påvirkning af det danske beskyttelsesniveau som følge af, at
målsætningerne i direktiverne skærpes.
8. Høring
Forslaget til direktivændringer er udsendt i almindelig høring den 3. juli 2014 sammen med
meddelelsen om cirkulær økonomi.
Der er modtaget høringssvar fra 34 høringsparter til den samlede pakke, heraf har 11 ingen
bemærkninger, mens 23 har bemærkninger. Af de 23 høringsparter er der 3, der kun har
bemærkninger til meddelelsen.
Der er modtaget bemærkninger fra Plastindustrien (PI), Tekniq, Region Midtjylland, Daka, NOAH,
Affalds- og Ressourceindustrien (ARI), Brancheforeningen for genanvendelse af organiske
ressourcer til jordbrugsformål (BGORJ), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske
husholdningsapparater (FEHA), Aluminium Danmark og Metalemballagegruppen (AD), KL,
Kolding Kommune, København Kommune, Fødevarestyrelsen (FVST), Dansk Industri (DI), Dansk
Affaldsforening (DAF), Dansk Byggeri (DB), Danmarks Naturfredningsforening og Det
Økologiske Råd (DN og DØR), Landbrug og Fødevarer (L&F), DONG Energy, DanskErhverv
(DE), HORESTA, Genvindingsindustrien (GI) og DANVA. Region Midtjylland, FEHA og
DANVA har kun haft bemærkninger til meddelelsen.
Hovedtræk af bemærkningerne er gengivet nedenfor opdelt efter direktiv og emne.
Generelt
KL
støtter overordnet forslaget til ændring af affaldsdirektiverne, og bifalder, at der fastsættes
langsigtede mål frem til 2030. KL mener, at det vil være en stor udfordring at nå de mål, der er sat
med 70 % genanvendelse for kommunalt affald og op til 90 % for visse andre affaldstyper, og at det
vil kræve, at der bliver iværksat nye initiativer, hvilket vil være en omkostningsfyldt proces. KL
mener endvidere, at det vil kræve en sortering af affaldsfraktionerne, hvilket kan få betydning for
behandlingsomkostningerne og arbejdsmiljøet og kræve udvikling af automatiske sorteringsanlæg,
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0015.png
hvilket vil påvirke jobskabelsesperspektivet. KL mener, at det er positivt, at der lægges op til fortsat
metodefrihed, og anser det for essentielt, at der ikke kommer flere metodekrav på EU-niveau. KL
savner en afklaring af, hvilken indvirkning affaldsforebyggelse vil have på
genanvendelsesprocenten.
ARI
støtter de foreslåede ambitiøse mål, men finder, at de høje mål sammenholdt med omlægningen
til genanvendelsesmål gør det svært at vurdere, om den rigtige balance er fundet mellem de
forskellige behandlingsformer, så de høje mål ikke resulterer i lav kvalitet i genanvendelsen. ARI
efterlyser en dialog om direktivforslaget fremadrettet.
Daka
mener, at der som supplement til affaldshierarkiet og LCA (livscyklus) analyser bør udvikles
et værktøj, der kan definere den bedste anvendelse af ressourcerne i affaldet. Daka mener, at der
burde indføres et koncept, som kendes fra BAT (bedst tilgængelige teknik), og som skal omhandle
best available use (BAU), og skal håndteres som BAT bliver håndteret i BREF systemet
(dokumenter, som fastlægger den bedst tilgængelige teknik) for at sikre udvikling og investeringer i
teknologier til genanvendelse.
L&F
støtter som udgangspunkt, at der indføres bindende mål, men mener, at det bør afvente
udvikling af standardiserede opgørelsesmetoder og fastlæggelse af udgangspunktet i de enkelte
lande.
DE og GI
finder de foreslåede målsætninger ambitiøse og nødvendige og opnåelige i Danmark, hvis
en række grundlæggende forudsætninger er til stede, og problemstillinger håndteres og afklares
forud eller tidligt i processen. DE peger på, at kommunernes affaldsplaner skal sikre effektiv
indsamling i samarbejde med private aktører, at kommunernes metodefrihed bør erstattes af BAT-
retningslinjer for affaldshåndtering og genanvendelse, og at affaldsforbrændingssektoren skal
omstilles til at kunne bioforgasse og genanvende tilstrækkeligt.
HORESTA
støtter overordnet op om arbejdet for yderligere genanvendelse, men ønsker et
affaldssystem, der er mere ensrettet, målrettet erhvervslivets behov, og hvor det kan betale sig at
sortere sit affald.
DAF
bakker op om de politiske signaler om øget genanvendelse.
Affaldsdirektivet
Generelt:
DI
mener, at der skal etableres den rette balance mellem genanvendelse og energiudnyttelse, og
peger på, at for nogle typer af affald er energiudnyttelse at foretrække frem for lav kvalitet i
genanvendelsen.
Mål:
Københavns Kommune
mener, at det er en god og ambitiøs målsætning, der gør det nødvendigt at
udvikle nye former for genanvendelse eller at optimere og videreudvikle eksisterende teknologier.
Kommunen mener, at det bør overvejes at stille yderligere krav til grænseværdier for stoffer i
materialer, der bliver genanvendt, og at etablere ensartede krav for god genanvendelse.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0016.png
DI
finder de skærpede krav meget ambitiøse, og er bekymret for, om alle EU-lande kan leve op til
det, og om metoder og afsætning for de genanvendte affaldsstrømme er på plads.
