LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

Retsudvalget 2014-15 (1. samling), Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling), Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 287, LIU Alm.del Bilag 41, URU Alm.del Bilag 161
Offentligt

MENNESKERETTIGHEDER

PÅ DAGSORDENEN

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

INDHOLD

FORORD

DANMARK

FUGLEPERSPEKTIV

RETS- OG POLITIVÆSEN

SUNDHED OG DET SOCIALE OMRÅDE

LIGESTILLING

UDLÆNDINGE OG INTEGRATION

UNDERVISNING

GRØNLAND

MENNESKERETTIGHEDERNES FREMTID

INTERNATIONALT

GLOBALE RESULTATER

KINA

NEPAL

ZAMBIA

MENNESKERETTIGHEDER OG ERHVERV

ÅRETS STATUSRAPPORT

ØKONOMI

Der er lige så mange meninger om

menneskerettigheder, som der er

Der er konstant behov for en levende og

menneskelige hjerner til at tænke over

offentlig debat om menneskerettighedernes

det. Og der er ingen, der kan hævde at

legitimitet og rolle i samfundet – uanset hvor

have patent på sandheden.”

meget de skal fylde politisk og praktisk.”

Jonas Christoffersen, direktør

Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

Redaktion: Ulla Dyrborg (ansvh.), Jonas Christoffersen, Louise Holck,

Jacob Basbøll og Janne Bruvoll.

Tekstinput: Allan Lerberg Jørgensen, Anette Faye Jacobsen, Anja Møller

Pedersen, Ann Lisbeth Ingerslev, Ask Hesby Krogh, Bjarne Andreasen, Cecilia

Decara, Charlotte Flindt Pedersen, Christoffer Badse, Claire Methven O’Brien,

Emil Kiørboe, Eva Ersbøll, Kenn Warming, Kirsten Precht, Line Vikkelsø Slot,

Lisbet Ilkjær, Lise Garkier Hendriksen, Lone Haudrum, Lucienne Josephine Lokjær

Jørgensen, Mads Holst Jensen, Mads Loftager Mundt, Mads Pedersen, Maria

Løkke Rasmussen, Maria Ventegodt Liisberg, Marie Louise Muff, Marie Villumsen,

Mie Roesdahl, Nanna Margrethe Krusaa, Peter Scharff Smith, Peter Vedel Kessing,

Rikke Frank Jørgensen, Signe Stensgaard Sørensen m.fl.

Grafisk design: Hedda Bank

Tryk: Rosendahls a/s

Foto: Scanpix forsiden; Anne Mie Dreves side 3; Colourbox side 7, 8-9, 14, 20-21,

24, 27, 29; Lars Bahl/Scanpix side 13, Mikkel Suppras Kjeldsen bagflap og

Michael Drost-Hansen/JP bagsiden.

ISBN: 978-87-93241-06-0

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K – 1403 København K

+45 3269 8888 – www.menneskeret.dk

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

KORT OM

INSTITUTTET

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution. Vi fremmer

og beskytter menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og internationalt. Vi ønsker at sætte

standarder og skabe forandring.

Vi har til opgave at være nationalt ligebehandlingsorgan i forhold til race og etnisk oprindelse og i

forhold til køn. Vi har desuden en særlig rolle på handicapområdet, hvor vi skal fremme og overvåge

gennemførelsen af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

I det seneste år har vi blandt andet:

• udarbejdet det årlige overblik over menneskerettighedssituationen i Danmark. I 2015-udgaven gør vi

status på 22 områder. Læs mere på menneskeret.dk/status.

• udarbejdet 174 høringssvar på lovforslag med menneskerettighedsindhold. Se alle høringsvar på

menneskeret.dk/høringssvar.

• udgivet 9 rapporter, 5 forskningsbaserede bøger, mere end 28 forskningsartikler og kapitler i bøger.

I medierne har vi haft ca. 30 kronikker, analyser og blogindlæg og flere end 2.500 nyhedsindslag og

-artikler. Læs mere på menneskeret.dk.

• rådgivet 43 personer i sager vedrørende forskelsbehandling på grund af race, etnicitet og/eller køn.

Læs om rådgivningen på menneskeret.dk/rådgivning.

Vi arbejder internationalt gennem partnerskaber med ministerier, myndigheder og nationale

menneskerettighedsinstitutioner for at sikre robuste og langtidsholdbare resultater.

Vi koncentrerer vores arbejde i otte prioritetslande:

• Burkina Faso, Mali og Niger i Vestafrika.

• Kina og Nepal i Asien.

• Tunesien og Yemen i Mellemøsten og Nordafrika.

• Kirgisistan i Eurasien.

Fra 2015 er vi også aktive i: Afghanistan, Albanien, Benin, Egypten, Gambia, Hviderusland, Libyen,

Myanmar, Rusland, Tadsjikistan, Vietnam, Zambia og Zimbabwe. Læs mere om vores internationale

arbejde på menneskeret.dk

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

FORORD

En af menneskerettighederne, nemlig

ytingsfriheden, blev eksponeret på

uhyggeligste vis med terrorangrebene i Paris

og København. Det er rystende, når mennesker

slås i hjel på grund af deres holdninger og

ytringer. Det sker mange steder i verden og

med endnu flere dræbte til følge, men det

opleves voldsommere, når det sker så tæt på.

Det vigtige er at bevare og værne om

det, vores samfund er kendetegnet af:

personlig frihed og pluralisme. Svaret på

terrorisme må ikke blive øget overvågning og

mistænkeliggørelse, hverken af majoriteten

eller minoriteterne. Danmark skal værne om

menneskerettighederne, og det gøres bedst,

hvis vi ved, hvordan det står til, og hvor vores

rettigheder er i klemme.

Vi har på Institut for Menneskerettigheder

tidligere efterlyst en mere koordineret indsats

for menneskerettighederne i Danmark. Vi

håber derfor, at det koordinerende embeds

mandsudvalg om menneskerettigheder og

den årlige rapport og folketingsdebat, som

udenrigsminister Martin Lidegaard har varslet,

vil placere menneskerettighederne højere på

politikernes dagsorden.

Vi tager vores ansvar for at bidrage til en oplyst

og konstruktiv debat alvorligt. Det gør vi blandt

andet gennem vores løbende overvågning

af menneskerettighederne i Danmark, vores

dialog med embedsfolk og politikere og vores

synlighed over for danskerne. Vores årlige

statusrapport, som netop er udkommet, giver et

grundigt overblik over væsentlige forbedringer

og udfordringer for menneskerettighederne i

Danmark.

I 2014 har vi desuden vedtaget en ny strategi

for instituttets internationale arbejde. Den

indebærer, at vi vil udnytte vores position

som Danmarks Nationale Menneske

rettighedsinstitution til at styrke staters egen

evne til at beskytte og fremme menneske

rettigheder.

Det og meget mere fortæller vi om i denne

beretning til Folketinget. Vi håber, den vil øge

interessen for vores arbejde og udviklingen for

menneskerettighederne i Danmark.

God læselyst!

