LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 50: Regeringens publikation af maj 2015: "Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2015-2018" udgivet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Handlingsplan

til bekæmpelse af

menneskehandel

2015–2018

Maj 2015

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 50: Regeringens publikation af maj 2015: "Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2015-2018" udgivet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

HANDLINGSPLAN

TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL

2015-2018

HANDLINGSPLAN

TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL

2015-2018

Maj 2015

Udgivet af

Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. : 33 92 93 00

E-mail: [email protected]

ISBN:

978-87-93214-66-8

ISSN:

978-87-93214-67-5 (digital udgave)

Design af indhold

Skabertrang | Silkeborg Bogtryk

Design af omslag

e-Types Daily

Tryk

Skabertrang | Silkeborg Bogtryk

Foto

Colourbox og Dollarphotoclub

Web

Publikationen kan hentes på

sm.dk

Indhold

Forord...............................................................................................................................................................................7

Indledning ......................................................................................................................................................................9

Indsatsområde 1: Menneskehandel forebygges i Danmark og internationalt ............................... 15

Indsatsområde 2: Ofre for menneskehandel opsøges og identificeres ............................................. 21

Indsatsområde 3: Ofre for menneskehandel tilbydes individuelt tilpasset

og koordineret støtte ............................................................................................................................................ 25

Indsatsområde 4: Bagmænd retsforfølges .................................................................................................... 31

Indsatsområde 5: Partnerskab og koordination.......................................................................................... 35

Noter.............................................................................................................................................................................. 39

‹

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

Forord

Menneskehandel er et fundamentalt brud på grundlæggende menneskerettigheder. Det er en grov krænkelse af

den enkeltes ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Ofre for menneskehandel er ofte udsatte og sårbare

udlændinge, der lever i et afhængighedsforhold til deres bagmænd. Med handlingsplanen ønsker vi at forebygge

menneskehandel og identificere og støtte ofre for menneskehandel i Danmark, så de får mulighed for at leve et

liv fri af bagmænd.

Menneskehandel er verdensomspændende og bunder i en global økonomisk ulighed, sårbare menneskers drøm-

me om et bedre liv, og en efterspørgsel efter de ydelser, som ofrene leverer. Der er ikke én let løsning på, hvordan vi

bekæmper menneskehandel hverken globalt eller i Danmark. Der er mange forskellige typer af menneskehandel,

og ofrenes situation er forskelligartet. Derfor kan vi heller ikke levere én type støtte, som passer til alle ofre. Hvert

offer og hver situation er unik – og kræver målrettede og individuelle støttende foranstaltninger.

Vi har set, at der i Danmark både er kvinder, mænd, børn og familier, der er ofre for menneskehandel. Og vi har

set forskellige former for udnyttelse, men størstedelen er fortsat kvinder handlet til prostitution og i nogen grad

kvinder og mænd handlet til tvangsarbejde, fx inden for rengøring, restauration og husarbejde. Derudover er der

personer handlet til kriminalitet mv.

Ofrenes situation er forskellig, og det er deres behov for hjælp og støtte også. Vi vil med aktiviteterne i denne

handlingsplan fortsætte den hidtidige indsats og give de identificerede ofre for menneskehandel en række tilbud,

som så vidt muligt er tilpasset deres ønsker og behov. Ligesom de ofre, der skal hjem igen, får et målrettet tilbud

om forberedt hjemsendelse og reintegration i hjem- eller opholdslandet.

Denne handlingsplan er den 4. i rækken af nationale planer, som er finansieret af satspuljen. Indsatsen mod men-

neskehandel har en bred forankring i Folketinget. Det er godt, og det er nødvendigt, at vi på tværs af partierne er

enige om at sikre en indsats for ofrene og at bekæmpe menneskehandel. For menneskehandel er en fundamental

krænkelse af nogle af de mest grundlæggende værdier i vores samfund som menneskerettigheder, respekt og li-

geværd.

›

Henrik Dam Kristensen,

beskæftigelsesminister

Mette Frederiksen,

justitsminister

Mogens Jensen,

handels- og udviklingsminister

Manu Sareen,

minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Benny Engelbrecht,

skatteminister

Nick Hækkerup,

minister for sundhed og forebyggelse

Martin Lidegaard,

udenrigsminister

‹

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

Indledning

I perioden 2007 til udgangen af 2014 er 418 personer blevet identificeret som

ofre for menneskehandel i Danmark. Det vurderes, at antallet af personer udsat

for menneskehandel er større end det, de officielle tal viser. International La-

bour Organization (ILO) estimerer, at der på globalt plan findes over 20 millioner

ofre for tvangsarbejde, herunder ofre for menneskehandel. Af dem er ca. en fem-

tedel tvunget til prostitution.

I 2014 blev der i Danmark i alt identificeret 71 personer

som ofre for menneskehandel, heraf 63 kvinder og 8

mænd. 57 kvinder var handlet til prostitution, 3 perso-

ner var handlet til tvangsarbejde (heraf 2 kvinder og 1

mand), 7 mænd var handlet til kriminalitet og 4 kvin-

der var handlet til andre forhold.

Af de 71 ofre, som

blev identificeret i 2014, var 5 personer under 18 år.

Med denne handlingsplan fortsættes den nationale

indsats til bekæmpelse af menneskehandel. Hand-

lingsplanen er således den fjerde i rækken. Den før-

ste nationale handlingsplan kom i 2002 i forlængelse

af FN’s protokol om bekæmpelse af menneskehandel

(den såkaldte Palermo-protokol) fra 2000 og EU-ram-

meafgørelsen af 19. juli 2002 om menneskehandel.

Målet med handlingsplanen er at fastholde, vide-

reudvikle og forankre den nuværende nationale

indsats.

Handlingsplanen er bygget op om nedenstående ind-

satsområder:

1. Menneskehandel forebygges i Danmark og interna-

tionalt.

2. Ofre for menneskehandel opsøges og identificeres.

3. Ofre for menneskehandel tilbydes individuelt til-

passet og koordineret støtte.

4. Bagmænd retsforfølges.

5. Partnerskab og koordination.

Den primære målgruppe vil fortsat være kvinder

handlet til prostitution, men der vil også være indsat-

ser rettet mod ofre handlet til tvangsarbejde og andre

udnyttelsesformer.

›

Faktaboks 1: Hvem kan få støtte under handlingsplanen?

Handlingsplanen omfatter alle mennesker, som befinder sig her i landet som led i et menneskehandels for-

hold, og som aktuelt er underlagt et handelsforhold.

Målgruppen, der kan få tilbud under handlingsplanen, er kvinder, mænd og børn, der er vurderet til at være

ofre for menneskehandel. Det vil sige personer, som af enten Udlændingestyrelsen (asylansøgere og udlæn-

dinge uden lovligt ophold i Danmark) eller Center mod Menneskehandel (danskere og udlændinge, der op-

holder sig lovligt i Danmark) er vurderet handlede.

Danmark er primært et destinations- og transitland for menneskehandel. Erfaringsmæssigt skal ofre for

menneskehandel hovedsageligt søges blandt udlændinge, der lovligt eller ulovligt opholder sig i landet. Der

er dog identificeret to danske ofre for menneskehandel (i 2010 og 2013). Alle ofre er omfattet af handlingspla-

nen uanset opholdsgrundlag.

‹

Handlingsplanen er bl.a. finansieret som led i satspul-

jeaftalen for 2015, hvor der blev afsat midler til en ny

handlingsplan for perioden 2015 - 2018. Handlingspla-

nen ligger i forlængelse af tidligere handlingsplaner

og har en samlet finansiering i perioden på 88,6 mio.

kr.

Hertil kommer ministeriernes aktiviteter inden for

deres ressort, som f.eks. den politimæssige og interna-

tionale indsats på området.