DAF
tvivler på beregningsgrundlaget for, at man kan nå målet på 70 % set i lyset af manglen på en
ensartet, korrekt og systematisk metode til at måle genanvendelsen. DAF ønsker erstatning for
vægtbaserede mål. DAF anbefaler, at der også opstilles mål for genanvendelse af erhvervsaffald.
DN og DØR
ser målsætningen på 70 % som ambitiøs, men realistisk, idet det vil kræve mere
vidtgående initiativer, end der er lagt op til i ressourcestrategien.
DE
peger på, at de 70 % bør opnås igennem fleksible regler og initiativer, der ikke medfører øgede
administrative byrder og omkostninger.
Definition af kommunalt affald:
Daka
mener, at definitionen kan få alvorlige konsekvenser for den private affaldshåndteringssektor,
hvis virksomheder under 250 ansatte kan tvinges ind under de kommunale indsamlingsordninger.
KL
er positiv over for en fælles definition, men peger på behovet for en afklaring af sammenhængen
mellem ansvaret for at nå målene og handlemulighederne, da hovedparten af det genanvendelige
affald ikke er en del af kommunernes ansvarsområde.
Københavns Kommune
mener, at det er uklart, om definitionen omfatter ting til direkte genbrug, om
bygge- og anlægsaffald er omfattet, og om henkastet affald er omfattet.
DAF
finder, at definitionen kan gøre det svært at opfylde 50% målet.
DE
mener, at definitionen ikke passer med de danske affaldsregler, men ser den som et forsøg på at
harmonisere indberetningen af affaldsdata og ikke en måde at styre affaldsindsamlingen på.
Beregningsmetode:
Daka
finder, at fokus på output efter endt forarbejdning kan give en række udfordringer med
beregningen af genanvendelsesprocenten.
KL
er som udgangspunkt enige i at ensrette kravene til opgørelsesmetoden for
genanvendelsesprocenter, men peger på, at ændringen fra input til output vil udfordre mulighederne
for at nå de høje mål yderligere, at opgørelsesmetoden påvirker den kommunale
genanvendelsesprocent, der ikke kan blive bedre end behandlingsanlæggets behandling, og at der
ikke tages højde for miljøeffekten og samfundsøkonomien. KL finder en generelt fastsat
bagatelgrænse på 2 % vilkårlig og foreslår i stedet en grænse baseret på de reelle muligheder for
den pågældende affaldstype.
DI
finder det uklogt på samme tid at skærpe indsamlingskravene og ændre opgørelsesmetoderne.
DAF
bifalder, at målemetoderne er reduceret til én metode, og at der måles på output frem for input,
herunder også, at der fastsættes en bagatelgrænse på 2 %, men ønsker generelt at erstatte
vægtbaserede mål med kvalitative mål for miljøeffekten.
Udvidet producentansvar
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0017.png
DI og ARI
kan ikke støtte, at krav til producentansvar fastsættes nationalt ud fra
minimumsbetragtninger, og ønsker krav om at indarbejde incitament for virksomhederne til at re-
designe egne produkter.
KL
mener, at minimumskravene umiddelbart virker rimelige og fair.
NOAH
finder, at udvidet producentansvar kan være et effektivt redskab til at fremme genbrug og
genanvendelse.
Madaffald/madspild
Daka
mener, at det er uklart, om indsamlet madaffald, der oparbejdes til foder, tæller med i
målopfyldelsen på de 30 %.
DI og ARI
finder, at definitionen er for upræcis, og at målsætningen mangler et basisår.
DE
mener, at målet skal målrettes de dele af værdikæden, hvor det giver størst mening, dvs. hos
forbrugerne og i fødevareproduktionen og ikke i dagligvarehandlens butikker.
L&F
finder, at målet om 30 % reduktion i 2025 lyder meget ambitiøst, og at det ikke må
kompromittere fødevaresikkerheden.
FVST
finder det vigtigt, at definitionen på madspild, hvis den, som der lægges op til, kun skal
relateres til human føde, kun omhandler det spiselige madaffald.
Bioaffald, herunder særskilt indsamling:
BGORJ og Daka
mener, at målet på bioaffald bør være obligatorisk (separat) indsamling af alt
bioaffald både fra private og erhverv, selv ned til relativt små mængder, da det vil øge kvaliteten og
genanvendelsesmulighederne for de tørre fraktioner og øge udnyttelsen af fosfor og kulstof samt
motivere til investeringer i mere effektive behandlingsanlæg.
BGORJ
har nogle kommentarer til spildevandsslam, som er omtalt i et baggrundsdokument til
direktivændringen, men som ikke har medført konkrete direktivændringsforslag.
DANVA
har
ligeledes nogle bemærkninger til evaluering af slamdirektivet.
KL
er positiv over for særskilt indsamling af bioaffald, men opfordrer til, at der tages hensyn til
lokale forhold ved udformning af indsamlingssystemer og øvrige initiativer.
Kolding Kommune og København Kommune
mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, at
bioaffaldet muligvis kan genanvendes ved andre metoder end separat indsamling og foreslår i
stedet, at bioaffald skal sorteres, så det kan nyttiggøres til genanvendelse, eller at andre teknologier
kan sidestilles med separat indsamling.