Jonas Christoffersen

Direktør

Ole Hartling

Bestyrelsesformand

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

FUGLEPERSPEKTIV

Menneskerettighederne har det generelt godt i Danmark, selvom vores Statusrapport 201415

indeholder over 200 anbefalinger på mange forskellige områder. Når vi hæver os op i fugleperspektiv,

ser vi fem områder, som ser ud til at være særligt svære at arbejde med – måske fordi områderne

kræver mere gennemgribende indsatser.

FRIHEDSBERØVELSE

Varetægtsfængslinger i Danmark er længere og hyppigere end i for eksempel Sverige og

Finland. Der er mange psykisk syge blandt de varetægtsfængslede. Isolationsfængsling

anvendes meget og længe. Isolation i form af ubetinget strafcelle for indsatte ligger på

et meget højt niveau. Selv børn isolationsfængsles i Danmark, og strafcelle har været

anvendt i op til to uger. Peberspray anvendes i stor grad over for fængslede, og her er

udlændinge og psykisk syge særligt udsatte. De indgribende forhold for personer på

tålt ophold er ligeledes beslægtet med frihedsberøvelse. Bæltefikseringer i psykiatrien

anvendes for meget og for længe.

Danmark ser ud til at have et blindt punkt over for

borgernes personlige frihed.

OVERVÅGNING

Læk af CPRnumre og andre persondata. Masseovervågning ved generel logning. TV

overvågning i det offentlige rum. Mangelfuld ITsikkerhed hos offentlige institutioner. Et

svagt Datatilsyn. Samkøring af offentlige registre. Offentlige myndigheders kontroller

uden retskendelse. Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste

arbejder i vidt omfang uden uafhængigt tilsyn. En evaluering af terrorredskabet er ikke

gennemført.

Danmark har behov for at gennemtænke borgernes frihed for overvågning.

BERETNING 201415

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

FLYGTNINGE

Familiesammenføringen for visse flygtninge er begrænset. Integrationen af flygtninge

skal afvejes over for ønsket om at forberede deres tilbagevenden til hjemlandet. Mange

vil være traumatiserede og have behov for behandling. Nogle vil have sygdomme, der

skal tages hånd om. Retshjælpen til asylansøgning er svag. Uledsagede flygtningebørn

ankommer til Danmark, men mange forsvinder igen, uden at vi ved hvorhen. Nogle børn

skal sendes tilbage til modtagecentre i hjemlandet. Andre bliver sendt hjem, når de

fylder 18 år. Nogle familier bryder sammen, får humanitært ophold og lever elendige liv.

Danmark gør meget, men respekten for flygtningenes familieliv og værdighed er under

pres.

BØRN

Vanrøgt og seksuelle overgreb. Opvækst i misbrugsfamilier. Problemer med

magtanvendelse over for anbragte børn. Vanskeligheder med inklusion i folkeskolen

af børn med særlige behov. Forskelle mellem drenge og pigers udbytte af

folkeskoleundervisningen. Forskelle mellem etniske gruppers udbytte af skolen.

Manglende retssikkerhed for børn, der bortvises fra privatskoler.

Danmark har styrket

indsatsen, men der er fortsat nok at gøre på børneområdet.

DISKRIMINATION

Overfald på homoseksuelle, jøder, etniske minoriteter og andre er fortsat et stort

problem. Stereotyper trives. Diskriminationslovgivningen svigter blandt andet personer

med handicap, da loven er svag og uensartet. Vi ser forsikringsselskaber, der ikke vil

forsikre personer med psykiske lidelser. Et sundhedsvæsen, der ikke vil gennemføre

transplantation, fordi patienten er udviklingshæmmet. En folkeskole, der løfter skævt.

Mænd tager kun 7 procent af forældreorloven, og det påvirker løn, arbejdsmarked og

lederstillinger.

Danmark er kendt som et lige samfund, men måske er vi ikke så lige, som

vi ofte bryster os af.

BERETNING 201415

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

RETS- OG POLITIVÆSEN

MARKANTE ÆNDRINGER I RETSPLEJELOVEN

I 2014 er der sket væsentlige ændringer i

retsplejeloven set fra et menneskerettigheds

perspektiv.

I tråd med Institut for Menneskerettigheders

anbefaling i instituttets statusrapport for 2013

er det blevet præciseret, at Højesteret kun skal

behandle sager af principiel eller væsentlig

samfundsmæssig betydning.

Til gengæld er Institut for Menneskerettigheder

mere betænkelig ved beslutningen om at

give landsretten mulighed for under visse

omstændigheder at afvise at behandle en civil

retssag, hvis det skønnes, at sagen ikke vil få et

andet udfald end i byretten. Denne nyskabelse

i dansk ret er indført uden en uddybende

vurdering af de retssikkerhedsmæssige

konsekvenser.

Regeringen lagde desuden op til, at beløbs

grænsen for at kunne appellere en civil sag

burde hæves fra 10.000 kr. til 50.000 kr. Efter

et antal kritiske høringssvar fra blandt andet

Institut for Menneskerettigheder blev grænsen

dog ændret til 20.000 kr., inden Folketinget

vedtog ændringen.

BELASTENDE VARETÆGTSFÆNGSLINGER

OG ISOLATION

En række danske forhold er i løbet af 2014

blevet vurderet af internationale organer.

Blandt andet besøgte Europarådets Komité

til Forebyggelse af Tortur danske fængsler

og arresthuse i 2014. Besøget i Danmark

resulterede i en række anbefalinger til

de danske myndigheder, som Institut for

Menneskerettigheder er enig i. Blandt

anbefalingerne opfordres Danmark til at

nedbringe brugen af magtanvendelse,

varetægtsfængsling og isolation over for børn.

I Danmark bliver isolationsfængsling stadig

anvendt over for børn, blandt andet har straf

celle været anvendt i op til to uger. Det sker

på trods af, at børn bliver uforholdsmæssigt

psykisk belastet af isolation.

Varetægtsfængsling i Danmark ligger fortsat på

et højt niveau. Mange sidder varetægtsfængslet

i lange perioder, og de varetægtsfængslede

udgør stadig en uforholdsmæssig høj andel af

det samlede antal indsatte i Kriminalforsorgens

institutioner.

Varetægtsfængsling kan have

store både økonomiske og

personlige konsekvenser for

den enkelte borger.”

Seniorforsker Peter Scharff Smith

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

Institut for Menneskerettigheder er

betænkelig ved, at landsretten har fået

mulighed for at afvise civile retssager, hvis

de ikke skønnes at ville få et andet udfald

end i byretten.

Selvom isolation under varetægt i de senere

år har ligget på et historisk lavt niveau, ligger

brugen af isolation i form af ubetinget strafcelle

på et meget højt niveau. Derudover sidder

mange indsatte i frivillig isolation på grund af

trusler og risiko for overgreb.

Generelt er fængselsmiljøet blevet mere

risikobetonet for både fængselsbetjente og

indsatte, selvom der er sket et fald i antallet

af indsatte i løbet af 2014. Dette har blandt

andet medført, at Kriminalforsorgen har

anmodet Justitsministeriet om en udvidelse

af beføjelserne til at bruge peberspray, så

peberspray som noget nyt vil kunne udgøre

en fast del af fængselspersonalets uniform.

Kriminalforsorgen overvejer at lave klarere

regler for brugen af peberspray på baggrund

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

af Institut for Menneskerettigheders rapport om

emnet. Magtanvendelsen i landets fængsler

og arresthuse er stigende, hvilket kan skyldes

den øgede andel af indsatte fra rocker og

bandemiljøet, men også et meget stort antal

psykisk syge indsatte.