Indsatsen gennemføres af relevante myndigheder,

NGO’er, organisationer, virksomheder m.v. Koordina-

tionen mellem aktørerne vil løbende blive udbygget

og styrket. NGO‘erne vil fortsat spille en central rolle

i indsatsen.

Center mod Menneskehandel (CMM) er ansvarlig for

at koordinere og udvikle den landsdækkende sociale

indsats for ofre for menneskehandel og for opkvali-

ficering af de relevante aktører. CMM blev etableret

i 2007 og udgør også i denne handlingsplan omdrej-

ningspunktet for den nationale indsats. CMM har

således opbygget viden om og kompetencer til at

håndtere målgruppen mv. Samtidig er centret forank-

ret i Socialstyrelsen. Derigennem sikres en løbende

vidensdeling, udvikling og tilpasning af indsatsen på

baggrund af den generelle viden, som Socialstyrelsen

løbende opbygger inden for det bredere socialfaglige

område.

Siden etableringen af CMM har der været en stigning

i antallet af identificerede ofre for menneskehan-

del, både til prostitution og tvangsarbejde, jf. figur 1.

Ofrene identificeret i Danmark har mange forskel-

lige nationaliteter. Figur 2 viser fordeling per år på de

lande, hvor der siden 2007 er identificeret minimum

10 personer.

Figur 1: Udviklingen i identificerede ofre for menneskehandel i Danmark

Antal ofre for menneskehandel

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Antal

(Kilde: CMM.)

Nationalitet

200

180

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Antal

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

Figur 2: Nationalitet på identificerede ofre for menneskehandel i Danmark

›

Nationalitet

200

180

160

140

120

100

Nigeria

181

Rumænien

Thailand

Uganda

Brasilien

Ghana

Vietnam

Antal

(Kilde: CMM.)

Ofrenes sårbare situation eller afhængighedsforhold

til bagmændene betyder, at en del ofre ikke ønsker

eller tør tage imod de etablerede støtteforanstaltnin-

ger. Indsatsen mod menneskehandel sammensættes

derfor, så der i videst muligt omfang sættes ind med

flere forskellige former for tilbud, der er tilpasset det

enkelte offers situation.

De tidligere handlingsplaner er blevet eksternt eva-

lueret. Overordnet set viser evalueringen af den se-

neste handlingsplan, at det organisatoriske set-up og

koordineringen af indsatsen fungerer godt, herunder

CMMs indsats. Evalueringen peger endvidere på be-

hovet for at styrke indsatsen på en række områder,

herunder i forhold til informationsudveksling mel-

lem NGO’er og myndigheder, at der sættes fokus på

tvangsarbejde mv., og at der fortsat arbejdes med at

differentiere tilbuddene til ofrene.

Aktiviteterne i denne handlingsplan viderefører den

eksisterende indsats og bygger bl.a. på konklusioner

og anbefalinger fra den eksterne evaluering fra 2014

og fra dialog med aktørerne på området.

Denne handlingsplan vil også blive eksternt evalueret,

og implementeringen af planen vil ske i regi af

Den

tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af

handel med mennesker

med henblik på at sikre frem-

drift, koordination og helhedsorienterede indsatser.

‹

Faktaboks 2: Menneskehandel og straffeloven

§ 262 a blev indføjet i straffeloven i 2002 med ikrafttræden den 8. juni 2002. Bestemmelsen blev formuleret

med udgangspunkt i og med henblik på samtidig implementering af FN’s protokol om bekæmpelse af men-

neskehandel (den såkaldte Palermo-protokol) fra 2000 og EU-rammeafgørelsen af 19. juli 2002 om menne-

skehandel, og bestemmelsen omfatter enhver form for menneskehandel som defineret i disse to retsakter.

Bestemmelsen blev ændret i 2012 med ikrafttræden den 29. marts 2012. Ændringen blev foretaget for at brin-

ge dansk straffelovgivning i overensstemmelse med ”Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU

af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om

erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA”. Ved ændringen af bestemmelsen blev strafferammen

for overtrædelser af bestemmelsen forhøjet, og Danmarks jurisdiktionskompetence og definitionen af men-

neskehandel blev udvidet.

Bestemmelsen i straffelovens § 262 a har følgende ordlyd:

§ 262 a. For menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører,

huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt

1) ulovlig tvang efter § 260,

2) frihedsberøvelse efter § 261,

3) trusler efter § 266,

4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller

5) anden utilbørlig fremgangsmåde

med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller

film, forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare

handlinger eller fjernelse af organer.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution,

optagelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde, sla-

veri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af organer

1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person under 18 år eller

2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som har myndighed

over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling eller anden fordel.

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

Oversigt over handlingsplanens opbygning

Indsatsområde 1: Menneskehandel forebygges i Danmark og internationalt

1.1: Træning, kompetenceudvikling og oplysning

1.2: Internationalt samarbejde og internationale konventioner

Indsatsområde 2: Ofre for menneskehandel opsøges og identificeres

2.1: Opsøgende arbejde og socialfaglig indsats

2.2: Identifikation og socialfaglig indsats i forbindelse med politiaktioner

Indsatsområde 3: Ofre for menneskehandel tilbydes individuelt tilpasset

og koordineret støtte

3.1: Refleksions- og restitutionsperioden

3.2: Forberedt hjemsendelse og reintegration

Indsatsområde 4: Bagmænd retsforfølges

4.1: Efterforskning

4.2: Retsforfølgning

Indsatsområde 5: Partnerskab og koordination

5.1: Samarbejde og koordination mellem myndigheder

5.2: Inddragelse af civilsamfund

‹

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

Indsatsområde 1:

Menneskehandel forebygges i

Danmark og internationalt

Det estimeres, at der på globalt plan findes over 20 mio. ofre for tvangsarbejde,

herunder ofre for menneskehandel, og at mere end 800.000 af disse personer

befinder sig i EU.

Siden 2007 er 418 personer blevet identificeret som ofre

for menneskehandel i Danmark. Bag hver af disse skæb-

ner er der en unik historie, men basalt set kan årsa-

gerne til menneskehandel opsummeres i det, der ofte

omtales som ”pull og push-faktorer”. Begrebet dækker

over, at der i visse lande er så stor fattigdom og så ringe

udsigter til et bedre liv, at folk lader sig lokke til eller

søger mod økonomisk mere velstillede lande i håb om

et bedre liv. Samtidig skyldes det også, at der findes en

efterspørgsel på ydelser fra ofre for menneskehandel

i de velstillede lande. Menneskehandel er altså et glo-

balt problem, og derfor finder forebyggelsen af menne-

skehandel sted både i Danmark og internationalt.

I Danmark forebygges menneskehandel ved træning af

relevante aktører og gennem viden og oplysning. Inter-

nationalt bidrager Danmark med finansiering af relevan-

te internationale organisationers arbejde for at forebyg-

ge og bekæmpe menneskehandel gennem kernebidrag.

Ligesom udviklingssamarbejdet generelt sigter på at be-

kæmpe fattigdom og fremme kvinders rettigheder.

Det overordnede formål

med indsatsområdet er at

søge at forebygge, at mennesker risikerer at blive ofre

for menneskehandel i både Danmark og i udlandet.

1.1 Træning, kompetenceudvikling og

oplysning

Ofrene for menneskehandel findes i mange forskellige

sektorer og miljøer. Samtidig kan grænserne mellem

udnyttelse og egentlig handel med mennesker være

flydende. Det kan derfor være svært at se og vurde-

re, om et menneske er offer for menneskehandel. En

række forskellige myndigheder og aktører herunder

NGO‘er er potentielt i kontakt med ofre for menneske-

handel. Det er nødvendigt, at de har viden om menne-

skehandel og kompetencer til at håndtere ofrene og

deres særlige situation, og derfor sættes der ind med

et bredt oplysningsarbejde for at forebygge menne-

skehandel.