DAF
mener, at metodekrav bør slettes og eventuelt overføres til bilag 8 om tiltag, som
medlemslandene bør overveje, hvis advarselssystemet indikerer, at det er svært at nå målet.
Dong Energy
mener, at definitionen af bioaffald er uklar, og mener ikke, at separat indsamling bør
være et krav, men at målet skal være teknologi neutralt for at sikre kvaliteten i affaldet og et større
udbytte af bioaffald.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0018.png
DE
forstår rationalet om bedre kvalitet ved særskilt indsamling, men mener, at det kan blive en stor
udfordring for mindre virksomheder, hvorfor der bør indføres en bagatelgrænse.
Tredjepartskontrollerede registre om indsamling og håndtering af affald
Tekniq
anfører, at det er afgørende, at der ikke pålægges virksomhederne nye administrative byrder
til indberetning og tredjepartskontrol.
Komitologi og delegerede retsakter
DAF
konstaterer, at Kommissionen får væsentlige beføjelser til at udfylde direktivernes
målsætninger og vil gerne inddrages i det arbejde, der foregår i Kommissionens arbejdsgrupper.
Det tidlige varslingssystem:
KL og DAF
ser positivt på at indføre et tidligt varslingssystem, forudsat at kommunernes
indrapportering ikke bliver mere bureaukratisk og tung, og opfordrer til, at det overvejes, hvordan
systemet kan kobles sammen med den nationale evaluering af affaldsplanerne.
Emballagedirektivet
Mål:
PI
vurderer, at de nye genanvendelsesmål for plastemballageaffald på 45 % og 60 % i hhv. 2020 og
2025 er meget ambitiøse, og at regeringens ressourcestrategi ikke i tilstrækkelig grad understøtter
de foreslåede mål.
AD
kan tilslutte sig de ambitiøse mål, der er sat for aluminium og jern, men anbefaler, at der
opereres med én genanvendelsesmålsætning for metalemballage i stedet for selvstændige
målsætninger for henholdsvis jern og aluminium.
Københavns Kommune
mener, at et mål på 90 % genanvendelse af papir- og papemballage lyder
som et meget højt mål, som kan gøre det nødvendigt at ændre definitionen af pap og karton til at
omfatte emballager, der ikke i dag indsamles til genanvendelse. Det er kommunens erfaring ud fra
konkrete projekter, at den reelle genanvendelsesgrad på (plast)sorteringsanlæg varierer og generelt
ikke lader til at være speciel høj.
DAF
ønsker diskussionen rejst i EU om hensigtsmæssigheden af særskilte mål på
emballageområdet, da det er svært at måle, når emballage indsamles sammen med andre
sammenlignelige materialer, idet DAF ønsker, at det er materialerne og ikke produkttypen, der skal
være i fokus.
DN og DØR
ser målsætningen på 80 % for emballageaffald som god, men finder, at det vil kræve
skærpede krav til kommunernes indsamling og genanvendelse af emballageaffald.
L&F
mener, at der skal være sikkerhed for, at der både er tilgængelige emballagetyper og
affaldslogistik til at understøtte målene.
DE
finder, at målet er ambitiøst og kun kan opnås i Danmark, hvis reglerne bliver fleksible over for
forskellige virksomhedstyper og markeder, hvis indsatsen sikrer kvalitet og får forureningen ud af
materialerne, og hvis der kan skabes efterspørgsel.
Beregningsmetode:
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0019.png
PI
er bekymret for, at kombinationen af skærpede genanvendelsesmål sammen med skift fra en
input- til en outputbaseret beregningsmetode vil føre til fokus på kvantitet fremfor kvalitet, og
mener, at de nye mål vil stille store krav til kommunernes indsamling og sortering.
AD
finder, at skiftet til genanvendelsesmål fremfor indsamlingsmål harmonerer fint med branchens
egne ambitioner.
Affaldsdata
PI
støtter bestræbelserne på at øge pålideligheden af de EU indsamlede affaldsdata ved at indføre en
harmoniseret beregningsmetode.
AD
finder, at det er vigtigt, at indrapportering og registrering af de indsamlede fraktioner og
opbygningen af en mere valid genanvendelsesstatistik defineres på EU-niveau.
DAF
bifalder det øgede fokus på affaldsdata, herunder kravet om ekstern validering.
Deponeringsdirektivet
PI
mener, at det er afgørende for at kunne nå målet om 0-deponi, at energiudnyttelse med høj
energieffektivitet fastholdes som behandlingsløsning for plastfraktioner af ringe kvalitet.
NOAH
anfører, at det er vigtigt, at forbuddet mod deponering bliver suppleret af et forbud mod
affaldsforbrænding.
KL
finder, at målsætningerne om deponering allerede er opfyldt af de danske kommuner.
Københavns Kommune
stiller spørgsmålstegn ved, om forslaget betyder, at det ikke længere er
tilladt at deponere PVC, glasuld og shredderaffald, som der pt. ikke findes nogen acceptable
genanvendelsesformer til.
DB
støtter forslaget om forbud mod deponering af genanvendeligt affald i 2025, men efterspørger
en incitamentsstruktur, der fremmer genanvendelsen fra et miljømæssigt, teknisk og økonomisk
perspektiv.
