Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 6
Offentligt
Resultat af
ligestillingsredegørelser
2013
Hovedrapport
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0002.png
Indhold
Hovedrapport .................................................................................................................................................... 1
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold...................................................................... 1
Hovedrapport .................................................................................................................................................... 3
Kapitel 1. Indledning .......................................................................................................................................... 3
1.1.
1.2.
Rapportens formål og baggrund ....................................................................................................... 3
Rapportens elementer....................................................................................................................... 4
Kapitel 2. Sammenfatning af hovedresultater .................................................................................................. 5
2.1. Ligestillingsindeks for stat, kommuner og regioner ............................................................................... 5
2.2. Forventede effekter af ligestillingsarbejdet i stat, kommuner og regioner ......................................... 14
Kapitel 3. Ligestilling i staten ........................................................................................................................... 17
3.1. Ligestilling på personaleområdet ......................................................................................................... 17
3.2. Ligestilling i kerneydelser ..................................................................................................................... 22
Kapitel 4. Ligestilling i kommuner og regioner ................................................................................................ 29
4.1. Ligestilling på personaleområdet ......................................................................................................... 29
4.2. Ligestilling i kerneydelser ..................................................................................................................... 36
Bilag 1. Uddybende om Ligestillingsindekset .................................................................................................. 45
Bilag 2. Ligestilling i staten – personaleområdet ............................................................................................. 47
Bilag 3. Ligestilling i staten - kerneydelser ...................................................................................................... 47
Bilag 4. Ligestilling i kommuner og regioner – personaleområdet ................................................................. 48
Bilag 5. Ligestilling i kommuner og regioner - kerneydelser ........................................................................... 49
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0003.png
Resultat af
ligestillingsredegørelser
2013
Hovedrapport
Kapitel 1. Indledning
Denne rapport indeholder resultaterne fra kommuner, regioner og statslige institutioners
ligestillingsredegørelser 2013. I det følgende beskrives rapportens formål, baggrund og opbygning.
Rapporten er udarbejdet af konsulentfirmaet Navigent på vegne af Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold.
Lovgrundlag
Alle departementer og statslige styrelser, institutioner, virksomheder, mv. med mere end 50 ansatte samt alle kommuner og
regioner skal efter ligestillingslovens § 5 og § 5a indberette ligestillingsredegørelser hvert andet år. Der er derfor indberettet
ligestillingsredegørelser i 2013.
1.1. Rapportens formål og baggrund
Formålet med de offentlige myndigheders ligestillingsredegørelser 2013 er at gøre status for
ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både
inden for personaleområdet og kerneopgaverne. Derudover kan ligestillingsredegørelserne bidrage til at
synliggøre indsatsen overfor borgerne. Ligestillingsredegørelserne for statslige institutioner beskriver
perioden 1. september 2011 til 31. august 2013. Ligestillingsredegørelser for kommuner og regioner
beskriver perioden 1. november 2011 til 31. oktober 2013.
I rapporten omtales departementer, styrelser, institutioner, virksomhederne mv. som ’statslige
institutioner’. De statslige institutioners ligestillingsredegørelser bidrager endvidere til de enkelte
ressortministeriers ligestillingsrapport til minister for ligestilling.
Forenkling af indberetningsskemaet
Indberetningen til ligestillingsredegørelsen 2013 er forenklet i forhold til tidligere indberetninger. Antallet
af spørgsmål er reduceret – især for de statslige institutioner, der nu besvarer 14 spørgsmål mod tidligere
36 spørgsmål. Kommuner og regioner besvarer 15 spørgsmål.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0004.png
De offentlige myndigheder har besvaret spørgsmål indenfor to hovedområder – personaleområdet og
ressortområdet/kerneydelserne. Indenfor hvert af de 2 hovedområder er spørgsmålene opdelt i tre
kategorier:
Politikker
Handlinger
Resultater
Indberetningen er sket i et elektronisk format, som har givet mulighed for at autogenerere alle
ligestillingsredegørelser i en særskilt rapport, som udover organisationens egne data indeholder
sammenligninger med øvrige tilsvarende myndigheder.
Det betyder, at de offentlige myndigheder kan identificere, hvor indsatsen lykkes, og hvor en ekstra indsats
er påkrævet.
Indberetning af personaledata
I indberetningsskemaet var der indsat tal vedrørende kønsfordelingen blandt ledere og blandt personale. For de statslige
institutioner er de trukket fra Finansministeriets forhandlingsdatabase den 24. juni 2013. For kommuner og regioner er de trukket
fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor i april 2013. Tallene er behæftede med en vis usikkerhed af flere grunde. Dels er
tallene trukket flere måneder før den enkelte organisation besvarede skemaet, og der kan derfor være sket ændringer lokalt efter
dataudtrækket. Dels er tallene for kommunerne trukket under lærerkonflikten, hvorfor mange lærere ikke figurerer i statistikken.
Tabeller over personaledata er ikke medtaget i hovedrapporten, men er alene opgjort i de enkelte ligestillingsredegørelser. Tabeller
over kønsfordelingen blandt ledere indgår i hovedrapporten i kapitel 3 og 4. Tallene er opgjort på 3 ledelsesniveauer: topchefer
(niveau 1), chefer (niveau 2) og ledere (niveau 3).
1.2. Rapportens elementer
Ligestillingsindeks
Der er udviklet et Ligestillingsindeks, som gør det muligt for den enkelte myndighed at vurdere egen indsats
i forhold til tilsvarende myndigheder
1
. Ligestillingsindekset beregnes både for den enkelte organisations
indsats som helhed og opdelt på personaleområdet og kerneydelser. Læs mere om opbygningen af
Ligestillingsindekset i kapitel 2 og i bilag 1.
Hovedrapportens indhold
Hovedrapporten er udarbejdet på baggrund af ligestillingsredegørelserne og præsenterer de indberettede
data for de statslige institutioner, kommuner og regioner i 2013. De statslige institutioner har indberettet
før regeringsrokaden primo 2014, der betød en omlægning af ministerier og ressortområder. Dette tager
rapporten ikke højde for, ligesom der heller ikke tages højde for effekten af kommunalvalget i november
2013, fx i forhold til ændringer i sammensætningen af råd, nævn og udvalg.
1
Den enkelte myndigheds placering på Ligestillingsindekset fremgår af den pågældendes ligestillingsrapport, som kan
findes på www.ligestillingidanmark.dk.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0005.png
I alt 95 kommuner ud af landets 98 kommuner har indberettet deres ligestillingsredegørelse. Tre
kommuner har gjort brug af deres frikommuneforsøgsstatus til at indberette på andre måder.
Læsevejledning
Ud over indledningen består rapporten af tre kapitler og 5 bilag:
Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af hovedresultaterne for arbejdet med ligestilling, herunder
Ligestillingsindekset for stat, kommuner og regioner.
Kapitel 3 indeholder en præsentation af de indberettede ligestillingsdata fra de statslige institutioner.
Kapitel 4 indeholder en præsentation af de indberettede ligestillingsdata fra kommuner og regioner.
Bilag 1 indeholder en beskrivelse af principperne for beregning af Ligestillingsindekset.
Bilag 2-5 indeholder uddybende tabeller om politikker, målsætninger og måltal for stat, kommuner og
regioner og for både personaleområdet og kerneydelser.
Læs mere
Alle de indberettende offentlige myndigheders redegørelser og rapporter kan findes på
www.ligestillingidanmark.dk.
I redegørelserne kan man desuden finde konkrete eksempler på
organisationernes indsatser.
Kapitel 2. Sammenfatning af hovedresultater
2.1. Ligestillingsindeks for stat, kommuner og regioner
På baggrund af alle ligestillingsredegørelserne er udarbejdet et Ligestillingsindeks for stat, kommuner og
regioner, som giver en vurdering af arbejdet med ligestilling i det offentlige. Der er både udarbejdet et
indeks for organisationens samlede arbejde med ligestilling og et indeks for organisationens arbejde med
ligestilling i forhold til henholdsvis personaleområdet og kerneydelser.
Organisationen får derved et overblik over sin egen ligestillingsindsats og kan sammenligne indsatsen med
lignende organisationer. Ligestillingsindekset består af nedenstående 5 niveauer med pointgivning fra 0-
100, som skitseret i tabel 2.1.1.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0006.png
Tabel 2.1.1. Vurderingsskala for Ligestillingsindekset
Point
81-100
61-80
41-60
21-40
0-20
Vurdering
Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling
Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling
Organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling
Organisationen arbejder i begrænset omfang med ligestilling
Organisationen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling
Ligestillingsredegørelserne og dermed ligestillingsindekset bygger på en selvrapportering og evaluering af
de enkelte institutioners ligestillingsindsats. Dette indebærer visse usikkerheder, idet vurderingen af, hvad
der er en ligestillingsindsats og resultaterne af arbejdet, er organisationens egen.
Det skal bemærkes, at nogle institutioner vil have sværere end andre ved at score højt på
Ligestillingsindekset. Det skyldes flere forhold. Ligestilling og køn skal indtænkes, hvor det er relevant. Det
betyder typisk, at fx statslige institutioner, der ikke har borgerrettede opgaver, kan ligge lavere i indekset
for kerneydelser.
Der kan endvidere være en tendens til, at små enheder vil score lavere på Ligestillingsindekset – fordi det i
mindre grad vil være ressourceoptimalt fx at udvikle interne instrukser, egne kurser, værktøjer,
retningslinjer m.v. for arbejdet med ligestilling – både på personaleområdet og for kerneydelser.
Derudover skal det bemærkes, at det kan være svært for den enkelte institution at identificere og have
overblik over alle de områder, hvor de reelt arbejder med ligestilling. Det kan bl.a. skyldes, at der er mange
decentrale enheder. Derudover er det erfaringen, at fx en række kommuner mv. reelt arbejder med køn og
ligestilling fx i folkeskolen, men at de ikke gør det bevidst og systematisk og derfor ikke indberetter
indsatsen i forbindelse med ligestillingsredegørelserne. Det kan have betydning for deres placering på
Ligestillingsindekset
2
. I figur 2.1.1., 2.1.2. og 2.1.3. nedenfor vises Ligestillingsindekset for stat, kommuner
og regioner.
2
Enkelte institutioner har valgt ikke at besvare spørgsmålene vedr. kerneydelser. Årsagen kan være, at de ikke mener,
at det er relevant at indtænke ligestilling på deres område. Det fremgår af institutionernes respektive redegørelser.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0007.png
Figur 2.1.1. Ligestillingsindeks for staten
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Indeks
50
37
Personale
50
Kerneydelser
37
Stat samlet
Figur 2.1.2. Ligestillingsindeks for kommuner
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Indeks
32
24
Personale
32
Kerneydelser
24
Kommuner
samlet
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0008.png
Figur 2.1.3. Ligestillingsindeks for regioner
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Regioner
samlet
Indeks
49
39
Personale
49
Kerneydelser
39
Som det ses af de tre figurer er myndighederne generelt længst fremme med ligestillingsindsatsen på
personaleområdet. Her opnår staten 50 point og regionerne 49 point på Ligestillingsindekset for deres
arbejde med ligestilling på personaleområdet. Det svarer til, at de i nogen grad arbejder med ligestilling på
personaleområdet. Kommunerne opnår 32 point, svarende til at de under ét i begrænset omfang arbejder
med ligestilling på personaleområdet. For så vidt angår arbejdet med ligestilling i kerneydelser, opnår både
stat, kommuner og regioner point, svarende til at de i begrænset omfang arbejder med ligestilling.