Formålet med indsatsen

er at træne og kompetence-

udvikle frontpersonale, myndighedspersoner og an-

dre i berøring med potentielle ofre for menneskehan-

del for at gøre dem i stand til at identificere og henvise

ofrene til den fornødne støtte. Samtidig skal viden og

oplysning bidrage til at begrænse efterspørgslen på

ydelser fra handlede personer.

Aktivitet:

Træning og kompetenceudvikling

CMM’s undervisning og træning af myndighedspersoner fortsættes og videreudvikles løbende på baggrund

af erfaringen og den nyeste viden på området. I dag omfatter CMM’s undervisningstilbud blandt andet dom-

mere, der beskæftiger sig med sager om menneskehandel, personale på udenlandske ambassader/konsula-

ter og danske ambassadeansatte inden udsendelse til høj-risiko-afsenderlande, aspiranter på Politiskolen,

udvalgte grupper af sundhedspersonale, Arbejdstilsynet og SKAT. CMM underviser desuden andre relevante

aktører og samarbejdsparter herunder NGO‘er, der bidrager til bekæmpelse af menneskehandel.

‹

Aktivitet:

Viden og oplysning

CMM vil fortsat løbende arbejde på at få nye aktører i tale og skabe nye samarbejdsfora med henblik på at

styrke den forebyggende indsats og nedbringe efterspørgslen.

CMM vil endvidere styrke det løbende oplysningsarbejde overfor befolkningen, bl.a. gennem opdatering af

viden og fakta på hjemmesiden: www.centermodmenneskehandel.dk og gennem møder mv. med interes-

senter og relevante aktører på området.

CMM vil bl.a. i samarbejde med relevante organisationer arbejde for at udbrede og styrke kendskabet til

guiden til bekæmpelse af menneskehandel ”Undgå skjult tvangsarbejde - En guide til virksomheder og ar-

bejdsgivere”, som blev udviklet i 2014. Guiden er en kort vejledning til virksomheder og arbejdsgivere om

risikoen for menneskehandel til tvangsarbejde, og om hvordan man bedst undgår uforvarende at blive sat

i forbindelse hermed. Guiden retter sig bredt mod alle sektorer og er tænkt som en hjælp til virksomheder,

som kan risikere at komme i berøring med tvangsarbejde. Der er tjeklister i guiden, hvilket giver overblik

over en række tiltag, som virksomheder kan gennemføre for at reducere risikoen for skjult tvangsarbejde.

1.2 Internationalt samarbejde og

internationale konventioner

Menneskehandel er et globalt problem. Derfor er det

vigtigt, at kampen mod menneskehandel også sker

internationalt. Ofre for menneskehandel stammer

ofte fra lande præget af fattigdom, hvor det kan være

svært at forsørge sig selv og sin familie. Det er derfor

vigtigt, at indsatsen til bekæmpelse af menneske-

handel er grænseoverskridende, og at der globalt er

fokus på området. Danmark støtter blandt andet or-

ganisationer som Den Internationale Organisation for

Migration (IOM), FN’s Internationale Arbejds-organi-

sation (ILO), FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UN-

HCR), FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder

(OHCHR), FN’s Ligestillingsenhed (UN Women), FN’s

Børnefond (UNICEF) og FN’s Befolkningsfond (UNFPA).

Placeringen af Danmark blandt de største donorer til

FN-organisationerne giver mulighed for fortsat stor

dansk indflydelse.

Formålet med det internationale samarbejde

er fort-

sat at bidrage til bekæmpelse og forebyggelse af men-

neskehandel på tværs af grænserne.

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

Aktivitet:

Internationalt samarbejde

Danmark vil fortsat støtte internationale og regionale organisationers arbejde med at bekæmpe og fore-

bygge menneskehandel. Det sker dels gennem økonomisk støtte, dels gennem aktiv deltagelse i relevante

fora i f.eks. i FN, ILO, EU, Europarådet, Nordisk Ministerråd og OSCE. Derved medvirker Danmark til, at men-

neskehandel fastholdes på den internationale dagsorden, og at indsatsen skærpes.

Blandt de konkrete aktiviteter i det internationale samarbejde er finansiering af projekter til bekæmpelse

og forebyggelse af menneskehandel gennem kernebidrag til internationale organisationer, der er aktive på

området samt dansk deltagelse i internationale møder og forhandlinger på området. Dertil kommer hjælp til

danske myndigheder med at formidle kontakt til relevante samarbejdspartnere i afsenderlande.

I samarbejde med de internationale organisationer vil Danmark så vidt muligt søge at identificere områder

for sekundering

, dvs. at Danmark bidrager til finansiering af en rådgiver til en relevant organisation for at

fremme bekæmpelse af menneskehandel.

Danmark vil sammen med de andre nordiske lande udarbejde en ny tværnordisk handlingsplan mod men-

neskehandel i regi af Nordisk Ministerråd.

Herudover besluttede ILO på Arbejdskonferencen i 2014 en styrket indsats mod tvangsarbejde ved at ved-

tage en protokol til Forced Labour Convention (29), ledsaget af henstilling nr. 203 om supplerende foranstalt-

ninger til en effektiv bekæmpelse af tvangsarbejde. Den danske regering skal i 2015 sammen med arbejds-

markedets parter overveje en eventuel ratifikation af protokollen.

‹

Internationale konventioner mv.

Danmark har undertegnet og ratificeret en række internationale konventioner vedrørende menneskehandel.

Palermo-protokollen:

Danmark har undertegnet og ratificeret FN-konventionen fra 15. november 2000 om bekæmpelse af grænse-

overskridende organiseret kriminalitet samt tilhørende protokol (Palermo-protokollen) om bekæmpelse og

retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn.

Palermo-protokollen definerer i artikel 3 menneskehandel. Bestemmelsen lyder:

”(a) ved ”menneskehandel” forstås det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person

skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for

tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse el-

ler modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en

anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Begrebet udnyttelse omfatter mindst udnyt-

telse af en andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller

slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer;

(b) den omstændighed, at et offer for menneskehandel har givet sit samtykke til den under litra a) omhand-

lede udnyttelse, skal være uden betydning, når der er gjort brug af et af de i litra a) nævnte midler;

tragtes som ”menneskehandel”, selv om der ikke er gjort brug af nogen af de i litra a) nævnte midler.”

Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel:

Danmark ratificerede den 19. september 2007 med ikrafttræden pr. 1. februar 2008 Europarådets konven-

tion af 16. maj 2005 om indsatsen mod menneskehandel. Konventionen fokuserer på beskyttelse af ofre og

bekæmpelse af menneskehandel. Konventionen har samme definition af menneskehandel som Palermo-

protokollen.

FN’s Kvindekonvention:

Danmarks ratificerede FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder (Kvinde-

konventionen) i 1983. Konventionen giver kvinder en række grundlæggende rettigheder på det politiske,

sociale, kulturelle og økonomiske område. Konventionen forpligter de deltagende stater til at tage alle pas-

sende forholdsregler, herunder gennemføre lovgivning, med henblik på at hindre enhver form for handel

med kvinder og udnyttelse af kvinder ved prostitution. Konventionen opstiller ikke kriterier herfor.

FN’s Børnekonvention:

Danmark ratificerede den 19. juli 1991 med ikrafttræden pr. 18. august 1991 FN’s konvention af 20. november

1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen). Konventionen indeholder en række bestemmelser om

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

børns ret til beskyttelse. Det følger bl.a. af konventionens artikel 35, at deltagerstaterne skal træffe alle pas-

sende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler med henblik på at forebygge bortførelse, salg

eller handel med børn til noget formål og i nogen form.