DAF
mener ikke, at definitionen på ”residual waste” er hensigtsmæssig og peger på, at der kan være
behov for undtagelser fra forbuddet mod deponering af genanvendeligt affald, f.eks. for PVC.
DE
mener, at Danmark relativt let vil kunne nå målsætningen om at standse deponeringen inden
2025, men at der er en stor udfordring i at kunne omstille affaldsforbrændingssektoren til at kunne
bioforgasse og genanvende tilstrækkeligt.
Høring i miljøspecialudvalget
Et notat om forslaget har været sendt i skriftlig høring i miljøspecialudvalget med frist til 13.
oktober 2014. Der er ved høringsfristens udløb indkommet bemærkninger fra Dansk Industri (DI),
Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
DI
anfører støtte til, at genanvendelsesmålene fremover skal opgøres, som det affald der reelt
genanvendes, og ikke som i dag det affald, der indsamles til genanvendelse. DI vurderer
konsekvensen heraf som uklar, og finder at Danmark bør arbejde for, at effekten af den ændrede
opgørelsesmetode må dokumenteres, inden der fastlægges justerede genanvendelsesmål. DI støtter
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0020.png
endvidere forslaget om at sikre ensartet implementering og håndhævelse af direktivets målsætninger
i alle medlemslande, som en forudsætning for at indføre yderligere krav til genanvendelsen. Di
støtter ud fra hensynet til det indre marked forslaget om ensartede minimumskrav for etableringen
af udvidede producentansvarsordninger, og ser endelig gerne at der i direktivrevisionen sættes fokus
på at sikre kvaliteten i genanvendelsen samt, at der ud fra en ressourcetilgangsvinkel foretages en
prioritering af, hvilke affaldsstrømme det er vigtigst at sikre genanvendt.
KL
henviser til sit høringssvar, som gengivet ovenfor. KL bakker op om Regeringens foreløbige
generelle holdning, idet man imødeser en beregning af de økonomiske konsekvenser af forslaget,
som vurderes at få økonomiske konsekvenser for kommunerne. KL anerkender, at der er tale om
meget ambitiøse målsætninger, samt behovet for at se nærmere på flere af elementerne i forslaget.
KL anerkender endvidere, at der er forskelle mellem medlemsstaternes niveau for affaldshåndtering
og implementering, men finder ikke at dette bør resultere i, at ambitionsniveauet skal sænkes. Der
bør snarere ydes medlemsstaterne og de berørte myndigheder hjælp og ressourcer til at nå de
fremsatte mål.
DN
støtter, at Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment som grundlag for drøftelse af
regulering på EU niveau. DN finder, at der med forslaget er lagt op til et opgør med den nuværende
lineære tankegang – et opgør som Regeringen bør erklære sig enig i ved at udtrykke mere klar støtte
til den foreslåede revision af affaldsdirektiverne. DN finder således, at Regeringen direkte bør støtte
forhøjelsen af genanvendelsesmålet for kommunalt affald til mindst 70 % i 2030, og kravet om
særskilt indsamling af bioaffald i 2025. Danmark bør endvidere støtte fastsættelse af klare mål for
genanvendelse for perioden frem til 2030, da det vil sikre forudsigelighed. DN finder, at de
forslåede ændringer i affaldsdirektivet går i samme retning som ressourcestrategien, det er dog
DN’s opfattelse, at Kommissionen går langt videre end Regeringens ressourcestrategi og er langt
mere ambitiøs, og at det derfor vil være en stor udfordring for Danmark at nå de mål, som
Kommissionen foreslår. DN støtter endvidere, at der kommer fokus på reel genanvendelse vs.
indsamlet til genanvendelse, samt at der med forslaget etableres en fælles regnemodel frem for flere
forskellige regnemodeller, som vi ser i dag. DN anbefaler en regnemodel, som måler på: Hvor
mange nye ressourcer der udvindes, hvor meget affald der brændes af og hvor meget der deponeres.
DN opfordrer til, at der i EU regi udarbejdes klare definitioner af, hvad der er genanvendelige
materialer, og gør opmærksom på, at der ligger mange arbejdspladser i fremtidens genanvendelses
industri.
9. Forhandlingssituationen
Forslaget har været genstand for en første gennemgang på et antal møder i rådsarbejdsgruppen i
løbet af september og oktober 2014. Alle medlemsstater har budt forslaget velkomment, og der er
generelt enighed om, at der er tale om meget ambitiøse målsætninger, og at der skal ses nærmere på
definitioner, beregningsmetoder, datagrundlag, omkostninger og administrative byrder.
Der er blevet efterlyst større anerkendelse af forskellighederne i medlemsstaternes niveau og
implementering. Flere lande har udtrykt reservation i forhold til definitionen af kommunalt affald
og har problematiseret overgangen til en ny beregningsmetode for målopfyldelse.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment som grundlag for drøftelse af regulering på
EU niveau.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0021.png
For så vidt angår Kommissionens forslag om at øge genanvendelsen af husholdningsaffaldet og
mindske den del af affaldet, der forbrændes, samt sikre separat behandling af det organiske affald
og en højere kvalitet i genanvendelsen, går Kommissionens affaldspolitiske ambitioner i samme
retning som Regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden Affald” fra oktober 2013.
Generelt kan regeringen støtte forslagets ambitioner om at:
Der sker en tilpasning og præcisering af en række definitioner.
