PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 27
Offentligt

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV-

OG HANDLINGSPLAN 2015

Afgivet til Folketinget af minister for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold den 26. februar 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOLOFON

Redegørelse /

Perspektiv- og handlingsplan 2015

Udgivet af Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold, februar 2015

ISSN:

2246-4883 (trykt udgave)

2246-4441 (elektronisk udgave)

Fotos:

Historisk foto side 4: Arbejdermuseet

Andre fotos: Colourbox,

Dollarphotoclub og iStock

Layout: Skabertrang | Silkeborg Bogtryk

Tryk: Rosendahls

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

FORORD: LIGESTILLING ER LIGE MULIGHED FOR DELTAGELSE I SAMFUNDET!

INDLEDNING OG VISION FOR LIGESTILLINGSINDSATSEN I DANMARK

LIGESTILLING SOM EN BASAL RET

LIGESTILLING I DET OFFENTLIGE

TEMABASERET LIGESTILLING

LIGESTILLING I ET GLOBALT PERSPEKTIV

STATUS PÅ INITIATIVERNE FRA PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

LIGESTILLING ER LIGE MULIGHED

FOR DELTAGELSE I SAMFUNDET!

I år er det 100 år siden, danske kvinder fik stemmeret og mu-

lighed for at deltage demokratisk og aktivt i at forme vores

land. I dag er næsten 40 pct. af medlemmerne i Folketinget

kvinder. Vi er nået langt med ligestillingen mellem kvinder

og mænd. Internationalt er Danmark blandt de lande, der

ligger helt i top, når det gælder ligestilling. Men det betyder

ikke, at vi kan læne os tilbage – tværtimod. Vi skal blive ved

med at debattere, udvikle og fremme ligestilling.

For ligestilling kommer ikke af sig selv. Det er ikke en fast

tilstand, som vi kan tage for givet. Det handler i bund og

grund om hele tiden at skabe de bedst mulige rammer for, at

kvinder og mænd kan udfolde deres potentiale og deltage

i samfundet. Ligestilling er en værdi, som vi skal værne om.

Det bliver vi husket på i disse år, hvor de grundlæggende fri-

hedsrettigheder som ytringsfrihed, ligestilling og demokrati

er under pres rundt om i verden.

Regeringen vil sammen med Folketinget bruge 100-året

til at sætte fokus på og skabe debat om ligestilling, demo-

krati og deltagelse. Vi ønsker, at alle tager del i debatten – i

skoleklasserne, i kantinen og ved middagsbordet. For det

er gennem bevidstheden om vores fælles værdier, at de

udvikles og fremmes. Ingen kan i realiteten melde sig ud af

ligestillingsdebatten. For de valg vi hver især tager, og den

måde vi møder hinanden på i det offentlige, i hjemmene, på

uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser og på gader

og stræder, har betydning for ligestillingen. Det skal vi være

bevidste om.

I dag udfordrer tonen i det offentlige rum debatten i samfun-

det. Især debattonen på internettet er ofte hård. Samtidig

tyder en ny undersøgelse på, at en stor del af hadforbrydel-

serne i Danmark er motiveret af offerets køn. ”Hverdags-

sexisme” og personlige angreb kan betyde, at nogle kvinder

afholder sig fra at deltage og blande sig i samfundsdebatten.

Det skal vi ikke acceptere!

Vi ser desværre også, at vold stadig er et problem i familier

og mellem kærester. Volden begrænser den enkeltes frihed

og mulighed for at deltage frit i samfundet. Vi vil fortsætte

indsatsen mod vold i nære relationer. Voldsramte skal have

hjælp og støtte til at skabe sig et liv fri af volden. Vi ser også, at

social kontrol og forældede æresbegreber i visse etniske mino-

ritetsfamilier sætter ligestilling mellem kønnene under pres.

Det er afgørende, at alle, uanset køn, har mulighed for at

ytre sig og deltage i samfundet. Jeg vil opfordre alle – også

mændene – til at komme mere på banen og bl.a. sige fra over

for trusler og chikane. Kvinder fik netop stemmeret, fordi der

også var nogle fremsynede mænd, som stod op for kvinder-

nes rettigheder. Vi skal være bevidste om, at ligestilling er for

alle, og at det er en fælles opgave at fremme ligestilling. Vi

bliver et rigere samfund, hvis alle deltager og ytrer sig.

Danmarks demokratiske og økonomiske udvikling de sene-

ste 100 år er bl.a. præget af kvindernes indtog på arbejdsmar-

kedet og i det politiske liv. Vi skal blive ved med at skubbe til

det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked. For 100

år siden var der fx ingen kvindelige præster, læger eller for

den sags skyld mandlige sygeplejersker. I dag er billedet et

andet. Men der er stadig områder, bl.a. inden for naturfaglige

uddannelser, i forskning og i ledelse, hvor vi skal arbejde

for, at alle kompetencer kommer i spil. Samtidig skal vi have

fokus på, at drengene halter bagefter, når det gælder ud-

dannelse, og at mændene lades tilbage i visse yderområder

i landet. Alle talenter og ressourcer skal i spil. Ligestilling er

for både kvinder og mænd, og ligestilling gavner begge køn.

2015 er også året, hvor vi internationalt markerer, at det er 20

år siden, FN-landene i Beijing vedtog en global handlingsplan

for ligestilling og kvinders rettigheder. Der er sket fremskridt

siden. Men ligestilling og kvinders rettigheder er i disse år

under et voldsomt pres i visse dele af verden. Vi vil fortsat

være med helt fremme i den globale kamp for ligestilling og

kvinders rettigheder.

Der er meget at fejre i år. Men der er også stadig meget at

kæmpe for både ude og hjemme. Det er afgørende, at vi

bliver ved med at debattere, udvikle og fremme ligestilling.

Vi har alle et ansvar!

God læselyst!

Manu Sareen

Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

INDLEDNING OG VISION FOR

LIGESTILLINGSINDSATSEN I DANMARK

Internationalt ligger Danmark – sammen med de øvrige

nordiske lande – i top, når det kommer til ligestilling mellem

kvinder og mænd. Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE)

placerede i 2013 Danmark på en andenplads i EU kun over-

gået af Sverige.

I 2014 lå Danmark nummer 5 på listen over

ligestilling i 142 lande i World Economic Forums Global Gen-

der Gap Report, som måler ligestilling inden for økonomisk

deltagelse, uddannelse, sundhed og politisk repræsentation

og deltagelse.

Regeringens arbejde for ligestilling i det kommende år

bygger på en vision, som sætter retning for arbejdet inden

for fire overordnede indsatsområder. Under hvert af de fire

indsatsområder er der opstillet en række mål, som konkrete

aktiviteter og indsatser i 2015 skal understøtte, så vi bevæger

os mod den overordnede vision om ligestilling i Danmark.

VISION FOR LIGESTILLINGSARBEJDET

Ingen skal opleve diskrimination på grund af køn. Barrierer skal nedbrydes, så kvinder og mænd har reel

indflydelse på og lige muligheder for at påvirke deres eget liv og deltagelse i samfundet. Det skaber et

demokratisk samfund, hvor alle ressourcer er i spil.