ILO-konventioner:

Danmark har ratificeret en del ILO-konventioner, heriblandt Forced Labour Convention (29), Abolition of For-

ced Labour Convention (C105) og Worst Forms of Child Labour Convention (182), der også beskytter mod

menneskehandel med henblik på udnyttelse af arbejdskraft, især tvangsarbejde og andre slaveri-lignende

praksis.

Begrebet ”tvangsarbejde” skal i straffelovens bestemmelse om menneskehandel fortolkes i overensstem-

melse med de gældende internationale instrumenter, heriblandt ILO konvention nr. 29.

Der er desuden i EU-regi vedtaget to direktiver vedrørende menneskehandel.

Direktivet om opholdstilladelse til ofre for menneskehandel:

Rådet har vedtaget direktiv nr. 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredje-

landsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som et led i ulovlig indvandring,

og som samarbejder med de kompetente myndigheder. Direktivet fastsætter procedurerne og betingelserne

for meddelelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for menneskehandel, som samarbejder med

myndighederne mod de formodede gerningsmænd. Direktivet fastsætter bl.a. regler om, at de omfattede

tredjelandsstatsborgere skal tilbydes en betænkningstid med henblik på at træffe en kvalificeret beslutning

om, hvorvidt de ønsker at samarbejde med myndighederne og gøre brug af den midlertidige opholdstilla-

delse.

Direktivet er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender og finder derfor ikke

anvendelse i Danmark.

Menneskehandelsdirektivet:

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktiv nr. 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæm-

pelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/

RIA. Direktivet fastsætter regler om afgrænsningen af strafbare handlinger og strafferetlige sanktioner i

forbindelse med menneskehandel og opstiller krav til medlemslandenes jurisdiktion. Direktivet indeholder

herudover regler om, at medlemslandene skal yde bistand og beskyttelse til ofre for menneskehandel i form

af bl.a. sikker indkvartering, lægehjælp og psykologbistand samt sikre ofrenes adgang til juridisk rådgivning

og advokatbistand.

Direktivet er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender og finder derfor ikke

anvendelse i Danmark. Ved lov nr. 275 af 27. marts 2012 om ændring af straffeloven (Udvidet definition af

menneskehandel mv.) er dansk straffelovgivning blevet bragt i overensstemmelse med direktivet.

‹

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

Indsatsområde 2:

Ofre for menneskehandel

opsøges og identificeres

Ofre for menneskehandel er ofte i et afhængighedsforhold til deres bagmænd,

hvilket kan forhindre, at de søger hjælp hos relevante myndigheder. Derudover

kan manglende viden og sproglige barrierer gøre det svært for ofrene at finde

ud af, hvor de kan få hjælp, og hvilke myndigheder de kan kontakte.

Der er også en gruppe af ofre, som ikke umiddelbart

har et ønske om at få hjælp, fordi de i deres hjemland

ikke har et acceptabelt alternativ til den udnyttelse,

som de er eller har været udsat for, eller alternative

muligheder for at forsørge deres familier i hjemlan-

det.

Ofre for menneskehandel er således en gruppe, der er

svær at komme i kontakt med og yde støtte til. For at

bidrage til, at flest muligt ofre for menneskehandel

identificeres, er det fortsat afgørende, at der gennem

et godt samarbejde mellem myndigheder og andre

aktører sættes ind med målrettet opsøgende arbejde

tilpasset de forskellige situationer og gruppers behov.

Det opsøgende arbejde bidrager endvidere til, at of-

renes situation bedre kan afdækkes, og at myndighe-

derne kan få den viden, der gør det muligt at vurdere,

hvorvidt en person er offer for menneskehandel.

Det overordnede formål

med indsatsområdet er at

være til stede dér, hvor ofrene og de potentielle ofre

for menneskehandel er, og i videst muligt omfang at

tilbyde dem støtte og vejledning, der matcher deres

behov.

2.1 Opsøgende arbejde og socialfaglig

indsats

Den opsøgende indsats består grundlæggende af op-

søgende arbejde på gaden og på massageklinikker,

hvor det vurderes at være sandsynligt at træffe ofre

for menneskehandel. Herudover foregår det opsø-

gende arbejde på arbejdspladser, via sociale og sund-

hedsfaglige tilbud samt gennem politiets indsats.

Det opsøgende arbejde i prostitutionsmiljøerne skal

bl.a. bidrage til at opbygge relationer mellem mulige

ofre og socialfaglige medarbejdere fra bl.a. CMM og

NGO‘er, så ofre for menneskehandel tør lade sig iden-

tificere som handlede ved politiaktioner, hvor de so-

cialfaglige medarbejdere også deltager.

Formålet med det opsøgende arbejde

er at skabe

øget tillid mellem myndigheder og de mulige ofre for

menneskehandel, således at flere ofre for menneske-

handel identificeres og får hjælp til at komme fri af

deres handelsforhold og videre med deres liv.

Aktivitet:

Hotline

CMM fortsætter med at drive en hotline, hvor offentlige og private aktører samt borgere kan henvende sig

med oplysninger, der kan føre til identifikation af ofre for menneskehandel. Hotlinen fungerer samtidig som

en central indgang til CMM for såvel andre myndigheder og samarbejdsparter som for borgere og mulige

ofre i forbindelse med konkrete sager om menneskehandel.

‹

Aktivitet:

Opsøgende arbejde i

prostitutionsmiljøerne

Det opsøgende arbejde i CMM og NGO‘erne fort-

sættes og fokuseres i de miljøer, hvor der vurde-

res at kunne være ofre for menneskehandel. Det

opsøgende arbejde vil bl.a. foregå på massage-

klinikker, blandt mennesker i gadeprostitution, i

escortmiljøet, i asylsystemet og i fængsler.

Sundhedstilbuddene i København og Aarhus vil

blive videreført, og som en del af det opsøgende

arbejde oplyser de socialfaglige medarbejdere

mulige ofre om støttemuligheder, uddeler mate-

rialer herom mm.

Derudover bidrager SKAT med at identificere

eventuelle ofre for menneskehandel via kontrol-

aktiviteter i prostitutionsmiljøerne.

Der arbejdes løbende på at videreudvikle de til-

lidsskabende socialfaglige metoder, da ofrene

ofte er tilbageholdende med at kontakte eller

tale med myndighederne om deres situation.

Aktivitet:

Opsøgende arbejde målrettet arbejdspladser og tvangsarbejde

I forhold til tvangsarbejdet sker det opsøgende arbejde via et samarbejde mellem relevante myndigheder

(særligt SKAT, Arbejdstilsynet og politiet), som led i deres primære kontrolopgaver, hvor de har adgang til

arbejdspladserne. SKAT bidrager eksempelvis med at identificere eventuelle ofre for menneskehandel via

kontrolaktiviteter på arbejdspladser. I tillæg hertil fortsætter samarbejdet med fagforeninger, branche-or-

ganisationer og erhvervsdrivende i forhold til at etablere kontakt til mulige ofre.

Med aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og SF om finansloven for 2015 oprustes indsatsen mod social

dumping med yderligere 120 mio. kr. i perioden 2015-2018. I denne periode bruges der således mere end 395

mio. kr. på indsatsen mod social dumping. Pengene vil blandt andet blive brugt på flere kontrolaktioner, hvor

der ligesom hidtil også ses efter tegn på menneskehandel.

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

2.2 Identifikation og socialfaglig indsats i

forbindelse med politiaktioner

Størstedelen af ofrene for menneskehandel identifi-

ceres i forbindelse med politiaktioner. Derfor deltager

CMM i forbindelse med politiaktioner med henblik på

at identificere ofre for menneskehandel. Det gælder

i forhold til aktioner på prostitutionsområdet og ak-

tioner i forbindelse med mistanke om tvangsarbejde

eller handel til kriminalitet. Det er vigtigt, at personer

antruffet i forbindelse med politiaktioner mødes på

en måde, der skaber tillid, og som tager hensyn til, at

der er tale om et potentielt offer for menneskehandel.