Forenkle og målrette medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.
Indføre at system for tidlig varsling vedrørende medlemsstaternes mulighed for at opfylde
genanvendelsesmålsætninger mv.
Indføre ensartede minimumsdriftsvilkår for etablering af producentansvars-ordninger.
Affaldsreguleringens eksisterende reguleringsbeføjelser til Kommissionen tilpasses
traktatens nye bestemmelser om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, herunder i
henhold til den nye komitologi-forordning.
På alle punkter gælder dog, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en præcisering og uddybende
kortlægning af forslagenes konkrete implikationer.
For så vidt angår alle forslagets konkrete målsætninger vedr. genanvendelse af kommunalt affald,
emballageaffald, separat indsamling af grønt affald, madspild, deponering mv. vil en
regeringsholdning hertil ikke kunne fastlægges før målsætningernes økonomiske og miljømæssige
konsekvenser har været genstand for nærmere analyse og vurdering.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Et grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg (FEU) den 19.
september 2014.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0022.png
Punkt 3
Kommissionens forslag til ændring af emballagedirektivet 94/62/EF med henblik på at
mindske forbruget af letvægtsbæreposer
(KOM(2013)761 final)
-
-
Tidligt forhandlingsoplæg
Revideret notat
1. Resume
Med det primære miljømæssige formål at begrænse plastforureningen i havene skal
medlemslandene ifølge ændringsforslaget til emballagedirektivet indføre foranstaltninger med
henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer, som udleveres til forbrugere i butikker.
Foranstaltningerne kan omfatte økonomiske instrumenter såsom afgifter, nationale reduktionsmål
og handelsrestriktioner. Der fastsættes ikke et overordnet EU - reduktionsmål, men gives mulighed
for, at medlemsstaterne selv kan fastsætte nationale reduktionsmål og iværksætte, hvad de selv
vurderer som nødvendige foranstaltninger. Foranstaltninger i medlemsstaterne skal være iværksat
senest 12 måneder efter direktivets ikrafttræden med det formål at bringe forbruget af
plastbæreposer ned til det niveau, der gælder i Danmark, Irland og en lille gruppe andre
medlemslande, der fremhæves af Kommissionen.
Europa Parlamentet har vedtaget en række ændringsforslag til Kommissionens forslag, som bl.a.
indebærer, at der fastsættes en overordnet EU-reduktionsmålsætning efter 3 år, svarende til 50 %
af gennemsnitsforbruget af plastplastposer i EU i 2010 samt, at plastposer ikke må udleveres gratis
i butikker.
I Danmark er der indført afgifter på plastposer, og Danmark er blandt de EU-lande, der anvender
færrest letvægtsbæreposer. Regeringen bakker op om Kommissionens forslag, der ikke vurderes at
afføde lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.
2. Baggrund
Danmark modtog den 7. november 2013 Kommissionens ovennævnte forslag fra Rådssekretariatet.
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 114 om det indre marked, og skal derfor vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294.
Europaparlamentet har gennemført sin første behandling af forslaget den 16. april 2014 med
vedtagelse af en række ændringsforslag.
Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 17. december 2014 mhp. politisk
enighed, men det italienske formandskab har annonceret, at man inden da vil indlede forhandlinger
med Europa Parlamentet med det sigte at opnå en såkaldt tidlig 2. behandlingsenighed om forslaget
mellem Rådet og Parlamentet.
3. Formål og indhold
Ifølge Kommissionens forslag skal medlemslandene indføre foranstaltninger med henblik på at
mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer, defineret som plastposer med en vægtykkelse på
mindre end 50 mikron (0,05 mm), som udleveres til forbrugere på salgssteder. Som baggrund for
forslaget er det angivet, at disse tynde poser genbruges i mindre grad end tykkere poser og fremfor
alt, at de ofte falder ud af affaldshåndteringsstrømmene og ophober sig i miljøet, herunder især i
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0023.png
havet. Det kan tage flere hundrede år for en plastbærepose at blive nedbrudt. Det anslås, at der alene
i 2010 havnede over 8 milliarder plastbæreposer på gaden og i naturen i EU i stedet for at blive
håndteret via etablerede affaldssystemer. En væsentlig del heraf ender ultimativt i havmiljøet, hvor
det samler sig som affaldsøer i oceanerne til skade for dyrelivet.
Forslaget indeholder ikke et fælles EU-reduktionsmål for forbruget af letvægtsplastbæreposer, der
gælder for alle medlemsstater. Til gengæld indføres i emballagedirektivets (94/62/EF) art. 4 om
forebyggelse et krav om, at alle medlemsstater skal træffe foranstaltninger mhp. at reducere
forbruget af disse poser, hvilket giver mulighed for, at landene selv kan fastsætte nationale
reduktionsmål og iværksætte de foranstaltninger, der vurderes som mest velegnede. Målet er, at
forbruget af engangsplastbæreposer skal mindskes betydeligt med det primære formål at reducere
denne kilde til havforurening.
Foranstaltningerne kan omfatte økonomiske instrumenter som afgifter, nationale reduktionsmål og
handelsrestriktioner. Sidstnævnte er en eksplicit undtagelse fra direktivets art. 18, der ellers
udtrykkeligt forbyder medlemsstaterne at hindre markedsføringen af emballager, der opfylder
bestemmelserne i emballagedirektivet.