Tabel 2.1.2. nedenfor viser, hvor på Ligestillingsindekset de statslige institutioner placerer sig fordelt på
personaleområdet og kerneydelser.
Tabel 2.1.2. Ligestillingsindeks - staten 2013 - fordelt på de 5 kategorier i indekset – antal og
pct.
Personaleområdet
Kategori 1 (81-100 point)
Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling
Kategori 2 (61–80 point)
Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling
Kategori 3 (41-60 point)
Organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling
Kategori 4 (21-40 point)
Organisationen arbejder i begrænset omfang med
ligestilling
Kategori 5 (0 -20 point)
Organisationen arbejder i ringe grad eller slet ikke med
ligestilling
I alt
Antal
11
41
31
31
Pct.
9
32
25
25
Antal
8
16
30
36
Kerneydelser
Pct.
6
13
24
28,5
12
9
36
28,5
126
100
126
100
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0009.png
Som det fremgår af tabellen er der stor spredning i de statslige organisationers arbejde med ligestilling.
På personaleområdet ligger 41 pct. (52 institutioner) i de 2 øverste kategorier af indekset, svarende til at de
i meget høj grad eller i høj grad arbejder med ligestilling, mens 25 pct. (31 institutioner) opnår point i den
midterste kategori af indekset, svarende til at de i nogen grad arbejder med ligestilling. De sidste 34 pct.
(43 institutioner) opnår kun point på de 2 nederste kategorier af indekset, svarende til at de i begrænset
eller ringe omfang arbejder med ligestilling.
Det fremgår endvidere af tabellen, at de statslige institutioner generelt opnår en lavere score på indekset
vedrørende kerneydelser end for indekset på personaleområdet. Således er der eksempelvis knapt 20 pct.
(24 institutioner), der opnår point i de 2 øverste kategorier af indekset for kerneydelser, svarende til at de i
meget høj grad eller høj grad arbejder med ligestilling, mens mere end halvdelen, 57 pct. (72 institutioner),
kun opnår point på de 2 nederste kategorier af indekset, svarende til at de i begrænset eller ringe omfang
arbejder med ligestilling.
Tabel 2.1.3. og tabel 2.1.4. viser, hvilke statslige institutioner der har opnået point i de to øverste
intervaller af Ligestillingsindekset i forhold til henholdsvis personaleområdet og kerneydelser.
Tabel 2.1.3. Placering på Ligestillingsindekset for personaleområdet i staten
Kategori 1: Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling
Vejdirektoratet
Dansk Dekommissionering
Justitsministeriets departement
Transportministeriets departement
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Styrelsen for Forskning og Innovation
Aalborg Universitet
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers departement
Forsvarskommandoen
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte
Kategori 2: Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement
Energistyrelsen
Hjemmeværnet
Kulturministeriets departement
Statens IT
Erhvervsstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Statens Serum Institut
Kulturstyrelsen
Erhvervs- og Vækstministeriets departement
NaturErhvervstyrelsen
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0010.png
Ministeriet for Ligestilling og Kirkes departement
Syddansk Universitet
Miljøstyrelsen
Finanstilsynet
Medie- og Journalisthøjskolen
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement
Miljøministeriets departement
Søfartsstyrelsen
Det Kongelige Bibliotek
Fødevarestyrelsen
Kystdirektoratet
Udenrigsministeriets departement
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement
Roskilde Universitet
Finansministeriets departement
Beskæftigelsesministeriets departement
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ministeriet for Børn og Unges departement
Arbejdstilsynet
Copenhagen Business School
Bygningsstyrelsen
Geodatastyrelsen
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Energinet.dk
Københavns Universitet
Økonomi- og Indenrigsministeriets departement
På personaleområdet kan det iagttages, at det er hovedparten af de departementer samt en lang række
styrelser, der har opnået en placering i de 2 øverste kategorier af ligestillingsindekset, hvilket svarer til, at
de i meget høj grad eller i høj grad arbejder med ligestilling. Det fremgår endvidere, at flere universiteter og
enkelte kulturinstitutioner opnår denne placering.
På kerneydelsesområdet er det primært de departementer og styrelser, der har borgerrettede
serviceydelser, som opnår placering i de 2 øverste kategorier af ligestillingsindekset - jf. tabellen nedenfor.
Det kan ligeledes her konstateres, at flere universiteter opnår denne placering.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0011.png
Tabel 2.1.4. Placering på Ligestillingsindekset i forhold til kerneydelser i
staten
Kategori 1: Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling
Forsvarskommandoen
Ministeriet for Ligestilling og Kirkes departement
Udenrigsministeriets departement
Aalborg Universitet
Arbejdsskadestyrelsen
Beskæftigelsesministeriets departement
Hjemmeværnet
Justitsministeriets departement
Kategori 2: Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling
Social- og Integrationsministeriets departement
Kulturministeriets departement
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Statens Serum Institut
Erhvervsstyrelsen
Socialstyrelsen
Kulturstyrelsen
Arbejdsmarkedsstyrelsen
EA Hovedstaden B
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Ministeriet for Børn og Unges departement
Sundhedsstyrelsen
Erhvervs- og Vækstministeriets departement
Digitaliseringsstyrelsen
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0012.png
Tabel 2.1.5. nedenfor viser kommunernes fordeling på de forskellige kategorier på Ligestillingsindekset for
henholdsvis personaleområdet og kerneydelser.
Tabel 2.1.5. Ligestillingsindeks - kommuner 2013 - fordelt på de 5 kategorier i indekset – antal og
pct .
Personaleområdet
Antal
Kategori 1 (81-100 point)
Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling
Kategori 2 (61–80 point)
Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling
Kategori 3 (41-60 point)
Organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling
Kategori 4 (21-40 point)
Organisationen arbejder i begrænset omfang med ligestilling
Kategori 5 (0 -20 point)
Organisationen arbejder i ringe grad eller slet ikke med
ligestilling
I alt
32
95
34
100
48
95
51
100
2
7
18
Pct.
2
7
19
Kerneydelser
Antal
2
4
17
Pct.
2
4
18
36
38
24
25
Som det fremgår af tabel 2.1.5., er der en overvejende andel af kommunerne, som i begrænset eller ringe
omfang arbejder med ligestilling. Det gælder både på personaleområdet og for kerneydelser.
På personaleområdet ligger 9 pct. (9 kommuner) i de 2 øverste kategorier af indekset, svarende til at de i
meget høj grad eller i høj grad arbejder med ligestilling, mens 19 pct. (18 kommuner) opnår point på den
midterste kategori af indekset, svarende til at de i nogen grad arbejder med ligestilling. Hovedparten af
kommunerne, svarende til 72 pct., opnår imidlertid kun point på de 2 nederste kategorier af indekset.
Der kan iagttages samme tendens for kommunernes indeksresultater på kerneydelser. Således opnår kun 6
pct. af kommunerne point på de 2 øverste kategorier af ligestillingsindekset for kerneydelser, og 18 pct. en
placering på det midterste indeks, mens 72 kommuner, svarende til 76 pct., kun opnår point på de 2
nederste kategorier af indekset.
Det skal bemærkes, at det er erfaringen, at nogle kommuner og regioner ikke får identificeret alle de
områder, hvor de arbejder med ligestilling, enten fordi de ikke forbinder dette arbejde med ligestilling, eller
fordi de ikke har overblik over organisationens samlede aktiviteter. Disse enheder vil af den grund score
lavere på indekset end tilsvarende enheder, som har viden om egen ligestillingsindsats.
Tabel 2.1.6. og 2.1.7. viser de kommuner, der ligger i de øverste to kategorier på Ligestillingsindekset i
forhold til henholdsvis personaleområdet og kerneydelser.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0013.png
Tabel 2.1.6. Ligestillingsindeks for personaleområdet i kommunerne
Kategori 1: Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling
Nyborg Kommune
Københavns Kommune
Kategori 2: Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling
Næstved Kommune
Aarhus Kommune
Frederiksberg Kommune
Aalborg Kommune
Odense Kommune
Albertslund Kommune
Ringsted Kommune
Af tabellen ovenfor fremgår, at Nyborg Kommune og Københavns Kommune opnår en placering i den
øverste kategori af ligestillingsindekset, hvilket betyder, at de i meget høj grad arbejder med ligestilling på
personaleområdet. Endvidere ligger 7 kommuner (Næstved Kommune, Aarhus Kommune, Frederiksberg
Kommune, Aalborg Kommune, Odense kommune, Albertslund Kommune og Ringsted Kommune) i kategori
2 svarende til, at de i høj grad arbejder med ligestilling på personaleområdet.
Tabel 2.1.7. Ligestillingsindeks for kerneydelser i kommunerne
Kategori 1: Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling
Nyborg Kommune
Skive Kommune
Kategori 2: Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling
Aarhus Kommune
Københavns Kommune
Hillerød Kommune
Silkeborg Kommune
I forhold til kerneydelser viser tabel 2.1.7., at Nyborg Kommune og Skive Kommune opnår en placering i
kategori 1 på Ligestillingsindekset og i meget høj grad arbejder med ligestilling, mens Aarhus Kommune,
Københavns Kommune, Hillerød Kommune og Silkeborg Kommune opnår en placering i kategori 2 og i høj
grad arbejder med ligestilling i forhold til kerneydelser.
Tabel 2.1.8. viser, i hvilke kategorier på Ligestillingsindekset de fem regioner placerer sig.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0014.png
Tabel 2.1.8. Ligestillingsindeks - regioner 2013 - fordelt på de 5 kategorier i indekset –
antal og pct.
Personaleområdet
Antal
Pct.
-
-
1
3
1
20
60
20
Kerneydelser
Antal
Pct.
-
-
-
3
1
-
60
20
Kategori 1 (81-100 point)
Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling
Kategori 2 (61–80 point)
Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling
Kategori 3 (41-60 point)
Organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling
Kategori 4 (21-40 point)
Organisationen arbejder i begrænset omfang med
ligestilling
Kategori 5 (0 -20 point)
Organisationen arbejder i ringe grad eller slet ikke med
ligestilling
I alt
-
-
1
20
5
100
5
100
Tabellen viser, at én region i høj grad arbejder med ligestilling på personaleområdet, mens tre regioner i
nogen grad arbejder med ligestilling på personaleområdet. Tilsvarende er der tre regioner, der i nogen grad
arbejder med ligestilling i forhold til kerneydelser.
2.2. Forventede effekter af ligestillingsarbejdet i stat, kommuner og
regioner
Ligestillingsvurdering af personalepolitik og kerneydelser kan være et nyttigt redskab, som udover at
fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, piger og drenge, kan medvirke til at forbedre indsatsen i det
offentlige på flere områder. Det kan fx bidrage til en mere effektiv ressourceudnyttelse, en bedre kvalitet af
den offentlige service, mere mangfoldighed blandt de ansatte samt større trivsel og
medarbejdertilfredshed.
I ligestillingsredegørelsen for 2013 er stat, kommuner og regioner blevet spurgt om, hvilke effekter de
forventer, der vil komme ud af deres ligestillingsarbejde både på personaleområdet og med kerneydelser.