Den tillidsskabende indsats foregår endvidere i den

periode, hvor der er sket frihedsberøvelse, indtil myn-

dighederne har truffet afgørelse om, hvorvidt der er

tale om et offer for menneskehandel.

Formålet med den socialfaglige indsats

i forbindelse

med politiaktioner er at medvirke til at identificere

ofre for menneskehandel og tilbyde dem hjælp.

Aktivitet:

Socialfaglig indsats i forbindelse med politiaktioner

CMM indgår fortsat i planlagte politiaktioner i prostitutionsmiljøerne og i forbindelse med andre politiak-

tioner, hvor det vurderes relevant. Indsatsen foregår ved, at politiet adviserer CMM inden planlagte politi-

aktioner, så de socialfaglige medarbejdere kan være til stede på politistationen for at rådgive og støtte de

tilbageholdte og medvirke til identifikationen.

Endvidere tilkaldes CMM via hotlinen, hvis politiet antræffer en person, hvor der er mistanke om menneske-

handel, med henblik på at foretage de nødvendige identifikationssamtaler.

Som opfølgning på politiaktioner og som led i det tillidsskabende arbejde opsøges mulige ofre dagligt under

en eventuel tilbageholdelse, herunder også hvis personen ikke i første omgang vurderes som offer for men-

neskehandel, men der alligevel er mistanke om menneskehandel.

‹

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

Indsatsområde 3:

Ofre for menneskehandel

tilbydes individuelt tilpasset og koordineret støtte

Ofre for menneskehandel er ofte både psykisk og fysisk belastet af, hvad de er

gået igennem, og en del af dem har brug for en række forskellige tilbud for at

kunne bearbejde deres oplevelser og komme videre i livet.

For nogle ofre kan det være tilstrækkeligt med en kort

periode med ro til at overveje, hvad de vil fremover,

mens andre har brug for længerevarende forløb med

f.eks. psykologisk og juridisk rådgivning. Nogle har

brug for undervisningstilbud, så de kan komme videre

i deres liv, mens andre har brug for hurtig hjælp til at

komme hjem til deres familier. Der er sjældent to hi-

storier, som er ens, og det er derfor vigtigt, at der er

en vifte af tilbud, som er tilpasset den enkeltes behov.

Det overordnede formål

med indsatsen er at tilbyde

vurderede ofre for menneskehandel støtte til at kom-

me ud af handelsforholdet og videre i deres liv.

Faktaboks 3: Forskellige kategorier af ofre for menneskehandel

Hvis der er tale om en asylansøger eller en udlænding uden lovligt ophold i Danmark, er det som udgangs-

punkt Udlændingestyrelsen, der vurderer og træffer afgørelse om handelsspørgsmålet. Udlændingestyrel-

sen fastsætter refleksionsperioden og er bl.a. ansvarlig for indkvartering, underhold, sundhedsbehandling

og en eventuel forberedt hjemsendelse. Den praktiske tilrettelæggelse af tilbuddene, herunder den forbe-

redte hjemsendelse, sker i tæt samarbejde med CMM. Er udlændingen under 18 år, planlægges den forbe-

redte hjemsendelse i samarbejde med barnets personlige repræsentant og en kontaktperson fra CMM.

Er der tale om en person med lovligt ophold i Danmark, er det CMM, der vurderer, om en person er offer for

menneskehandel og skal have tilbud under handlingsplanen. CMM står for tilbud og støtte efter handlings-

planen i restitutions- og refleksionsperioden samt i forbindelse med en eventuel forberedt hjemsendelse. Er

ofret under 18 år, varetager opholdskommunen indsatsen i samarbejde med barnets (midlertidige) forældre-

myndighedsindehaver og en kontaktperson fra CMM.

3.1. Refleksions- og restitutionsperioden

Ofre for menneskehandel har som oftest været udsat

for voldsomme oplevelser, der kan inkludere psykisk

og fysisk udnyttelse. Ofrene har brug for at komme på

fode igen og tilbydes derfor en refleksions- og restitu-

tionsperiode.

For menneskehandlede udlændinge uden lovligt op-

hold i Danmark, der skal udrejse, fastsætter Udlæn-

dingestyrelsen en refleksionsperiode (forlænget ud-

rejsefrist) på i første omgang 30 dage med mulighed

for forlængelse op til i alt 120 dage, hvis der er særlige

grunde, eller hvis udlændingen samarbejder om en

forberedt hjemsendelse. Selvom ofret er her lovligt og

ikke skal udrejse af Danmark, kan der være brug for en

restitutionsperiode. Derfor får også ofre, der opholder

sig lovligt i Danmark, tilbud om en tilsvarende periode,

hvor de kan få ro og hjælp til at komme videre i deres liv.

Formålet med indsatsen

er på baggrund af den enkel-

tes behov at tilbyde forskellige aktiviteter, så ofrene

kan restituere sig, mens de overvejer, hvad de ønsker

fremover.

‹

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

Case: Kvinde fra Østeuropa

”E” blev i sommeren 2014 mod sin vilje transporteret til Danmark af sin bagmand, som hun havde mødt i sit

hjemland i Østeuropa. Ved ankomsten blev hun spærret inde i et øde beliggende hus, og ved brug af trusler

blev hun tvunget til at prostituere sig for at tjene penge til sin bagmand, som fortalte hende, at hun skyldte

ham penge.

Efter 3 ugers indespærring og udnyttelse til tvungen sex med op til 10 mænd om dagen, lykkedes det E at

undslippe sin bagmand og søge hjælp hos politiet. E søgte efterfølgende asyl, og i forbindelse med asylsam-

talen vurderede Udlændingestyrelsen, at hun havde været udsat for menneskehandel.

E fik tilbud om refleksionsperiode, beskyttet ophold på krisecenter og en forberedt hjemsendelse under re-

geringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel. Hun fik samtidig tildelt en kontaktperson fra

CMM.

Da E var blevet gravid med en prostitutionskunde, fik hun i refleksionsperioden støtte til at få foretaget en

abort. Hun fik også psykologhjælp og støtte til at gennemføre et kortere praktikforløb. I samarbejde med sin

kontaktperson og IOM planlagde hun sin forberedte hjemsendelse.

I refleksionsperioden fortalte E sin historie til det danske politi og samarbejdede om efterforskning af sagen.

Hun har indvilliget i at vidne i forbindelse med en eventuel retssag.

E rejste i oktober 2014 hjem via IOM og fik støtte under handlingsplanen i 6 mdr. efter hjemkomsten. I sit

hjemland er hun genforenet med sin søn og bliver støttet via en statslig lokal organisation, som arbejder

med reintegration af ofre for menneskehandel.

‹

Aktivitet:

Tilbud under refleksions- og restitutionsperioden

Ofre for menneskehandel, der opholder sig lovligt i Danmark, vil fortsat blive tilbudt et botilbud - evt. i form

af et beskyttet ophold i regi af CMM. Tilbuddet indbefatter kost og logi. Ofre, der opholder sig ulovligt her i

landet, tilbydes indkvartering i asylsystemet eller et alternativ hertil, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.

Alle ofre får tilbudt en kontaktperson i CMM.

Er der tale om en person under 18 år, sker der tillige en udpegning af en personlig repræsentant eller foræl-

dremyndighedsindehaver, som skal støtte og vejlede barnet samt sikre barnets tarv. Den personlige repræ-

sentant kan træffe de beslutninger, som forældremyndighedsindehaveren normalt kan.

Hvis ofret tager imod en forberedt hjemsendelse, udarbejder kontaktpersonen i CMM i et samarbejde med

det enkelte offer en individuel handleplan frem til hjemsendelsen, der i videst muligt omfang tilgodeser

den pågældendes individuelle behov. Hvis ofret er under 18 år, udarbejdes planen i samarbejde med barnets

personlige repræsentant eller forældremyndighedsindehaver.

