Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 45
Offentligt
1422733_0001.png
Kulturministerens talepapir om redegørelse i Folketingets Kul-
turudvalg den 19. november 2014 om kulturdelen af rådsmødet
(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25. november 2014, jf.
samrådsspørgsmål B
Det talte ord gælder
Alle dagsordenspunkter er
til orientering.
Jeg vil gerne henvise til samlenotatet og kort omtale fem af punkterne:
For det første dagsordenspunkt 2
om vedtagelse af konklusioner om Rådets næste
kulturarbejdsplan for perioden 2015-2018. Det ligger i forslaget, at der i den kommende
fireårs periode udveksles erfaringer, viden og god praksis om prioriterede temaer, der
har fokus på skabe større adgang til kultur, styrke samarbejdet om kulturarven, øge
mulighederne for, at de kulturelle og kreative sektorer kan få adgang til finansiering og
fremme kulturel mangfoldighed og kulturens rolle i EU’s eksterne forbindelser.
Der er i det store og hele lagt op til at videreføre temaerne fra den nuværende kulturar-
bejdsplan, som udløber ved udgangen af i år.
Det foreslås, at det grundlæggende princip for samarbejdet om kulturarbejdsplanen
fortsat skal være, at medlemslandene kan indgå i arbejdsgrupper under de udvalgte
temaer og udveksle viden, erfaringer og god praksis inden for de emner i arbejdsplanen,
de interesserer sig for. Arbejdet i grupperne vil ifølge forslaget fortsat kunne munde ud
i en rapport eller i en konference, ligesom temaerne også i nogle tilfælde kan blive fulgt
op af ekspertgrupper nedsat af Kommissionen og fulgt op på anden vis af kommende
EU-formandskabslande.
Selv om der er en betydelig grad af kontinuitet i den foreslåede kulturarbejdsplan, har
drøftelserne af forslaget vist, at der er forskelle i medlemslandenes ambitionsniveauer
med hensyn til, hvor meget man skal inddrage andre politikområder som f.eks. moms-
politik, vækstpolitik, beskæftigelsespolitik mv. og navnlig med hensyn til,
hvordan
an-
dre politikker skal inddrages i arbejdet om planen.
Det gælder f.eks. i spørgsmålet om moms, hvor en gruppe lande f.eks. har ønsket at
skrive ind i arbejdsplanen, at der bør arbejdes for nedsat moms på e-bøger. Det er efter
regeringens opfattelse – som deles af en lang række lande – ikke et spørgsmål, der hø-
rer hjemme i en kulturarbejdsplan.
Der er med andre ord generel opbakning til, hvilke temaer, der bør prioriteres, og til
strukturen for samarbejdet med etablering af uformelle arbejdsgrupper. Der er imidler-
tid stadig udestående spørgsmål med hensyn til, hvordan øvrige politikområder bør
indskrives i arbejdsplanen. Det er dog mit gæt, at der vil kunne nås en løsning, der gør
vedtagelse af den ny arbejdsplan mulig.
Dok nr. 2433031
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Jeg vil
dernæst
kort komme ind på
dagsordenspunkt 3
om forslag til rådskonklusio-
ner om en deltagerorienteret forvaltning af kulturarven.
I Danmark er mange af vores kulturarvsinstitutioner allerede rigtig gode til at inddrage
borgerne i den måde, de formidler og forvalter kulturarven på. Det er til gavn og glæde
for både borgerne og vores kulturarv. Den viden og det engagement, som de frivillige
kræfter bidrager med, kan nemlig både kvalitetssikre og berige vores viden om kultur-
arven og udvikle formidlingen af den. Derfor er der god grund til at bakke op om, at der
på europæisk plan bliver sat fokus på området – dels ved forslaget til rådskonklusioner
og dels i forslaget til ny kulturarbejdsplan, hvor der er lagt op til etablering af en ar-
bejdsgruppe om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven.
Dagsordenspunkt 4
om en politisk drøftelse af bidraget fra de kulturelle og kreative
sektorer, herunder kulturarven, til Europa 2020-målene skal ses i lyset af den kom-
mende midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien, hvor formandskabet har ønsket
at få kulturministrenes synspunkter på, hvordan de kulturelle og kreative sektorer kan
bidrage til Europa 2020-strategiens målsætninger.