På begge områder har myndighederne haft mulighed for at sætte kryds ved op til 3 forskellige forventede
effekter eller at sætte krydset ved ”ingen effekter”.
Forventede effekter af arbejdet med ligestilling på personaleområdet
Tabel 2.2.1. nedenfor viser, hvilke effekter stat, kommuner og regioner forventer af arbejdet med
ligestilling på personaleområdet.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0015.png
Tabel 2.2.1. Forventede effekter af arbejdet med ligestilling på personaleområdet i
stat, kommuner og regioner
Stat
Forventede effekter
Ingen effekter
Flere talenter i spil
Bedre arbejdsmiljø
Et bredere rekrutteringsgrundlag
Mere kvalitet i opgaveløsningen
Bedre spejling af det omgivende samfund
Mere ligestilling
Øget innovation
Bedre branding af institutionen
Større effektivitet/produktivitet
Andet
Antal
13
58
48
44
41
39
27
17
13
12
3
Pct.
11
48
39
36
34
32
22
14
11
10
2
Kommuner
Antal
20
24
39
27
23
26
26
4
2
3
7
Pct.
21
25
41
28
24
27
27
4
2
3
7
Regioner
Antal
0
5
0
4
2
1
1
1
0
0
0
Pct.
0
100
0
80
40
20
20
20
0
0
0
Note: Organisationerne kunne sætte op til tre krydser.
Blandt de statslige institutioner forventer knap halvdelen (48 pct.), at det vil bringe ”flere talenter i spil”.
De øvrige besvarelser fra staten om forventede effekter på personaleområdet er forholdsvist jævnt fordelt
på 5-6 forskellige svarkategorier/muligheder.
Blandt kommunerne forventer 41 pct. ”et bedre arbejdsmiljø”, mens de øvrige besvarelser om forventede
effekter er rimelig jævnt spredt ud på de forskellige svarkategorier jf. tabel 2.2.1.
Hos de fem regioner forventer alle, at arbejdet med ligestilling på personaleområdet vil bringe ”flere
talenter i spil”, og fire regioner har desuden en forventning om, at det kan give ”et bredere
rekrutteringsgrundlag”.
På tværs af den offentlige sektor forventer 13 statslige institutioner svarende til 11 pct., og 20 kommuner,
svarende til 21 pct., ”ingen effekter” af ligestillingsarbejdet på personaleområdet.
Forventede effekter af arbejdet med ligestilling i kerneydelser
Tabel 2.2.2. viser, hvilke effekter stat, kommuner og regioner forventer af arbejdet med ligestilling i
kerneydelser.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0016.png
Tabel 2.2.2. Forventede effekter af arbejdet med ligestilling i kerneydelser i stat,
kommuner og regioner
Stat
Forventede effekter
Ingen effekter
Øget reel ligestilling og lige muligheder for
borgerne
Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne
Mere målrettede og borgernære kerneydelser
Et bedre oplyst beslutningsgrundlag
Større brugertilfredshed
Andet
Øget innovation
Øget effektivitet/produktivitet
Antal
27
37
Pct.
22
30
Kommuner
Antal
31
28
Pct.
33
29
Regioner
Antal
2
2
Pct.
40
40
35
32
32
28
12
8
7
29
26
26
23
10
7
6
27
43
5
33
4
4
3
28
45
5
35
4
4
3
1
3
1
0
1
0
0
20
60
20
0
20
0
0
Note: Organisationerne kunne sætte op til tre krydser.
Blandt de statslige institutioner er der ikke umiddelbart én eller to af de forventede effekter, der har fået
markant flere besvarelser end de øvrige. Svarene er således nogenlunde jævnt fordelt på 5-6 svarkategorier
(fx ”øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne”, ”højere kvalitet i kerneydelserne”, ”mere
målrettede og borgernære kerneydelser” og ”et bedre oplyst beslutningsgrundlag”). For kommunernes
vedkommende er billedet mere entydigt, hvor 45 pct. forventer, at ligestillingsarbejdet vil give ”mere
målrettede og borgernære kerneydelser”, og 35 pct., at det vil give ”større brugertilfredshed”.
Blandt regionerne forventer tre af dem, at arbejdet med ligestilling giver ”mere målrettede og borgernære
kerneydelser”, og to, at det giver ”øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne”.
Det skal nævnes, at der på tværs af den offentlige sektor er et ganske stort antal, der har sat kryds ved
”ingen forventede effekter”, når det gælder ligestillingsarbejdet i forhold til kerneydelser. Det gælder 22
pct. af de statslige institutioner, 35 pct. af kommunerne og 40 pct. af regionerne.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0017.png
Kapitel 3. Ligestilling i staten
I dette kapitel redegøres for arbejdet med ligestilling i staten som helhed på henholdsvis personaleområdet
og i kerneydelser. Der redegøres både for politikker, handlinger og resultater.
3.1. Ligestilling på personaleområdet
Politikker
I forhold til ligestilling på personaleområdet er de statslige institutioner blevet bedt om at svare på tre
spørgsmål: Om de har en ligestillingspolitik, om de har fastsat målsætninger, og om de har fastsat måltal på
området. I tabel 3.1.1. ses hvordan statens besvarelser fordeler sig på de tre spørgsmål.
Tabel 3.1.1. Stat: Politikker, målsætninger og måltal på personaleområdet (antal og pct.)
Antal
Institutioner med en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på
personaleområdet
Institutioner uden en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på
personaleområdet
I alt
Institutioner med målsætninger for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på
personaleområdet
Institutioner uden målsætninger for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på
personaleområdet
I alt
Institutioner med måltal for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet
Institutioner uden måltal for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på
personaleområdet
I alt
98
24
122
94
28
122
41
81
122
Pct.
80
20
100
77
23
100
34
66
100
Som det ses af tabel 3.1.1. har 80 pct. af 122 statslige institutioner en politik for arbejdet med ligestilling af
mænd og kvinder på personaleområdet. Endvidere har 77 pct. oplyst, at de har målsætninger for arbejdet,
mens 34 pct. har opstillet måltal for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet. Af
tekniske årsager indgår 4 statslige indberetninger ikke i tabellerne i afsnit 3.1
En del institutioner har både en politik og målsætninger og/eller måltal for arbejdet med ligestilling af
mænd og kvinder på personaleområdet. Det gælder således 85 institutioner, svarende til 70 pct. af
samtlige. 23 institutioner svarende til 19 pct. har alene en politik eller målsætninger/måltal på området,
mens kun 14 institutioner svarende til 11 pct. har hverken en politik, målsætninger eller måltal, jf. bilag 2.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0018.png
Handlinger
Hvad angår handlinger til fremme af ligestilling på personaleområdet, er de statslige institutioner bl.a.
blevet bedt om at oplyse, i hvilket omfang de bruger kønsopdelte data. Derudover er de statslige
institutioner blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang de inddrager kønsaspektet i forbindelse med
rekruttering af personale og ledelse, tildeling af kursus- og uddannelsestilbud samt interne evalueringer og
medarbejderundersøgelser.
For hvert spørgsmål har det været muligt at sætte kryds ved én af følgende 5 svarmuligheder: I meget høj
grad, i høj grad, i nogen grad, i ringe grad og slet ikke.
I tabel 3.1.2. og figur 3.1.1. ses hvordan statens besvarelser fordeler sig på de forskellige svarkategorier.
Tabel 3.1.2. Stat: Handlinger til fremme af ligestilling på personaleområdet (antal)
Slet ikke
I forbindelse med rekruttering af personale?
I forbindelse med rekruttering til
lederstillinger?
Ved at bruge kønsopdelte data på
personaleområdet?
Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse
med tildeling af kursus- og uddannelsestilbud?
Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse
med interne evalueringer og
medarbejderundersøgelser?
9
14
I ringe
grad
18
17
I nogen
grad
56
51
I høj grad
31
27
I meget
høj grad
8
13
33
19
39
20
11
42
26
38
10
6
34
19
27
24
18
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0019.png
Figur 3.1.1. Stat: Handlinger til fremme af ligestilling på personaleområdet (pct.)
Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse med
interne evalueringer og
medarbejderundersøgelser?
5
Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse med
tildeling af kursus- og uddannelsestilbud?
9
Ved at bruge kønsopdelte data på
personaleområdet?
11
I forbindelse med rekruttering til lederstillinger?
7
I forbindelse med rekruttering af personale?
0
5
7
10
15
15
20
25
Procent
30
35
40
45
11
14
25
16
16
22
27
42
8
21
15
16
19
22
28
31
35
I meget høj grad
32
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
46
50
Som det ses er de statslige institutioner længst fremme i forhold til at indtænke ligestillingsaspektet i
forbindelse med rekruttering af henholdsvis personale og ledelse.
Hvis man lægger de to øverste svarkategorier sammen, er der således i alt henholdsvis 39 og 40 statslige
institutioner, svarende til ca. 1/3 af samtlige, som har sat kryds ved, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj
grad” indtænker ligestillingsaspektet ved rekruttering af henholdsvis personale eller ledelse. Derudover har
51-59 institutioner svarende til 42-46 pct. sat kryds i den midterste kategori (”i nogen grad”).
Der er endvidere relativt mange statslige institutioner, der bruger kønsopdelte data på personaleområdet.
31 institutioner svarende til ¼ af samtlige har således sat kryds i de to øverste svarkategorier (”i høj grad”
eller ” i meget høj grad”), mens 39 institutioner svarende til omkring 1/3 har sat kryds i midterkategorien -
”i nogen grad”.
Omvendt ligger statens institutioner generelt på et lavere niveau med hensyn til at inddrage
ligestillingsaspektet i forbindelse med tildeling af kursus- og uddannelsestilbud. Således har 68 institutioner
sat kryds ved, at de ”i ringe grad” eller ”slet ikke” indtænker ligestillingsaspektet ved denne type aktiviteter,
hvilket svarer til 56 pct. af samtlige besvarelser.
Resultater
For at få et billede af ligestillingsarbejdets forankring i institutionen er enheden blevet bedt om at oplyse i
hvilket omfang institutionens konkrete mål og initiativer for ligestillingsarbejdet drøftes i formelle fora som
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0020.png
direktion og samarbejdsudvalg, samt i hvilket omfang institutionen formidler information om ligestilling på
personaleområdet fx på møder, i nyhedsbreve og på intranettet m.m.
Resultatet af statens besvarelser af disse spørgsmål fremgår af tabel 3.1.3. og figur 3.1.2. nedenfor.
Tabel 3.1.3. Stat: Resultater af ligestillingsindsatsen på personaleområdet (antal)
Aldrig
Institutionens konkrete mål, initiativer og handlinger for
ligestillingsarbejdet drøftes i formelle fora - fx direktion, mellemledelse
og samarbejdsudvalg
Institutionen indsamler information om ligestilling på
personaleområdet fx i form af statistikker
Institutionen formidler information om ligestilling på personaleområdet
fx på møder, i nyhedsbreve, på intranet o.lign.
11
Sjældent
21
Af og til
61
Ofte
18
Altid
11
18
18
53
18
15
25
48
36
5
8
Figur 3.1.2. Stat: Resultater af ligestillingsindsatsen på personaleområdet
(pct.)
Vi formidler information om ligestilling på
personaleområdet fx på møder, i nyhedsbreve,
på intranet o.lign.