Afhængig af den enkeltes behov bliver ofre tilbudt bl.a. sundhedstilbud, socialfaglig-psykologisk og juridisk

rådgivning, herunder om muligheder for eksempelvis at søge asyl, hvis den pågældende frygter forfølgelse

i hjemlandet. Desuden kan der efter behov og i særlige tilfælde tildeles en støtteperson

. Ønsker ofret en

forberedt hjemsendelse, kan der tilbydes opkvalificerende kurser.

Gennem et samarbejde med relevante parter på arbejdsmarkedet (for eksempel fagforeningerne) vil det

blive undersøgt, hvordan ofre for tvangsarbejde kan få råd og vejledning og evt. juridisk bistand, såfremt de

vil forsøge at inddrive deres løntilgodehavender.

3.2 Forberedt hjemsendelse

og reintegration

Alle ofre for menneskehandel, som skal eller vil udrej-

se af Danmark, får tilbudt en forberedt hjemsendelse.

Den forberedte hjemsendelse sigter mod, at personen

modtages i hjem- eller opholdslandet og får støtte

til at etablere sig på ny. Hjemsendelsen forberedes i

restitutions- og refleksionsperioden. Efter hjemrejse

kan der gives reintegrationsstøtte i op til 6 måneder.

Tilbuddet om en frivillig forberedt hjemsendelse og

reintegration afhænger ikke af, om ofret samarbejder

med politiet i efterforskningsmæssige sammenhæng

eller vidner mod deres bagmænd.

Formålet med den forberedte hjemsendelse

er at

støtte ofrenes reintegration i hjemlandet eller landet,

hvor ofret har ophold.

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

Aktivitet:

Tilbud i forbindelse med forberedt hjemsendelse og reintegration

Hjemsendelsen sker i et samarbejde mellem CMM og relevante parter, fx hjemsendelsesorganisationer, som

i hvert enkelt tilfælde tager udgangspunkt i det enkelte offers særlige behov for hjælp ved hjemsendelsen.

Der udformes en reintegrationsplan. Desuden sker hjemsendelsen i samarbejde med Udlændingestyrelsen,

hvis ofret ikke har lovligt ophold i Danmark. Som led i forberedelsen af reintegrationen inddrages relevan-

te hjælpeorganisationer i hjemlandet, som skal være med til at give en god reintegration, når ofret vender

hjem. I denne proces kan der også tages kontakt til eksempelvis familiemedlemmer eller andre kontaktper-

soner, som personen ønsker involveret i reintegrationen i hjemlandet eller i det tidligere opholdsland.

Når ofret er returneret til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, er det muligt alt efter behov at få tilbud

om støtte til f.eks. en bolig, til at iværksætte en mindre virksomhed eller uddannelsesaktiviteter, samt til

lommepenge, mad og skolepenge for eventuelle børn.

Det dokumenteres frem til reintegrationsstøttens ophør efter 6 måneders, hvordan det går de personer, som

tager imod tilbuddet om en forberedt hjemsendelse.

‹

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

Indsatsområde 4:

Bagmænd retsforfølges

Menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, og indsatsen mod menneskehandel

har i en længere årrække været et af de kriminalitetsområder, der er genstand

for systematisk og landsdækkende politimæssig monitorering.

Det overordnede formål

er og har i den forbindelse

været at sikre en effektiv politimæssig indsats mod

forhold i forbindelse med strafbar udnyttelse af andre

til prostitution eller anden form for menneskehandel.

2011 i endnu højere grad været tilpasset de lokale for-

hold, idet den er forankret i de enkelte politikredse.

Til brug for politikredsenes behandling af sager vedrø-

rende menneskehandel har Rigspolitiet i juni 2014 re-

videret den klassificerede vejledning, der nærmere be-

skriver indsatsen på området. Vejledningen indeholder

en generel beskrivelse af, hvilke forskellige typer men-

neskehandel politikredsene skal være opmærksomme

på, herunder særligt handel med mindreårige samt han-

del til prostitution, tvangsarbejde og strafbare forhold.

Formålet med indsatsen

er, at politiet også fremad-

rettet efterforsker og afdækker sager om menneske-

handel – herunder også i samarbejde med andre rele-

vante aktører på området.

4.1 Efterforskning

Rigspolitiet har siden 2006 fastsat de overordnede

rammer for den politimæssige indsats, og indsatsen

har til og med 2010 taget udgangspunkt i Rigspolitiets

strategi for en styrket politimæssig indsats mod pro-

stitutionens bagmænd og en hertil udarbejdet klassi-

ficeret vejledning.

Indsatsen mod menneskehandel har med inddragel-

sen af de erfaringer, der er gjort på området, siden

Aktivitet:

Efterforskning og tværsektorielt samarbejde

Politiets indsats vil med inddragelse af erfaringerne fra den hidtidige indsats fortsat tage udgangspunkt i

principperne for efterforskning, samarbejde og beskyttelse af ofre fra Rigspolitiets strategi for en styrket

politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd og fra Rigspolitiets vejledninger på området. Der vil

endvidere være fokus på, om der under efterforskningen af kriminalitetstyper, hvor der ikke oplagt er tale

om menneskehandel, alligevel er indikationer herpå.

Rigspolitiet vil fortsat arbejde for at styrke samarbejdet mellem politiet og andre relevante aktører som

f.eks. SKAT for at sikre en koordineret indsats mod menneskehandel. Desuden vil Rigspolitiet undersøge mu-

ligheden for i samarbejde med andre myndigheder at foretage en profilering af potentielle ofre for menne-

skehandel f.eks. i forbindelse med ansøgning om arbejdstilladelse.

Herudover vil politiet på baggrund af en efterretnings- og analysebaseret tilgang tage initiativ til at under-

søge relevante brancher og dermed afdække udbredelsen af tvangsarbejde i Danmark.

Endelig vil Rigspolitiet med inddragelse af bl.a. CMM på baggrund af en intern undersøgelse sætte fokus på

viden omkring identificering af potentielle mindreårige ofre for menneskehandel.

‹

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

4.2 Retsforfølgning

Retsforfølgning af bagmændene i sager om menne-

skehandel er et relativt nyt område, hvor der endnu

ikke er udviklet en helt fast praksis inden for alle for-

mer for udnyttelse. Rigsadvokaten har i februar 2015

for at understøtte politiets og anklagemyndighedens

behandling af sager om menneskehandel offentlig-

gjort reviderede retningslinjer vedrørende behandlin-

gen af de pågældende sager.

Retningslinjerne indeholder bl.a. en beskrivelse af

de indikatorer på menneskehandel, som politiet og

anklagemyndigheden skal være opmærksomme på.

Retningslinjerne indeholder herudover en beskrivelse

af de forskellige sagsbehandlingsskridt, som er kende-

tegnende for disse sager, herunder sikring af ofrenes

vidneforklaringer, opholdstilladelse til udenlandske

vidner under straffesagen, placering af ofrene i krise-

centre, herberger mv. samt meddelelse af tiltalefra-

fald for mindre alvorlige lovovertrædelser knyttet til

menneskehandel, f.eks. dokumentfalsk i forbindelse

med indrejsen.

Formålet med indsatsen

er, at anklagemyndigheden

også fremadrettet vil have fokus på behandlingen af

sager om menneskehandel.

Aktivitet:

Rigsadvokatens og SKAT’s indsats

Rigsadvokatens retningslinjer vedrørende behandling af sager om menneskehandel vil løbende blive juste-

ret i overensstemmelse med udviklingen på området, herunder navnlig i forbindelse med menneskehandel

til tvangsarbejde.

