Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 42
Offentligt
Træk nødbremsen på DAB
Af Adm. dir. John R. Kristensen (Gramex) og Adm. dir. Anders Lassen (Koda)
Da Titanic styrede direkte mod isbjerget, blev orkesteret lystigt ved med at spille. Det er det billede, der
kommer frem på nethinden, når vi tænker på køreplanen for udrulningen af DAB-radio. Fra det nye år lyder
startskuddet for en oplysningskampagne til 11 millioner kroner, dertil kommer indkøb af nye
radioapparater og nye sendenet. Den samlede regning vil konservativt anslået lande på 4-5 milliarder
kroner, som ender hos forbrugerne og de private radiostationer.
Da visionen om at digitalisere radiomediet lå på tegnebrættet for 15 år siden, udsprang det af ønsket om at
imødekomme den teknologiske udvikling og skabe rammerne for et mangfoldigt radioudbud, kulturelt,
kommercielt og demokratisk. Den vision støtter vi helhjertet, men der er flere tegn på, at DAB og DAB+
netop er blevet overhalet af udviklingen. Derfor er der behov for, at strategien får et kritisk eftersyn, inden
samfundet bruger milliarder på at udrulle en teknologi, som måske viser sig at være utidssvarende og
politisk risikerer at ende som de berygtede IC4-tog.
Meget tyder på, at vi i fremtiden primært vil lytte til radio via internettet på tablets, smartphones og
computere. I de fleste biler er der en FM-radio, men ikke en DAB-radio . Skal man have flyttet
radiolytningen fra FM til DAB, vil dette koste hver bilejer et sted mellem 3-5.000 kr. Når vi ser på de danske
husstande er billedet nogenlunde det samme. Ud af den samlede lytning til DRs kanaler, lytter kun 13 % i
dag til DAB. Med den planlagte oplysningskampagne beder man altså forbrugerne købe en DAB-radio til
700-800 kr., som de måske ikke får brug for. Derudover er der i Danmark mere end 8 millioner
mobilabonnementer, hvorfra man kan streame musikken direkte over telefonen. Men ikke nok med det,
når vi ser på nutidens smartphones, findes der ingen med DAB og indkøb af nyt forbrugerudstyr til lytning
af digital radio sker i dag som docking-stationer til smartphones, trådløse højtalere og lignende udstyr.
Som rettighedsorganisationer repræsenterer vi musikere, komponister og tekstforfattere, skabende
kunstnere, som kun er interesserede i, at deres musik når ud til så mange mennesker som muligt. Vi ved, at
der i dag kun er relativt få, der lytter til DAB. Vi ved ikke, hvordan det billede ser ud i fremtiden. Det er det,
vi gerne vil have belyst. Det er ganske enkelt rettidig omhu at tage beslutning om så omfattende
samfundsmæssige investeringer på et oplyst grundlag. Derfor foreslår vi, at man, i stedet for den planlagte
oplysningskampagne, bruger en del af pengene på en uvildig markedsundersøgelse, så vi sørger for, at
planen for det digitale radiomedie rent faktisk afspejler den virkelighed, forbrugerne befinder sig i. Det er
en politisk beslutning, men vi håber, at politikerne har modet til at slå bak, inden vi rammer isbjerget. For
forbrugernes skyld, for kulturens skyld og ikke mindst for samfundets skyld.