PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 45
Offentligt

Kulturministerens talepapir om redegørelse i Folketingets Kul-

turudvalg den 19. november 2014 om kulturdelen af rådsmødet

(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25. november 2014, jf.

samrådsspørgsmål B

Det talte ord gælder

Alle dagsordenspunkter er

til orientering.

Jeg vil gerne henvise til samlenotatet og kort omtale fem af punkterne:

For det første dagsordenspunkt 2

om vedtagelse af konklusioner om Rådets næste

kulturarbejdsplan for perioden 2015-2018. Det ligger i forslaget, at der i den kommende

fireårs periode udveksles erfaringer, viden og god praksis om prioriterede temaer, der

har fokus på skabe større adgang til kultur, styrke samarbejdet om kulturarven, øge

mulighederne for, at de kulturelle og kreative sektorer kan få adgang til finansiering og

fremme kulturel mangfoldighed og kulturens rolle i EU’s eksterne forbindelser.

Der er i det store og hele lagt op til at videreføre temaerne fra den nuværende kulturar-

bejdsplan, som udløber ved udgangen af i år.

Det foreslås, at det grundlæggende princip for samarbejdet om kulturarbejdsplanen

fortsat skal være, at medlemslandene kan indgå i arbejdsgrupper under de udvalgte

temaer og udveksle viden, erfaringer og god praksis inden for de emner i arbejdsplanen,

de interesserer sig for. Arbejdet i grupperne vil ifølge forslaget fortsat kunne munde ud

i en rapport eller i en konference, ligesom temaerne også i nogle tilfælde kan blive fulgt

op af ekspertgrupper nedsat af Kommissionen og fulgt op på anden vis af kommende

EU-formandskabslande.

Selv om der er en betydelig grad af kontinuitet i den foreslåede kulturarbejdsplan, har

drøftelserne af forslaget vist, at der er forskelle i medlemslandenes ambitionsniveauer

med hensyn til, hvor meget man skal inddrage andre politikområder som f.eks. moms-

politik, vækstpolitik, beskæftigelsespolitik mv. og navnlig med hensyn til,

hvordan

an-

dre politikker skal inddrages i arbejdet om planen.

Det gælder f.eks. i spørgsmålet om moms, hvor en gruppe lande f.eks. har ønsket at

skrive ind i arbejdsplanen, at der bør arbejdes for nedsat moms på e-bøger. Det er efter

regeringens opfattelse – som deles af en lang række lande – ikke et spørgsmål, der hø-

rer hjemme i en kulturarbejdsplan.

Der er med andre ord generel opbakning til, hvilke temaer, der bør prioriteres, og til

strukturen for samarbejdet med etablering af uformelle arbejdsgrupper. Der er imidler-

tid stadig udestående spørgsmål med hensyn til, hvordan øvrige politikområder bør

indskrives i arbejdsplanen. Det er dog mit gæt, at der vil kunne nås en løsning, der gør

vedtagelse af den ny arbejdsplan mulig.

Dok nr. 2433031

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Jeg vil

dernæst

kort komme ind på

dagsordenspunkt 3

om forslag til rådskonklusio-

ner om en deltagerorienteret forvaltning af kulturarven.

I Danmark er mange af vores kulturarvsinstitutioner allerede rigtig gode til at inddrage

borgerne i den måde, de formidler og forvalter kulturarven på. Det er til gavn og glæde

for både borgerne og vores kulturarv. Den viden og det engagement, som de frivillige

kræfter bidrager med, kan nemlig både kvalitetssikre og berige vores viden om kultur-

arven og udvikle formidlingen af den. Derfor er der god grund til at bakke op om, at der

på europæisk plan bliver sat fokus på området – dels ved forslaget til rådskonklusioner

og dels i forslaget til ny kulturarbejdsplan, hvor der er lagt op til etablering af en ar-

bejdsgruppe om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven.

Dagsordenspunkt 4

om en politisk drøftelse af bidraget fra de kulturelle og kreative

sektorer, herunder kulturarven, til Europa 2020-målene skal ses i lyset af den kom-

mende midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien, hvor formandskabet har ønsket

at få kulturministrenes synspunkter på, hvordan de kulturelle og kreative sektorer kan

bidrage til Europa 2020-strategiens målsætninger.