BEDRE BESKYTTELSE AF DATA

EFTERLYSES

Privatlivets fred og databeskyttelse har været

højt på dagsordenen i 2014. Året har budt på

TILBAGESKRIDT

• en statslige varslingstjeneste (GovCERT)

er ved lov blevet en del af Center for

Cybersikkerhed under Forsvarets

Efterretningstjeneste (FE) med begrænset

mulighed for indsigt og kontrol.

• n reform af retsplejen betyder, at

landsretten under visse omstændigheder

kan afvise at behandle en civil retssag i 2.

instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen

vil få et andet udfald end i byretten.

• igspolitiet gemmer fingeraftryk

fra frikendte personer i strid med en

dom fra Den Europæiske Menneske

rettighedsdomstol fra 2008, fordi der

endnu ikke foreligger den nødvendige

bekendtgørelse fra Justitsministeriet.

flere lækagesager – med Se og Hørsagen som

den nok mest omtalte – kritiske rapporter fra

Rigsrevisionen, en omdiskuteret lov om Center

for Cybersikkerhed og en underkendelse af

EU’s logningsdirektiv fra 2006.

Kort efter EUdommen mod logningsdirektivet

valgte den danske regering at afskaffe

sessionslogning, hvor der samles oplysninger

om danskernes brug af internet. Det har længe

været Institut for Menneskerettigheders

anbefaling at revidere de danske lognings

regler, og vi vurderer, at det er et fremskridt,

at sessionslogning ikke længere finder sted.

Instituttet opfordrer dog fortsat til en gennem

gående revision af samtlige logningsregler i

lyset af EUdommen.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

FREMSKRIDT

• 4,4 millioner kr. er afsat til initiativer rettet

mod børn af fængslede over de næste fire

år.

• Den danske sessionslogning er afskaffet.

• ntallet af visitationszoner er faldet

markant i 2014, og de har været gældende i

væsentligt kortere tid.

• ørn og unge på sikrede institutioner skal

have tilbudt screening for at afdække

eventuelle psykiatriske problemer.

Det er ikke lovligt systematisk at ind

samle oplysninger om EUborgeres

kommunikation. Det slog EUdomstolen

i 2014 fast ved at underkende EU’s

logningsdirektiv fra 2006.

• nge, der har afsonet en straf eller

været varetægtsfængslet eller anbragt

i varetægtssurrogat, skal have et

udslusningstilbud.

• riminalforsorgen har henstillet til alle

fængsler og arresthuse, at anvendelse af

strafcelle over for 1517årige begrænses

mest muligt.

• er er gennemført en reorganisering af

Forsvarets Auditørkorps, blandt andet med

det formål at styrke uafhængigheden i

behandlingen af militære straffesager.

• øjesteret kan fremover koncentrere sig

om at behandle sager af principiel eller

væsentlig samfundsmæssig betydning.

Folketinget nedsatte i 2014 en arbejdsgruppe,

der skulle undersøge mulighederne for en

bedre beskyttelse af personoplysninger og et

øget tilsyn på området. Instituttet har løbende

bidraget til gruppens arbejde, der i januar 2015

er udmøntet i en række relevante anbefalinger

til regeringen.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

SUNDHED OG DET SOCIALE OMRÅDE

DANMARK MANGLER GENERELT

DISKRIMINATIONSFORBUD

En femtedel af de praktiserende læger

i Danmark har været i situationer, hvor

de har måttet bruge børn som tolke for

familiemedlemmer, der ikke taler og

forstår dansk. Det fremgår af rapporten

”Lige adgang til sundhed”, som Institut for

Menneskerettigheder udgav i august 2014.

Siden har sundhedsministeren taget initiativ

til at stramme reglerne, så læger ikke længere

kan bede børn under 15 år om at tolke,

medmindre situationen er akut og livstruende.

Det er et afgørende skridt i den rigtige retning.

Dog anbefaler Institut for Menneskerettigheder,

at forbuddet mod at anvende børn som tolke

kommer til at gælde for børn op til 18 år.

PSYKISK SYGE DISKRIMINERES

En anden udsat gruppe, der har været

fokus på i 2014, er de psykisk syge. Ifølge

en undersøgelse bestilt af DR er hver femte

psykisk syg blevet afvist af et forsikringsselskab.

Mens forsikringsselskaber bør kunne afvise

at tegne livsforsikringer til aktuelt selvmords

truede personer, er det urimeligt, at en person,

der for eksempel har været rask i 20 år, ikke

kan købe en livsforsikring. Finanstilsynet er

nu i gang med at undersøge, om forsikrings

selskaberne lever op til lovgivningen.

Problematikken for de psykisk syge er endnu

et eksempel på, at et generelt forbud mod

diskrimination ville gøre en afgørende forskel

for udsatte grupper i Danmark.

SLUTDATO FOR BÆLTEFIKSERING

SAVNES

I psykiatrien fører lange bæltefikseringer til

krænkelse af psykisk syge, og regeringens

forslag til ændring af psykiatriloven indeholder

desværre ikke forslag til forbedringer på disse

områder. Blandt de mest alvorlige udeståender

er manglende slutdato for brugen af bælte

fikseringer på over 48 timer og uklarhed om

retsvirkningerne, når børn modsætter sig

behandling i psykiatrien.

TILBAGESKRIDT

• elvom det er imod Handicapkonventionens

principper om inklusion, bygger flere

kommuner nye store institutionslignende

boligblokke til personer med handicap.

• nkestyrelsen har slået fast, at det ikke er

muligt at klage over afslag eller bortvisning

fra herberger.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

FREMSKRIDT

PÅ HANDICAPOMRÅDET

• egnsprog er anerkendt som sprog på lige

fod med det talte og skriftlige danske sprog.

• stre Landsret har i en konkret sag slået

fast, at en uretmæssig bæltefiksering

af en psykisk syg person i mere end 12

timer er en krænkelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 3.

• anmark har givet enkeltpersoner og

grupper af enkeltpersoner mulighed for at

klage til FN’s Handicapkomité over mulige

krænkelser af Handicapkonventionen.

En lignende mulighed er på vej for

Børnekonventionen.

• nge med nedsat funktionsevne kan være

anbragt i plejefamilie til de fylder 23 år.

FREMSKRIDT

PÅ ANDRE OMRÅDER

• undhedsministeren har taget initiativ til,

at børn under 15 år som udgangspunkt ikke

længere skal kunne bruges som tolke i

sundhedssystemet.

• ørn og unge fra familier med stof-

og alkoholafhængighed har fået

behandlingsgaranti.

• tofmisbrugere har fået garanti på lægelig

stofmisbrugsbehandling.

• nerkendte flygtninge har igen fået ret til

fuld folkepension, uanset hvor mange år de

har opholdt sig i Danmark.

• ye regler for sociale tilsyn med blandt

andet bosteder for socialt udsatte er trådt i

kraft.

• ommunerne skal tilbyde anonym

rådgivning til forældre og børn med behov

for særlig støtte.

• ommunerne kan nu yde en forstærket

indsats mod asocial adfærd via

netværkssamråd med unge, forældre,

fagpersoner og relevante personer fra den

unges netværk.