Ligestilling som

en basal ret

– alle skal have ret

til at bestemme over

egen krop og eget liv

Ligestilling i det

offentlige

– køn og ligestilling

skal tænkes ind i den

offentlige forvaltning

Temabaseret

ligestilling

– barrierer skal ned-

brydes og ligestilling

fremmes på konkrete

områder

Ligestilling i

et globalt

perspektiv

– Danmark skal

arbejde for ligestil-

ling globalt

Bekæmpe hverdagssex-

isme, chikane og social

kontrol

Bekæmpe vold i nære

relationer og menne-

skehandel

Styrket monitorering og

spredning af viden om

ligestilling i den offent-

lige forvaltning

Øget fokus på køn og

ligestilling i de offentlige

kerneydelser

Mindske det kønsop-

delte uddannelsesvalg

og arbejdsmarked

Øget ligestilling i

forskning og ledelse

Mindske kønsforskelle i

kunst og kultur

Aktiv dansk indsats i

det globale ligestillings-

arbejde

Aktiv dansk indsats i

EU og effektivt dansk

formandskab for

Nordisk Ministerråd

European Institute for Gender Equality (2013): Gender Equality Index Report

World Economic Forum (2014): The Global Gender Gap Report 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

“

Alle skal have ret

til at bestemme

over egen krop og

eget liv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

LIGESTILLING SOM EN BASAL RET

Retten til at bestemme over egen krop og liv og retten til at

ytre sig og deltage i samfundet – uanset om man er kvinde el-

ler mand – er helt grundlæggende i det danske samfund. Det

udgør en central del af fundamentet for, at den enkelte kan

leve det liv, hun eller han ønsker og kan tage aktivt del i vo-

res samfund. Ingen bør opleve at blive begrænset af chikane,

hadforbrydelser, vold, menneskehandel, social kontrol eller

diskrimination.

bl.a. homoseksuelle og etniske minoriteter. Regeringen har

igangsat en kortlægning af hadforbrydelser generelt, som

skal give et mere præcist overblik over hadforbrydelsers

omfang og karakter. Samtidig har regeringen iværksat en

række initiativer for at begrænse sexchikane på arbejdsplad-

sen, bl.a. en hotline, styrket vejledning, intensiveret tilsyn og

nemmere klageadgang.

Også social kontrol kan begrænse den enkeltes udfoldelses-

muligheder. De seneste opgørelser tyder på, at den sociale

kontrol i visse etniske minoritetsmiljøer er faldende.

Det er

positivt. Men der er fortsat unge kvinder og homoseksuelle,

som oplever, at de ikke kan vælge det liv, de ønsker.

Henven-

delser til rådgivningen Etnisk Ung om æresrelaterede kon-

flikter og social kontrol har ligget på et nogenlunde konstant

niveau de sidste tre år med 1.073 i 2012, 1.146 i 2013 og 1.183 i

2014.

Samtidig har det nationale krisecenter for unge udsat

for æreskonflikter, RED-Safehouse, oplevet en stigning i

henvendelser fra 155 i 2010 til 272 i 2014.

Regeringen vil fortsat arbejde for, at den enkeltes udfoldel-

sesmuligheder og deltagelse i samfundet ikke begrænses

af social kontrol. Regeringen vil endvidere sætte fokus på

chikane og hverdagssexisme. Det er ikke acceptabelt, at

det, som nogle måske oplever som en spøg og lidt kæk tone,

afholder andre fra at deltage og ytre sig. Regering ser samti-

dig på rammerne for Ligebehandlingsnævnets arbejde, der

skal være effektive og smidige klagemuligheder i forhold til

forskelsbehandling og chikane.

BEKÆMPELSE AF HVERDAGSSEXISME, CHIKANE

OG SOCIAL KONTROL

Med 1915-grundloven fik kvinder valgret og mulighed for at

blive valgt ind i Folketinget. Det skabte det formelle fun-

dament for, at alle, uanset køn, kan deltage i debatten og

i samfundet. Men vi er alle sammen med til at gøre funda-

mentet for ytringsfrihed, deltagelse og ligestilling stærkt i

hverdagen.

Kvindelige politikere, debattører og forskere oplever løben-

de verbale angreb, chikane og trusler rettet mod deres køn,

fordi de blander sig i den offentlige debat. DR Nyheder of-

fentliggjorde i november 2014 resultaterne af en rundspørge,

som viste, at 60 pct. af de kvindelige folketingsmedlemmer

har oplevet at blive udsat for chikane på internettet. Knap

30 pct. af folketingsmedlemmerne har oplevet at modtage

dødstrusler.

Endvidere tyder undersøgelser på, at mange danske kvinder

er udsat for sexchikane på arbejdspladsen og i det offentlige

rum.

En opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø viser, at ca. 3 pct. af danske arbejdstagere har

været udsat for sexchikane arbejdspladsen inden for en

periode på et år, og forekomsten er størst blandt unge kvin-

der. Værst ser det ud for passagerservicemedarbejdere og

SOSU’er, hvor henholdsvis ca. 13 og 14 pct. har været udsat

for sexchikane.

Også hadforbrydelser kan være motiveret

af ofrets køn, ligesom hadforbrydelser kan være rettet mod

BEKÆMPELSE AF VOLD I NÆRE RELATIONER OG

MENNESKEHANDEL

Vold i nære relationer er fortsat et problem i Danmark.

Voldsramte får både fysiske og psykiske mén, og der er over-

hængende risiko for, at volden får negative konsekvenser for

børns udvikling i de voldsudsatte familier.

Det er fortsat

kvinder, der oftest rammes af partnervold

, og alt for mange

DR Nyheder (5. november 2014): Kvindelige politikere udsættes for sexistisk chikane og DR Nyheder (6. november 2014): Folketingsmedlemmer får dødstrusler

Fagbladet 3F (9. oktober 2014): Hver femte kvinde i 3F udsat for sexchikane online

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2012): Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012

Ankestyrelsen (2015): Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark – Det nationale integrationsbarometer

Als Research (2014): Kønsroller og social kontrol blandt unge med minoritetsbaggrund

Oplyst af Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), Etnisk Ung

Oplyst af RED-Safehouse

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre LOKK og Socialstyrelsen (2012): Årsstatistik 2011 - Kvinder og børn på krisecenter

Statens Institut for Folkesundhed (2012): Vold i nære relationer. Omfang, karakter, udvikling og indsats i Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

kvinder har svært ved at slippe fri af volden. Danske kvinde-

krisecentre rapporterer, at 35 pct. af kvinderne har behov for

mere end ét ophold på et kvindekrisecenter.

Det viser et behov for en øget indsats for at hjælpe de volds-

ramte kvinder videre efter et ophold på krisecenter. Derfor

har regeringen sat et mål om, at andelen af kvinder, der har

behov for mere end ét ophold på kvindekrisecenter, skal

være reduceret med mindst 30 pct. i 2020. I det kommende

år igangsætter vi en række konkrete initiativer, der skal få

os tættere på målet, bl.a. ved at styrke samarbejdet mellem

krisecentre og kommuner.

Det er imidlertid ikke kun kvinder, der rammes af vold –

også mænd er udsat for vold i parforholdet. Som mand

kan det være svært at blive taget alvorligt og få den for-

nødne hjælp.

Det er ikke rimeligt. Derfor sætter regerin-

gen i sin handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien

og nære relationer for 2014-2017 fokus på, at også mænd

kan opleve vold.

En af de groveste krænkelser af den enkeltes ret til at

bestemme over egen krop og eget liv er menneskehandel.

Ofrene for menneskehandel er ofte udsatte og sårbare

udlændinge, der lever i et afhængighedsforhold til deres

bagmænd. Fra 2007-2014 er 418 personer i Danmark offi-

cielt vurderet som ofre for menneskehandel. Langt stør-

stedelen – 356 personer – er handlet til prostitution.

Men

der er også mennesker, som handles til tvangsarbejde og

kriminalitet.

Menneskehandel er verdensomspændende og bunder i en

global økonomisk ulighed, sårbare menneskers drømme

om et bedre liv og en efterspørgsel efter de ydelser, ofrene

leverer. I Danmark har vi i mere end 10 år arbejdet med at

bekæmpe menneskehandel. Det arbejde vil regeringen

fortsætte med en ny handlingsplan, der skal forebygge men-

neskehandel, støtte ofrene og sætte ind mod efterspørgslen

og bagmændene. Generelt er prostitution et alvorligt socialt

problem. Derfor fortsætter regeringen indsatsen EXIT-prosti-

tution, så prostituerede tilbydes en vej ud af prostitution.