4
7
30
20
12
Vi indsamler information om ligestilling på
personaleområdet fx i form af statistikker
Organisationens konkrete mål, initiativer og
handlinger for ligestillingsarbejdet drøftes i
formelle fora - fx direktion, mellemledelse og
samarbejdsudvalg
9
9
15
15
15
15
17
39
Altid
43
Ofte
Af og til
Sjældent
50
Aldrig
0
10
20
30
40
50
60
Procent
Som det ses af tabel 3.1.3. svarer 29 institutioner eller 24 pct. at de ”ofte” eller ”altid”
drøfter institutionens
konkrete mål, initiativer og handlinger for ligestillingsarbejdet i formelle fora,
mens 61 institutioner
svarende til 50 pct. svarer, at de gør det ”af og til” og 32 institutioner eller 26 pct. gør det ”sjældent” eller
”aldrig”.
Det fremgår desuden, at kun 13 institutioner svarende til 11 pct., har svaret at de ”ofte” eller ”altid”
formidler information om ligestilling på personaleområdet,
mens 73 institutioner svarende til 59 pct. gør
det ”sjældent” eller ”aldrig”.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0021.png
De statslige institutioner er endvidere blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad deres arbejde med
ligestilling på personaleområdet samlet set har givet resultater. Det fremgår af tabel 3.1.4. og figur 3.1.3.
nedenfor, hvad de statslige institutioner har svaret på dette spørgsmål.
Tabel 3.1.4. Stat: Vurdering af samlet resultat af ligestillingsindsatsen på
personaleområdet (antal)
Slet ikke
I hvilken grad har arbejdet med ligestilling på
personaleområdet samlet set givet resultater
I ringe
grad
18
I nogen
grad
57
I høj grad
I meget
høj grad
4
15
28
Figur 3.1.3. I hvilket omfang har statslige institutionr generelt set opnået
resultater med ligestillingsvurdering af initiativer (pct.)
3% 12%
23%
15%
Slet ikke
I ringe grad
I nogen grad
47%
I høj grad
I meget høj grad
32 statslige institutioner svarende til 26 pct. vurderer, at arbejdet med ligestilling på personaleområdet ”i
høj grad” eller ”i meget høj grad” har givet resultater samlet set. 57 institutioner svarende til 47 pct.
vurderer at arbejdet ”i nogen grad” har givet resultater, mens 33 institutioner svarende til 27 pct. vurderer,
at ligestillingsarbejdet på personaleområdet ”i ringe grad” eller ”slet ikke” har givet resultater.
De statslige institutioners ligestillingsredegørelser indeholder endvidere oplysninger om
kønssammensætningen for ledelse og personale. I tabel 3.1.5 nedenfor er vist det samlede resultat på
statens område. Lederne er opgjort på 3 niveauer: Niveau 1 – topchefer (direktører), niveau 2 – chefer
(vicedirektører, afdelingschefer, kontorchefer) og niveau 3 – ledere (teamledere, chefkonsulenter og
specialkonsulenter).
Som det ses af tabel 3.1.5. besætter mændene med godt 80 pct. af posterne i overvejende grad stillingerne
på topchefniveau. På det mellemste chefniveau er der 24 pct. kvinder, og på det laveste ledelsesniveau er
der 47 pct. kvinder.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0022.png
Tabel 3.1.5. Stat: Kønssammensætning af ledelse 2013
Kvinder
Antal
38
835
3347
4220
Mænd
Pct.
19
24
47
39
Antal
161
2615
3783
6559
Pct.
81
76
53
61
Niveau 1 - Topchefer (lønramme 39-42)
Niveau 2 - Chefer (lønramme 37-38)
Niveau 3 - Ledere og specialister (lønramme 35-36)
I alt
3.2. Ligestilling i kerneydelser
Politikker
I forhold til ligestilling af kerneydelser i staten er stillet følgende spørgsmål om politikker og målsætninger i
ligestillingsredegørelsen: Om institutionen har en samlet politik for ligestilling af deres kerneydelser eller en
politik på udvalgte ressortområder, og om institutionen har fastsat målsætninger for deres ligestilling af
kerneydelser eller målsætninger på udvalgte ressortområder.
I tabel 3.2.1. nedenfor ses, hvordan statens besvarelser fordeler sig på disse spørgsmål.
Tabel 3.2.1. Stat: Politikker og målsætninger i kerneydelser (antal og pct.)
Antal
Institutioner
med
en politik for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelser
Institutioner
med
en politik for ligestilling på
udvalgte
ressortområder/kerneydelser
Institutioner
uden
en politik for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelse
I alt
Målsætninger for ligestilling i kerneydelser
Institutioner
med
målsætninger for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelser
Institutioner
med
målsætninger på
udvalgte
områder for arbejdet med ligestilling på
ressortområde/kerneydelser
Institutioner
uden
målsætninger for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelser
I alt
24
15
83
122
Antal
25
22
75
122
Pct.
20
12
68
100
Pct.
20
18
62
100
Umiddelbart viser tabel 3.2.1., at der ikke er ret mange statslige institutioner, som har en samlet politik
eller en politik på udvalgte områder for deres ligestillingsarbejde med kerneydelser. I alt 29 institutioner
svarende til knapt 1/3 af samtlige oplyser af have dette. Den samme tendens kan ses i forhold til antallet af
institutioner, som har målsætninger for deres arbejde med ligestilling af institutionens kerneydelser eller på
udvalgte områder. I alt 47 institutioner svarende til 38 pct. oplyser at have dette. Hovedparten af de
statslige institutioner (68 pct.) har således ikke en politik for arbejdet med ligestilling i forhold til
kerneydelser eller har ikke fastsat målsætninger på området (62 pct.). Af tekniske årsager indgår 4 statslige
indberetninger ikke i tabellerne i afsnit 3.2.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0023.png
Hvis man tæller samtlige institutioner med politikker og/eller målsætninger under et viser det sig, at i alt 35
institutioner (29 pct.)har en samlet politik og/eller målsætning for deres ligestillingsarbejde i forhold til
kerneydelser, og at 28 institutioner (23 pct.) har det på udvalgte områder. Det svarer til, at i alt 63
institutioner (52 pct.) i et eller andet omfang har en politik eller målsætninger for deres arbejde med
ligestilling af kerneydelser, mens i alt 59 institutioner (48 pct.) hverken har politikker eller målsætninger på
området. For en yderligere uddybning af talmaterialet henvises til bilag 3.
Handlinger
I forhold til handlinger er de statslige institutioner blevet bedt om at oplyse, i hvilket omfang de har interne
rutiner, som kan hjælpe med at fremme ligestilling i kerneydelserne. De er således blevet bedt om at svare
på, om de rutinemæssigt indtænker kønsaspektet, når der udarbejdes evalueringer, brugerundersøgelser
og statistikker, og om institutionen har nedskrevne procedurer og værktøjer for ligestillingsvurdering af
kerneydelser eller udbyder temadage eller kurser herom til medarbejdere og ledere.
I tabel 3.2.2. og figur 3.2.1. ses de statslige institutioners besvarelser af disse spørgsmål.
Tabel. 3.2.2. Stat: Handlinger – interne rutiner til fremme af ligestilling i kerneydelser
(antal )
Slet ikke
Institutionen indarbejder
kønsperspektivet i kerneydelser, når
der udarbejdes evalueringer,
brugerundersøgelser og lignende
Institutionen anvender kønsopdelte
data på relevante områder
Institutionen giver medarbejdere og
ledere indsigt og viden til at lige-
stillingsvurdere kerneydelser
31
I ringe grad
17
I nogen grad
49
I høj grad
19
I meget høj
grad
6
28
16
42
24
12
53
28
30
7
4
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0024.png
Figur 3.2.1. Stat: Handlinger - interne rutiner til fremme af ligestilling i
kerneydelser (pct.)
Institutionen giver medarbejdere og ledere
indsigt og viden til at ligestillingsvurdere
kerneydelser
3
6
25
23
10
13
20
23
43
I meget høj grad
Institutionen anvender kønsopdelte data
på relevante områder
Institutionen indarbejder kønsperspektivet
i kerneydelser, når der udarbejdes
evalueringer, brugerundersøgelser og
lignende
34
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
5
16
14
25
30
40
40
Slet ikke
0
10
20
50
Procent
Tabel 3.2.2. og figur 3.2.1. viser, at 25 institutioner svarende til 21 pct. af 122 statslige institutioner ”i høj
grad” eller ”i meget høj grad”
indarbejder kønsperspektivet i kerneydelser,
når der udarbejdes evalueringer,
brugerundersøgelser og lignende. 49 institutioner eller 40 pct. gør det ”i nogen grad” og 48 institutioner
svarende til 39 pct. gør det ”i ringe grad” eller ”slet ikke”.
Det fremgår desuden, at 36 institutioner eller 30 pct. ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” anvender
kønsopdelte data på relevante områder,
mens 42 institutioner eller 34 pct. gør det ”i nogen grad” og 44
institutioner eller 36 pct. gør det ”i ringe grad” eller ”slet ikke”.
Endelig ses, at 11 institutioner eller 9 pct. af 122 statslige institutioner ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”
giver medarbejdere og ledere indsigt og viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser,
30 institutioner (25
pct.) gør det ”i nogen grad” og 81 institutioner (66 pct.) gør det ”i ringe grad” eller ”slet ikke”.
Under ligestillingsredegørelsens afsnit om handlinger er institutionerne endvidere blevet bedt om at
vurdere, i hvilket omfang der konkret arbejdes med ligestillingsvurdering af kerneydelser (fx i forbindelse
med udarbejdelse af kampagner, nye hjemmesider, udarbejdelse af aktivitetsbudgetter og udmøntning af
puljer m.m.).
I tabel 3.2.3. og figur 3.2.2. vises resultaterne af disse spørgsmål.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0025.png
Tabel 3.2.3. Stat: Handlinger – arbejde med ligestillingsvurdering i kerneydelser (antal)
Aldrig
Institutionen medtager overvejelser om målgruppens køn i vurdering af
kommunikationsmaterialer fx kampagner, nye hjemmesider og
oplysningsmaterialer
Institutionen medtager overvejelser om målgruppens køn, når der fordeles
midler til aktiviteter på ressortområdet fx i forbindelse med
aktivitetsbudgetter, fordeling af tilskud og udmøntning af puljer
Institutionen medtager overvejelser om målgruppens køn i forbindelse med
andre faglige aktiviteter
23
Sjældent
16
Af og til
36
Ofte
33
Altid
14
66
19
22
11
4
39
22
36
18
7
Figur 3.2.2. Stat: Handlinger - arbejde med ligestillingsvurdering i kerneydelser (pct.)
5
Institutionen medtager overvejelser om målgruppens
køn i forbindelse med andre faglige aktiviteter
15
30
18
32
institutionen medtager overvejelser om målgruppens
køn, når der fordeles midler til aktiviteter på
ressortområdet fx i forbindelse med
aktivitetsbudgetter, fordeling af tilskud og udmøntning
af puljer
3
9
18
16
54
11
Institutionen medtager overvejelser om målgruppens
køn i vurdering af kommunikationsmaterialer fx
kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer
27
30
13
19
0
10
20
30
Procent
40
50
60
Altid
Ofte
Af og til
Sjældent
Aldrig
Tabel 3.2.3. og figur 3.2.2. viser, at 47 institutioner svarende til 38 pct. af 122 statslige institutioner ”ofte”
eller ”altid”
medtager overvejelser om målgruppens køn i vurdering af kommunikationsmaterialer,
36
institutioner eller 30 pct. gør det ”af og til”, mens 39 institutioner eller 32 pct. gør det ”sjældent” eller
”aldrig”.
