Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 47
Offentligt
Emne: VS: Drift
Hej Jens m.fl.
Hermed som aftalt et budgetoverslag over udgifter til vedligeholdelse af Søbygaard til brug i
argumentationen for, at staten bør yde et driftstilskud til Den Selvejende Institution Søbygaard.
Overslaget er opstillet af Jess Heinemann og giver et bud på de samlede gennemsnitlige udgifter pr.
år over 30 år til vedligeholdelse af det færdige anlæg inkl. udestående restaureringsarbejder
(mejeriet, færdiggørelse af Vestre Længe, vand i voldgraven inkl. ?søvarmeanlæg? og sti rundt om
søen, gårdsplads, amfiteater, P-arealer mv.).
Den anslåede gennemsnitlige årlige udgift på 996 tkr. til vedligehold (og 333 tkr. til
forsyningsudgifter) svarer til det forslag om et statsligt støttebeløb på 1 ? 1,5 mio. kr. pr. år, som
efterhånden har været nævnt over for adskillige folketingspolitikere .
Argumenterne, der har været fremført over folketingspolitikere og statslige embedsmænd, har som
bekendt været:
-
Den nationale interesse i at bevare anlægget som en del af fortællingen om de historiske bånd
mellem Danmark og Slesvig (embedsmænd fra Kulturstyrelsen har udtalt, at styrelsen anser
Søbygaard for at være ?en del af det nationale arvesølv?).
-
Ansvaret, staten må påtage sig, som følge af det betydelige moralske og økonomiske
engagement, staten har lagt i det hidtidige restaureringsarbejde (staten må påtage sig et væsentligt
medansvar for, at de midler, der er anvendt på det hidtidige restaureringsarbejde, ikke går tabt).
På baggrund af disse argumenter har det været foreslået, at ansvaret for Søbygaard fremadrettet
fordeles, så staten tager sig af rammerne (vedligeholdelsen af anlægget), mens lokalsamfundet tager
sig af indholdet (aktiviteterne).
Vh Lars