Rigsadvokaten vil ligeledes løbende opdatere oversigten over domme om menneskehandel, så de anklagere,

som behandler denne type af sager, har kendskab til udviklingen i retspraksis på området. Oversigten findes

desuden på www.anklagemyndigheden.dk.

SKAT bidrager via Projekt Menneskehandel med at identificere bagmænd. Dette foregår via koordinerede

tværoffentlige kontrolaktioner rettet mod prostitutionsområdet og de brancher, hvor tvangsarbejde fore-

kommer. Derudover er SKAT i sit øvrige kontrolarbejde opmærksom på indikatorer på menneskehandel. Pro-

jekt Menneskehandel opsamler og visiterer de afrapporteringer, som kommer fra den øvrige organisation i

SKAT, med henblik på at målrette indsatsen mod bagmændene.

SKAT yder herudover bistand til politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med rufferi og menneskehan-

delssager, hvor SKAT bl.a. bistår med økonomiske beregninger i konkrete sager.

‹

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

Indsatsområde 5:

Partnerskab og koordination

Indsatsen mod menneskehandel er løbende blevet udviklet siden den første

handlingsplan mod kvindehandel i 2002. Der er mange aktører involveret i hand-

lingsplanen. Det brede samarbejde er en styrke, men stiller samtidig store krav

til koordinering, kommunikation og vidensdeling.

Ofre for menneskehandel findes forskellige steder i

prostitutionsmiljøerne og i forskellige brancher. Det

gælder særligt brancher, hvor der er ansat mange

ufaglærte og lavtlønnede udenlandske arbejdere og

brancher, hvor der er udbredt brug af underleveran-

dører. I en række EU-lande er der rapporteret om ad-

skillige tilfælde af menneskehandel til tvangsarbejde

bl.a. inden for landbrug og gartneri, i rengørings- og

i servicesektoren, i privat husarbejde, indenfor byg-

geri, detailhandel og distribution og indenfor forskel-

lige forarbejdningsindustrier.

I Danmark er ofre for

tvangsarbejde ligeledes identificeret indenfor nogle

af disse brancher.

Det er derfor nødvendigt, at en lang række myndighe-

der og aktører er involveret i arbejdet med at bekæm-

pe menneskehandel, og at der koordineres og samar-

bejdes på tværs både lokalt, regionalt og nationalt.

Samarbejdsstrukturen er blevet konsolideret i løbet

af de tidligere handlingsplaner, og aktørerne har fun-

det deres roller i indsatsen mod menneskehandel.

5.1 Samarbejde og koordination mellem

myndigheder

I dag deltager en lang række relevante offentlige myn-

digheder og aktører i indsatsen mod menneskehan-

del som for eksempel politiet, anklagemyndigheden,

Udlændingestyrelsen, SKAT, Udenrigsministeriet, Mi-

nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold mv., se faktaboks 4. Der er således mange

forskellige myndigheder involveret i indsatsen mod

menneskehandel, og hvis indsatsen skal være effektiv,

kræver det en tæt koordination. Det er endvidere vig-

tigt, at både national og international viden spredes

effektivt og smidigt mellem de involverede myndighe-

der og aktører. Derigennem kan indsatserne blandt de

forskellige myndigheder og aktører hele tiden udvik-

les og målrettes ofrenes behov, mønstrene i handels-

forholdet mv.

Formålet med koordinationen og samarbejdet

mel-

lem myndigheder er at bidrage til en effektiv og koor-

dineret indsats mod menneskehandel i Danmark.

Det overordnede formål

er at udbygge og styrke koor-

dinationen, forankringen og samarbejdet mellem de

mange forskellige aktører på området.

‹

Aktivitet:

National, regional og lokal koordination

Den overordnede koordination af aktiviteterne under handlingsplanen vil fortsat være forankret i den

tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-

tegration og Sociale Forhold er formand for gruppen. Den tværministerielle arbejdsgruppe består desuden

af repræsentanter fra Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet, CMM, Justitsministeriet, Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse, SKAT, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen.

CMM har herudover etableret et landsdækkende referencesystem bestående af seks regionale reference-

grupper, som skal sikre sammenhæng i den nationale procedure for identifikation og støtte til potentielle

ofre for menneskehandel. Referencesystemet består af relevante myndigheder (for eksempel politiet, ankla-

gemyndigheden, Udlændingestyrelsen, SKAT, fagforeninger, sociale organisationer mv.). De regionale refe-

rencegrupper refererer til en national referencegruppe. Der vil blive arbejdet yderligere med at forankre og

institutionalisere indsatsen blandt relevante myndigheder.

CMM har sammen med SKAT, politi og Arbejdstilsynet etableret en myndighedsgruppe vedrørende forebyg-

gelse af tvangsarbejde. CMM er desuden ansvarlige for en samarbejdsgruppe bestående af Politiets Natio-

nale Udlændingecenter (NUC), Politiets Nationale Efterretningscenter (NEC), Udlændingestyrelsen og Mini-

steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

CMM er desuden ansvarlig for at styrke samarbejdet og for vidensudvekslingen med NGO’er og organisatio-

ner, der arbejder på området. Endelig koordinerer CMM indsamlingen af data om ofre for menneskehandel i

Danmark og indgår i nationalt og internationalt samarbejde om statistik på området. CMM vil fortsat styrke

informationsudvekslingen med de aktører, der arbejder med menneskehandel.

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

5.2 Inddragelse af civilsamfund

Civilsamfundet og NGO‘erne har siden den første

handlingsplan mod kvindehandel i 2002 spillet en vig-

tig rolle i bekæmpelse af menneskehandel. Civilsam-

fundet har værdifulde kompetencer, hvad angår kon-

takten til og arbejdet med at opsøge og identificere

ofre for menneskehandel. Nogle ofre er skeptiske over

for kontakten med myndighederne. Derfor er inddra-

gelse af civilsamfundet og NGO‘erne og deres kom-

petencer i forhold til arbejdet med udsatte grupper

vigtig. Der lægges derfor op til, at civilsamfundet og

NGO‘erne fortsat står for en stor del af den socialfag-

lige indsats rettet mod ofre for menneskehandel.

Formålet med indsatsen

er at styrke samarbejdet

med og NGO‘erne og etablere et landsdækkende op-

søgende og støttende arbejde rettet mod mennesker,

der er eller kan være ofre for menneskehandel.

Aktivitet:

Koordinering med civilsamfundet og NGO‘erne

Videndeling og samarbejde mellem myndigheder og relevante NGO’er på området formaliseres i form af

øget koordination og en mere systematisk udveksling af informationer. Der vil bl.a. blive afholdt løbende

møder f.eks. kvartalsvist mellem CMM og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og

de relevante organisationer, hvor aktuelle emner drøftes, og organisationerne informeres om, hvad der sker

på myndighedsniveau.

Samtidig vil der ske en mere systematisk tilbagemelding til de relevante NGO’er vedrørende status for an-

vendelsen af den forberedte hjemsendelse mv.

Aktivitet:

Inddragelse af civilsamfundet i tilbud og støtte til ofre for

menneskehandel

Der etableres en ansøgningspulje, der dækker dele af det opsøgende, identificerende og støttende arbejde

under handlingsplanen. Formålet med ansøgningspuljen er at inddrage relevante civilsamfundsaktører i til-

buddene til ofre for menneskehandel.

Ansøgningspuljen dækker drift af krisecentre med tilhørende aktiviteter målrettet handlede kvinder i prosti-

tution, herudover støttende og opsøgende arbejde med henblik på identifikation af handlede generelt. Det

opsøgende arbejde kan foregå i asylsystemet, i fængsler og i særligt udsatte miljøer.

Målgruppen for ansøgningspuljen er NGO’er, frivillige organisationer mv. som har erfaring med gennemfø-

relse af indsatser målrettet ofre for menneskehandel eller lignende målgrupper.

