PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 31
Offentligt

Den 18. marts 2015/JK/mb

Seksuel Chikane og retssystemet

Behøver vi som samfund tolerere en dårlig opførsel? Behøver vi at acceptere en krænkende

adfærd - og oven i købet forklejne dens konsekvenser? Behøver vi leve med og i et sexistisk

miljø med kønsbaseret vold mod kvinder?

3F mener nej, og vi mener, at der er meget, vi som samfund kan gøre imod den omfattende

seksuelle chikane, som desværre udfolder sig på vores arbejdspladser.

Den sidste store europæiske undersøgelse fra 2012 og egne undersøgelser foretaget af 3F

viser, at ca. hver femte kvinde i Danmark har været udsat for seksuel chikane. I

Beskæftigelsesministeriets egen arbejdsmiljøundersøgelse peger 3 procent af de danske

arbejdstagere på, at de har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen indenfor det

sidste år. Arbejdsstyrken bestod i 2012 af godt 2,8 mio. personer, så de 3 procent alene svarer

til 86.820 personer – hvoraf størstedelen må formodes at være kvinder. At området også

dækker over seksuel chikane, der ikke er rapporteret eller registreret, hersker der ingen tvivl

om. Eksistensen og det store omfang kan altså ikke betvivles. Derimod kan den måde, vi som

samfund forklejner disse tal på, betvivles.

Det forebyggende arbejde mod seksuel chikane på arbejdspladsen er vigtigt og skal hele

tiden styrkes. Heri ligger et stort ansvar for arbejdsmarkedets parter og for samarbejds- og

arbejdsmiljøsystemets evne til at støtte en dialog på arbejdspladsen. Viden og dialog kan få

hverdagsseksismen og den seksuelle chikane bragt frem i lyset, få formuleret

personalepolitikker, der tager stilling til spørgsmål som omgangstone og værdighed, og

styrker de lokale arbejdsmiljørepræsentanters mulighed for at gribe forebyggende ind. Det er

derfor glædeligt, at der er afsat 2 mio. kr. i 2015-2016 til, at Arbejdstilsynet kan udarbejde en

pjece med anbefalinger til virksomhederne om forebyggelse af seksuel chikane på

arbejdspladsen.

Til den forebyggende indsats hører Arbejdstilsynets vejledning om Mobning og seksuel

chikane (At-vejledning D.4.2). Vejledningen sidestiller seksuel chikane og mobning i øvrigt og

underkender dermed, at seksuel chikane altid er kønsspecifik og handler om magtudøvelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AT vælger en anden definition af seksuel chikane end den lovbestemte og nedtoner dermed

konsekvenser og alvor i disse sager.

Hertil kommer, at det forebyggende arbejde ingen klangbund har, hvis det ikke mødes af

et vægtigt politisk og retligt efterspil, når sagerne opstår

Over de sidste 20 år er der

ikke

kommet færre sager. Alligevel når færre sager til domsfældelse, og erstatningsniveauet er

fastholdt urimeligt lavt. Vi tillader os derfor at pege på en række forhold, hvor man med rette

kunne skærpe tonen og sikre en retspraksis, der er i overensstemmelse med disse overgrebs

alvor.

1. Retspraksis inden for det eksisterende regelsæt

Desværre kan man have en oplevelse af, at de danske domstole mere bekymrer sig for den

anklagede end for den forulempede part i disse sager. Vi peger på fire områder til udvikling af

retspraksis:



Ofte fremføres argumenter om, at den seksuelle chikane er foretaget i god tro og

tilsyneladende kommer enhver tvivl alene den anklagede til gode. Vi vil godt

understrege, at vi i 3F

aldrig

har haft anledning til at beklikke en krænket persons

anklage om seksuel chikane og derfor finder vi ingen grund til, at domstolene

udfolder så ihærdig omsorg for den formodede krænker. Intet offer stiller sig til skue

og ydmygelse gennem en lang og træg retsproces, uden alvorlige grunde.

Dommerstanden bør reflekterer over hvilke hensyn man lægger til grund for sin

domsfældelse.



Domstolene lægger til grund, at man skal kunne tåle en vis grad af kvindefjendsk tone

på arbejdspladsen – alt efter hvilken branche der er tale om. Det er en præmis, der er i

strid med arbejdsmiljølovgivningen og fuldstændig uacceptabel.



Godtgørelsesniveauet er uanstændigt lavt. Ved at fastholde et erstatningsniveau på

25. 000 kr. nu på 20. år, tilkendegives en ringe anerkendelse af sagernes alvor og af

konsekvenserne for den forulempede kvinde. Der er typisk tale om mistet arbejde,

om langvarig sygdom, om mistet læreplads og skilsmisse – samt langvarige psykiske

og fysiske mén. 25.000 kr. er et latterligt lavt beløb, som viser, at vi som samfund ikke

anerkender alvoren i den kønsbaserede vold.

Definition af seksuel chikane:

§ 1, stk. 6. Der foreligger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-

verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det

formål eller den virkning at

krænke en persons værdighed,

navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende,

ydmygende eller ubehageligt klima.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Trods lovens klare bogstav domfældes der sjældent for verbal chikane -uanset at

netop denne form for seksuel chikane er den mest almindelige og har vidtrækkende

konsekvenser og psykiske mén til følge for den krænkede. Domsfældelse kræver

næsten altid, at der har været fysiske overgreb. Vi antager, at der hersker en uvilje i

domstolene, mod at domfælde kun for verbal seksuel chikane trods den åbenbare

lovhjemmel.

