Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 86
Offentligt
9. januar 2015
Til Folketingets Kulturudvalg
Ang. møde d. 14. januar 2015
Kære medlemmer af Folketingets Kulturudvalg
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for invitationen til møde hos jer onsdag d. 14. januar 2015,
hvor vi får mulighed for at drøfte en problemstilling, som har fyldt meget i Statens Kunstfond i det for-
gangne år, og som det derfor er relevant, at jeg som bestyrelsesformand får mulighed for at drøfte
med jer.
Som I er orienteret om, har mit udvalg (Projektstøtteudvalget for Billedkunst) besluttet at fortsætte den
hidtidige praksis på billedkunstområdet, hvor det i puljen for produktionsstøtte, kun er muligt for kunst-
nere og kunstnergrupper at søge om og få tildelt støtte.
Jeg vil på mødet med jer mundtligt redegøre for mit udvalgs faglige argumenter for, hvorfor vi ønsker
at fastholde denne praksis.
Dernæst er det vigtigt for mig at bemærke, at Kulturstyrelsen som sekretariat for Statens Kunstfond
over for mig har redegjort for de juridiske aspekter i forhold til jeres (Kulturudvalgets) betænkning over
lovforslaget til lov om Statens Kunstfonds virksomhed samt i forhold til kulturministerens bidrag hertil.
Denne redegørelse dannede baggrund for både bestyrelsens og mit udvalgs drøftelser af emnet, som
altså mundede ud i, at mit udvalg besluttede at fastholde den hidtidige praksis på området, og at be-
styrelsen valgte at bakke op om denne beslutning.
Jeg citerer her fra styrelsens redegørelse: ”Kunstfondsloven
tillægger bestyrelsen kompetence til at
fastlægge de overordnede retningslinjer for fondens arbejde, ligesom bestyrelsen skal sikre koordina-
tion mellem udvalgene. Endvidere fastslår loven, at bestyrelsen i sidste instans såvel udadtil som ind-
adtil er ansvarlig for fondens virke.
Heroverfor står det forhold, at loven fastsætter, at udvalgene selvstændigt administrerer de bevillinger,
som er tillagt udvalgene, således at udvalgene med baggrund i deres kunstfaglige vurderinger selv
træffer afgørelse på deres felt. Det fastslås i lovbemærkningerne, at afgørelser om tildeling af støtte
truffet i udvalgene ikke kan omgøres af bestyrelsen, repræsentantskabet eller eksterne parter.