Derudover pålægges medlemsstaterne – i forbindelse med de løbende afrapporteringer i henhold til
emballagedirektivet – at oplyse, hvorledes indsatsen overfor plastposer påvirker den samlede
produktion af emballageaffald. Endelig indføres i emballagedirektivets art. 3 (definitioner) en
definition af ”letvægtsplastbæreposer”.
I betragtningerne til forslaget anføres det, at ”nogle medlemsstater har formået at nedbringe
forbruget af plastbæreposer betydeligt, idet det gennemsnitlige forbrug i de syv bedst præsterende
medlemsstater (herunder Danmark) kun svarer til 20 % af EU’s gennemsnitlige forbrug”. Det
anføres endvidere som en målsætning at fremme lignende reduktioner i de øvrige medlemslande,
ligesom det anføres, at der i kravet til ”foranstaltninger bør tages hensyn til det nuværende
forbrugsniveau af plastbæreposer i de enkelte medlemsstater, så et højere forbrug kræver en større
indsats.”
4. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har i betænkning A7-0174/2014 fremlagt følgende centrale ændringsforslag:
Der indføres et EU-omfattende reduktionsmål for forbruget af letvægtsplastbæreposer.
Medlemslandene skal træffe foranstaltninger med henblik på at nedbringe forbruget af
letvægtsplastbæreposer med 50 % i forhold til det gennemsnitlige EU forbrug i 2010 senest
tre år efter direktivets ikrafttræden og med 80 % senest 5 år efter direktivets ikrafttræden.
Plastbæreposer, som af hensyn til fødevarehygiejnen er nødvendige til indpakning af fugtige
fødevarer i løs vægt, såsom råt kød, fisk og mejeriprodukter, og til indpakning af ikke-
emballerede, tilberedte fødevarer, bør undtages fra direktivets anvendelsesområde. Sådanne
poser er oftest poser med meget lav vægt. Det foreslås derfor at undtage poser mindre end
10 mikron, idet det anføres, at poser til ikke-emballerede fødevarer (fx frugt, grøntsager og
konfekturevarer) gradvist bør udskiftes med bæreposer af genbrugspapir eller
bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer.
Medlemslandene skal sikre, at økonomiske aktører, der sælger fødevarer, ikke stiller
plastbæreposer omkostningsfrit til rådighed, idet dette dog ikke skal gælde ovennævnte
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0024.png
poser mindre end 10 mikron. Medlemslandene skal endvidere tilskynde, at aktører, der
sælger ikke-fødevarerelaterede varer heller ikke stiller plastbæreposer frit til rådighed.
Medlemslandene skal sikre, at visse farlige stoffer i plastbæreposer ikke overskrider en
grænseværdi, og at poserne ikke indeholder oxo-bionedbrydeligt plast (dvs. plastik, der er
tilsat metalsalte, som indebærer at materialet ved oxidering nedbrydes i mindre stykker.)
Forbrugere skal have ret til at efterlade emballager på salgsstedet, herunder især plastposer,
og butikkerne skal herefter sikre genbrug eller genanvendelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet, jf. art. 5 i TEUF, da det begrænser sig til at ændre emballagedirektivet
ved at skabe en fælles ramme for mulige indsatser samtidig med at det overlades til de enkelte
medlemslande at vælge de præcise gennemførelsesmetoder.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
Sammenlignet med de øvrige EU lande er forbruget af plastbæreposer (både tykke og tynde poser)
pr. indbygger lavt i Danmark. De danske supermarkeder sælger poser i tykkelser, der ligger i
intervallet 30-70 mikron, hvoraf størstedelen har en tykkelse på ca. 40 mikron. Den resterende del
af detailhandlen (specialbutikker) anvender primært poser tykkere end 50 mikron.
I Danmark er der allerede indført afgifter på alle plastposer med hank, større end 5 liter (22 kr. pr.
kilo), hvilket er reguleret i emballageafgiftslovens (Lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. august 2013
om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier) § 2a og § 2b.
Danmark bliver i baggrundsrapporten til ændringsforslaget fremhævet som et af de lande i EU, som
anvender færrest letvægtsplastbæreposer, og som med succes har begrænset brugen af bæreposer
ved indførelse af en afgift.
Kriteriet for den danske afgift er fastlagt ud fra posens rumindhold (over 5 liter) og er således
anderledes end dækningskriteriet foreslået af kommissionen (poser med en tykkelse under 50
mikron). Dette indebærer, at små plastposer (under 5 liter), der udleveres i danske butikker ikke er
omfattet af den danske afgift men vil være omfattet af kommissionens forslag. Da Kommissionens
forslag giver medlemslandene frihed til selv at vælge instrumenter og specifikke indsatsområder,
forventes forslaget ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning.
7. Konsekvenser for Danmark
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Da forslaget ikke forventes at medføre ændringer i dansk lovgivning eller ændringer i dansk
praksis, vurderes det kun at have marginale økonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
Afhængigt af forhandlingernes udfald kan det ikke udelukkes, at Danmark vil skulle gennemføre
enkelte begrænsede foranstaltninger (fx en informationsindsats). Evt. udgifter forbundet hermed vil
blive afholdt inden for Miljøministeriets budgetramme.