NATIONAL HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF VOLD I FAMILIEN OG NÆRE RELATIONER 2014-2017

Der er afsat i alt 36 mio. kr. til handlingsplanen, som indeholder en række initiativer under fire hovedoverskrifter:

Opbygning af viden og styrket håndtering af de forskellige voldsformer i familien og i nære relationer:

Der etableres en

national hotline for rådgivning og støtte, og der gennemføres pilotforsøg med indsatser rettet mod hele den voldsramte

familie samt midlertidige botilbud til voldsudøvende mænd, så kvinder og børn kan blive i vante omgivelser. Samtidig gen-

nemføres en indsats, som bidrager til, at stalkingramte kan søge støtte og vejledning.

En styrket indsats og mere viden om voldsudsatte mænd:

Der udvikles socialfaglig, juridisk og psykologisk støtte til

voldsudsatte mænd, og der gennemføres forsøg med midlertidige særlige botilbud til mænd, der er udsat for vold i nære

relationer.

Tidlig indsats i relation til unge, der udsættes for kærestevold:

Der iværksættes forsøg med behandlingstilbud til unge

mellem 15 og 18 år, der har været udsat for kærestevold. Der gennemføres oplysningskampagner og temadage på skoler

om kærestevold og vold i hjemmet.

Øget oplysning og debat om følgerne af vold i nære relationer:

Der gennemføres bl.a. kampagner med fokus på forskellige

målgrupper herunder voldsudsatte mænd, stalkingramte mv.

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre LOKK og Socialstyrelsen (2013): Årsstatistik 2013 - Kvinder og børn på krisecenter

Statens Institut for Folkesundhed (2012): Partnervold mod mænd i Danmark

Regeringen (2014): Indsats mod vold i familien og i nære relationer

Center mod Menneskehandel (2014)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

INITIATIVER

FEJRING AF 100-ÅRET FOR 1915-GRUNDLOVEN:

Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvin-

ders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget sætter en

række forskellige aktiviteter i gang med fokus på ligestilling,

demokrati og deltagelse. Markeringen af jubilæet skal nå

bredt ud i hele landet og finder sted i løbet af foråret 2015.

Det kulminerer i grundlovsweekenden d. 5-7. juni 2015 med

events i hele landet. Der er allerede lanceret en hjemmeside

(100aaret.dk), som giver mere viden om aktiviteterne og den

historiske begivenhed.

INDSATSER OM LIGESTILLING OG SOCIAL

KONTROL BLANDT ETNISKE MINORITETER:

Der igangsættes syv konkrete projekter, som skal fremme

viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet.

Projekterne skal understøtte debatten blandt nydanske

unge og støtte dem i at sige fra over for stærk social kontrol.

Blandt projekterne er udvikling af dialog- og undervisnings-

materialer til folkeskole og ungdomsuddannelser om seksua-

litet, prævention og rettigheder. Der gennemføres endvidere

dialogmøder om opdragelse og forældreskab med forældre

med etnisk minoritetsbaggrund i udsatte boligområder.

FOKUS PÅ BETYDNINGEN AF KØN

I DET OFFENTLIGE RUM:

Regeringen sætter under det danske formandskab for Nor-

disk Ministerråd i 2015 fokus på, at kvinder og mænd skal

have lige muligheder for at deltage i diskussioner i det of-

fentlige rum, herunder i politiske diskussioner og offentlige

debatter om udformningen af samfundet. Der afholdes bl.a.

en camp med deltagere fra hele Norden, hvor udfordringer

og handlemuligheder diskuteres. Campen skal munde ud i

konkrete anbefalinger til politikere, medier, meningsdannere

og uddannelsesinstitutioner.

UNDERSØGELSE AF LEVEVILKÅR FOR NYDANSKE

LGBT-PERSONER:

Der offentliggøres medio 2015 en undersøgelse af levevilkå-

rene for nydanske homoseksuelle, biseksuelle og transper-

soner. Alle skal kunne leve et liv i åbenhed og i overens-

stemmelse med deres seksuelle orientering. Regeringen vil

følge op på undersøgelsen og videreformidle resultaterne til

relevante aktører.

STYRKET INDSATS OVER FOR VOLDSRAMTE:

Regeringen vil i 2015 fremsætte et lovforslag om udvidelse

og styrkelse af rådgivningen til kvinder på kvindekrisecen-

tre. Endvidere igangsættes tilbud om ambulant rådgivning

og sociale indsatser til voldsudsatte og voldsudøvere. Der-

udover vil en række kommuner afprøve en ny metode på

kvindekrisecentre for at styrke overgangen fra et ophold på

et krisecenter til en selvstændig tilværelse fri for vold. Disse

initiativer er finansieret med 87,6 mio. kr. gennem satspul-

jeaftalen for 2015. Desuden offentliggøres en evaluering af

kvindekrisecenterområdet, som skal give mere viden om

centrenes tilbud og effekter. Endelig fortsætter indsatserne

i den nationale handlingsplan 2014-2017 mod vold i familien

og i nære relationer.

INDSATS MOD HVERDAGSSEXISME

OG SEXCHIKANE:

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold vil undersøge, hvordan man kan sætte ind over for

relevante målgrupper for at skabe fokus på, at det er et fælles

ansvar at skabe en god omgangsform og debattone som giver

plads og udfoldelsesmuligheder til kvinder og mænd både i

det offentlige rum og fx på de sociale medier. Det kan eksem-

pelvis være med en kampagne, som opfordrer til at sige fra

over for hverdagssexisme og sexchikane mod kvinder.

OPFØLGNING PÅ KORTLÆGNING

AF HADFORBRYDELSER:

Regeringen offentliggør i foråret 2015 en kortlægning af

hadforbrydelser i bred forstand, som bl.a. ser på, hvilken

rolle køn spiller som motivation for en hadforbrydelse. Der

nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal følge

op på kortlægningen, herunder hadforbrydelser baseret på

køn, seksuel orientering og etnicitet.

HANDLINGSPLAN MOD

MENNESKEHANDEL 2015-2018:

Regeringen lancerer i foråret 2015 en ny handlingsplan for

2015-2018 til bekæmpelse af menneskehandel, som bygger

videre på den hidtidige indsats. Handlingsplanen skal fore-

bygge menneskehandel i Danmark og bidrage til, at ofre for

menneskehandel kan identificeres og få støtte til at komme

fri af deres bagmænd, samt at bagmænd kan retsforfølges.

Der er samlet afsat 88,4 mio. kr. til handlingsplanen.

FOKUSERING AF

LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS ARBEJDE:

Der gennemføres politiske drøftelser om, hvordan Ligebe-

handlingsnævnets kompetence kan styrkes og fokuseres

med henblik på at sikre, at nævnet mest effektivt kan beskyt-

te mod diskrimination og forskelsbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

“

Køn og ligestilling

skal tænkes ind i den

offentlige forvaltning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

LIGESTILLING I DET OFFENTLIGE

Selvom offentlige tilbud i langt de fleste tilfælde er henvendt

til begge køn, viser nye undersøgelser, at der er forskel på

kvinder og mænds brug af offentlige velfærdsydelser.

For-

skellen kan betyde, at kvinder og mænd ikke får samme gavn

af offentlige tilbud, fx i forhold til at komme i beskæftigelse,

få hjemmepleje eller opnå en sundere livsstil. Det kan skyl-

des, at kvinder og mænd har forskellige behov, ressourcer

og adfærd, og at offentlige institutioner kan have forskellige

måder at møde kvinder og mænd på.

Ved at have viden om forskelle mellem kønnene og tage højde

for dem i ydelserne kan tilbuddene målrettes, kvaliteten høj-

nes og de lige muligheder mellem kvinder og mænd fremmes.

