Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 68
Offentligt
1432370_0001.png
ét teater, én organisation
Strategi 2015 —2018
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432370_0002.png
ét teater, én organisation
Indledning
Det Kongelige Teater er ét teater. Det er ikke en ballet, en
opera, et skuespil og et kapel adskilt fra hinanden, men
alle de nævnte kunstarter samlet under ét tag, i én
organisation med et samlet og overordnet mål: At give
befolkningen det bedste inden for scenekunsten. Det er
ingen beskeden ambition.
At blive de bedste forudsætter ofte en livslang dedikation
fra den enkelte kunstner og et tæt samspil med en
institution, der forstår og deler de høje ambitioner. Det er
hårdt arbejde, talent og beåndet inspiration. Og noget, der
skal arbejdes med hver evig eneste dag. Det er også hårdt
arbejde at sikre, at det bedste af det bedste bliver bragt ud
til et publikum, der i dag kan vælge så uoverskueligt mange
andre tilbud at bruge tiden på.
Tidligere kunne en nationalscene måske regne med en
vis opmærksomhed, netop fordi der var tale om National-
scenen, Det Kongelige Teater. Tidligere generationer
voksede op med bevidstheden om, at der var visse ting,
man burde tilegne sig. Klassikere, man burde kende og
oplevelser, man ikke kunne være foruden, hvis man i andres
øjne skulle blive opfattet som dannet. Nationalscenen var
her et uomgængeligt omdrejningspunkt.
De tider er forbi.
Der eksisterer ikke længere noget synligt og knæsat dansk
dannelsesideal, som man måles op imod. Hver enkel
sammenstykker sit kulturforbrug, som det nu passer,
hvilket på den ene side kan beklages, men på den anden
side også kan ses som en frisættelse.
Kunst er ikke bare noget, man tilegner sig, fordi man skal,
men fordi det faktisk beriger ens liv, udvider ens horisont
og giver én nogle oplevelser af en intensitet og dybde,
man ikke vil kunne få andre steder. Samtidig er det
værdifuldt at vide, at scenekunsten hviler på en tradition,
der løber århundreder tilbage i tiden og dermed knytter en
forbindelse til de slægtsled, der har været her før os selv.
Også de har siddet som tilskuere og oplevet kunstnere
levere det bedste, de kunne og ikke sjældent givet de
samme stykker, som vi også elsker i dag.
Samtidig har vi at gøre med nogle kunstarter – ballet,
opera, skuespil og musikken – der konstant udfordrer sin
egen tradition og konstant udvikler nye udtryk, der tager
afsæt i og farve af en ny tids problemstillinger og æstetik.
Scenekunsten lever i det hele taget i disse år, og den lever
vitalt og med en enorm nysgerrighed på scenerne på Det
Kongelige Teater.
Sigtelinjerne i nærværende strategiplan skulle gerne
sikre, at vitaliteten og nysgerrigheden også foldes ud i de
kommende år, og at placeringen som Danmarks national-
scene ikke bare understreges, men ligefrem udvides og
udvikles.
Det bliver ingen let opgave men en opgave, der kan
løses, hvis kunstnere og ansatte, bestyrelse og politikere
står sammen om at værne om den ambition, at vi er her
for at give det bedste af det bedste til så mange som
overhovedet mulig.
Morten Hesseldahl, teaterchef
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432370_0003.png
Det Kongelige Teater
Mission
Det Kongelige Teater skal til enhver tid skabe excellente scenekunstoplevelser – både traditionsbevidst og fornyende, nicheorienteret og bredt appellerende – og bringe dem ud til så mange som muligt.
Vision
Publikum skal over de næste fire år opleve, at tilbuddene fra Det Kongelige Teater har en mere relevant og attraktiv appel end andre konkurrerende tilbud.
Strategisk retning
Det Kongelige Teater vil over de næste fire år bevæge sig fra at være en driftsorganisation til at være en udviklingsorganisation.
Strategiske temaer
Det inviterende
Det udvidede
Det relevante
Det excellente
Det nytænkende
Vi rækker ud
Vi skaber unikke helhedsoplevelser
Vi er vedkommende
Vi leverer det ypperste i alle led
Vi driver innovation
Vores tænkning er præget af en
inviterende og opsøgende tilgang, der
gør, at vi opleves som tilgængelige og
imødekommende og som et sted, hvor
alle føler sig særligt velkommne. Vores
huse skal være åbne, og vores forhold til
publikum, interessenter og branche skal
være inviterende, ikke mindst hvad angår
nye publikumsgrupper og nye mulige
samarbejdsrelationer.
Vi forstår, at et teaterbesøg ikke kun
handler om, hvad der foregår på scenen,
men er en oplevelse, der er formet af hele
den langerække af kontaktpunkter, som
publikum har med teatret – før, under og
efter en forestilling, og via inspirerende
aktiviteter udenom. Mødet med teatret
skal skabe oplevelsen af et helt særligt
univers, der er attraktivt både at gen-
besøge og at anbefale til andre.
Vi er hele tiden bevidste om at gøre vores
tilbud relevante i forhold til et nutidigt
publikum. Det gælder både for det,
der foregår på scenerne og for teatrets
fysiske manifestationer og kommuni-
kative udtryk. Vi skal opleves som så
aktuelt vedkommende, at vi kommer flere
ved og opleves som et sted, der spejler
sin samtid.
Ethvert møde med teatret skal være et
møde med det abslout bedste. Fra det,
der foregår på scenerne, oplevelsen af
foyerer, mødet med personalet og måden,
hvorpå vi kommunikerer. Overalt skal
vi føle os forpligtet på at kæde det højst
tænkelige niveau sammen med det
bredest tænkelige publikum.
Vi er konstant nysgerrige efter nye måder
at skabe scenekunst på og nye måder
at udvikle og drive en dagsordensættende
kulturinstitution på, og vi har en ambition
om at være dagsordenssættende indenfor
alle områder. Derfor ønsker vi at fremme
nysgerrighed, eksperiment og udvikling
hos vores medarbejdere – så vi også på
den internationale scene er på højde med
det bedste og mest innovative.
3