• ekendtgørelsen om sterilisation og

kastration er blevet præciseret, så der aldrig

må foretages sterilisationer imod personens

egen vilje.

• rafikselskaberne i Danmark har anerkendt

målsætningen om, at personer med

handicap så vidt muligt skal kunne bruge

almindelige busser, og Midttrafik og Movia

er i dialog med handicaporganisationer om

tilgængelighed i busserne.

30 ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER

FOR PERSONER MED HANDICAP

Det manglende forbud mod diskrimination blev

også problematiseret af FN’s Handicapkomité

i forbindelse med Danmarks eksamination

i Handicapkonventionen i september 2014.

Efterfølgende har Danmark modtaget 30

anbefalinger fra Handicapkomitéen. Danmark

opfordres blandt andet til at sikre stemmeret

for personer under værgemål og at ophøre

med at bygge store institutioner til personer

med handicap.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

LIGESTILLING

SMÅSAGER LARMER PÅ LIGESTILLINGSOMRÅDET

Især to sager om ligestilling har fyldt meget i

medierne i 2014. Først afgjorde Østre Landsret,

at Hotel Bella Sky ikke må have en etage

forbeholdt kvinder, en afgørelse, Institut for

Menneskerettigheder ikke var enig i. Senere

fik frisører medhold i, at en dameklip gerne

må være dyrere end en herreklip, så længe

ydelserne er forskellige. Vi finder, at der er langt

alvorligere ligestillingsproblemer i Danmark, så

det er ærgerligt, at det er den slags sager, der

tager opmærksomheden. Det er til gengæld

positivt, at der nu er lavet en bred politisk

aftale om at begrænse klageadgangen til

Ligebehandlingsnævnet. Fremover vil Institut

for Menneskerettigheder som de eneste kunne

rejse sager af principiel karakter for nævnet, og

vi ser frem til at spille en rolle i arbejdet med at

få Ligebehandlingsnævnet til at fungere mere

effektivt.

Instituttet anbefaler desuden, at regeringen

nedsætter et udvalg, der ser på de juridiske

rammer og politiske valg i forhold til småsager,

størrelse af godtgørelse, vejledninger med

videre. Vi har desuden udarbejdet en analyse,

der viser, at EU’s direktiv på området fortolkes

vidt forskelligt i EUlandene, så også her er

der behov for afklaring. EUKommissionen

forventes at komme med en rapport om dette i

foråret 2015.

BELASTENDE AT REJSE SAG OM LIGELØN

I maj 2014 vedtog Folketinget, at også mindre

virksomheder med ned til 10 medarbejdere

fremover skal lave kønsopdelt lønstatistik.

Det er et vigtigt fremskridt, fordi manglende

adgang til lønoplysninger netop er blandt

de største barrierer for medarbejdere, der

ønsker at anlægge en ligelønssag mod deres

arbejdsgiver.

Vores rapport ”Erfaringer fra ligelønssager – en

interviewundersøgelse af klagerens perspektiv”

viser, at det er ganske svært og belastende at

gennemføre en sag om ligeløn. Det er svært

at få at vide, hvad kollegerne får i løn, og

lønpolitikken er vanskelig at forstå. Flere, der

har rejst en sag, har desuden efterfølgende

oplevet repressalier.

MANGLENDE LIGESTILLING FOR MÆND

OG KVINDER PÅ KRISECENTRE

Tal på området for vold i nære relationer viser,

at det overvejende er kvinder, der er ofre for

vold. Som led i satspuljeforhandlingerne blev

familierådgivningen på kvindekrisecentre og

rådgivningen om for eksempel uddannelse og

bolig ved udflytning udvidet og styrket. Der er

imidlertid også mange mænd, der udsættes for

partnervold, og tilbuddene til dem er færre, og

økonomien svagere.

De 39 kvindekrisecentre er økonomisk

sikret gennem serviceloven, mens de ni

mandekrisecentre primært finansieres af puljer

og fonde.

10 VÆSENTLIGE UDFORDRINGER

For at skabe overblik i ligestillingsdebatten har

Institut for Menneskerettigheder fremhævet

10 væsentlige udfordringer, hvor Danmark

halter bagefter på ligestillingsområdet. Blandt

udfordringerne er vold i nære relationer,

utydelig lovgivning og kønsstereotyper. Se dem

alle på menneskeret.dk/10kon

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

FREMSKRIDT

• ranskønnede over 18 år kan nu ansøge

om at få et nyt cprnummer og dermed få

juridisk kønsskifte.

• lle virksomheder med mindst 10

fuldtidsansatte – heraf mindst tre

mænd og tre kvinder – skal fremover

udlevere kønsopdelt lønstatistik til

tillidsrepræsentanten og drøfte den med

medarbejderne, hvis de ønsker det

Institut for Menneskerettigheders

rapport ”Erfaringer fra ligelønssager”

samler erfaringerne fra 14 sager om

ligeløn og peger blandt andet på, at

det er en stor belastning for klageren

at føre en ligelønssag. Rapporten har

fået stor opmærksomhed i blandt andet

fagbevægelsen.

• uroparådets konvention til forebyggelse

og bekæmpelse af vold mod kvinder og

vold i hjemmet er trådt i kraft for Danmark.

• lle kvinder, der kommer på krisecentre,

får nu en indledende og koordinerende

rådgivning.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

UDLÆNDINGE OG INTEGRATION

KLUDETÆPPE AF LOVÆNDRINGER

TRUER RETSSIKKERHEDEN

I maj 2014 kunne den danske udlændingelov

fejre et usædvanligt jubilæum, da Folketinget

vedtog lovændring nr. 100 siden lovens

vedtagelse i 1983. Uanset om man er

tilhænger af en stram eller en lempelig

udlændingepolitik, må man forholde sig

til, at de mange ændringer har skabt et

grundlæggende retssikkerhedsmæssigt

problem. Problemet handler ikke om, hvor

mange der skal have opholdstilladelse,

om man kan udsende kriminelle, eller hvor

asylansøgerne skal bo, men om, hvorvidt loven

er til at forstå. Det er den kun for de færreste.

BØRNS TARV OVERSET I SAGER OM

HUMANITÆRT OPHOLD

Et eksempel på, hvor svært det kan være

at administrere udlændingeområdet, kom

frem i maj 2014 efter Justitsministeriets

egen gennemgang af sager om humanitært

ophold fra 2010 til 2013. Ud af 20 sager om

forlængelse af humanitært ophold var der

seks sager, hvor børnefamilier ikke var blevet

vejledt om muligheden for at søge ophold

efter udlændingelovens § 9 c, der blandt

andet omhandler varetagelsen af barnets tarv.

Siden efteråret 2013 har Justitsministeriet dog

Udlændingeloven trænger til en grundig

revision. Over 100 ændringer i den

gældende lov betyder, at selv jurister med

indsigt i loven har svært ved at forstå den.

BERETNING 201415

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

TILBAGESKRIDT

• lygtninge, der ikke er personligt

forfulgt, får fremover kun midlertidig

beskyttelsesstatus og må som

udgangspunkt vente på familie

sammenføring i et år.

FREMSKRIDT

• dlandsdanskere såvel som danske ind-

vandrere får mulighed for at få dobbelt

statsborgerskab fra 1. september 2015.