I sidste ende handler det om at give den enkelte mulighed for

at udfolde sig, deltage og gøre sig gældende i samfundet.

og regionerne nået længere med ligestillingsarbejdet end

kommunerne. Samtidig er der blandt de enkelte kommuner,

regioner og statslige institutioner store forskelle på, hvor-

dan og i hvor høj grad der arbejdes med ligestilling.

Rigtig mange kommuner, institutioner og ministerier arbej-

der i disse år med at sætte fokus på borgerne. De inddrager

fx viden om uddannelsesbaggrund, beskæftigelse og alder,

når de skal målrette deres ydelser til borgerne. Ved også at

inddrage køn får det offentlige yderligere nuancer med i for-

hold til de borgere, de leverer ydelser til. Kønsopdelte data

kan bl.a. inddrages i evalueringer og brugerundersøgelser og

bidrage med viden om mænd og kvinders brug og vurdering

af et offentligt tilbud. Ligestillingsredegørelserne viser imid-

lertid, at kun hver tredje af de statslige institutioner, ingen

af regionerne og kun omkring hver tiende kommune i høj

grad eller i meget høj grad anvender kønsopdelte data. Til

gengæld inddrager kommuner, regioner og statslige institu-

tioner oftere viden om målgruppens køn ved udarbejdelse af

kommunikationsmaterialer.

Ligestillingsredegørelserne er med til at skabe opmærksom-

hed om, hvordan der arbejdes med ligestilling i det offent-

lige, og hvor det halter. Regeringen har udviklet et ligestil-

lingsindeks på baggrund af ligestillingsredegørelserne,

som skal gøre det lettere for den enkelte institution at få en

indikation på, hvordan de arbejder med ligestilling sammen-

lignet med andre. Regeringen vil videreudvikle konceptet i

forbindelse med indrapporteringen af ligestillingsredegørel-

ser i 2015.

MONITORERING OG SPREDNING AF VIDEN OM

LIGESTILLING I DEN OFFENTLIGE FORVALTNING

De seneste ligestillingsredegørelser viser, at de offentlige

myndigheder i Danmark er nået langt, når det kommer til at

arbejde for ligestilling på personaleområdet. Størstedelen

af både kommuner, regioner og statslige institutioner har

en politik for arbejdet med ligestilling blandt personale og

ledere.

Der er større udfordringer, når det handler om at

medtænke kønsperspektivet i den offentlige sektors borger-

rettede ydelser, fx i beskæftigelsesindsatsen, ældreplejen

eller i sundhedsindsatser.

Ligestillingsredegørelserne tyder også på, at både i forhold

til personalepolitik og de borgerrettede ydelser er staten

DE OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS LIGESTILLINGSREDEGØRELSER

Kommuner, regioner og statslige institutioner med mere end 50 ansatte indberetter hvert andet år en ligestillingsrede-

gørelse, hvor de gør status over deres indsats for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd blandt de ansatte og i

ydelserne til borgerne. Inden for de to hovedområder – personale og de borgerrettede ydelser – svarer myndighederne på

spørgsmål om deres politikker, deres handlinger og deres resultater for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd.

Seneste indberetning er fra 2013 og næste foregår i 2015.

16 Slotsholm (2014): Analyse af kønsforskelle i beskæftigelsesindsatsen, KORA (2014): Kønsforskelle i hjemmeplejen og Statens Institut for Folkesundhed (2014): Sund-

hed og trivsel i et kønsperspektiv

17 Navigent (2014): Resultat af ligestillingsredegørelser 2013 – Hovedrapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

ØGET FOKUS PÅ KØN OG LIGESTILLING I DE

OFFENTLIGE BORGERRETTEDE YDELSER

Ligestillingsredegørelserne viser, at myndighederne generelt

forventer, at arbejdet med ligestilling kan bidrage til mere

målrettede og borgernære ydelser, højere oplevet kvalitet

øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne. En ny

tværnordisk kortlægning beskriver en række konkrete ek-

sempler på positive effekter ved at have fokus på kønsaspek-

tet i det offentlige.

Viden om køn kan medvirke til, at det offentlige bliver bedre

til at skabe lige muligheder for den enkelte borger uanset

køn. På flere områder oplever mænd, at de ikke har samme

muligheder eller ønsker de samme tilbud som kvinder. Det

gælder eksempelvis inden for sundhed og forebyggelse, hvor

tilbuddene nogle gange kan appellere mindre til mænd end

til kvinder

, og i det offentliges kommunikation med foræl-

dre om børn, hvor kommunikationen ofte går til moderen og

ikke til faderen.

Fædre og mødre er ligeværdige forældre.

Derfor skal begge have mulighed for at udøve og udfylde for-

ældrerollen. Det gælder også ved en skilsmisse. Det har bl.a.

været en del af baggrunden for den politiske aftale om en

skilsmissepakke, der skal modvirke chikane i skilsmissesager.

Også fremadrettet vil der i arbejdet med skilsmisseområdet

blive lagt vægt på, at begge forældre kan udøve deres foræl-

drerolle til gavn for barnet.

Regeringen er gået sammen med en række kommuner og KL

i et netværk, som arbejder med at inddrage viden om køn i

udviklingen af de offentlige ydelser. Regeringen vil fortsat ar-

bejde med at sprede viden og gode eksempler om inddragelse

af køn og ligestillingsvurdering i de offentlige ydelser.

EKSEMPLER PÅ FORSKELLE I MØDET MED DE OFFENTLIGE SERVICEYDELSER

• I børnehaven oplever flere drenge end piger at få skældud, og færre drenge end piger oplever af blive trøstet, når de er

kede af det.

• Drengene udgør 71 pct. af eleverne i specialklasserne.

• Samtaler med kvinder i jobcentre og a-kasser har mindre fokus på jobsøgning end samtaler med mænd.

• Kvinder kommer oftere i aktivering i den offentlige sektor end mænd, mens mænd oftere kommer i aktivering i private

virksomheder end kvinder.

• Mænd har en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd hvad angår rygning, alkohol og kost sammenlignet med kvinder.

• Mænd med sindslidelse får oftere beskæftigelses- og aktiveringstilbud end kvinder med sindslidelse, mens kvinder med

sindslidelse oftere får socialpædagogiske tilbud end mænd med sindslidelse.

• Ældre mænd har et dårligere helbred end ældre kvinder, når de tildeles hjemmepleje.

18 Oxford Research (2014): Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder

19 Rådgivende Sociologer (2012): Ligestilling - et overblik over kønsforskelle på udvalgte arenaer, Slotsholm (2014): Analyse af kønsforskelle i beskæftigelsesindsatsen,

Statens Institut for Folkesundhed (2014): Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv, Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk/ RESV07 og Statistikbanken.dk/ RESV04 og

KORA (2014): Kønsforskelle i hjemmeplejen

20 Statens Institut for Folkesundhed (2014): Vi mænd, kræft og rehabilitering. En undersøgelse af mænds grunde til at deltage i tilbud om kommunal kræftbehandling

21 Institut for menneskerettigheder (2012) Screening af forskelle mellem kvinder og mænds mulighed for ligestilling i forældrerollen med særligt fokus på mænd

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

INITIATIVER

INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER:

I 2015 indberettes ligestillingsredegørelser for stat, kommu-

ner og regioner. I forbindelse med ligestillingsredegørelser-

ne for 2015 vil der blive samlet op på erfaringerne med det

nye koncept for ligestillingsredegørelser, som blev intro-

duceret i 2013. Konceptet for ligestillingsredegørelserne vil

blive videreudviklet i forhold til metode samt præsentation

og formidling af resultater.