Det fremgår desuden, at 15 institutioner eller 12 pct. ”ofte” eller ”altid”
medtager overvejelser om
målgruppens køn, når der fordeles midler til aktiviteter på ressortområdet,
22 institutioner eller 18 pct. gør
det ”af og til” og 85 institutioner eller 70 pct. gør det ”sjældent” eller ”aldrig”.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0026.png
Der er 25 institutioner eller 20 pct., der ”ofte” eller ”altid”
medtager overvejelser om målgruppens køn i
forbindelse med andre faglige aktiviteter,
36 institutioner eller 30 pct., som gør det ”af og til”, mens 61
institutioner svarende til 50 pct. gør det ”sjældent” eller ”aldrig”.
Ligestillingsredegørelsen for de statslige institutioner har et særligt afsnit med fokus på
ligestillingsvurdering af lovforslag. Her er institutionerne blevet bedt om at oplyse, hvorvidt de i deres
arbejde - arbejder med lovforslag. De institutioner, der har svaret bekræftende, er yderligere blevet bedt
om at vurdere, i hvilket omfang institutionen har indarbejdet ligestillingsvurdering af lovforslag i introkurser
og lovteknikkurser m.m. Tabellerne 3.2.4. og 3.2.5. samt figur 3.2.3. nedenfor belyser dette.
Tabel 3.2.4. Stat: Institutioner der arbejder med
lovforslag
Institutionen arbejder med lovforslag
Ja
Nej
I alt
Antal
50
72
122
Pct.
41
59
100
Tabel 3.2.5. Stat: Ligestillingsvurdering af lovforslag (antal)
Aldrig
Institutionen sætter fokus på ligestillingsvurdering af lovforslag som
led i fx interne introkurser, lovteknikkurser, lovprocesguide mv.
5
Sjældent
3
Af og til
18
Ofte
8
Altid
16
I alt
50
Figur 3.2.3. Statslige institutioner sætter fokus på ligestillingsvurdering af lovforslag
som led i fx interne introkurser, lovteknikkurser, lovprocesguide mv. (pct.)
10%6%
32%
Aldrig
36%
16%
Sjældent
Af og til
Ofte
Altid
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0027.png
Tabel 3.2.4. viser, at 50 statslige institutioner svarende til 41 pct.
arbejder med lovforslag.
Tabel 3.2.5. og
figur 3.2.3. viser, at af de 50 institutioner, der arbejder med lovforslag, sætter 24 institutioner svarende til
48 pct. ”ofte” eller ”altid” fokus på ligestillingsvurdering af lovforslag som led i fx interne introkurser,
lovteknikkurser, lovprocesguide mv., 36 pct. gør det ”af og til”, mens 16 pct. gør det ”sjældent” eller
”aldrig”.
Ligestilllingsloven
3
giver mulighed for, at den enkelte ressortminister kan tillade særlige initiativer til
fremme af ligestilling, der har til formål at forebygge eller opveje en eksisterende forskelsbehandling på
grundlag af køn.
Ligebehandlingsloven
4
giver ressortministrene mulighed for at tillade særlige foranstaltninger på
arbejdsmarkedet og for erhvervsuddannelserne, der har til formål at forebygge eller opveje eksisterende
forskelsbehandling på grundlag af køn.
I ligestillingsredegørelsen er ressortministerierne blevet bedt om at oplyse, om de har givet dispensation
efter de 2 ovennævnte love i indberetningsperioden. Kun 2 af de 50 institutioner svarende til 4 pct. oplyser,
at de har haft brug for at give dispensation af lovforslag efter ligestillingsloven eller ligebehandlingsloven.
Resultater
De statslige institutioner er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad deres arbejde med
ligestillingsvurdering af kerneydelser samlet set har givet positive resultater. Det fremgår af tabel 3.2.6. og
figur 3.2.4. nedenfor, hvad de statslige institutioner har svaret på dette spørgsmål.
Tabel 3.2.6. Stat: Vurdering af samlet resultat af ligestillingsindsatsen i kerneydelser (antal)
Slet ikke
I hvilket omfang der generelt set er opnået resultater med
ligestillingsvurdering af initiativer
37
I ringe
grad
24
I nogen
grad
44
I høj grad
16
I meget høj
grad
1
3
”§ 3. Ressortministeren kan (….) på eget område tillade foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til formål at
forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af køn (…)” – Ligestillingsloven (LBK nr. 1095 af 19/09/2007)
4
”§ 13, stk. 2. Den minister, under hvis forretningsområde en virksomhed hører, kan tillade foranstaltninger, der
fraviger §§2-6, med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig ved at afhjælpe de faktiske
uligheder, der påvirker adgangen til beskæftigelse, uddannelse mv. (…)” – Ligebehandlingsloven (BEK nr. 803 af
14/08/2000).
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0028.png
Figur 3.2.4. I hvilket omfang har statslige institutioner generelt set opnået
resultater med ligestillingsvurdering af initiativer (pct.)
13%
1%
30%
Slet ikke
36%
20%
I ringe grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
Tabel 3.2.6. og figur 3.2.4. viser, at 17 statslige institutioner svarende til 14 pct. ”i høj grad” eller ”i meget
høj grad” vurderer at de
har opnået resultater med ligestillingsvurdering af initiativer i forhold til
kerneydelserne.
44 institutioner svarende til 36 pct. vurderer at de ”i nogen grad” har opnået resultater
hermed, mens 61 institutioner svarende til 50 pct. vurderer at de” i ringe grad” eller ”slet ikke” har opnået
resultater med ligestillingsvurdering af deres initiativer.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0029.png
Kapitel 4. Ligestilling i kommuner og regioner
I dette kapitel redegøres for arbejdet med ligestilling i kommuner og regioner på henholdsvis
personaleområdet og i kerneydelser. Der redegøres for politikker, handlinger og resultater i både
kommuner og regioner.
4.1. Ligestilling på personaleområdet
Politikker
I forhold til ligestilling på personaleområdet er kommuner og regioner blevet bedt om at svare på tre
spørgsmål: Om de har en ligestillingspolitik, og om de har fastsat målsætninger og/eller måltal på området.
I tabel 4.1.1. og 4.1.2. ses hvordan kommunernes og regionernes besvarelser fordeler sig på de tre
spørgsmål.
Tabel 4.1.1. Kommuner: Politikker, målsætninger og måltal på personaleområdet (antal og pct.)
Antal
Kommuner med en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på
personaleområdet
Kommuner uden en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på
personaleområdet
I alt
Kommuner med målsætninger for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på
personaleområdet
Kommuner uden målsætninger for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på
personaleområdet
Ubesvaret
I alt
Kommuner med måltal for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet
Kommuner uden måltal for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet
Ubesvaret
I alt
57
38
95
52
42
1
95
7
83
5
95
Pct.
60
40
100
55
44
1
100
7
88
5
100
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0030.png
Tabel 4.1.2. Regioner: Politikker, målsætninger og måltal på personaleområdet (antal og pct.)
Antal
Regioner med en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet
Regioner uden en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet
I alt
Regioner med målsætninger for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på
personaleområdet
Regioner uden målsætninger for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på
personaleområdet
I alt
Regioner med måltal for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet
3
2
5
5
0
5
0
Pct.
60
40
100
100
0
100
0
Som det ses af tabel 4.1.1. har 60 pct. af kommunerne en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og
kvinder på personaleområdet. Endvidere har 55 pct. oplyst, at de har målsætninger for arbejdet, mens kun
7 pct. har opstillet måltal for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet.
Hvis man tæller samtlige kommuner med politikker og/eller målsætninger og måltal under ét, viser det sig,
at i alt 68 kommuner svarende til 72 pct. har en eller flere af disse elementer. Omvendt er der 27
kommuner svarende til 28 pct., som hverken har en politik eller har fastsat målsætninger eller måltal for
kønsligestilling på personaleområdet. For en yderligere uddybning af disse tal henvises til bilag 4 .
Tabel 4.1.2. viser tilsvarende, at tre af de fem regioner har en politik for arbejdet med ligestilling af mænd
og kvinder på personaleområdet, at alle fem regioner har målsætninger, mens ingen af regionerne har
måltal for arbejdet. For en yderligere uddybning af tallene henvises til bilag 4.
Handlinger
Hvad angår handlinger til fremme af ligestilling på personaleområdet, er kommuner og regioner bl.a. blevet
bedt om at oplyse, i hvilket omfang de bruger kønsopdelte data. Derudover er de blevet bedt om at
vurdere, i hvilket omfang de inddrager kønsaspektet i forbindelse med rekruttering af personale og ledelse,
tildeling af kursus- og uddannelsesforløb samt interne evalueringer og medarbejderundersøgelser.
For hvert spørgsmål har det været muligt at sætte kryds ved én af følgende 5 svarmuligheder: I meget høj
grad, i høj grad, i nogen grad, i ringe grad og slet ikke.
I tabel 4.1.3. og figur 4.1.1. nedenfor ses, hvordan kommunernes besvarelser fordeler sig på de forskellige
svarkategorier.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0031.png
Tabel 4.1.3. Kommuner: Handlinger til fremme af ligestilling på personaleområdet (antal)
Slet ikke
I forbindelse med rekruttering af personale
I forbindelse med rekruttering til leder-
stillinger
Ved at bruge kønsopdelte data på personale-
området
Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse
med tildeling af kursus- og uddannelsestilbud
Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse
med interne evalueringer og medarbejder-
undersøgelser
18
24
51
70
52
I ringe
grad
15
17
16
11
14
I nogen
grad
49
41
19
9
19
I høj grad
11
11
7
3
7
I meget
høj grad
2
2
2
2
3
Figur 4.1.1. Kommuner: Handlinger til fremme af ligestilling på
personaleområdet (pct.)
Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse
med interne evalueringer og medarbejder-
undersøgelser
Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse
med tildeling af kursus- og
uddannelsestilbud
Ved at bruge kønsopdelte data på
personaleområdet
I forbindelse med rekruttering til leder-
stillinger
3
7
15
2
3
20
55
9
12
74
2
I meget høj grad
7
20
17
12
18
25
51
I høj grad
54
43
2
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
2
I forbindelse med rekruttering af personale
12
16
19
0
20
40
Procent
60
80
Som det ses, er kommunerne længst fremme i forhold til at indtænke ligestillingsaspektet i forbindelse med
rekruttering af ledelse og personale. Henholdsvis 41 og 49 kommuner svarende til mellem 43 pct. og 51 pct.
har således sat kryds ved, at de ”i nogen grad” indtænker ligestillingsaspektet i forbindelse med
rekruttering.
Omvendt ligger kommunerne generelt på et meget lavt niveau med hensyn til at inddrage ligestillings-
aspektet i forbindelse med tildeling af kursus- og uddannelsestilbud eller i forbindelse med udarbejdelse af
interne evalueringer og medarbejderundersøgelser samt ved brug af kønsopdelte data. Således har
henholdsvis 81 og 66-67 kommuner svarende til 86 pct. og 70-71 pct. sats kryds ved, at de ”i ringe grad”
eller ”slet ikke” indtænker ligestillingsaspektet ved den type aktiviteter.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0032.png
Besvarelserne for regionerne viser et næsten tilsvarende billede, jf. tabel 4.1.4. nedenfor.