Regeringen finder, at de overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien fortsat
vurderes at være relevante og velbegrundede. Regeringen støtter et øget fokus på, hvor-
dan man konkret kan styrke EU’s vækstpotentiale f.eks. gennem strukturreformer på
nationalt plan og gennem videreudvikling af det indre marked på EU-plan.
For at fastholde fokuseringen bør arbejdet med opfølgningen på Europa 2020-strategien
ikke bredes ud til f.eks. kulturområdet.
Selv om regeringen således fremadrettet ikke finder det relevant at integrere kulturom-
rådet i Europa 2020-strategien, vil vi fra dansk side på rådsmødet pege på, at de kultu-
relle og kreative sektorer, herunder kulturarven, ud over at have en værdi i sig selv
også kan bidrage positivt til andre politikområder, herunder politikker for vækst og
beskæftigelse.
Om
dagsordenspunkt 1
vil jeg nævne, at der i udkastet til rådskonklusioner om en
europæisk audiovisuel politik i den digitale tidsalder er sat fokus på hovedformålene for
den europæiske audiovisuelle politik i den digitale tidsalder.
Kort fortalt peges i forslaget til konklusionerne på, at den europæiske politik skal lette
udbuddet af mangfoldigt europæisk audiovisuelt indhold af høj kvalitet og kulturel di-
versitet. Herudover skal politikken sikre brugerne nem, hurtig, grænseoverskridende og
lovlig adgang til indholdet. Den europæiske politik skal desuden sikre lige konkurren-
cevilkår for medieudbyderne.
Forslaget peger i den forbindelse på en række udfordringer, der skal adresseres, Det
gælder særligt i forhold til at opnå et indre marked for audiovisuelt indhold. Vi har i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
dag et medielandskab, hvor vi stadigvæk har biografer og tv, men hvor nye aktører og
distributionsmetoder for audiovisuelt indhold i stigende omfang indtager scenen.
Det fordrer stillingtagen til, hvordan der i forhold til denne udvikling kan ske en tilpas-
ning af forretningsmodeller og de relevante EU-retlige rammer. Det gælder både i for-
hold til direktivet om audiovisuelle medietjenester og ophavsretsreguleringen. I dette
lys opfordres der i konklusionerne til, at Kommissionen snarest gennemfører en evalue-
ring af direktivet om audiovisuelle tjenester og med udgangspunkt heri fremsætter for-
slag til en revision af direktivet. Desuden opfordres Kommissionen til at fremsætte for-
slag til modernisering af den EU-retlige ophavsretslovgivning i lyset af den digitale
udvikling.
Jeg vil
endelig mht. sportsdelen
nævne
pkt. 6,
der lægger op til en politisk drøftelse
af fremme af fysisk aktivitet særligt med fokus på børn i skolealderen.
I Danmark har vi en høj idrætsdeltagelse, og vores børn og unge mennesker er generelt
meget aktive. På rådsmødet vil vi fra dansk side præsentere nogle af de gode eksempler
på, hvordan vi i Danmark forsøger at fremme idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet hos
målgruppen.
Jeg vil gerne pege på den politiske stemmeaftale om idræt, som alle partier i Folketin-
get indgik i foråret. Det er idrætsaftalens ambition, at alle i samfundet skal have mu-
lighed for at dyrke idræt – aftalen skal få endnu flere med i idrætsfællesskabet.
Den nye folkeskolereform er endnu et relevant eksempel. Reformen stiller krav om, at
eleverne får i gennemsnit 45 minutters idræt, motion og bevægelse i skolens daglige
undervisningstid. På den måde får endnu flere børn mulighed for at stifte bekendtskab
med glæden ved at være fysisk aktiv.
Et andet eksempel er breddeidrætsprojektet ”Idræt for alle 2014-2016”, hvor Kulturmi-
nisteriet og Nordea-fonden har udvalgt syv breddeidrætskommuner, der skal skabe
mere idræt og bevægelse lokalt. Et væsentligt element i projektet er, at breddeidræts-
kommunerne skal motivere andre kommuner og idrætsorganisationer til at udvikle
mere idræt for alle.
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på det historiske samarbejde, som DGI og Dan-
marks Idrætsforbund har indgået om vision 25-50-75. Visionen skal få flere til at dyrke
idræt i Danmark – i foreningerne og selvorganiseret. Visionen sætter ambitiøse mål for
idrætsdeltagelsen i Danmark, og de mål støtter vi bredt op om fra idrætspolitisk side.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4