OPFØLGNING PÅ KONKRETE

LIGESTILLINGSPROJEKTER I KOMMUNERNE:

I 2013 støttede Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-

tion og Sociale Forhold seks projekter, som arbejder med,

hvordan køn kan tænkes ind i de offentlige borgerrettede

ydelser inden for: beskæftigelse og aktivering, forebyggelse

og sundhed samt folkeskolen. Efter projektafslutningen i

august 2015 vil ministeriet bl.a. dele erfaringerne på ligestil-

lingsvurdering.dk.

OPDATERING AF HJEMMESIDE OM

LIGESTILLINGSVURDERING:

Hjemmesiden ligestillingsvurdering.dk vil blive opdateret

med den nyeste viden på området og konkrete cases, som

kommuner, regioner og statslige institutioner kan drage

nytte af i deres arbejde med at ligestillingsvurdere.

FORBEDRING AF KOMMUNERNES DIGITALE

KOMMUNIKATION MED FÆDRE:

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold er i dialog med KL og andre relevante parter om kom-

munernes praksis i forhold til at kommunikere med både

fader og moder om oplysninger om deres barn. Ministeriet

vil i 2015 indgå i et samarbejde med blandt andre KL, som

skal se på de eksisterende udfordringer og deling af viden

om god praksis på området.

STYRKET LIGESTILLINGSVURDERING I STATEN:

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold vil styrke dialogen og samarbejdet med de andre

ministerier med henblik på at formidle ny viden, god praksis

og erfaringer med, hvordan staten kan inddrage viden om

køn i arbejdet med at højne kvaliteten og effekterne af de

offentlige ydelser.

NETVÆRK MED KOMMUNER OM

LIGESTILLINGSVURDERING AF DE

BORGERRETTEDE KERNEYDELSER:

Som led i regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det

offentlige fra 2013 deltager en række kommuner og KL i efter-

året 2014 frem til foråret 2015 i et netværk med fokus på at

styrke arbejdet med ligestillingsvurdering. Der vil i 2015 blive

samlet op på netværkets arbejde med henblik på at udbrede

kendskabet til god praksis på området i kommunerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

“

Barrierer skal nedbrydes

og ligestilling fremmes

på konkrete områder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

TEMABASERET LIGESTILLING

Danmark er blandt de lande i verden, hvor kvinder og mænd er

mest lige, når det kommer til uddannelse og beskæftigelse.

Men der er fortsat et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked, og

de unge træffer ofte kønstypiske uddannelsesvalg. Det kan

begrænse den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Samtidig kan

det betyde, at de samlede ressourcer ikke udnyttes godt nok.

Kvinder og mænds lige muligheder for deltagelse i samfun-

det både på arbejdsmarkedet, i ledelse, inden for forskning

og i kulturlivet bidrager til et mangfoldigt og rigt samfund.

Det giver ikke kun gevinst for den enkelte, men bidrager også

til fleksibilitet på arbejdsmarkedet og vækst i samfundet.

ny analyse, at 18 pct. af de kommuner og virksomheder, der

har forsøgt at rekruttere ingeniører inden for en periode på

et år, ikke er lykkedes med det.

Samtidig viser en fremskriv-

ning, at der i 2020 vil mangle knap 30.000 ingeniører og cand.

scient.‘er.

Andelen af kvinder optaget på ingeniørstudierne

udgjorde 26 pct. i 2014.

Der er derfor et uudnyttet poten-

tiale i at få uddannet flere kvindelige ingeniører for dermed

at bidrage til et øget arbejdsudbud.

Heldigvis er der også fremskridt, når det gælder det kønsop-

delte uddannelsesvalg. En femtedel af de nye studerende på

politiskolen i 2014 var kvinder.

Andelen af mænd på pæda-

goguddannelsen steg fra 19 pct. i 2003 til 27 pct. i 2013, og på

SOSU-uddannelserne skete der en fordobling af antallet af

mandlige studerende i samme periode.

Regeringen udbød i december 2013 en pulje til at fremme af

mangfoldighed og mandlige pædagoger i daginstitutioner,

og i 2014 er der afsat 3 mio. kr. til at styrke videngrundlaget

for køn, seksualitet og mangfoldighed inden for pædagogud-

dannelsen. Midlerne er tildelt professionshøjskolerne efter

ansøgning og kan bruges til udviklingsprojekter med fokus

på sammenhæng mellem viden og praksis, til at udvikle

undervisningsmateriale og til at opkvalificere undervisere i

pædagoguddannelsen.

Det kønsopdelte uddannelses- og karrierevalg kan give sær-

lige udfordringer i landdistrikterne. Da kvinder i højere grad

end mænd tager en uddannelse ud over folkeskolen

, kan

det betyde, at kvinderne flytter fra landdistrikterne. Fra 2008

til 2014 er antallet af kommuner med mindre end 90 kvin-

der for hver 100 mænd i alderen 20-29 år steget fra 37 til 59

kommuner. I Ærø, Læsø og Samsø Kommune er der omkring

65 kvinder for hver 100 mænd i alderen 20-29 år.

Samtidig

har mange mænd i yderområder i landet svært ved at finde

arbejde. Den skæve kønsfordeling i landdistrikterne kan

MINDSKE DET KØNSOPDELTE UDDANNELSESVALG

OG ARBEJDSMARKED

I 2013 er der næsten fire gange så mange kvinder med en

lang videregående uddannelse, som der var i 1991.

Det viser,

at ligestillingen i Danmark er kommet langt, når det gælder

piger og kvinders uddannelsesniveau. Kvinder og mænd væl-

ger i høj grad stadig kønstraditionelle uddannelser. Eksem-

pelvis er 94 pct. af de studerende på sygeplejerskeuddan-

nelsen kvinder, og 99 pct. på tømreruddannelsen er mænd.

6 ud af 10 danskere arbejder i dag i næsten rene kvinde- eller

mandejob. Samtidig arbejder kvinder fortsat primært i den

offentlige sektor, mens mænd arbejder i den private sektor.

Der skal være plads til forskelle på kvinder og mænds kar-

rierevalg. Men kønstraditionelle valg af fag og karriere har

konsekvenser for ligeløn, kvinders pension mv. Derudover er

en ligelig kønsbalance positiv for arbejdsmiljøet, og mange

kvinder og mænd ønsker en arbejdsplads med en mere lige-

lig kønsbalance.

Det kønsopdelte arbejdsmarked hæmmer endvidere fleksibi-

liteten på arbejdsmarkedet. Det kan medvirke til, at der kom-

mer flaskehalse i nogle fag. Inden for ingeniørfaget viser en

World Economic Forum (2014): The Global Gender Gap Report 2014

Beskæftigelsesministeriet (2014): Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2013

Danmarks Statistik: Statistiskbanken.dk/U16 og Danmarks Statistik: Statistiskbanken.dk/U14

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2009): Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen og Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universi-

tetscenter (2004): Unges valg af uddannelse og job

COWI (2014): Rekruttering af ingeniører til infrastrukturområdet

Damvad (2011): Fremskrivning af behovet for ingeniører i fremtiden

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Optag 2014 – Ingeniøruddannelser

Oplyst af Rigspolitiet

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011) Ulighed i kønnenes levevilkår - Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk/FOLK1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

medføre, at børne- og befolkningstallet falder, og at lokal-

livet i landsbyerne uddør. Ligesom det kan få konsekvenser

for forenings- og forretningslivet.

Derfor vil regeringen under det danske formandskab for

Nordisk Ministerråd i 2015 sætte fokus på køn, uddannelse

og befolkningsstrømme. Samtidig igangsættes en kortlæg-

ning af det kønsopdelte uddannelsesvalg med fokus på piger

i naturvidenskabelige, tekniske og matematiske fag.

indførte regeringen i 2013 den danske model for flere kvinder

i bestyrelser. De første resultater viser, at virksomhederne i

gennemsnit vil forøge andelen af det underrepræsenterede

køn til 25,5 pct., og at størstedelen af virksomhederne ønsker

at nå måltallet inden for 4 år.