Tabel 4.1.4. Regioner: Handlinger til fremme af ligestilling på personaleområdet (antal)
Slet ikke
I forbindelse med rekruttering af personale
I forbindelse med rekruttering til
lederstillinger
Ved at bruge kønsopdelte data på
personaleområdet
Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse
med tildeling af kursus- og uddannelsestilbud
Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse
med interne evalueringer og
medarbejderundersøgelser
0
0
2
2
1
I ringe
grad
0
0
0
2
0
I nogen
grad
5
5
3
0
2
I høj grad
0
0
0
1
2
I meget
høj grad
0
0
0
0
0
Som det ses af tabellen fremmer alle fem regioner ”i nogen grad”
ligestilling i forbindelse med rekruttering
af personale og rekruttering til lederstillinger.
Det fremgår desuden, at tre regioner ”i nogen grad”
bruger
kønsopdelte data på personaleområdet,
og at én region ”i høj grad”
inddrager kønsaspektet i forbindelse
med tildeling af kursus- og uddannelsestilbud.
Endelig er der to regioner, der i høj grad
inddrager
kønsaspektet i forbindelse med interne evalueringer og medarbejderundersøgelser.
Resultater
For at få et billede af ligestillingsindsatsens forankring i kommunerne og regionerne er de blevet bedt om at
oplyse, i hvilket omfang deres konkrete mål og initiativer for ligestillingsarbejdet drøftes i formelle fora som
direktion og samarbejdsudvalg, samt i hvilket omfang kommunerne og regionerne formidler information
om ligestilling på personaleområdet, fx på møder, i nyhedsbreve og på intranettet m.m.
Resultatet af kommunernes besvarelser fremgår af tabel 4.1.5. og figur 4.1.2. nedenfor.
Tabel 4.1.5. Kommuner: Resultater af ligestillingsindsatsen på personaleområdet (antal)
Aldrig
Kommunens konkrete mål, initiativer og handlinger for
ligestillingsarbejdet drøftes i formelle fora - fx direktion, mellemledelse og
samarbejdsudvalg
Kommunen indsamler information om ligestilling på personaleområdet fx i
form af statistikker
Kommunen formidler information om ligestilling på personaleområdet fx
på møder, i nyhedsbreve, på intranet o.lign.
10
Sjældent
38
Af og til
34
Ofte
9
Altid
4
24
34
27
9
1
39
37
15
3
1
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0033.png
Figur 4.1.2. Kommuner: Resultater af ligestillingsindsatsen på
personaleområdet (pct.)
Kommunen formidler information om
ligestilling på personaleområdet fx på
møder, i nyhedsbreve, på intranet
o.lign.
Kommunen indsamler information om
ligestilling på personaleområdet fx i
form af statistikker
Kommunens konkrete mål, initiativer
og handlinger for ligestillingsarbejdet
drøftes i formelle fora - fx direktion,
mellemledelse og samarbejdsudvalg
0
1
3
16
39
41
Altid
1
10
28
25
36
Ofte
Af og til
Sjældent
4
9
11
10
20
30
36
40
50
Aldrig
40
Procent
Tabel 4.1.5. og figur 4.1.2. viser, at 13 kommuner svarende til 13 pct. ”ofte” eller ”altid”
drøfter kommunens
konkrete mål, initiativer og handlinger for ligestillingsarbejdet i formelle fora,
34 kommuner eller 36 pct.
gør det ”af og til”, og 48 kommuner (51 pct.) gør det ”sjældent” eller ”aldrig”.
Det fremgår også, at 11 kommuner eller 11 pct. ”ofte” eller ”altid”
indsamler information om ligestilling på
personaleområdet,
27 kommuner eller 28 pct. gør det ”af og til” og 78 kommuner svarende til 61 pct. gør
det ”sjældent” eller ”aldrig”.
Der er 4 pct. af kommunerne, der ”ofte” eller ”altid”
formidler information om ligestilling på
personaleområdet,
mens 15 kommuner svarende til 16 pct. gør det ”af og til” og 76 kommuner svarende til
80 pct. gør det ”sjældent” eller ”aldrig”.
Tabel 4.1.6. nedenfor viser de tilsvarende tal for regionerne.
Tabel 4.1.6. Regioner: Resultater af ligestillingsindsatsen på personaleområdet (antal)
Aldrig
Regionens konkrete mål, initiativer og handlinger for ligestillingsarbejdet
drøftes i formelle fora - fx direktion, mellemledelse og samarbejdsudvalg
Regionen indsamler information om ligestilling på personaleområdet fx i
form af statistikker
Regionen formidler information om ligestilling på personaleområdet fx på
møder, i nyhedsbreve, på intranet o.lign.
0
Sjældent
0
Af og til
3
Ofte
2
Altid
0
0
1
4
0
0
0
2
3
0
0
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0034.png
Som det ses, er der to regioner som ”ofte”
drøfter regionens konkrete mål, initiativer og handlinger for
ligestillingsarbejdet i formelle fora,
og tre regioner gør det ”af og til”.
Det fremgår endvidere, at fire regioner ”af og til” indsamler
information om ligestilling på
personaleområdet,
og at tre regioner ”af og til”
formidler information om ligestilling på personaleområdet.
Kommuner og regioner er endvidere blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad deres arbejde med ligestilling
på personaleområdet samlet set har givet resultater. Besvarelserne på disse spørgsmål fremgår af tabel
4.1.7., figur 4.1.3. og 4.1.8. nedenfor.
Tabel 4.1.7. Kommuner: Vurdering af samlet resultat af ligestillingsindsatsen på
personaleområdet (antal)
Slet ikke
I hvilken grad har kommunens arbejde med
ligestilling på personaleområdet samlet set
givet resultater
I ringe
grad
30
I nogen
grad
39
I høj grad
I meget
høj grad
0
20
6
Figur 4.1.3. I hvilken grad har kommunens arbejde med ligestilling på
personaleområdet samlet set givet resultater (pct.)
6%
21%
Slet ikke
41%
I ringe grad
I nogen grad
32%
I høj grad
I meget høj grad
Kun 6 kommuner svarende til 6 pct. vurderer, at arbejdet med ligestilling på personaleområdet ” i høj grad”
har givet resultater, mens 39 svarende til godt 40 pct. finder, at det har givet resultater ”i nogen grad”. De
sidste 50 kommuner svarende til 53 pct. af samtlige har sat deres kryds ved de 2 sidste svarmuligheder (”i
ringe grad” eller ”slet ikke”).
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0035.png
Tabel 4.1.8. Regioner: Vurdering af samlet resultat af ligestillingsindsatsen på
personaleområdet (antal)
Slet ikke
I hvilken grad har regionens arbejde med
ligestilling på personaleområdet samlet set
givet resultater
I ringe
grad
1
I nogen
grad
4
I høj grad
I meget
høj grad
0
0
0
Tabel 4.1.8. viser resultaterne for regionerne. Fire ud af de fem regioner vurderer, at de ”i nogen grad” har
opnået resultater samlet set af arbejdet med ligestilling på personaleområdet, mens én region vurderer, at
det er sket ”i ringe grad”.
De kommunale og regionale ligestillingsredegørelser indeholder endvidere oplysninger om kønssammen-
sætningen for ledelse og personale. I tabel 4.1.9 nedenfor er vist det samlede resultat for ledelse på
kommunernes område. Lederne er opgjort på 3 niveauer: Niveau 1 – topchefer (kommunale direktører,
administrerende direktører, forvaltningschefer m.m.), niveau 2 - chefer (afdelingschefer, vicedirektører,
kontorchefer) og niveau 3 – øvrige ledere (fx gruppeledere, daglige ledere, formænd).
Tabel 4.1.9. Kommuner: Kønssammensætning i ledelse 2013
Kvinder
Niveau 1 – Topchefer
Niveau 2 – Chefer
Niveau 3 – Ledere
I alt
Antal
111
934
15.353
16.398
Pct.
25
44
62
60
Mænd
Antal
325
1.212
9.594
11.131
Pct.
75
56
38
40
Tabellen viser, at mændene har 2 ud af 3 af de øverste lederposter i kommunerne nemlig 75 pct. På det
mellemste chefniveau udgør kvinderne 44 pct., mens der er flest kvinder på det laveste ledelsesniveau,
hvor kvinderne har 62 pct. af posterne.
Tabel 4.1.10. viser kønssammensætningen i ledelse for regionerne i 2013.
Tabel 4.1.10. Regioner: Kønssammensætning i ledelse 2013
Kvinder
Antal
Pct.
6
17
271
41
6.597
58
6.874
57
Mænd
Antal
30
398
4694
5.122
Pct.
83
59
42
43
Niveau 1 – Topchefer
Niveau 2 – Chefer
Niveau 3 – Ledere
I alt
Tabel 4.1.10. viser, at mændenes andel på de øverste lederposter i regionerne er 83 pct. På det mellemste
chefniveau er 59 pct. mænd, mens der er flest kvinder på det laveste ledelsesniveau nemlig 58 pct.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0036.png
4.2. Ligestilling i kerneydelser
Politikker
I forhold til ligestilling af kerneydelser i kommuner og regioner er stillet følgende spørgsmål om politikker
og målsætninger i ligestillingsredegørelsen: Om kommunen og regionen har en samlet politik for ligestilling
af deres kerneydelser eller en politik på udvalgte områder, og om kommunen og regionen har fastsat
målsætninger for ligestilling af deres kerneydelser eller målsætninger på udvalgte områder.
I tabel 4.2.1. nedenfor ses, hvordan kommunernes besvarelser fordeler sig på disse spørgsmål.
Tabel 4.2.1. Kommuner: Politikker og målsætninger for ligestilling i kerneydelser (antal og pct.)
Antal
Kommuner med en politik for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelser
Kommuner med en politik for ligestilling på udvalgte ressortområder/kerneydelser
Kommuner uden en politik for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelse
I alt
Kommuner med målsætninger for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelser
Kommuner med målsætninger på udvalgte områder for arbejdet med ligestilling på
ressortområde/kerneydelser
Kommuner uden målsætninger for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelser
I alt
11
12
72
95
7
16
72
95
Pct.
11
13
76
100
7
17
76
100
Som det ses af tabel 4.2.1. har kun et mindre antal kommuner en politik for arbejdet med ligestilling i
kerneydelser. I alt 23 kommuner svarende til 24 pct. oplyser således, at de har en politik for arbejdet med
ligestilling af kerneydelser eller på udvalgte områder. I alt 72 kommuner svarende til 76 pct. har ikke en
politik på området.
Den samme tendens gør sig gældende, når man kigger på antallet af kommuner med målsætninger for
arbejdet med ligestilling af deres kerneydelser. Her har ligeledes i alt 24 pct. af kommunerne oplyst, at de
har målsætninger for deres arbejde med ligestilling af kerneydelser eller på udvalgte kerneområder, mens
tilsvarende i alt 76 pct. har oplyst, at de ikke har målsætninger på området.
Hvis man tæller kommuner med politikker og/eller målsætninger for ligestilling af deres kerneydelser
sammen i en gruppe – har i alt 30 kommuner svarende til 32 pct. en sådan. For yderligere uddybning af
talmaterialet henvises til bilag 5.