2. Skærpede retlige regler

Vi anerkender, at Danmark har ratificeret Istanbul Konventionen. Næste skridt bør være, at

konventionen inkorporeres i dansk lov.

Artikel 40 lyder:

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at

sikre, at enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd af seksuelt tilsnit som

har til formål eller følge at en persons værdighed krænkes, herunder især ved skabelsen af et

intimiderende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller stødende miljø, udløser

strafferetlige eller andre retslige sanktioner.

Med baggrund i konventionen og de mange nyere undersøgelser som påviser det store

omfang af seksuel chikane, bør regeringen foranledige en nøje gennemgang af lovgivningen,

opgradere indsatsen og i øvrigt tilvejebringe mere viden om årsag og virkning af vold mod

kvinder.

Man må konstatere, at eksisterende love ikke sikrer den nødvendige beskyttelse. I det

følgende peger vi på fem veje til et skærpet regelsæt:



Alvorlige sager om seksuel chikane burde med rette løftes som straffesager i henhold

til straffelovens § 266 om alvorlige trusler mod en persons liv, helbred eller ære

(velfærd). Det kan være hensigtsmæssigt i disse sager, at idømme fængselsstraf

behandlingsdom. Der sker nemlig ofte det, at en krænker fortsætter sin adfærd

overfor nye ofre (lærling/medarbejder).

Arbejdsmiljøloven foreskriver, at alle skal have et sundt, fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Og at

arbejdsgiveren skal føre et effektivt tilsyn med, at tingene er i orden. I Bekendtgørelsen om

arbejdets udførelse fremgår det, at arbejdsgiveren er ansvarlig for, at der ikke finder seksuel

chikane og mobning sted. Men der er ingen sanktioner, og arbejdsgiveren kan ikke holdes

juridisk ansvarlig for seksuel chikane på arbejdspladsen. Vi er vidne til en høj grad af

ansvarsforflygtigelse hos arbejdsgivere, der nægter at have kendskab til påstået seksuel

chikane.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Derfor må ansvaret gøres objektivt. Ved at gøre ansvaret for seksuel chikane til

arbejdsgiverens objektive ansvar, fremmes arbejdsgivers interesse i at sørge for et

effektivt tilsyn, forebyggelse af seksuel chikane og disse sagers opståen og udvikling.

I sager om seksuel chikane er det meget vanskeligt at føre bevis. Seksuel chikane foregår ofte

på steder og tidspunkter, hvor der ikke er vidner tilstede. Ofte består krænkerens forsvar af en

benægtelse, eller i udtalelser om, at kvinden selv ville, og det ender som ord mod ord.

Ydermere bevirker den lange ventetid, før sagen kommer for retten - op til et helt år efter

berammelse - at eventuelle vidner er tilbøjelige til at falde fra. Situationen er jo den, at ofret

nu er væk fra arbejdspladsen, mens vidner fortsat skal fungere på arbejdspladsen, og ofte

vægter hensynet til denne højest.

Det kan altså være uhyre vanskeligt at dokumentere den seksuelle chikane. Netop derfor har

EU kigget på bevisbyrdereglerne og skærpet dem således, at klager alene skal påvise faktiske

omstændigheder, der skaber

formodning

om den seksuelle chikane. Det er alt andet lige

nemmere at underbygge en formodning end at påvise faktiske omstændigheder.

Dommerstanden har imidlertid valgt, at klager skal

påvise faktiske omstændigheder

(med

lægeerklæring, psykologudsagn, vidneudsagn eller tydelig ændret adfærd). Dermed er dét,

der skulle være en lempelse, reelt kommet til at fungere som en stramning af bevisbyrden,

hvilket ses på de langt færre antal vundne sager.



Det vil være på sin plads at genlæse den engelske tekst om bevisbyrdereglens

intention

– og på den baggrund sikre reglens korrekte anvendelse i dansk retspraksis.

Intentionen var jo, at det skulle være nemmere at få disse sager til domsfældelse –

ikke sværere.



Retssikkerhedsgarantier skal altid være i orden. Ikke mindst når vi peger på behovet

for mere radikal strafudmåling/erstatning. Sager om seksuel chikane bør derfor

behandles som andre voldssager ved det kriminalretlige system. Dermed ville

sagsbehandlingstiden også gå drastisk ned.



Hvis Ligebehandlingsnævnet skal gøre fyldest i disse sager, må der etableres et retligt

organ, der kan indlede en umiddelbar bevisoptagelse – fx ved at advokat og dommer

kan tage ud på arbejdspladsen og tale med de involverede, så bevisgrundlaget er på

plads for en hurtig og underbygget afgørelse i nævnet.

De anførte forslag vil på hver deres måde bidrage til en skærpet tone overfor seksuel chikane.

De vil medføre en retlig håndtering af sager om seksuel chikane, som nyder det enkelte offer

behørig respekt. Og de vil sende nødvendige samfundsmæssige signaler om alvoren i denne

form for vold mod kvinder.