De offentlige institutioner og

virksomheder har gennemsnitligt sat et måltal på 40 pct. af

det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser, som de vil

forsøge at nå inden for 1 til 4 år.

Regeringen vil fortsat følge

udviklingen i kønsfordelingen i bestyrelser tæt.

ØGET LIGESTILLING I FORSKNING OG LEDELSE

Selvom der i dag er flere kvinder end mænd, der påbegynder

en videregående uddannelse

, er der stadig en stor overvægt

af mænd i forskning og i ledelse. Kun 18,4 pct. af professorstil-

lingerne ved de danske universiteter var i 2013 besat af kvin-

der.

Det placerer fortsat Danmark under EU-gennemsnittet.

I 2014 gav regeringen derfor en 1-årig bevilling på finansloven

til, at Det Frie Forskningsråd kunne uddele midler under

YDUN-programmet (Younger Women Devoted to a University

Career). Der er imidlertid fortsat behov for mere viden om,

hvilke barrierer kvindelige forskere møder i deres karrierefor-

løb, og hvordan andre lande arbejder med at overvinde disse

barrierer. Som en del af det danske formandskab for Nordisk

Ministerråd i 2015 vil regeringen sætte fokus på at videreføre

det nordiske samarbejde om at fremme kønsbalance i forsk-

ning og udveksle erfaringer om best practice på området.

Også andelen af kvinder i virksomheders bestyrelser er

fortsat lav. Dog kan man se en spirende fremgang i kønsfor-

delingen i danske aktieselskabers bestyrelser, hvor andelen

af generalforsamlingsvalgte kvinder er gået fra 8 til 11 pct.

på blot et år fra 2013 til 2014.

For at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser og

ledelse i danske virksomheder og offentlige institutioner

MINDSKE KØNSFORSKELLE I KUNST OG KULTUR

Inden for dansk kulturliv er der også kønsforskelle, både når

det gælder udøvende kunstnere og brug af kulturelle tilbud.

Det kan have konsekvenser for kvinder og mænds muligheder

for at påvirke samfundet gennem kunst, og for adgangen til at

deltage i kulturelle tilbud. En brugerundersøgelse på danske

museer viser fx, at kvinder udgør næsten to tredjedele af

museernes brugere.

Og hvor 32 pct. af danske kvinder går på

biblioteket hver måned, gælder det kun 18 pct. af mændene.

Blandt børn er der forskelle på drenge og pigers læsevaner – fx

læser 18 pct. af drengene aldrig skønlitterære bøger i deres

fritid, mens det samme kun gælder 8 pct. af pigerne.

Der er også kønsforskelle blandt de udøvende kunstnere. Det

er mest markant inden for den rytmiske musik, hvor kvinder

typisk er sangerinder, mens mændene dominerer på instru-

mentsiden.

Fx undervises 96 pct. af de mandlige studerende

på landets musikkonservatorier i et instrument, mens det

samme gælder 22 pct. af kvinderne. Omvendt undervises 4

pct. af mændene i vokal, mens det samme gælder 78 pct. af

de kvindelige studerende. Forskelle på kvinders og mænds

valg af fag udgør ikke i sig selv et problem. Regeringen vil

dog fortsat arbejde for, at der ikke er barrierer for kvinders

og mænds deltagelse hverken som udøvere eller brugere af

kunst og kultur.

DEN DANSKE MODEL FOR FLERE KVINDER I LEDELSE

Den danske model for en mere ligelig kønssammensætning trådte i kraft i april 2013. Modellen indebærer, at de ca. 1.200

største virksomheder i Danmark skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i deres øverste ledelses-

organ. Virksomhederne skal også udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhe-

dens øvrige ledelsesniveauer. Formålet er at skabe reel fremgang i antallet af kvinder i virksomhedernes ledelse.

32 Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk/U2107

33 Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Videnskabeligt personale på universiteterne 2013

34 EU Kommissionen (2013): She Figures 2012 – Gender in research and innovation. Statistics and indicators

35 Komiteen for god selskabsledelse (2014) Kønsfordeling i selskabers bestyrelse – status 14. aug. 2014 og Komiteen for god selskabsledelse (2013) Kønsfordeling i

selskabers bestyrelse – status august 2013

36 COWI (2014): Rapport om kønsfordeling i virksomheders ledelse

37 Navigent (2014): Rapport om måltal og politikker 2013 – for kønssammensætningen i statslige institutioner og virksomheder

38 Kulturstyrelsen (2014): Museer – Viden, demokrati og transformation

39 Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk/KVUB1201

40 NIRAS (2011): Kønsbalancen i rytmisk musik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

INITIATIVER

KORTLÆGNING AF UDFORDRINGER

FOR PIGER I STEM-FAG:

Regeringen iværksætter under formandskabet for Nordisk

Ministerråd et projekt om køn, ligestilling og uddannelse

med fokus på piger i STEM-fag (Science, Technology, Engine-

ering og Math). Undersøgelsen vil indeholde både en kort-

lægning af udfordringer for rekruttering og fastholdelse af

piger i STEM-fag samt en håndbog med praktiske eksempler

og anbefalinger til aktører på uddannelsesområdet.

barrierer kvindelige forskere møder i deres karriereforløb,

og hvordan andre lande har arbejdet med at overvinde disse

barrierer. Analysen kan ligeledes afdække, hvordan der i

Danmark og internationalt arbejdes med at integrere et

kønsperspektiv i forskningen.

OPFØLGNING PÅ DEN DANSKE MODEL FOR FLERE

KVINDER I BESTYRELSER:

Regeringen vil samle op på de private og offentlige virk-

somheders indberetninger om måltal og følge udviklingen

i andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelser.

Herunder vil regeringen udvikle en ny vejledning, som

virksomhederne kan bruge som et praktisk værktøj i deres

indberetning. Regeringen støtter ikke EU-Kommissionens

direktivforslag om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser

og vil fortsat følge forhandlingerne tæt.

FOKUS PÅ KØN, UDDANNELSE

OG BEFOLKNINGSSTRØMME:

Regeringen sætter under formandsskabet for Nordisk Mi-

nisterråd i 2015 fokus på køn, uddannelse og befolknings-

strømme. Der er i efteråret 2014 igangsat en forundersø-

gelse, som skal danne udgangspunkt for et ekspertseminar

i Grønland i juni 2015, hvor erfaringer og forslag til konkrete

indsatser på området deles. Resultaterne fra ekspertsemina-

ret vil blive spredt i form af en publikation, der indeholder en

samling af eksempler på gode erfaringer.

OPFØLGNING PÅ LOV OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK:

Beskæftigelsesministeriet følger op på de nye regler om køns-

opdelt lønstatistik med bedre vejledning til virksomheder og

lønmodtagere om, hvordan man kan bruge lønstatistikkerne

til at arbejde med ligeløn i den enkelte virksomhed. Det skal

sikre en bedre anvendelse af kønsopdelte lønstatistikker.

OVERBLIK OVER NUVÆRENDE INITIATIVER FOR

FLERE KVINDER I FORSKNING:

Uddannelses- og forskningsministeren vil i 2015 offentliggø-

re en pjece med en præsentation af de væsentligste initiati-

ver, der er taget de senere år for fremme andelen af kvinder

i forskning. Pjecen vil præsentere initiativer på universite-

terne og i forskningsråd og -fonde under ministerets område.

MUSIKLEJR FOR PIGER:

Kulturministeriet støtter Pop-Pilot, som er en musiklejr for

piger, der har til formål at få flere piger til at spille rytmisk

musik som instrumentalister på egne præmisser. Pop-Pilot

afvikles af den rytmiske genreorganisation ROSA i samar-

bejde med kommunerne og med støtte fra Statens Kunst-

fond. Det er gennemført i 2012, 2013, 2014 og videreføres i

2015. Statens Kunstfonds Musikudvalg planlægger i 2015 en

indsats med fokus på mangfoldighed på musikområdet.