Beskyttelsesniveau:
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0025.png
Forslaget vil ikke påvirke det eksisterende danske beskyttelsesniveau. Andre EU-lande oplever i
praksis betydelige problemer med affald, herunder plastposer i havområder. En begrænsning af
plastposeforbruget må derfor antages at medvirke til at mindske forureningen med plastaffald i
EU´s havområder, herunder også de danske dele af disse havområder, samt i de tilstødende oceaner.
Dette er naturligvis i dansk interesse.
8. Høring
Forslaget har været sendt i ekstern høring hos Plastindustrien, De Samvirkende Købmænd, Dansk
Erhverv og Coop.
De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv og Coop har i deres høringssvar udtrykt forståelse for,
at Kommissionen ønsker at nedbringe anvendelsen af tynde plastposer, men mener ikke, at der er
behov for at indføre særlige regler i Danmark. Dette begrundes i, at plastposer med hank i Danmark
allerede er afgiftspålagte, at de er af en kvalitet, som er egnet til gentagne brug, at der i Danmark
sker en miljøforsvarlig affaldshåndtering, som sikrer, at poserne efter endt brug afleveres til
forbrænding med energiudnyttelse samt, at Danmark i baggrundsmaterialet til forslaget fremhæves
som mønstereksempel på et land, der allerede har opnået store reduktioner. Også Plastindustrien
anfører, at bæreposeafgiften dokumenterer, at det er muligt at begrænse forbruget af bæreposer, og
at der således ikke er behov for i Danmark at indføre yderligere foranstaltninger. Coop og
Plastindustrien opfordrer dog til, at definitionen på en letvægtsplastbærepose revurderes, idet flere
af de plastposer, som anvendes i de danske supermarkeder, har en tykkelse under 50 mikron, og at
en løsning herpå ikke bare skal være at øge tykkelsen på poserne til mere end 50 mikron, da det
fører til et unødigt ressourceforbrug.
I forhold til Parlamentets forslag om at indføre reduktionsmål for forbruget af plastbæreposer
anfører Coop og Plastindustrien, at disse er meget vidtgående, nærmest umulige at realisere.
Til Parlamentets forslag om at plastbæreposer under 10 mikron til dels gradvist bør udskiftes med
bæreposer af papir eller bionedbrydelige og komposterbare poser anfører Coop og Dansk Erhverv,
at poser af genbrugspapir ikke er en optimal erstatning for plastbæreposer med meget lav vægt. Dels
er der i fødevarelovgivningen meget strikse krav til materialer beregnet til fødevarekontakt, dels er
papirposer ikke nødvendigvis et miljømæssigt godt alternativ til plastposer, og rent praktisk er det
udfordrende for kassepersonalet af se, hvilke frugter og hvor mange en kunde har taget, hvis de er
lagt i en papirpose. De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv og Coop bakker op om forslaget
om at undtage plastbæreposer med meget lav vægt.
Plastindustrien er imod Parlamentets forslag om, at alle butikker, der sælger fødevarer, skal
opkræve betaling for plastbæreposer direkte hos forbrugerne. Det er dels diskrimination ift.
bæreposer af andre materialer, og dels kan det være forbundet med en ekstra administrativ byrde for
både de private og offentlige aktører ift. løsningen i dag, hvor det er op til den enkelte aktør, om de
vil sende udgiften videre til kunderne eller selv afholde udgiften.
Dansk Erhverv bemærker, at forslaget om at tillade forbrugeren at efterlade sin emballage i
butikken vil give pladsmæssige udfordringer i mange butikker, øget logistik og transport og vil
svække forbrugerens returret af en given vare.
Et rammenotat om forslaget er sendt i høring i miljø specialudvalget den 16. december 2013. Der
indkom her ingen bemærkninger til notatet.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0026.png
Ved en fornyet skriftlig høring i specialudvalget fra den 29. september til 3. oktober 2014, er der
alene indkommet bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), som finder at det
danske forbrug af plastposer - selvom det er lavt set i forhold til andre EU lande - ikke er
uproblematisk, fordi hovedparten af poserne forbrændes, og dermed giver anledning til bl.a.
luftforurening og CO2 udledning. DN er således positivt indstillet overfor parlamentets forslag om
at plastposer ikke må udleveres gratis. DN mener, at der især er behov for en indsats overfor de
plastposer i Danmark, der ikke er afgiftsbelagte. DN finder at regulering via forbud eller ved hjælp
af pantordninger bør fortrækkes frem for ved fastsættelse af reduktionsmål.
9. Forhandlingssituationen
Den 21. november 2013 præsenterede Kommissionen forslaget i Rådets miljøarbejdsgruppe, og der
har været afholdt 6 arbejdsgruppemøder.
Det græske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, som tilføjer til Kommissionens forslag,
at undtagelsen om handelsrestriktioner fra direktivets art. 18 alene kan ske, såfremt denne er
proportional og ikke-diskriminerende. Formandskabets forslag præciserer endvidere, at
afrapporteringer om plastposeforbrug og effekten af de iværksatte foranstaltninger skal ske på årlig
basis. Derudover indskrænker formandsskabets forslag reguleringens rækkevidde, idet det giver de
enkelte medlemsstater mulighed for undtage visse poser fra reguleringen.
Implementeringsfristen er ifølge formandsskabets forslag forlænget til 18 måneder.