‹

Faktaboks 4: Oversigt over koordinerende og udførende statslige aktører

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

står i spidsen for den tværministerielle ar-

bejdsgruppe, som har ansvar for at koordinere regeringens indsats vedrørende bekæmpelse af handel med

mennesker. Ministeriet er desuden ansvarlig for at sikre implementeringen af handlingsplanen og for en

række internationale initiativer.

Center mod Menneskehandel (CMM)

er placeret i Socialstyrelsen under Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold. CMM er ansvarlig for at koordinere og udvikle den landsdækkende sociale

indsats for ofre for menneskehandel, for koordinering og samarbejde mellem relevante myndigheder og for

opsamling og formidling af viden om menneskehandel. CMM bidrager til identificering af ofre både via det

opsøgende arbejde og via samarbejde med politiet og Udlændingestyrelsen. CMM vurderer desuden, hvor-

vidt personer med lovligt ophold i Danmark, der har været udsat for menneskehandel, skal have tilbud under

handlingsplanen og er ansvarlig for indkvartering og støtte til denne gruppe. CMM er ansvarlig for indsam-

ling og formidling af viden om menneskehandel. Derudover varetager CMM, i sin koordinerende funktion,

opgaven med at udvikle og styrke samarbejdet om bekæmpelsen af menneskehandel på tværs af sektorer,

institutioner og organisationer.

Justitsministeriet

har det overordnede ansvar for implementering af regeringens handlingsplan til bekæm-

pelse af menneskehandel i relation til den politi- og strafferetlige indsats på området. Justitsministeriet er

også ansvarlig for den udlændingeretlige indsats på området.

• Udlændingestyrelsen

vurderer, hvorvidt asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold i Danmark er

ofre for menneskehandel. På denne baggrund træffer styrelsen afgørelse om fastsættelse af refleksions-

periode (forlænget udrejsefrist) i medfør af udlændingelovens § 33, stk. 14, med mindre særlige forhold

gør sig gældende. Styrelsen er også ansvarlig for indkvartering og beskyttelsestilbud til ofre for menne-

skehandel, som er asylansøgere eller har ulovligt ophold i Danmark.

•

Rigsadvokaten

repræsenterer anklagemyndigheden i det overordnede koordinerende arbejde på områ-

det, herunder i det referencesystem som CMM har etableret. Rigsadvokaten har blandt andet ansvaret

for at understøtte anklagemyndighedens indsats på området, hvilket navnlig sker gennem undervisning

og formidling af anklagerfaglig viden om menneskehandel. Rigsadvokaten har i den forbindelse bl.a. ud-

arbejdet en oversigt over domspraksis i sager om menneskehandel, der løbende opdateres.

•

Rigspolitiet

er overordnet ansvarlig for den politimæssige indsats til bekæmpelse af menneskehandel.

Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) er herunder ansvarlig for henholdsvis at understøtte

og monitorere politikredsenes indsats mod menneskehandel og fungere som kontaktpunkt mellem po-

litiet og CMM. Nationale Udlændingecenter (NUC) varetager sagsbehandling og forestår udsendelse for

handlede, der ikke er udrejst frivilligt. NEC fungerer desuden som kontaktpunkt mellem politiet og CMM.

•

De lokale politikredse

er ansvarlige for at håndhæve straffelovens bestemmelser om menneskehandel,

herunder efterforske og forfølge strafbare forhold. Den politimæssige indsats i relation til bekæmpelse

af menneskehandel er forankret i de enkelte kredse, der prioriterer indsatsen på baggrund af en konkret

vurdering af de lokale forhold og det lokale kriminalitetsbillede.

HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF

MENNESKEHANDEL 2015-2018

›

Skatteministeriet og SKAT

er vigtige aktører i identificeringen af såvel bagmænd som ofre. SKAT besøger via

sit skatterelaterede kontrolarbejde mange forskellige arbejdspladser. Udgangspunktet for SKAT’s indsats

mod menneskehandel er derfor, at SKAT i sit kontrolarbejde er opmærksom på indikatorer på menneskehan-

del og derigennem bidrager til at identificere ofre og bagmænd. Derudover deltager SKAT i koordinerede,

tværoffentlige kontrolaktioner rettet mod prostitutionsområdet og andre brancher, hvor tvangsarbejde

forekommer. SKAT’s indsats mod menneskehandel er organiseret i Projekt Menneskehandel, som bl.a. ind-

samler tilbagemeldinger fra den øvrige organisation og underretter politiet og/eller CMM, hvis der er mis-

tanke om menneskehandel. SKAT bistår herudover politiet med økonomiske oplysninger til efterforskningen

af konkrete sager.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses

rolle vedrører de sundhedstilbud, som ofre for menneskehandel

kan tilbydes inden for rammerne af sundhedsloven.

Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

bidra-

ger til identificering af ofre og bagmænd på arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynet er således i forbindelse med

tilsynet på arbejdspladserne i Danmark opmærksom på tegn på menneskehandel, og underretter politiet

og/eller CMM, hvis der er mistanke om menneskehandel. Det samme gælder, hvis STAR bliver opmærksom

på tegn på menneskehandel i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om opholdstilladelse eller

kontrolarbejde i tilknytning til virksomheders beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere – fx ved deltagelse i

udgående kontroller, hvor STAR bistår politiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres grundlag for ophold

og arbejde i Danmark. Beskæftigelsesministeriet er endvidere ansvarlig for den danske indsats mod social

dumping, og ratifikationsprocessen i forbindelse med den nye ILO-protokol om tvangsarbejde.

Udenrigsministeriet

bidrager til at sikre, at bekæmpelse af menneskehandel fastholdes på den internatio-

nale dagsorden. Udenrigsministeriet støtter den internationale indsats gennem kernebidrag til en række

internationale organisationer, der medvirker til at bekæmpe handel med mennesker. Endvidere forebygges

menneskehandel generelt gennem udviklingssamarbejdet, der sigter særligt på at bekæmpe fattigdom med

bæredygtig vækst og jobskabelse samt fremme af kvinders rettigheder. Udenrigsministeriet bistår også dan-

ske myndigheder med at formidle kontakt til relevante samarbejdspartnere i afsenderlande.

Notes

Kilde: International Labour Organization (ILO): ”ILO Global

Estimate of Forced Labour - Results and methodology”, 2012.

Kilde: CMM.

Der er afsat kr. 65,1 mio. i satspuljen for 2015, kr. 11,1 mio.

i satspuljen for 2014 som en overgangsbevilling samt 3,1

pr. år løbende fra finanslovsaftalen for 2013. Alle beløb er

opgjort i 2015-PL.

Arbejdsgruppen ledes af Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold og består derudover af: Ar-

bejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet, CMM, Justitsmi-

nisteriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, SKAT,

Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Udlændinge-

styrelsen.

Kilde: International Labour Organization (ILO): ”ILO Global

Estimate of Forced Labour - Results and methodology”, 2012.

Forskellige internationale organisationer har forskellige

regler for sekunderede stillinger. Fælles for de sekunde-

rede stillinger er imidlertid først og fremmest, at det med-

lemsland, der finansierer stillingen, normalt har væsent-

lig, om end ikke ubegrænset, indflydelse både på valget af

kandidaten, og på de vilkår, der tilbydes.

En støtteperson tildeles kun i særlige tilfælde, og tildeling

er ofte foranlediget af kontaktpersonen og sker efter af-

tale med CMM. Det er CMM, der dækker udgifter til støt-

tepersonen.

Antislavery, 2006; OSCE, 2009; Lisborg, 2012, Andrees, 2008;

Anderson et.al., 2005, Skrivankova, 2009, ILO, 2009.

Kilde: COWI: ”EVALUERING AF HANDLINGSPLAN TIL BE-

KÆMPELSE AF MENNESKEHANDEL”, 2014.