TASKFORCE OM FLERE KVINDER I FORSKNING:

Uddannelses- og forskningsministeren har i 2014 nedsat en

taskforce for flere kvinder i forskning. Taskforcen skal i løbet

af foråret 2015 udpege mulige initiativer, der umiddelbart

kan sættes i værk for at fremme en mere ligelig kønsforde-

ling blandt forskere på de danske universiteter. Herudover

skal taskforcen hjælpe med at identificere, hvor der er behov

for et bedre videngrundlag for at kunne sætte effektivt ind.

BIBLIOTEKSTILBUD TIL DRENGE:

Kulturministeriet sætter gennem Udviklingspuljen til

folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre fokus på

indsatsområdet Bibliotekstilbud til drenge, hvor folkebib-

lioteker i samspil med målgruppen udvikler nye tilbud, der

kan have særlig appel til drenge, som ellers ikke benytter

biblioteket. Der følges op på tværs af projekter primo 2015.

Endvidere gennemføres ”Danmark læser-kampagnen”, hvor

kønsperspektivet spiller en vigtig rolle i den måde, aktivite-

ter og metoder er valgt og planlagt.

NY VIDEN OM BARRIERER FOR ØGET LIGESTILLING

OG KØNSBALANCE INDEN FOR FORSKNING:

Uddannelses- og forskningsministeren vil i 2015 bede Dan-

marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd gennemføre

en analyse af status og barrierer for øget ligestilling og køns-

balance inden for forskning. Analysen skal afdække, hvilke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

“

Danmark skal

arbejde for

ligestilling globalt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

LIGESTILLING I ET GLOBALT PERSPEKTIV

Alt for mange piger og kvinder rundt omkring i verden har

ikke ret til selv at bestemme over deres liv og deres egen

krop, og alt for mange kvinder har ikke indflydelse på det

samfund, de lever i. En styrkelse af ligestillingen og kvinders

og pigers rettigheder er tæt knyttet til vækst og velfærd. Det

gavner derfor ikke kun kvinderne og pigerne selv, men også

mændene og samfundet generelt.

Derfor er den globale

kamp for ligestilling og kvinders rettigheder en fælles kamp,

som kræver, at verdens mænd også engagerer sig.

et samfund, men der er en række destruktive konsekvenser

særligt for piger og kvinder. En af disse er, at seksuel vold

og voldtægt kan bruges som et våben i konflikterne til at

nedbryde fjenden mentalt og moralsk og til at fremme etnisk

udrensning gennem påtvunget graviditet. Og i lande, som

har oplevet krig og konflikt, er fødselsdødeligheden og antal-

let af barnebrude væsentligt højere end i andre lande.

I 2015 markeres det, at det er 20 år siden, at verdens nationer

vedtog en historisk deklaration og handlingsplan i Beijing

med et fælles mål: ligestilling mellem kvinder og mænd og

beskyttelsen af kvinders rettigheder globalt. Beijing-dekla-

rationen har haft stor betydning for det globale ligestillings-

arbejde. Men samtidig er det også blevet sværere at skabe

fortsat global fremdrift og fastholde det momentum, der var

for at skabe en mere ligestillet verden i 1995. I nogle lande

arbejdes der i disse år endda aktivt for at begrænse ligestil-

lingen og rulle kvinder basale rettigheder tilbage.

Kultur og religion skal ikke bruges som argument for under-

trykkelse af kvinder og deres rettigheder. Ligestilling er en

menneskeret. Danmark vil derfor fortsat aktivt arbejde på at

fremme kvinders rettigheder og ligestilling gennem forhand-

linger i alle relevant internationale fora og gennem vores

udviklingsstøtte. Denne indsats er særlig vigtig i år, hvor der

i FN skal vedtages et nyt sæt af globale mål for fattigdoms-

bekæmpelse og bæredygtig udvikling

til afløsning af FN’s

nuværende otte 2015-mål

AKTIV DANSK INDSATS

I DET GLOBALE LIGESTILLINGSARBEJDE

Der er sket en række fremskridt for ligestillingen globalt,

siden FN’s 2015-mål blev opstillet i 2000. Globalt er der sket

betydelige fremskridt for ligestillingen mellem piger og dren-

ge, når det kommer til skolegang.

Opgørelser fra FN viser

endvidere, at kvinder i stigende grad deltager i økonomiske

aktiviteter.

Ligesom kvinder i dag har 40 pct. af de lønnede

jobs i sektorer uden for landbruget. Men der er stadig lang

vej. Fx har kun få lande opnået ligestilling på alle niveauer

af uddannelse, og kvinder har i mindre grad ejerskab over

landbrugsjorden.

Ligestillingen er endvidere under et voldsomt pres rundt

omkring i verden i disse år. Krig og konflikt kan være med til

at rulle ligestillingen tilbage og skabe ulighed, som får be-

tydning i fremtiden for kvinder, piger og landet som helhed.

Væbnede konflikter har voldsomme konsekvenser for alle i

UDFORDRINGER FOR KVINDER OG PIGERS RETTIGHEDER I VERDEN 2015

• Kvinder udgør 50 pct. af verdens befolkning, men udgør 70 pct. af verdens fattige.

• Globalt er mere end 64 millioner piger børnebrude.

• På verdensplan indgår 39.000 piger under 18 år hver dag et ægteskab, ofte med en meget ældre mand. Det svarer til 27

piger i minuttet.

• Af kvinder i alderen 20-24 år rapporterer 46 pct. i Sydasien og 41 pct. i Vest- og Centralafrika, at de blev gift, før de var 18 år.

• Børneægteskaber resulterer i tidlige og uønskede graviditeter, som udgør livstruende risici for de unge piger. Verden

over er graviditetsrelaterede komplikationer den største dødsårsag for 15-19-årige piger.

International Monetary Fund (2013): Women, Work, and the Economy: Macroeconomic Gains form Gender Equity

UN (2013): The Millennium Development Goals Report

UN Women (2015): Facts and Figures: Economic Empowerment

UN Women (2015): The destructive effects of conflict on women and girls: A snapshot

Women Deliver (2014): Invest in Equality og UN Women og (2014): Facts and Figures: Ending Violence against Women

“Sustainable Development Goals”

“Millennium Development Goals”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

AKTIV INDSATS I EU OG EFFEKTIVT DANSK

FORMANDSKAB FOR NORDISK MINISTERRÅD

Danmark overtager i 2015 formandsskabet for det nordiske

samarbejde, der gennem årene har bidraget til at udvikle

ligestillingen i de nordiske lande. Med formandskabet kom-

mer Danmark til at spille en central rolle i at gennemføre

aktiviteter for ligestilling i Norden. Landene i Norden ligger

globalt set i front, når det kommer til ligestilling, og de nordi-

ske lande fejrer 100-året for kvinders valgret i disse år.

De nordiske lande og EU har en fælles vision om ligestillede

samfund, men går også forskellige veje, og netop derfor kan

de forskellige lande lære af hinanden. Ligestilling er til gavn

for både kvinder, mænd og samfundet. Både i det nordiske

samarbejde og i EU vil der i de kommende år bl.a. blive sat

fokus på, hvordan mænd kan involveres mere i ligestillings-

arbejdet.

Ligestilling og retten til at bestemme over eget liv og egen

krop er en del af de danske værdier, også når det gælder les-

biske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT-personer). I

en lang række lande – både globalt og i EU – er der et poten-

tiale for at forbedre vilkårene for LGBT-personer. En EU-

rapport fra 2014 viser, at 47 pct. af europæiske LGBT-personer

har oplevet diskrimination eller chikane på grund af deres

seksualitet inden for det seneste år. Derfor er Danmark med

i gruppen af europæiske lande, der arbejder for at fremme

LGBT-rettigheder i Europa.