• thvert barn får nu automatisk dansk

indfødsret ved fødslen, hvis det har en

dansk forælder.

ændret sin praksis, så alle forlængelsessager

med børnefamilier nu automatisk sendes

til Udlændingestyrelsen, som vurderer, om

familien alligevel kan få ophold i Danmark

af hensyn til barnets tarv og tilknytningen til

Danmark.

DANMARK RISIKERER AT KRÆNKE

MENNESKERETTIGHEDERNE

Det stoppede ikke ved ændring nr. 100 for

udlændingeloven i 2014, og især ét ændrings

forslag fik meget opmærksomhed sidst på året.

Institut for Menneskerettigheder var blandt

kritikerne af regeringens forslag om midlertidig

beskyttelsesstatus og udsættelse af familie

sammenføring for ikke individuelt forfulgte

flygtninge. Instituttet frygter, at loven, som blev

vedtaget i februar 2015, kan føre til, at mennesker

bliver udsat for overgreb eller i yderste

konsekvens mister livet, mens de venter på at

blive genforenet med deres familie i Danmark.

Ligeledes sendte instituttet et kritisk hørings

svar til regeringens forslag om at gøre det

muligt blandt andet at inddrage pas fra

danskere og fratage opholdstilladelser fra

udlændinge, der har til hensigt at deltage

i en væbnet konflikt i udlandet. Instituttet

anbefalede, at kriterierne for, hvem der er

omfattet af loven, og mistankekravet skærpes

og præciseres, så uskyldige ikke risikerer

alvorlige sanktioner eller begrænsninger.

• dlændinge født i Danmark har på visse

betingelser mulighed for at få dansk stats

borgerskab ved erklæring.

• ra 1. september 2015 skal børn ikke

længere betale gebyr, når de søger om

dansk indfødsret.

• sylansøgere kan nu blive i Danmark,

mens deres klage over afgørelser efter den

såkaldte Dublinforordning behandles.

• et er ikke længere flygtninges

integrationspotentiale, der lægges mest

vægt på i udvælgelsen af kvoteflygtninge.

Forslaget blev vedtaget i februar 2015 uden at

de væsentligste kritikpunkter blev indarbejdet.

LETTERE ADGANG TIL

STATSBORGERSKAB

Også indfødsretsloven blev ændret i 2014.

Alle børn med en dansk forælder får nu dansk

statsborgerskab ved fødslen, og unge, der

er født og opvokset i Danmark, har på visse

betingelser fået ret til dansk statsborgerskab.

Samtidig accepteres det generelt fra

1. september 2015, at danske statsborgere kan

have mere end ét statsborgerskab.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

UNDERVISNING

MENNESKERETTIGHEDER

I FOLKESKOLEN

Menneskerettighederne er efter folkeskole

reformen indarbejdet i den obligatoriske del

af undervisningen i historie og samfundsfag,

og børns rettigheder indgår i sundheds og

seksualundervisning og familiekundskab.

Det er glædeligt. Derimod halter lærer og

pædagoguddannelserne bagud i forhold

til at indarbejde undervisning i menneske

rettigheder i deres pensum. Eksempelvis

indgår menneskerettighederne ikke i lærer

uddannelsens historiefag.

FORHINDRINGER STÅR I VEJEN

FOR GOD INKLUSION

Det er en klar målsætning i Danmark at skabe

en mere inkluderende folkeskole i overens

stemmelse med blandt andet Handicap

konventionen. Imidlertid er ikke alle folkeskoler

i stand til at sikre gode rammer for elever med

særlige behov, og der er derfor reel risiko for,

at nogle elever med handicap ikke får indfriet

deres ret til en uddannelse. Der er fortsat behov

for at forbedre tilgængeligheden til skolerne

og styrke lærerenes kompetencer i forhold til

inklusion.

FREMSKRIDT

Institut for Menneskerettigheder lancerede

i 2014 kampagnen #ståpådinret på

Instagram for at fejre Børnekonventionens

25års fødselsdag. Op mod 1.500 elever

har været med til at fejre konventionen

sammen med instituttet.

• enneskerettigheder er indarbejdet

i den obligatoriske del af folkeskole

undervisningen i historie og samfundsfag,

og børns rettigheder indgår i sundheds og

seksualundervisning og familiekundskab.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

GRØNLAND

FORBEDRET INDSATS FOR

MENNESKERETTIGHEDERNE

Siden 15. maj 2014 har Institut for Menneske

rettigheder været national menneske

rettighedsinstitution for Grønland og

samarbejder tæt med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder. I juni 2014 udgav vi

sammen med rådet en status for menneske

rettighedssituationen i Grønland.

STORE AFSTANDE FORHINDRER

ADGANG

Kortlægningen viser et behov for forbedringer

på flere områder. Retsvæsenet i Grønland

er præget af en ophobning af sager hos

domstolene og problemer med tolkning og

oversættelse. På handicapområdet betyder

de enorme afstande mellem byerne, at det er

svært at sikre personer med handicap adgang

til offentlige tilbud som uddannelse, støtte og

behandling.

På børneområdet er forholdene meget

alvorlige, og der bør gøres en større indsats for

blandt andet omsorgssvigtede børn, udsatte

børnefamilier og børns adgang til rådgivning og

klageorganer.

NYT UNDERVISNINGSMATERIALE

TIL DE YNGSTE

I 2014 udgav Institut for Menneskerettigheder

og den grønlandske børnerettighedsinstitution

MIO et nyt undervisningsmateriale til de

yngre elever. Formålet er at styrke børnenes

kendskab til egne og andres rettigheder.

SENT, MEN VIGTIGT FREMSKRIDT

FOR JURIDISK FADERLØSE

Det er først i 2014 blevet muligt for personer

født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland

og før 1974 i Nord- og Østgrønland at føre en

faderskabssag. Den manglende mulighed

hidtil må antages at have været i strid med Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er dog kun muligt at anlægge en sag for

de personer, hvis formodede far stadig er i live,

eller hvis dødsboet endnu ikke er afsluttet.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

I GRØNLAND

Instituttet er blandt andet med til at:

• vervåge menneskerettighedssituationen

i Grønland og periodevist udgive en

statusrapport på området.

• ave analyser af og rapportere på forskellige

relevante menneskeretlige områder.

• apportere internationalt om menneske-

rettighedssituationen i Grønland.

• ådgive grønlandske myndigheder om

menneskerettigheder.

• amarbejde med børnerettigheds-

institutionen MIO om udbredelse af børns

rettigheder gennem uddannelse.

• Uddanne kredsdommere og forsvarere.

• Afgive høringssvar på relevante lovforslag.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

MENNESKERETTIGHEDERNES FREMTID

VI SKAL TURDE DISKUTERE

MENNESKERETTIGHEDERNE

”Det er efterhånden blevet et dogme i dansk

politik, at vi naturligvis skal respektere

de internationale konventioner, men hvis

politikerne gør det, fordi de skal – og ikke

fordi de vil – så står vi over for en meget stor

demokratisk udfordring.”

Således lyder det i forordet til debatbogen

”Menneskeret – en demokratisk udfordring”,

som udkom i 2014.

