Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
1492354_0001.png
Fra:
Peter Ussing [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. februar 2015 15:05
Til:
Lene Gregersen Kaasgaard
Emne:
Ny rapport om målbar ligestilling - statistik som værktøj til fremme af kønsligestilling i kommunerne
Til medlemmerne af Folketingets Ligestillingsudvalg,
Mandag den 2. februar udgiver Institut for Menneskerettigheder rapporten
Målbar ligestilling
statistik
som værktøj til fremme af kønsligestilling.
Med denne rapport ønsker Institut for Menneskerettigheder at sætte fokus på statistik som et vigtigt og
nødvendigt værktøj for kommunerne, når de arbejder med at fremme ligestilling.
Al velfunderet ligestillingsarbejde bygger på kønsopdelte data. Derfor er det vigtigt, at kommunerne klædes
bedre på med viden om, hvordan kvinders og mænds livssituation kan måles og evalueres på alle
samfundsområder. Både i rollen som serviceleverandører og som arbejdsgivere skal kommunerne
mainstreame, dvs. indtænke køn og ligestilling i al deres virksomhed.
Rapporten belyser, hvad reglerne nærmere siger om forpligtigelsen til kønsmainstreaming. Danmarks
Statistik giver sine bud på, hvordan ligestillingsstatistik kan bidrage til at kvalitetssikre kommunernes
mainstreamingarbejde. Ligeledes giver rapporten konkrete eksempler på ligestillingspraksis i kommunerne.
Endelig giver rapporten bud på kommunernes muligheder og begrænsninger, når de bruger
ligestillingsrelevante data.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmarks Statistiks forpligtelse til at producere og formidle
kønsopdelte data og ligestillingsstatistik fastlægges ved lov. Det anbefales også,at kommunerne i
samarbejde med Kommunernes Landsforening i højere grad udvikler deres egne lokale målsætninger for
ligestillingsarbejdet.
Vi håber, at rapporten kan virke som inspirationskilde til ligestillingsarbejdet i den enkelte kommune.
Samtidig håber Institut for Menneskerettigheder, at bogen kan rejse en debat om behovet for en styrkelse
af det statistiske grundlag for ligestillingsarbejdet i Danmark. Tydelig og brugervenlig statistik om
kønsligestilling er en forudsætning for en vellykket ligestillingsindsats, som både gavner kvinder og mænd.
Rapporten kan hentes online her:
http://menneskeret.dk/udgivelser/maalbar-ligestilling-statistik-
vaerktoej-fremme-koensligestilling-kommunerne
Med venlig hilsen,
Peter Ussing
PETER USSING
PROJEKTLEDER
TELEFON 9132 5768
LIGEBEHANDLING
WILDERS PLADS 8K | DK-1403
KØBENHAVN K
[email protected]
MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK