Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 53
Offentligt
1424324_0001.png
Kbh. 21. november 2014
Til Folketingets Kulturudvalg
DILEMs bemærkninger til debatten om den digitale radiostrategi
1) Politikerne overvejer at lukke FM båndet, selvom det savner mening, at gå over på DAB. Ingen
tror på projektet, fordi teknologien allerede er overhalet indenom. Andre lande end Danmark
vælger andre løsninger end DAB.
2) FM båndet bør fortsætte, fordi det jo ikke skal bruges til noget andet. Det danske folk har for
længst afgjort, at man ikke vil DAB alene. Der findes stadig 10-15 mio FM modtagere i de små
hjem. Hvilken politiker ønsker at forklare befolkningen, at alle disse modtagere skal kasseres og
erstattes af forældet DAB, der i øvrigt skal erstattes af DAB+. Både FM modtagerne og alle
nuværende DABmodtagere kan derfor kasseres. Oh hvilket ressourcespild.
3) DR bliver sendt ud i en dødskamp, hvis det bliver forvist til DAB,- til ingen verdens nytte. Mange
lyttere vil simpelthen sige farvel til radiomediet, fordi de ikke orker DAB.
For at redde DR bør beslutningstagerne opgive planen om, at DR kun skal sende på en type
frekvens. Herved låser man situationen nærmest for evigt. I stedet skal konceptet være mange
platforme ligesom i gamle dage. (I gamle dage blev sendt på mellembølge, kortbølge, langbølge
og FM). I fremtiden hedder det måske FM, DRM, DVB-T2 Lite, bredbånd, internet, DAB eller DAB
plus. Hvis radiomediet skal overleve som et folkeligt projekt, bør både DR og lokalradio sende på
en bred vifte af supplerende platforme. Det er her fremtidens løsning ligger, fordi det gør det
meget lettere at følge med udviklingen og udfase nogle teknologier og indføre andre.
4) Den nuværende lokalradio-ordning bør forlænges. Det er jo meningen med sidste medieforlig, at
lokalradio skal laves helt om pr. 1. januar 2016. Men det giver ingen mening at lave en stor reform
af sendemulighederne for lokalradio, og så at lukke hele butikken to år senere, når FM-båndet evt.
slukkes. Lokalradioreformen vil først give mening, når man kender udgangen på problematikken
om, hvorvidt FM båndet skal slukkes eller ej. En lokalradioreform fra 1. januar 2016 er en stor
ulejlighed, men hvis den har udløbsdato to år senere, vil ingen nye radiostationer investere i
sendeudstyr, så den er dømt til fiasko.
5) Hvis DR af uforgribelige grunde skal forvises til en obskur DAB-eksistens, så lad da I det mindste
lokalradio beholde FM.
Venlig hilsen
Alex Heick
Mogens Videbæk. Sekretariatschef
Drejervej 17.3. 2400 København NV. [email protected]. tlf. 22912574
Alex Heick. Formand for DILEM
Tonemestervej 9, 2400 København NV. [email protected]