Med bogen opfordrer direktør for Institut for

Menneskerettigheder Jonas Christoffersen

politikere, jurister og andre interesserede til at

spørge sig selv og hinanden, hvad vi vil med

menneskerettighederne i Danmark.

”Hvis vi bare lukker øjnene og anser menneske

rettighederne som urørlige, kan de blive

en udemokratisk sovepude. Vi risikerer, at

politikerne mister følelsen af kontrol og

ejerskab og derfor ender med at skubbe

menneskerettighederne fra sig,” siger Jonas

Christoffersen.

KONVENTIONERNE SKAL UDFORDRES

Jonas Christoffersen mener, at politikerne selv

har været med til at skabe situationen, fordi

de ofte efterspørger svar i menneskeretten i

stedet for at tage en politisk beslutning. Men

politikerne skal have modet til at udfordre

menneskerettighederne.

”Hvis et parti er uenig i en konvention eller

anden lovgivning, skal de da arbejde for

at ændre det. Det bør vi forvente af vores

folkevalgte, og der må menneskerettighederne

ikke blive en forhindring. Det er et sundheds

tegn, at politikerne forholder sig til menneske

rettighederne,” siger Jonas Christoffersen og

fortsætter:

”Det kan godt ske, at diskussionen ikke ender

der, hvor jeg synes, den skal ende, men til

gengæld får menneskerettighederne en

stærkere forankring. Det må nu engang være

det vigtigste”.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

MENNESKERETTIGHEDERNE

ER UNDER PRES

I september 2014 samledes mange af

de førende menneskerettighedsforskere

i København for at diskutere de største

udfordringer for menneskerettighederne.

Institut for Menneskerettigheder og

Københavns Universitet var værter for

konferencen i det internationale forsknings

netværk AHRI (Association of Human Rights

Institutes).

Gennem mere end 100 præsentationer blev

menneskeretten analyseret og debatteret. Der

var fokus på det pres, menneskerettighederne

udsættes for i dag fra blandt andet kampen

mod terror og den øgede overvågning i

samfundet.

Institut for Menneskerettigheder og

Københavns Universitet kunne i september

2014 byde menneskerettighedsforskere

fra hele verden velkommen til to dages

vidensudveksling og debat.

BERETNING 201415

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

INTERNATIONALT: GLOBALE RESULTATER

NY SKARP INTERNATIONAL STRATEGI

2014 blev et skelsættende år for Institut

for Menneskerettigheders internationale

arbejde. Først og fremmest udarbejdede vi

en ny strategi for arbejdet uden for Danmarks

grænser.

Vores internationale strategi 20142017

fokuserer på at gøre stater dygtige til at

beskytte og fremme menneskerettigheder.

Vi vil samtidig fokusere på at styrke det

internationale menneskerettighedssystem,

da det yder en væsentlig hjælp til staters

arbejde med at beskytte og fremme menneske

rettigheder. Dette nye fokus gør, at Institut

for Menneskerettigheder fremover ikke

arbejder med styrkelse af civilsamfundet, men

overlader det til andre organisationer, der har

specialiseret sig i dette. Civilsamfundet vil så

være vores strategiske samarbejdspartnere i at

udvikle ny viden om menneskerettighedernes

gennemførelse og sikre dialogen mellem stat

og individ.

Vi har fokuseret vores arbejde, så vi dækker

otte prioritetslande og fem potentielle

prioritetslande, hvor vi samarbejder med

statslige aktører, såsom justitsministerier,

nationale menneskerettighedsinstitutioner

og politi. Derudover intensiverer vi arbejdet

med global udvikling samt menneske

rettigheder og erhverv. Endelig vil instituttets

forskningsafdeling fokusere på menneske

rettighedernes legitimitet i en tid, hvor religion

og politik konstant udfordrer de universelle

rettigheder.

REGIONALE RESULTATER I AFRIKA

Samtidig med strategiarbejdet har vi i 2014

opnået væsentlige resultater. Året markerede

et gennembrud for vores langvarige indsats

med politistyrker i Afrika og deres arbejde med

menneskerettigheder.

Den Afrikanske Kommission for Menneske

rettigheder har vedtaget retningslinjer for

forholdene under arrestationer, politivaretægt

og varetægtsfængsling. Det er et skridt

på vej mod bedre forhold for afrikanske

borgere i deres møde med ordensmagten.

Retningslinjerne baserer sig på instituttets

arbejde med politiet i Niger.

BERETNING 201415

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

I Afghanistan blev loven om offentlighed

i forvaltningen vedtaget. Loven sikrer for

første gang i det uroplagede lands historie,

at journalister og borgere får adgang til

informationer fra staten. Institut for Menneske

rettigheder har støttet arbejdet med

udformningen af loven, så den lever op til

internationale standarder.

I Tunesien aflagde en tværministeriel arbejds

gruppe den første rapport om tunesernes

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

som skal afleveres til FN. Tuneserne arbejder,

med støtte fra instituttet, hårdt for at få et

robust menneskerettighedssystem på plads

efter revolutionen i 2011.

Afghanistan fik i 2014 ny lov om

offentlighed i forvaltningen. Det er første

gang, afghanske journalister og borgere

får krav på information fra statslige

institutioner.

BERETNING 201415

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

INTERNATIONALT: KINA

MENNESKERETTIGHEDER I KINESISK UDDANNELSE

Styret i Beijing har det seneste år strammet

kursen over for menneskerettighedsaktivister

og ngo’er, og hvad det er acceptabelt at arbejde

med. Det har haft konsekvenser: Aktivister

er blevet fængslet og ngo’er marginaliseret i

højere grad, end vi har set længe.

I forhold til Institut for Menneskerettigheders

projekter i Kina oplever vi, at åbenheden fra

kinesiske myndigheder og vores rum til at

arbejde er blevet mindre i forhold til for bare et

til to år siden. Den udvikling er bekymrende.

Tilbageslagene til trods var 2014 også året, hvor

vores Kinaprogram fik en ny treårig bevilling

fra det danske udenrigsministerium. Og et af

de steder, hvor der stadig er rum til at gøre en

indsats for at styrke menneskerettighederne i

Kina, er på uddannelsesområdet.

RETTIGHEDER FOR BØRN

Institut for Menneskerettigheder indgik i 2014

et samarbejde med det prestigefyldte Nankai

Universitet i Tianjin om at udvikle materialer

til undervisning i menneskerettigheder af

grundskoleelever og embedsmænd.

Samarbejdet løber foreløbigt i tre år fra

2014 til 2016. De første to år skal der

udvikles undervisningsmaterialer mål

rettet de forskellige alderstrin i skolen

og en lærermanual. Det tredje år skal de

første lærere modtage kurser i at bruge

undervisningsmaterialet. Da det er temmelig

nyt for kineserne at skulle undervise skole

elever og embedsmænd i menneskerettig

heder, starter processen nærmest fra nul.

IKKE ALLE RETTIGHEDER PÅ TAPETET

Planen er at udvikle et undervisningsforløb,

der følger et barn gennem hele dets

uddannelse og behandler de menneskeretlige

problemstillinger, der er mest brug for at kende

på de forskellige alderstrin.

Det her er pionerarbejde.

Kinesiske skolelærere er

aldrig blevet undervist i

menneskerettigheder før. Vi

er meget begejstrede over

perspektiverne.”

