Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 99
Offentligt
Kære Alex Ahrendtsen
Tillader mig at henvende mig til dig på vegne Marstal Søfartsmuseum om assistance i forbindelse med
øgede krav til museerne i forbindelse med ny museumslovs ikrafttræden 1.1. 2016.
Marstal Søfartsmuseum er et decideret søfartsmuseum med blåt fokus i autentisk overensstemmelse med
den position, hvor museet ligger forankret såvel fagligt som lokalt (museet har p.t. 1477 medlemmer fordelt
med ca. halvdelen på øen og resten rundt i landet og enkelte udenrigs). Museet nyder stor anerkendelse og
goodwill inden for søfartserhvervet såvel blandt rederierne som organisationerne. Museet har bl.a. den
sejlende lille museumscoaster S
AMKA
under sine vinger, ligesom der tages hånd om Nationalmuseets
skonnert B
ONAVISTA
.
Skiftende kulturministre har hele vejen vist interesse og forståelse for Søfartsmuseets position og ageren –
således også den siddende kulturminister Marianne Jelved, der har besøgt museet et par gange og udtrykt
sin tilfredshed med museets virke. Kulturministeren har desuden aktuelt vist positiv forståelse for at ø-
museerne kan have eksistensmuligheder som statsanerkendte museer også efter ny lovkrav fra 2016. Det er
glædeligt at der midt i en hæsblæsende centraliseringstid er vilje til mangfoldighed.
Den 4. december 2015 var en delegation fra Ærø, sammen med repræsentanter fra Samsø og Læsø, til
møde med kulturministeren om de fire ø-museers økonomi.
På mødet blev det oplyst, at alle 4 museer efter de nye regler har problemer med at opfylde kravet om ikke-
statslige tilskud. Hvad angår Læsø og Marstal museum blev det bemærket at de to museer grundet
ekstraordinære aktuelle store fondsdonationer p.t. ligger uden for farezonen – men at regnskaberne barberet
for projektpenge sidestiller de to museer med de to øvrige. Store donationer kan vi naturligvis ikke påregne
at få hvert år, da de er forbundne med udvidelser eller projekter - og velvillige donationer skulle vel nødig
stille Søfartsmuseet ringere i tilskudsmæssig henseende – det er ihverttilfælde ikke hensigten fra givers side
- tvært imod. Hvis vi ser bort fra donationer mangler Marstal Søfartsmuseum en lille halv mio. i driftsmidler
pr. år for at opfylde kravet fra den ny museumslov. Kulturministeren oplyste på mødet, at efter aftale med
kulturordførerne fra de forskellige partier, kunne ministeriet tilbyde en 50/50 ordning til ø-museerne, hvor
statstilskuddet blev øget fra 1 mio. kr. til 1.2 mio., mod at kommunerne ydede et tilsvarende beløb.
Et statstilskudsløft på de på mødet nævnte 200.000 sammen med et tilsvarende løft af de kommunale midler
vil hjælpe os ud over den nye 2016-situation og så er vi helt klar af skærene.
Stor var derfor vores forbavselse, da vi efterfølgende modtog besked om, at Marstal Søfartsmuseum som
det eneste af de 4 ø-museer ikke får tilbuddet, medens Ærø Museum får tilbudt ekstra 200.000, Samsø
Museum 500.000 og Læsø 600.000 kr.
Vi finder det stærkt underligt, at Marstal Søfartsmuseum bliver ”straffet”, for at være god til at få donationer til
projekter. Som en af vore maritime tilskudsgivere bemærkede i den forbindelse:
jamen så har vi jo faktisk
gjort Marstal Søfartsmuseum en bjørnetjeneste ved at støtte de museale forbedringer og formidlingstiltag,
som vi ellers inden for erhvervet finder påskønnelsesværdige.
Jeg håber, at du vil hjælpe os med at få rettet op på denne fejlfortolkning/misforståelse - som der må være
tale om - til alles fornøjelse.
Marstal d. 5. februar 2015
Med venlig hilsen
Erik B. Kromann
Marstal Søfartsmuseum