Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 54
Offentligt
Åbent brev til kulturminister Marianne Jelved, og til Kulturudvalget.
Beslutningen hos DRs bestyrelse om at nedlægge DR Underholdningsorkestret er blevet mødt med store
protester fra ind- og udland.
Selv musikere tvivler af og til på deres berettigelse - deres resultat måles jo kun på den usynlige virkning deres
spil har på andre - og travle non-musikere kan let få den tanke at "musik kan undværes". Jeg har været
koncerterende musiker i et halvt århundrede, og har aldrig spillet en koncert uden at tænke over hvordan og
hvorfor musik virkede. Jeg har fået mange af de største, elitære anerkendelser fra det internationale musikliv,
men har ikke et sekund glemt det vigtigste: at jeg spiller for alle, og at ethvert menneske kan forstå musik og
blive beriget på både kort og langt sigt, hvis musikken bliver serveret rigtigt og under de rette omstændigheder.
Derfor det følgende om værdien og nødvendigheden af netop DRUO i forhold til andre orkestre.
Ingen er vel længere i tvivl om at DRUO er et enestående orkester, med et personligt og opsigtsvækkende bud på
musik - endda på et internationalt marked hvor der dagligt udkommer utallige cder og konkurrencen er enorm.
At verdens bedste udenlandske symfoniorkestre - undtagelsesvis og offentligt - udtaler deres støtte er bare et af
mange beviser. Ingen er heller i tvivl om at DRUO hvert år spiller for et meget stort antal mennesker.
Spørgsmålet er altså ikke: "er de gode nok?" men "er god musik overhovedet vigtig?"
Ja! Levende, god musik er langt mere værd end den tid, den tager at lytte til.
En levende koncert er en oplevelse af en anden kaliber end en digital oplevelse. Levende musik er et fællesskab,
hvor man kommer i kontakt med sig selv, og mærker livet, ikke blot observerer det. Den oplevelse bliver - som
andre nære oplevelser - siddende i sindet, mærkbart og langtidsholdbart. Levende musik - udført med erfaring og
på højt niveau - åbner sanserne, gør tryg, højner opmærksomheden, styrker sindet, giver en omgående
fornemmelse af at vi alle er forbundne - også hos mennesker uden forudsætninger. Levende musik påvirker
endvidere, fordi den bliver oplevet med en hel anden modtageparathed end man har overfor en hvilken som helst
digital platform eller optagelse.
Få eksempler: 1) For nogen tid siden samlede DR et kor af mennesker uden musikerfaring og lod dem lære at
synge et klassisk værk sammen under ledelse af erfarne Frans Rasmussen. En dame fra koret udtalte bagefter
ordret i TV: "Næst efter fødslen af mine børn er dette den største oplevelse, jeg har haft.... " 2) Jeg - som andre
musikere - møder ofte mennesker, som stadig husker at de har hørt mig for årtier siden, og hvad jeg spillede, -
også helt basalt hvis jeg har spillet en skolekoncert på deres skole, da de var børn og uden fornemmelse for
musik i øvrigt. Mange fortæller at de blev "ramt" af en forståelse der. Havde de set det samme på video havde de
sandsynligvis glemt det dagen efter... 3) Det er for længst bevist at det styrker intelligens, indlæringsevne og
samarbejdsevne hvis man spiller et instrument - og samme gode effekt får man også som publikum. Fornyligt
var der igen i London "Last Night of the Proms" fra Royal Albert Hall - med direkte storskærmstransmission til
Hyde Park og fire andre storbyer, og ledet af et levende orkester - ikke en digital platform. Glæde og fællesskab
blev delt og følt samtidigt af alle, på tværs af kultur, alder og uddannelse. Mennesker som var der fordi de
mærkede en berigelse, og en oplevelse af ægthed og fællesskab. Dette kan kun opnås ved et levende
samlingspunkt.
Vi ser dagligt - gennem de digitale medier - at krige og ufred bliver eksponeret øjeblikkeligt, og at nogle få
menneskers grusomheder involverer hele verden som tilskuere. Det er med til at skabe fornemmelse af angst,
afstandtagen og splittelse. Derfor har vi alle brug for noget, som samler, danner modvægt og giver et håb, som
mærkes hos den enkelte, og som ikke blot er teori og tankearbejde. Det gør musik, udført på højt niveau.
Jeg har mødt spørgsmålet: "Er DRUO nu virkelig er så godt…?" Det kan være svært for en ikke-musiker at
forstå forskellen på orkestre, selvom alle kan mærke den når de oplever det. Derfor få opsummerende ord:
DRUO er unikt, på den måde at de gennem mange år har lært sig noget, som ingen andre orkestre kan. Gennem
deres arbejde med f.eks. Mozarts symfonier har de forfinet deres spil, så de spiller med meget stor præcision og
klangsans, og et meget stort nærvær - som det er nødvendigt i klassisk musik. Af erfaring ved jeg at det er netop
disse kvaliteter: - præcision, klangsans og nærvær overfor musik OG publikum på en gang - som "rammer" en
lytter - langt mere end om det er Mozart eller Elton John, der spilles. Orkestrets klassiske arbejde kommer altså i
høj grad deres "brede" rytmiske koncerter med Stig Rossen og andre til gode, og giver dermed et usædvanligt
stort og bredt publikum nogle værdifulde oplevelser, som de ellers ikke ville have fået. Omvendt kommer den
store energi, der kræves i den rytmiske musik også orkestrets Mozart-indspilninger til gode, hvad der er en af
årsagerne til at disse indspilninger har vakt opsigt verden over. Man nedlægger altså i dette tilfælde ikke bare "et
stk. orkester" - men et enestående orkester, som gennem årene har oparbejdet en evne til på samme tid at spille
med den rytmiske musiks høje energiniveau og kommunikationskraft, og den klassiske musiks store præcision.
Orkestret når med andre ord effektivt og kompromisløst ud til den "helt almindelige dansker".
Nogle nedlæggelsesargumenter er tilsyneladende fornuftige, men ikke et af argumenterne holder i forhold til at
musik ikke er en fysisk vare eller en flygtig digital øjebliksoplevelse, men en menneskelig og langtidsholdbar -
og at man ved nedlæggelsen forringer dansk kulturliv betragteligt og uopretteligt. Besparelser andre steder i DR
ville måske forringe vilkårene for medarbejderne, men ikke have samme store konsekvenser for DRs samlede
slutprodukt og lytterne.
Marie Rørbye Rønn forklarer at "sparekniven jo også har ramt mange andre i DR" - denne tankegang ville være
rigtig hvis DR var en fabrik eller en storfamilie, der var til for sin egen skyld. Den rækker ikke til den
ansvarlighed, der kræves når man skal formidle - så meget som muligt så godt som muligt til så mange som
muligt. Alle mennesker er lige betydningsfulde, men der er forskel på - ikke kvaliteten - men effekten af
forskellige typer arbejde inden for DR. Og med nedlæggelsen af DRUO mister fem millioner mennesker