De kommuner, som har svaret bekræftende på, at de har politikker eller målsætninger for arbejdet med
ligestilling af deres kerneydelser, har i forlængelse heraf haft mulighed for at krydse af, hvilke områder
indenfor deres forvaltning som er omfattet af disse målsætninger eller politikker. Resultatet fremgår af
tabel 4.2.2. nedenfor.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0037.png
Tabel. 4.2.2. Kommuner: Områder for politikker og målsætninger
(antal og pct.)
Beskæftigelse og integration
Børn og unge
Uddannelse, herunder folkeskole
Sundhed, forebyggelse
Administration og digitalisering
Kultur, fritid og turisme
Social
Ældreområdet
Teknik og miljø
Antal
18
17
15
13
13
12
12
12
10
Pct.
19
18
16
14
14
13
13
13
11
De tre områder, hvor kommunerne oftest har en politik eller målsætninger, er beskæftigelses- og
integrationsområdet, børn og unge-området og uddannelsesområdet. Det skal dog bemærkes, at det kun
er 28 kommuner, der indgår i tabellen, og heraf har de 7 kommuner afkrydset alle ni områder.
Tabel 4.2.3. er en oversigt over regionernes politikker og målsætninger for ligestilling i kerneydelser.
Tabel 4.2.3. Regioner: Politikker og målsætninger for ligestilling i kerneydelser (antal og pct.)
Antal
Regioner med en politik for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelser
Regioner med en politik for ligestilling på udvalgte ressortområder/kerneydelser
Regioner uden en politik for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelse
I alt
Regioner med målsætninger for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelser
Regioner med målsætninger på udvalgte områder for arbejdet med ligestilling på
ressortområde/kerneydelser
Regioner uden målsætninger for arbejdet med ligestilling på ressortområde/kerneydelser
I alt
1
0
4
5
0
2
3
5
Pct.
20
0
80
100
0
40
60
100
Tabel 4.2.3. viser, at kun én af regionerne har en politik for arbejdet med ligestilling i kerneydelser og at to
regioner har målsætninger for arbejdet med ligestilling på udvalgte områder. To af regionerne har således
hverken fastsat politikker eller målsætninger for ligestilling af deres kerneydelser.
Tabel 4.2.4. viser hvilke områder regionerne har politikker og målsætninger indenfor.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0038.png
Tabel. 4.2.4. Regioner: Områder for politikker og
målsætninger i regioner (antal og pct.)
Sundhed, sygehuse
Psykiatri
Regional udvikling
Social service
Digitalisering
Antal
2
2
2
1
0
Pct.
40
40
40
20
0
Tabel 4.2.4. viser, at højst 2 regioner har krydset områder af, hvor de har enten politikker eller
målsætninger.
Handlinger
I forhold til handlinger er kommunerne og regionerne blevet bedt om at oplyse, i hvilket omfang de har
interne rutiner, som kan hjælpe med at fremme ligestilling i kerneydelserne. De er således blevet bedt om
at svare på, om de rutinemæssigt indtænker kønsaspektet, når der udarbejdes evalueringer,
brugerundersøgelser og statistikker, og om institutionen har nedskrevne procedurer og værktøjer for
ligestillingsvurdering af kerneydelser eller udbyder temadage eller kurser herom til medarbejdere og
ledere.
I tabel 4.2.5. og figur 4.2.1. nedenfor ses kommunernes besvarelser af disse spørgsmål.
Tabel. 4.2.5. Kommuner: Handlinger – interne rutiner til fremme af ligestilling i
kerneydelser (antal)
Slet ikke
I ringe grad
I nogen grad
I høj grad
I meget
høj grad
Kommunen indtænker kønsperspektivet i
kerneydelser, når der udarbejdes
evalueringer, brugerundersøgelser og lign.
Kommunen bruger kønsopdelte data på
relevante områder
Kommunen giver medarbejdere og ledere
indsigt og viden til at ligestillingsvurdere
kerneydelser fx ved at have nedskrevne
procedurer og værktøjer eller ved at
tilbyde temadage og kurser herom
27
30
34
3
1
27
23
35
9
1
56
22
11
5
1
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0039.png
Figur 4.2.1. Kommuner: Handlinger – interne rutiner til fremme af ligestilling i
kerneydelser (pct.)
Kommune giver medarbejdere og ledere
indsigt og viden til at ligestillingsvurdere
kerneydelser fx ved at have nedskrevne
procedurer og værktøjer eller ved at…
Kommunen bruger kønsopdelte data på
relevante områder
1
1
5
12
23
59
I meget høj grad
1
10
24
28
37
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Kommunen indtænker kønsperspektivet i
vores kerneydelser, når der udarbejdes
evalueringer, brugerundersøgelser og lign.
0
3
28
10
20
30
32
36
Slet ikke
40
50
60
70
Procent
Tabel 4.2.5. og figur 4.2.1. viser, at 4 kommuner eller 4 pct. af kommunerne ”i høj grad” eller ”i meget høj
grad”
indtænker kønsperspektivet i kerneydelser,
når der udarbejdes evalueringer, brugerundersøgelser og
lignende. 34 kommuner eller 36 pct. gør det ”i nogen grad” og 57 kommuner eller 60 pct. gør det ”i ringe
grad” eller ”slet ikke”.
Det fremgår desuden, at 10 kommuner svarende til 11 pct. ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” anvender
kønsopdelte data på relevante områder,
at 35 kommuner eller 37 pct. gør det ”i nogen grad” og at 50
kommuner eller 52 pct. gør det ”i ringe grad” eller ”slet ikke”.
Endelig ses, at 6 kommuner eller 6 pct. ”i høj grad” eller ”i meget høj”
grad giver medarbejdere og ledere
indsigt og viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser,
at 11 kommuner eller 12 pct. gør det ”i nogen grad”
og 78 kommuner eller 82 pct. gør det ”i ringe grad” eller ”slet ikke”.
I tabel 4.2.6. nedenfor ses de tilsvarende resultater for regionerne.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0040.png
Tabel. 4.2.6. Regioner: Handlinger – interne rutiner til fremme af ligestilling i kerneydelser
(antal)
Slet ikke
I ringe grad
I nogen grad
I høj grad
I meget
høj grad
Regionen indtænker kønsperspektivet i
kerneydelser, når der udarbejdes
evalueringer, brugerundersøgelser og lign.
Regionen bruger kønsopdelte data på
relevante områder
Regionen giver medarbejdere og ledere
indsigt og viden til at ligestillingsvurdere
kerneydelser fx ved at have nedskrevne
procedurer og værktøjer eller ved at
tilbyde temadage og kurser herom
1
1
3
0
0
1
1
3
0
0
3
1
1
0
0
Tabel 4.2.6. viser, at de tre regioner ”i nogen grad”
indtænker kønsperspektivet i kerneydelser,
når der
udarbejdes evalueringer, brugerundersøgelser og lignende. Det fremgår desuden, at tre regioner ”i nogen
grad” bruger
kønsopdelte data på relevante områder,
mens en enkelt region ”i nogen grad”
giver
medarbejdere og ledere indsigt og viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser.
Under ligestillingsredegørelsens afsnit om handlinger er kommuner og regioner endvidere blevet bedt om
at vurdere, i hvilket omfang der konkret arbejdes med ligestillingsvurdering af kerneydelser (fx i forbindelse
med udarbejdelse af kampagner, nye hjemmesider, udarbejdelse af aktivitetsbudgetter og udmøntning af
puljer m.m.).
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0041.png
I tabel 4.2.7 og figur 4.2.2 ses kommunernes besvarelser af disse spørgsmål.
Tabel 4.2.7. Kommuner: Ligestillingsvurdering af kerneydelser (antal og pct.)
Aldrig
Kommunen medtager overvejelser om målgruppens køn i vurdering
af kommunikationsmaterialer, fx kampagner, nye hjemmesider og
oplysningsmaterialer
Kommunen medtager overvejelser om målgruppens køn, når der
fordeles midler til aktiviteter på vores ressortområde, fx i
forbindelse med aktivitetsbudgetter, fordeling af tilskud og
udmøntning af puljer
Kommunen medtager overvejelser om målgruppens køn i
forbindelse med andre faglige aktiviteter
Sjældent
Af og til
Ofte
Altid
30
25
29
9
2
40
33
18
3
1
26
29
30
9
1
Figur 4.2.2. Kommuner: Ligestillingsvurdering af kerneydelser (pct.)
Kommunen medtager overvejelser om
målgruppens køn i forbindelse med andre
faglige aktiviteter
Kommunen medtager overvejelser om
målgruppens køn, når der fordeles midler til
aktiviteter på vores ressortområde fx i
forbindelse med aktivitetsbudgetter,…
Kommunen medtager overvejelser om
målgruppens køn i vurdering af
kommunikations-materialer fx kampagner,
nye hjemmesider og oplysningsmaterialer
0
1
9
27
32
31
Altid
1
3
19
Ofte
35
42
Af og til
Sjældent
2
9
26
31
32
35
40
45
Aldrig
5
10
15
20
25
30
Procent
Tabel 4.2.7. og figur 4.2.2. viser, at 11 kommuner svarende til 11 pct. af de 95 kommuner ”ofte” eller ”altid”
medtager overvejelser om målgruppens køn i vurdering af kommunikationsmaterialer,
29 eller 31 pct. gør
det ”af og til”, mens 55 kommuner svarende til 58 pct. af kommunerne gør det ”sjældent” eller ”aldrig”.
Det fremgår desuden, at 4 kommuner eller 4 pct. ”ofte” eller ”altid”
medtager overvejelser om
målgruppens køn, når der fordeles midler til aktiviteter på ressortområdet,
18 eller 19 pct. gør det ”af og til”
og 73 kommuner svarende til 77 pct. gør det ”sjældent” eller ”aldrig”.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0042.png
Der er 10 kommuner eller 10 pct. af kommunerne, der ”ofte” eller ”altid”
medtager overvejelser om
målgruppens køn i forbindelse med andre faglige aktiviteter,
30 eller 32 pct. gør det ”af og til”, mens 55
kommuner svarende til 58 pct. gør det ”sjældent” eller ”aldrig”.
Tabel 4.2.8. nedenfor viser de tilsvarende resultater for regionerne.
Tabel 4.2.8. Regioner: Ligestillingsvurdering af kerneydelser (antal)
Aldrig
Regionen medtager overvejelser om målgruppens køn i vurdering af
kommunikationsmaterialer, fx kampagner, nye hjemmesider og
oplysningsmaterialer
Regionen medtager overvejelser om målgruppens køn, når der
fordeles midler til aktiviteter på vores ressortområde, fx i
forbindelse med aktivitetsbudgetter, fordeling af tilskud og
udmøntning af puljer
Regionen medtager overvejelser om målgruppens køn i forbindelse
med andre faglige aktiviteter
Sjældent
Af og til
Ofte
Altid
0
0
2
3
0
2
2
1
0
0
1
0
3
1
0
Tabel 4.2.8. viser, at tre af de fem regioner ”ofte” eller ”altid”
medtager overvejelser om målgruppens køn i
vurdering af kommunikationsmaterialer,
mens to regioner gør det ”af og til”.
Det fremgår desuden, at én region ”af og til”
medtager overvejelser om målgruppens køn, når der fordeles
midler til aktiviteter på ressortområdet,
og fire regioner gør det ”sjældent” eller ”aldrig”.