Tang Yingxia, viceleder, Nankai Universitets

menneskerettighedscenter

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

I KINA

• Har siden 1999 arbejdet i Kina.

• rbejder for retsreformer til gavn for kineserne.

• amarbejder med universiteter, tænketanke,

anklagere og forsvarsadvokater.

• trafferetsplejeloven blev revideret i 2013 og

indeholder for første gang et egentligt forbud

mod tortur.

Direktør Jonas Christoffersen gav en

gæsteforelæsning om menneske

rettigheder på Nankai Universitet, da

samarbejdet blev indgået.

Der er grænser for, hvilke menneskerettigheder

der kan komme med i pensum, for eksempel

kan der ikke undervises i flerpartisdemokrati.

Samtidig skal alle undervisningsmaterialer

godkendes af det kinesiske uddannelses

ministerium. Til gengæld er der et enormt

potentiale, hvis materialerne på sigt kan

udbredes til hele Kina.

Institut for Menneskerettigheder er bevidst

om, at nogle rettigheder er umulige at

undervise i, hvis kineserne skal være med.

Men vi har valgt at prioritere, at kinesiske børn

får adgang til undervisning i en række vigtige

menneskerettigheder.

BERETNING 201415

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

INTERNATIONALT: NEPAL

MENNESKERETTIGHEDER FREMMES

OG TORTUR FORHINDRES

Institut for Menneskerettigheder gik i november

2014 i gang med et nyt program i Nepal, der i

første omgang løber i fire år.

Programmet indeholder et samarbejde med

nepalesisk politi. Det er meningen, at instituttet

skal støtte konkrete aktiviteter for at forebygge,

at politiet anvender tortur. I samarbejde med

det danske politi og Kathmandu School of Law

støtter instituttet projekter i 60 af Nepals 75

distrikter.

TESE SKAL TESTES

Første skridt er en kortlægning af udbredelsen

og årsager til tortur. Det er en tese, at tortur

i Nepal blandt andet kan skyldes, at politiet

er under pres for at opklare forbrydelser,

men lider under dårlige arbejdsforhold og

mangel på udstyr til at efterforske. Der er også

tradition for, at politiet gerne må udøve en slags

’opdragende vold’.

BERETNING 201415

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

Der er mange, der kæmper

for at forbedre menneske

Institut for Menneskerettigheder støtter

derfor politiets arbejde med at planlægge og

implementere 60 projekter, som skal bryde

den onde cirkel. Vi kan trække på vores positive

erfaringer fra lignende samarbejdsprojekter

med politi i Vestafrika. Instituttet vil samtidig

samarbejde med institutioner, der overvåger

tortur.

HJÆLP TIL KASTELØSE

Programmet består derudover i at give teknisk

rådgivning til det kontor under det nepalesiske

statsministerium, som er ansvarligt for at

koordinere menneskerettighedsindsatsen i

landet. Vi vil støtte Nepal i at rapportere til

FN og hjælpe med at udvikle redskaber til at

måle, hvordan menneskerettighedssituationen

i landet forbedres. Vigtige emner er, hvordan

man undgår diskrimination af lavkaste og

kasteløse i et hierarkisk samfund som det

nepalesiske.

Efter 10 års blodig borgerkrig har Nepal nu i

otte år arbejdet med at skabe en fungerende

stat. Endnu mangler landet en forfatning, og

det betyder, at menneskerettighedsarbejdet

savner en klar statslig forankring.

rettighederne i Nepal, men

den samlede koordination skal

forbedres. Staten har ansvaret,

og derfor støtter vi på alle

niveauer – fra statsministeriet

til politibetjenten.”

Bjarne Andreasen, programleder, Asien

ARBEJDET I NEPAL

• nstitut for Menneskerettigheder har arbejdet

i Nepal i perioder siden 1996.

• i har samarbejdet med Menneskerettigheds-

kommissionen og Kathmandu Law School.

• i har afholdt antitorturkurser med den

nepalesiske stat og andre i 2014.

• et nye program arbejder både nedefra og op

via indsatsen hos politiet og oppefra og ned

via samarbejdet med statsministeriet.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

INTERNATIONALT: ZAMBIA

PIONERPROJEKT I ZAMBIA BRINGER

RETTIGHEDER TIL FOLKET

Institut for Menneskerettigheder har udviklet en

ny metode til at sikre, at menneskerettigheder

ikke kun er noget, man taler om i konventioner

og på FN’s bonede gulve i Genève og New York,

men rent faktisk betyder konkrete forbedringer

for de mennesker, der har brug for det.

Metoden kaldes Tilgængelighed, Adgang,

Accept og Kvalitet – eller bare AAAQ efter

den engelske forkortelse (Availability,

Accessibility, Acceptability, Quality) – og er

rettet mod de såkaldte økonomiske, sociale

og kulturelle rettigheder, som for eksempel

retten til sundhed, uddannelse, mad og bolig.

I første omgang har instituttet arbejdet med at

konkretisere retten til vand.

FRA FN TIL LANDSBYEN

Arbejdet er startet i Zambia og Zimbabwe, hvor

vi og vore partnere først har taget udgangs

punkt i de internationale konventioner, dernæst

regionale aftaler for endelig at analysere

national lov for på den måde at afdække, hvad

retten til vand egentlig betyder.

I Zambia må der for eksempel højst være

1.000 meter til en brønd, der dagligt kan levere

20 liter vand til en person på maksimalt 30

minutter.

Metoden skal sikre, at minimumskravene

bliver anerkendt af både stat, private vand

leverandører og civilsamfundet. Og at man

derfor får mulighed for at stille de ansvarlige

Nogle gange vil politikere

hævde, at de har sikret vand.

Men med AAAQ kan vi stille

dem til regnskab. Vi giver

lokale beboere tjeklister, så

vi afslører, hvis vandet ikke er

rent nok, eller brønden ikke

fungerer.”

Andrew Tembo, WASH Forum,

zambisk samarbejds artner

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

AAAQ

Står for Availability, Accessibility, Acceptability,

Quality.

Kan bruges til alle økonomiske, sociale og

kulturelle rettigheder.

Er open source, så alle kan bruge metoden.

Har været brugt i Zimbabwe, Zambia og

Rusland og er nu på vej til nye projekter i

Europa, Afrika, Centralasien og Sydamerika.

I Zambia har lokalbefolkningen fået et

redskab til at sikre, at de får nok vand i god

nok kvalitet.

til regnskab, hvis vandet er forurenet, flyder for

ustabilt eller slet ikke er til stede.

I Zambia betyder det, at civilsamfunds

organisationer bruger AAAQ som kvalitets

kontrol, og til at sikre, at de offentlige midler til

vandforsyning bruges til at sikre retten til vand.

AAAQ duer ikke kun i Zambia, men bruges i

andre lande – og til andre rettigheder. Institut

for Menneskerettigheder arbejder med at

udvikle AAAQ til fem yderligere rettigheder: til

mad, uddannelse, sanitet, et hjem og sundhed.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

INTERNATIONALT: ERHVERV

VÆRKTØJSKASSER VINDER FREM

Flere og flere lande er begyndt at lave

nationale handlingsplaner for økonomiens

påvirkning på menneskerettighederne – og de

bruger en ’værktøjskasse’ udviklet af Institut

for Menneskerettigheder til at gøre det. Blandt

landene er USA, Tyskland, Irland og Chile.

