Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 5
Offentligt
Vedr.: Foretræde for Kulturudvalget den 26. november 2014
Hans Dal har opfordret Arkæologisk Udvalg under Dansk Sportsdykker Forbund til at deltage i foretræde for
kulturministeren den 26-11-2014.
Vi giver afkald på dette, fordi vi mener, at det er vigtigt at det netop er Hans Dals egen fremlægning der
konkluderer hans ansøgning om foretræde.
Men vi er enige i grundsynspunktet. Vi ser med fortvivlelse på, at værdifulde oldsager går tabt på såvel
kendte som potentielt ukendte steder på grund af manglende indsats, som vi sportsdykkere kunne have
ydet.
Vi hører arkæologer, ansvarlige for området, udtrykke samme fortvivlelse, men vi har vanskeligt ved at få
øje på handling, der kan modvirke tabene.
I 70'erne og 80'erne trivedes den dengang nye marin arkæologi. Arkæologer og dykkende amatører
arbejdede hånd i hånd. Specielt kunne Cand. Mag. Søren H. Andersen publicere fund af mange velbevarede
træredskaber
1)
med hjælp fra sportsdykkere fra Marine Arkæologisk Gruppe fra Fredericia og Mag. Art.
Søren A. Sørensen opdagede og navngav en hidtil ukendt fase af jægerstenalder
2)
, igen med hjælp fra en
kreds af sportsdykkere, der forenede sig i Roskilde Fjord Gruppen.
Ligeledes blev der fortaget marinarkæologiske uddannelsesudgravninger, ledet af bl.a. Mag. art., Ph. d.
Andres Fischer, Skov og Naturstyrelsen, med deltagelse af universitetsstuderende og interesserede
sportsdykkere, hvor alle parter bidrog og lærte i en god indbyrdes forståelse. Dansk Sportsdykker Forbunds
Arkæologisk Udvalg arrangerede også kurser for medlemmerne, hvor undervisningen blev ledet af
fagarkæologer som et led i deres formidlingsforpligtelse, hvilket fremmede den gensidige forståelse og
respekt på en måde som alle parter fik gavn af.
Da ansvaret for marin arkæologi på Danmarks søterritorie blev lagt ud til 5 museer, døde samarbejdet med
sportsdykkerne langsomt ud og sportsdykkerne stod undrende tilbage. Der er dog senere indledt
samarbejde mellem enkelte museer og lokale sportsdykkere.
Museerne har ofte argumenteret for ikke udførte marinarkæologiske aktiviteter med manglende midler og
overbelastning pga. nødudgravninger i forbindelse med planlagt entreprenørarbejde i forbindelse med den
nye museumslov.
Det forekommer indlysende, at bevillinger til området må stå i forhold til offentlighedens (skatteydernes)
interesse for deres egen fortid.
Her falder det naturligt at spørge: Hvad har museerne selv gjort for at øge interessen? Det ville være
indlysende at invitere de mennesker, der allerede interesserer sig for emnet, så de kan være ambassadører
for arkæologien. Dette er med held gjort på landjorden med bl. a. detektorfolket.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vi sportsdykkere medvirker meget gerne til sådanne projekter. Vi vil ligesom detektorfolk og
amatørarkæologer på landjorden kunne bidrage med mange villige hænder og kyndige hoveder.
Mere specifik har vi stor sympati for et scenarie, hvor sportsdykkere med en tilstrækkelig marinarkæologisk
baggrund – om muligt i samarbejde med en arkæolog - kan optage eller sikre kulturgenstande, som er truet
af tilintetgørelse ved erosion eller tilsvarende, og som de ansvarlige museer ikke har ressourcer til at
varetage bjergning af, under forudsætning af, at de optagne genstande så heller ikke går til grunde senere,
f.eks. pga. manglende midler til konservering.
Dette sidste punkt skal finde en løsning og den tror vi på sigt kan opnås ved at museerne i højere grad
rekrutterer os som hjælpere og ambassadører. Vi ser det som en fælles opgave at få den brede befolkning
til at interessere sig for og engagere sig i vores alles marine kulturarv. Også på dette område - ligesom på
land - kan man regne med en synergetisk effekt, hvor levebrød og entusiasme indgå i en højere enhed.
Venlig hilsen
P.u.v.
Peter Bue Westh
Formand
Arkæologisk Udvalg
Dansk Sportsdykker Forbund
1)
Ronæs Skov, Søren H. Andersen, ISBN 978-87-88415-54-4
2)
Kongemosekulturen i Sydskandinavien, Søren A. Sørensen, ISBN 87-89345-06-1