Regeringen finder, at de overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien fortsat

vurderes at være relevante og velbegrundede. Regeringen støtter et øget fokus på, hvor-

dan man konkret kan styrke EU’s vækstpotentiale f.eks. gennem strukturreformer på

nationalt plan og gennem videreudvikling af det indre marked på EU-plan.

For at fastholde fokuseringen bør arbejdet med opfølgningen på Europa 2020-strategien

ikke bredes ud til f.eks. kulturområdet.

Selv om regeringen således fremadrettet ikke finder det relevant at integrere kulturom-

rådet i Europa 2020-strategien, vil vi fra dansk side på rådsmødet pege på, at de kultu-

relle og kreative sektorer, herunder kulturarven, ud over at have en værdi i sig selv

også kan bidrage positivt til andre politikområder, herunder politikker for vækst og

beskæftigelse.

dagsordenspunkt 1

vil jeg nævne, at der i udkastet til rådskonklusioner om en

europæisk audiovisuel politik i den digitale tidsalder er sat fokus på hovedformålene for

den europæiske audiovisuelle politik i den digitale tidsalder.

Kort fortalt peges i forslaget til konklusionerne på, at den europæiske politik skal lette

udbuddet af mangfoldigt europæisk audiovisuelt indhold af høj kvalitet og kulturel di-

versitet. Herudover skal politikken sikre brugerne nem, hurtig, grænseoverskridende og

lovlig adgang til indholdet. Den europæiske politik skal desuden sikre lige konkurren-

cevilkår for medieudbyderne.

Forslaget peger i den forbindelse på en række udfordringer, der skal adresseres, Det

gælder særligt i forhold til at opnå et indre marked for audiovisuelt indhold. Vi har i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

dag et medielandskab, hvor vi stadigvæk har biografer og tv, men hvor nye aktører og

distributionsmetoder for audiovisuelt indhold i stigende omfang indtager scenen.

Det fordrer stillingtagen til, hvordan der i forhold til denne udvikling kan ske en tilpas-

ning af forretningsmodeller og de relevante EU-retlige rammer. Det gælder både i for-

hold til direktivet om audiovisuelle medietjenester og ophavsretsreguleringen. I dette

lys opfordres der i konklusionerne til, at Kommissionen snarest gennemfører en evalue-

ring af direktivet om audiovisuelle tjenester og med udgangspunkt heri fremsætter for-

slag til en revision af direktivet. Desuden opfordres Kommissionen til at fremsætte for-

slag til modernisering af den EU-retlige ophavsretslovgivning i lyset af den digitale

udvikling.

Jeg vil

endelig mht. sportsdelen

nævne

pkt. 6,

der lægger op til en politisk drøftelse

af fremme af fysisk aktivitet særligt med fokus på børn i skolealderen.

I Danmark har vi en høj idrætsdeltagelse, og vores børn og unge mennesker er generelt

meget aktive. På rådsmødet vil vi fra dansk side præsentere nogle af de gode eksempler

på, hvordan vi i Danmark forsøger at fremme idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet hos

målgruppen.

Jeg vil gerne pege på den politiske stemmeaftale om idræt, som alle partier i Folketin-

get indgik i foråret. Det er idrætsaftalens ambition, at alle i samfundet skal have mu-

lighed for at dyrke idræt – aftalen skal få endnu flere med i idrætsfællesskabet.

Den nye folkeskolereform er endnu et relevant eksempel. Reformen stiller krav om, at

eleverne får i gennemsnit 45 minutters idræt, motion og bevægelse i skolens daglige

undervisningstid. På den måde får endnu flere børn mulighed for at stifte bekendtskab

med glæden ved at være fysisk aktiv.

Et andet eksempel er breddeidrætsprojektet ”Idræt for alle 2014-2016”, hvor Kulturmi-

nisteriet og Nordea-fonden har udvalgt syv breddeidrætskommuner, der skal skabe

mere idræt og bevægelse lokalt. Et væsentligt element i projektet er, at breddeidræts-

kommunerne skal motivere andre kommuner og idrætsorganisationer til at udvikle

mere idræt for alle.

Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på det historiske samarbejde, som DGI og Dan-

marks Idrætsforbund har indgået om vision 25-50-75. Visionen skal få flere til at dyrke

idræt i Danmark – i foreningerne og selvorganiseret. Visionen sætter ambitiøse mål for

idrætsdeltagelsen i Danmark, og de mål støtter vi bredt op om fra idrætspolitisk side.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4