Der tegner sig for nuværende stor opbakning til det græske formandsskabs forslag, og den generelle
holdning er, at forslaget er fleksibelt. Flere lande ønsker, at ændringsforslaget skal omfatte alle
poser. En række lande støtter dog en undtagelse af poser mindre end 10 mikron. Kun få lande
efterspørger reduktionsmål. Flertallet mener, at datagrundlaget for baseline er for upræcist til, at en
målsætning kan opstilles, og der ønskes en tydeligere beskrivelse af, hvilken beregningsmetode der
skal anvendes til at bestemme plastposeforbruget.
Det italienske formandskab, som har overtaget formandsskabet efter sommerpausen, har oplyst, at
der er grundlag for at forfølge en såkaldt tidlig 2. behandlings-aftale med Parlamentet. Det forventes
at forhandlinger herom med Europa Parlamentet vil blive indledt i 2. halvdel af oktober 2014.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for en
regulering af emballageområdet, hvad angår letvægtsplastbæreposer, som ophobes i naturen,
herunder havmiljøet. Regeringen mener ikke, at der bør igangsættes større foranstaltninger i
Danmark, da Danmark ikke bidrager i nævneværdigt omfang til forurening af havene med
plastbæreposer, dels fordi husholdningsaffaldet i Danmark forbrændes og ikke anbringes på åbne
kystnære lossepladser og dels fordi forbruget af plastbæreposer i øvrigt er lavt som følge af, at
Danmark allerede har opnået store reduktioner i forbruget sammenlignet med de øvrige EU lande.
Regeringen mener på den baggrund, at tilkendegivelserne i betragtningerne til forslaget om at
bringe forbruget af plastbæreposer ned på et niveau, svarende til det, der er gældende i Danmark og
andre medlemslande med et lavt forbrug af plastbæreposer, bør afspejles i direktivets operative
artikler, således at de krav, der stilles til medlemslandene om yderligere foranstaltninger, tager
hensyn til den samlede miljøbelastning i det enkelte land. Der skal herunder bl.a. tages hensyn til
det enkelte lands faktiske plastposeforbrug, allerede iværksatte foranstaltninger, opnåede
reduktioner i forbruget af plastbæreposer og det eksisterende affaldssystem til håndtering af
plastbæreposerne efter endt brug. Det vil for et land som Danmark betyde, at det vil være
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409644_0027.png
tilstrækkeligt f.eks. at gennemføre en informationsindsats i samarbejde med detailhandlen.
Regeringen bakker op om, at medlemslandene løbende skal rapportere om plastposeforbruget efter
sammenlignelige kriterier.
Regeringen støtter som udgangspunkt, at der fastsættes en EU-reduktionsmålsætning men finder
ikke, at der på nuværende tidspunkt forefindes det nødvendige faktuelle specificerede og ensartede
videns-grundlag vedrørende forbrug af plastposer i de enkelte medlemslande til, at der kan vedtages
en EU-reduktionsmålsætning som foreslået af Europa Parlamentet.
Regeringen finder imidlertid, at der i direktivet bør indskrives en revisionsklausul, som indebærer,
at kommissionen på et senere tidspunkt og på baggrund af medlemslandenes afrapporteringer om
poseforbruget og effekten af de iværksatte foranstaltninger, skal vurdere hensigtsmæssigheden i at
opstille et EU-reduktionsmål for plastposeforbruget og i givet fald fremsætte forslag herom.
Regeringen støtter endvidere, at reguleringen udvides til at omfatte alle plastposer, der udleveres på
indkøbsstedet, og ikke kun plastposer med en vægtykkelse under 50 mikron. Regeringen finder ikke
- som forslået af Parlamentet -, at der for plastposerne bør ske en gradvis udskiftning med
bæreposer af genbrugspapir eller bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer. Denne løsning
er ikke nødvendigvis bæredygtig, idet bionedbrydelige og komposterbare poser typisk ikke
nedbrydes i det naturlige miljø, men alene i industrielle anlæg. Forslaget afhjælper dermed ikke
problemerne med henkastet affald.
Regeringen kan ikke støtte Parlamentets forslag om, at butikker, der sælger fødevarer, skal opkræve
betaling for plastbæreposer direkte hos forbrugerne. Regeringen ønsker at fastholde metodefrihed i
medlemslandenes valg af økonomiske styringsinstrumenter, ligesom kravet om obligatorisk
betaling kan være forbundet med en ekstra administrativ byrde for både de private og offentlige
aktører.
Regeringen er modstander af Parlamentets forslag om at regulere en række kemikaliespørgsmål i
plastemballage i forbindelse med forhandlinger, der alene vedrører plastposer, da Regeringen finder
at en sådan regulering hører hjemme i en overordnet regulering af al plastemballage.
Endelig kan Regeringen ikke støtte Parlamentets forslag om at forpligte butikker til at tilbagetage
emballager på salgsstedet. Danmark støtter målsætningen om mere genanvendelse af emballager.
Der findes dog ikke grundlag for, at netop denne løsning skulle være mere effektiv end en
videreudvikling af en kommunal løsning. Endelig forekommer det ikke relevant, at forbrugere
skulle efterlade bæreposer på salgsstedet, som netop er udleveret til transport af indkøbte varer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Et grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europa udvalg den 9. december 2013.
27