Traditionelt set har menneskerettighederne

været staternes ansvar. Men en mere

globaliseret verden stiller nye krav til både

stater og virksomheder, da erhvervslivet

kan påvirke menneskerettigheder både

positivt og negativt i de enkelte lande.

Ofte er det uklart, hvad der er statens pligt

og hvad der er erhvervslivets ansvar, når

menneskerettighederne bliver krænket.

I 2011 vedtog FN retningslinjer, som fastslår,

at staten har pligt til at beskytte menneske

rettighederne; erhvervslivet har ansvar for at

respektere menneskerettighederne; og at der

skal være reel ret til at klage og få godtgørelse,

hvis menneskerettighederne krænkes.

NATIONALE HANDLINGSPLANER

KRÆVER INVOLVERING

Nationale handlingsplaner udgør fundamentet

for, at de enkelte lande får afklaret, hvordan

stat, erhvervsliv og det omkringliggende

samfund hver især lever op til deres

forpligtelser og ansvar for at skabe en ordentlig

politik for menneskerettigheder og erhverv, der

følger FN’s retningslinjer.

Det er ikke ligetil at lave en god handlingsplan,

da modstridende interesser ofte kolliderer,

ligesom det kan være svært at kopiere andre

landes planer, da de nationale problemer

er vidt forskellige. Så i stedet for at tilbyde

standardløsninger tilbyder instituttets

værktøjskasse et væld af forskellige mulig

heder, som landene selv kan vælge imellem.

På trods af stor interesse fra staterne er der

alligevel et stykke vej at gå: Civilsamfund og

erhvervslivet bliver typisk ikke involveret nok,

når handlingsplanerne laves.

Værktøjskassen er udviklet i samarbejde

med International Corporate Accountability

Roundtable.

MENNESKERETTIGHEDER OG

ERHVERVSLIVET

Staterne har pligt til at beskytte menneske

rettighederne. Det er ikke nok at vedtage

love – staten skal også sikre, at de rent faktisk

overholdes.

Erhvervslivet har ansvar for at respektere

menneskerettighederne overalt. Også selvom

et lands love ikke forpligter dem til det.

Der skal være en smidig og reel klageadgang,

så mennesker kan få anerkendt, at de har været

udsat for en rettighedskrænkelse og blive

værdigt kompenseret.

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

De sidste 15 år har vist, at CSR

ikke virker, medmindre staterne

sætter de rigtige rammer. FN’s

retningslinjer er hjørnestenen,

og nationale handlingsplaner

viser vejen frem.”

Allan Lerberg Jørgensen, afdelingsleder,

Menneskerettigheder og Udvikling

Handlingsplaner for menneskerettigheder

og erhverv skal sikre, at arbejdere kan få

erstatning, hvis deres rettigheder krænkes.

BERETNING 201415

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK

FAKTA OG ANBEFALINGER

Vil du vide, hvordan det står til med menneske

rettighederne i Danmark på 22 områder og

læse vores anbefalinger til forbedringer, så

læs sammendraget: Menneskerettigheder i

Danmark. Status 201415.

Vil du have grundigt indblik i udviklingen og

udfordringerne på et eller flere specifikke

områder, så klik ind og læs delrapporterne for

hvert område på menneskeret.dk/status. Hver

rapport er på 2550 sider.

Menneskerettigheder i danMark

status 2014-15 – et saMMendrag

Menneske-

rettigheder

i danMark

status 2014-15

et saMMendrag

IMR_Status_Omslag14_01_.indd 1

20/03/15 11.25

BERETNING 2014-15

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

ØKONOMI

INDTÆGTER I 2014 FORDELT PÅ DELREGNSKABER

1.000 KR

BUDGET

2014

INDTÆGTER

I PROCENT

Kernebevillingen

Etnisk ligebehandling

Handicap ligebehandling

Køn ligebehandling

Øvrige indtægter

Indtægtsdækket virksomhed

Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

Samarbejdsaftalen med Udenrigsministeriet

Anden tilskudsfinansieret virksomhed

22.400

6.000

4.400

6.000

17.058

2.446

29.200

46.496

134.000

22.400

6.000

4.400

6.000

428

10.393

2.264

29.946

48.647

130.478

17 %

23 %

37 %

100 %

Afvigelsen mellem budget og regnskab på indtægtsdækket virksomhed skyldes hovedsageligt, at

ikke alle projekter er kendte på tidspunktet for udarbejdelse af budgettet for det kommende år.

Regnskabet udviser den faktiske kategorisering og det faktiske aktivitetsniveau for året, mens

kategoriseringen af budgettet er Institut for Menneskerettigheders bedste skøn på, hvordan vi

forventer, de eksternt finansierede projekter vil fordele sig.

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

INDTÆGTER TOTAL 2014

Kernebevilling

Etnisk ligebehandling

Handicap ligebehandling

Køn ligebehandling

Øvrige indtægter

Indtægtsdækket virksomhed

Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

Samarbejdsaftalen med Udenrigsministeriet

Anden tilskudsfinansieret virksomhed

Instituttets indtægter i 2014 fordeler sig med 38,8 mio. kr. fra finansloven

(kernebevilling og ligebehandlingsbevilling vedrørende etnicitet, handicap

og køn). 29,9 mio. kr. fra samarbejdsaftalen med Udenrigsministeriet,

48,6 mio. kr. er andre tilskudsfinansierede aktiviteter, 2,3 mio. kr. er

tilskudsfinansieret forskning, samt 0,4 mio. kr. er øvrige indtægter. Af

finanslovsmidlerne er 16,4 mio. kr. til ligebehandlingsarbejde inden for

køn, etnicitet og handicap.

Indtægterne i 2014 er steget med 4,5 mio. kr. i forhold til indtægterne

i 2013. Det kan primært tilskrives en forøgelse på 1,1 mio. kr. på andre

tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter og 7,0 mio. kr. på andre

tilskudsfinansierede aktiviteter, modsvaret af et fald på 4,4 mio. kr. på

indtægtsdækket virksomhed.

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

Udstillingen, ‘Et Nyt Verdensbillede’, i Den Sorte Diamant i

efteråret 2014, var en nyopsætning af verdens første udstilling

om menneskerettigheder, som UNESCO tog initiativ til i 1949.

Her sendte medlemslandene billeder, genstande og dokumenter

ind, der illustrerede menneskerettigheder. Kuratorer på

udstillingen var Katrine Bregengaard og Eva Prag fra Columbia

University, og udstillingen blev gennemført i samarbejde med

Institut for Menneskerettigheder.

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Institut for Menneskerettigheders beretning 2014-15: Menneskerettigheder på dagsordenen

Familien Mabu fra Myanmar er udvist af

Danmark og venter på, at det bliver deres

tur til at gå om bord på flyet i Københavns

Lufthavn. Billedet, som er taget af Michael

Drost-Hansen for JP, vandt Institut for

Menneskerettigheders fotokonkurrence

i forbindelse med udstillingen ‘Et Nyt

Verdensbillede’ i Den Sorte Diamant.

DEL BERETNINGEN: MENNESKERET.DK/BERETNING