Endelig er der én region, der ”ofte”
medtager overvejelser om målgruppens køn i forbindelse med andre
faglige aktiviteter,
tre regioner gør det ”af og til”, og én region gør det ”aldrig”.
Resultater
Kommuner og regioner er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad deres arbejde med ligestillingsvurdering
af kerneydelser samlet set har givet positive resultater. Det fremgår af tabel 4.2.9. og figur 4.2.3. nedenfor,
hvad kommunerne har svaret på dette spørgsmål.
Tabel. 4.2.9. Kommuner: Resultater af ligestillingsvurdering (antal)
Slet ikke
I ringe grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj
grad
I hvilket omfang har kommunen
generelt set opnået resultater med
ligestillingsvurdering af initiativer
25
30
35
5
0
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0043.png
Figur 4.2.3. I hvilket omfang har kommunen generelt set
opnået resultater med ligestillingsvurdering af initiativer
(pct.)
5%0
26%
37%
Slet ikke
I ringe grad
I nogen grad
32%
I høj grad
I meget høj grad
Tabel 4.2.9. og figur 4.2.3. viser, at 5 kommuner eller 5 pct. vurderer, at de ”i høj grad”
har opnået
resultater med ligestillingsvurdering af initiativer af initiativer.
35 kommuner svarende til 37 pct. svarer at
de” i nogen grad” har opnået resultater hermed og 55 kommuner svarende til 58 pct. at de ”i ringe grad”
eller ”slet ikke” har opnået resultater med ligestillingsvurdering af deres initiativer.
Tabel 4.2.10. nedenfor viser til tilsvarende resultater for regionerne.
Tabel. 4.2.10. Regioner: Resultater af ligestillingsvurdering (antal)
Slet ikke
I ringe grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj
grad
I hvilket omfang regionen generelt
set opnået resultater med
ligestillingsvurdering af initiativer
0
1
4
0
0
Fire regioner vurderer, at de ”i nogen grad”
har opnået resultater med ligestillingsvurdering af initiativer,
mens én region vurderer, at de ”i ringe grad” har opnået resultater hermed.
Kommuner og regioner skal ifølge ligestillingsloven indberette kønssammensætningen af råd, nævn og
udvalg. Tabel 4.2.11. viser antallet af udvalg nedsat i perioden samt fordelingen på mænd og kvinder.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0044.png
Tabel 4.2.11. Råd, nævn og udvalg, der er nedsat i perioden 1. november 2011 til 31.
oktober 2013 i henhold til ligestillingslovens § 10a
Kommuner
Antal
Pct.
832
-
1912
35
3586
65
Regioner
Antal
Pct.
32
-
113
43
150
57
Antal råd, nævn og udvalg efter § 10 a, stk. 1
Heraf kvinder
Heraf mænd
Tabel 4.2.11. viser, at der er nedsat 832 råd, nævn og udvalg i den toårige indberetningsperiode i
kommunerne. Her var 35 pct. af medlemmerne kvinder og 65 pct. mænd. Det er en stigning i antallet af
kvinder i forhold til perioden 2009-11 på 1 procentpoint.
I regionerne blev der nedsat 32 råd, nævn og udvalg i perioden og her var 43 pct. af medlemmerne kvinder
og 57 pct. mænd. Det er et fald i antallet af kvinder på 2 procentpoint i forhold til perioden 2009-11.
Tabel 4.2.12. og 4.2.13. viser, om kommuner og regioner har ladet pladser i råd, nævn og udvalg stå
tomme
5
. Hvis myndigheder eller organisationer ikke har indstillet både kvinder og mænd og heller ikke har
givet en konkret begrundelse for det, kan kommunalbestyrelsen eller regionsrådet beslutte, at pladsen skal
stå tom.
Tabel. 4.2.12. Kommuner: Tomme pladser i råd, nævn og udvalg (antal)
Nej, vi har ikke ladet pladser stå tomme
Ja, vi har ladet pladser stå tomme
I alt
Antal
95
0
95
Pct.
100
0
100
Tabel. 4.2.13. Regioner: Tomme pladser i råd, nævn og udvalg (antal)
Nej, vi har ikke ladet pladser stå tomme
Ja, vi har ladet pladser stå tomme
I alt
Antal
4
1
5
Pct.
80
20
100
Tabel 4.2.12. viser, at ingen kommuner har ladet pladser stå tomme i råd, nævn og udvalg, og tabel 4.2.13.
viser, at én af de fem regioner har ladet pladser stå tomme.
5
I § 10a, stk. 3 står bl.a.: Hvis myndigheder og organisationer ikke udpeger eller indstiller medlemmer i
overensstemmelse med stk. 1, kan et enigt regionsråd beslutte, at et udvalg m.v., som er nedsat af regionsrådet, og
som er anført på den liste, som ministeren for ligestilling fastsætter i medfør af stk. 4, kan fungere uden de
pågældende medlemmer.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0045.png
Bilag 1. Uddybende om Ligestillingsindekset
Ligestillingsindekset kan opfylde flere formål:
Fungere som et værktøj til opfølgning på organisationens ligestillingsindsats og til videreudvikling:
Indekset vil således afdække de områder, hvor der er behov for en yderligere indsats..
Som et værktøj til sammenligning: Indekset vil dels give mulighed for at organisationen kan vurdere
sin indsats over tid, dels give mulighed for at organisationen kan sammenligne sig med andre
organisationer.
Som et værktøj til imagepleje: Indekset er enkelt at formidle til medarbejdere, politikere, andre
organisationer og interessenter. Derved kan organisationen synliggøre sin ligestillingsindsats over
for omverdenen.
Der beregnes et Ligestillingsindeks for organisationens indsats som helhed og to ’under-indeks’ for
henholdsvis organisationens indsats på
personaleområdet
og for indsatsen i forhold til
kerneydelser.
Der
kan opnås fra 0 til 100 point, og organisationen kan af nedenstående tabel se, hvad en given pointscore
betyder.
Vurderingsskala for Ligestillingsindekset
Point
81-100
61-80
41-60
21-40
0-20
Vurdering
Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling
Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling
Organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling
Organisationen arbejder i begrænset omfang med ligestilling
Organisationen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling
Indekset er opdelt i tre kategorier:
Politikker, handlinger og resultater.
Indenfor hver af disse kategorier kan
organisationen maksimalt opnå 100 point. Den opnåede score vægtes herefter med nedenstående vægte,
dvs. der kan også maksimalt scores 100 point indenfor henholdsvis personaleområdet og kerneydelser. De
to områders indeks vægter lige, når organisationens samlede indeks skal beregnes dvs. hvert område tæller
50 pct., således at den samlede opnåede score ligeledes bliver et tal mellem 0 og 100 og maksimalt 100
point.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0046.png
Vægte i Ligestillingsindekset
Vægte på
personaleområdet
15 pct.
60 pct.
25 pct.
100 pct.
50 pct.
Vægte for
kerneydelser
20 pct.
70 pct.
10 pct.
100 pct.
50 pct.
Politikker – det vil vi
Handlinger – det gør vi
Resultater – det får vi ud af det
Point i alt
Vægte til beregning af samlet indeks
Baggrunden for valg af vægtningerne indenfor personaleområdet og kerneydelser er følgende:
Det er erfaringen, at en overvejende del af organisationerne er længere fremme med at indarbejde
ligestilling på personaleområdet, mens flere har vanskeligere ved at indarbejde ligestilling på deres
ressortområde/kerneydelser. Derfor er det valgt at give organisationerne relativt flere point for at have
politikker for ligestilling af kerneydelser end at have politikker for ligestilling indenfor personaleområdet.
Det er generelt valgt at vægte handlinger til fremme af ligestilling højest både indenfor personaleområdet
og kerneydelser. Det er sket ud fra en betragtning om at konkrete aktiviteter er det vigtigste,
Det er valgt at vægte resultatsiden lidt højere på personaleområdet end på kerneydelser, idet
organisationerne generelt har flere erfaringer med at indtænke ligestilling på personaleområdet end i deres
kerneydelser. Det kan således iagttages, at der har været flest aktiviteter her, og det forventes i højere grad
at have givet resultater.
De enkelte spørgsmål er vægtet forskelligt på personaleområdet og for kerneydelser, fordi der er et
forskelligt antal spørgsmål i de tre kategorier – politikker, handlinger og resultater – på begge områder og
indenfor stat, kommuner og regioner.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0047.png
Bilag 2. Ligestilling i staten – personaleområdet
Institutioner uden politik: Politikker og målsætninger for ligestilling på personaleområdet (antal)
Institutioner uden målsætning
Institutioner med målsætning
Total
Institutioner uden måltal
14
8
22
Institutioner med måltal
1
1
2
Total
15
9
24
Institutioner med politik: Politikker og målsætninger for ligestilling på personaleområdet (antal)
Institutioner uden måltal
Institutioner uden målsætning
Institutioner med målsætning
Total
13
46
59
Institutioner med
måltal
0
39
39
Total
13
85
98
Bilag 3. Ligestilling i staten - kerneydelser
Staten: Politikker og målsætninger for ligestilling i kerneydelser fordelt på 122 institutioner (antal)
Institutioner uden
målsætninger
Institutioner uden politik
Institutioner med politik på udvalgte områder
Institutioner med en politik
Total
59
7
9
75
Institutioner med
målsætninger på
udvalgte områder
13
8
1
22
Institutioner
med
målsætninger
11
0
14
25
Total
83
15
24
122
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0048.png
Bilag 4. Ligestilling i kommuner og regioner – personaleområdet
Kommuner uden politik: Politikker og målsætninger for ligestilling på personaleområdet fordelt på
kommunerne (antal)
Kommuner uden måltal
Kommuner uden målsætning
Kommuner med målsætning
Total
27
10
37
Kommuner
med måltal
0
1
1
Total
27
11
38
Kommuner med politik: Politikker og målsætninger for ligestilling på personaleområdet fordelt på
kommunerne (antal)
Kommuner uden måltal
Kommuner uden målsætning
Kommuner med målsætning
Total
16
35
51
Kommuner
med måltal
0
6
6
Total
16
41
57
Regioner uden politik: Politikker og målsætninger for ligestilling på personaleområdet (antal)
Regioner med målsætning
Total
Regioner uden måltal
2
2
Total
2
2
Regioner med politik: Politikker og målsætninger for ligestilling på personaleområdet (antal)
Regioner med målsætning
Total
Regioner uden måltal
3
3
Total
3
3
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414220_0049.png
Bilag 5. Ligestilling i kommuner og regioner - kerneydelser
Kommuner: Politikker og målsætninger for ligestilling i kerneydelser fordelt på kommunerne (antal)
Kommuner uden
målsætninger
Kommuner uden politik
Kommuner med politik på udvalgte områder
Kommuner med én politik
Total
65
4
3
72
Kommuner med
målsætninger på
udvalgte områder
6
8
2
16
Kommuner
med
målsætninger
1
0
6
7
Total
72
12
11
95
Regioner: Politikker og målsætninger for ligestilling i kerneydelser (antal)
Regioner uden
målsætninger
2
1
3
Regioner med målsætninger
på udvalgte områder
2
0
2
Total
4
1
5
Regioner uden politik
Regioner med en politik
Total
49