Regeringen vil i 2015 fortsætte den danske indsats i det glo-

bale og regionale samarbejde om ligestilling og fortsat lade

sig inspirere gennem det internationale samarbejde.

48 FRA (European Union Agency for Fundamental Rights) (2014): EU LGBT Survey - European Union lesbian, gay, bisexual and transgender survey

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

INITIATIVER

FN’S NYE SUSTAINABLE DEVELOPMENT

GOALS (UN):

Danmark vil i forbindelse med udarbejdelsen og vedtagelsen

af nye globale mål for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig

udvikling arbejde for, at ligestilling bliver et overordnet mål

og indarbejdes i andre mål og delmål. Danmark vil sætte

særligt fokus på fremme af piger og kvinders seksuelle og

reproduktive sundhed og rettigheder.

”køn og det offentlige rum”. Derudover vil Danmark stå i

front ved en række nordiske aktiviteter i New York til FN’s

Kvindekommissions samling. Under formandskabet vil

Danmark desuden sætte fokus på mænd og ligestilling i de

nordiske lande.

AKTIV DANSK DELTAGELSE I EU’S

LIGESTILLINGSARBEJDE:

EU vil i det kommende år bl.a. prioritere samarbejdet om at

involvere mænd i ligestillingsarbejdet, og i 2015 vil Danmark

sammen med andre udvalgte lande diskutere, hvordan man

konkret kan arbejde med dette fremover. Input herfra vil bl.a.

spille ind til EU-Kommissionens kommende handlingsplan

for ligestillingsarbejdet.

DELTAGELSE I FN’S KVINDEKOMMISSIONS

SAMLING (CSW) OG MARKERINGEN AF BEIJING +20:

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-

hold vil i starten af marts 2015 lede en dansk delegation og

en række events ved FN’s Kvindekommissions samling i New

York. Kvindekommissionens samling har i år fokus marke-

ringen af 20-års jubilæet for Beijing Platform for Action, og

på hvor langt verdens lande er nået siden Verdenskvinde-

konferencen i Beijing i 1995. Også nationalt vil den danske

regering markere 20-året for denne vigtige begivenhed for

ligestillingen.

VÆRTSSKAB FOR DEN EUROPÆISKE FEJRING

AF DEN INTERNATIONALE DAG IMOD HOMOFOBI

I 2016:

Danmark vil i 2016 være europæisk vært for den internatio-

nale dag (”IDAHO-dagen”), der sætter fokus på undertrykkel-

se af LGBT-personers rettigheder. Værtsskabet omfatter bl.a.

en konference for europæiske ministre, embedsmænd mfl.

og skal bidrage til at fremme LGBT-personers ret til at leve

deres liv frit i EU-landene. Planlægningen indledes i 2015.

FORMANDSKAB FOR NORDISK MINISTERRÅD:

Der er lanceret et program for det danske formandskab for

Nordisk Ministerråd, som sætter fokus på konkrete aktivi-

teter inden for to temaer: ”køn, velfærd og innovation” og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

STATUS PÅ INITIATIVERNE FRA

PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2014

Indsatsområde

LIGESTILLING SOM EN BASAL RET

LIGESTILLING I DET OFFENTLIGE

TEMABASERET LIGESTILLING

LIGESTILLING I ET GLOBALT PERSPEKTIV

Antal initiativer

Gennemført

Igangsat

Ikke gennemført

Indsatsområde

LIGESTILLING SOM EN BASAL RET

Gennemførelse af rettighedskampagne, undersøgelse af behov for ud-

bredelse af rettighedskampagnen, herunder lancering af applikation

om ligestilling og rettigheder særligt rettet mod unge nydanskere

Opfølgning på og formidling af undersøgelse af nydanske piger og

drenges oplevede kønsroller

Iværksættelse af uddannelsesprojekt i pigeklubber med fokus på empo-

werment (led i Den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter)

Videreførelse af mentorforløb for unge nydanske kvinder, der pga.

æresrelaterede konflikter har brudt med familie eller netværk (led i

Den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter)

Udarbejdelse af undervisningsmateriale om æresrelaterede konflik-

ter til grundskolen (led i den Nationale strategi mod æresrelaterede

konflikter)

Undersøgelse af, hvordan der kan igangsættes konkrete initiativer, som

skaber viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet

Iværksættelse af undersøgelse af levevilkår for nydanskere med LGBT-

baggrund

Lancering af ny handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og i

nære relationer

Ratificering af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæm-

pelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Gennemførelse af oplysningskampagne om menneskehandel

Evaluering af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af menne-

skehandel 2011-2014

Følge afprøvningsfasen i udviklingsprojektet Exit Prostitution

Forberedelse af markeringen af 100-års jubilæet for kvinders valgret

og valgbarhed til Folketinget i 2015

Gennemført

Igangsat

Ikke gennemført

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

Indsatsområde

LIGESTILLING I DET OFFENTLIGE

Samarbejde med et af netværk af spydspidskommuner om konkrete

anbefalinger til ligestillingsvurdering af borgerrettede ydelser. Her-

under også myndigheders digitale kommunikation med henholdsvis

mødre og fædre

Opfølgning på pulje til fremme af ligestilling i de offentlige ydelser

Indsats for mænds sundhed, herunder aktiviteter under projektet ”Er

du klar over det, mand?”

Iværksættelse af analyser af forskelle mellem kvinder og mænd på

centrale velfærdsområder

Gennemført

Igangsat

Ikke gennemført

Iværksættelse af tværnordisk kortlægning af arbejdet med ligestilling i

stat og kommune i de nordiske lande

Afholdelse af tværnordisk konference om ligestillingsvurdering i det

offentlige

Forenkling og fornyelse af ligestillingsredegørelserne

Offentliggørelse af nyt ligestillingsindeks for ligestillingsredegørel-

serne

TEMABASERET LIGESTILLING

Iværksættelse af YDUN-programmet til fremme af mere ligelig køns-

sammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark

Styrkelse af den kønsopdelte lønstatistik

Opfølgning på den danske model for flere kvinder i bestyrelser, herunder

offentliggørelse af de første indberetninger om måltal og politikker

Opfølgning på projekter, som sætter fokus på at tiltrække og fastholde

flere mænd på daginstitutionsområdet

Styrkelse af viden om køn på pædagoguddannelsen i forbindelse med

reform af uddannelsen

Fokus på, hvordan pigers interesse for natur- og teknikfag kan øges,

herunder opdatering af www.fremtidenerdin.dk og en særlig side om

vejledning og uddannelsesvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REDEGØRELSE / PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2015

Indsatsområde

LIGESTILLING I ET GLOBALT PERSPEKTIV

Arbejde for vedtagelse af ambitiøs sluterklæring ved FN’s kvindekom-

missions samling i marts 2014, herunder værtskab for side-event ved

FN’s kvindekommissions samling

Intensivering af indsatsen for indflydelse på udformningen af post-

2015-dagsordenen gennem EU, FN og i samarbejde med ligesindede

partnere

Udarbejdelse af ny strategisk ramme for fremme af ligestilling i dansk

udviklingssamarbejde

Arbejde for at fremme ligestillingsindsatsen i EU og medlemslandene,

herunder deltagelse i arbejdet med at forhandle EU-direktiv om flere

kvinder i bestyrelser

Udarbejdelse af nyt samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråds

ligestillingsindsats 2015-2018

Forberedelse af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015

vedrørende det nordiske ligestillingsarbejde

Støtte til afholdelse af Nordisk Forum i juni 2014

Gennemført

Igangsat

Ikke gennemført

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold

Holmens kanal 22

1060 København K

[email protected]