Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 41
Offentligt
Vibeke Harsberg
Cand.mag. og arkivar i Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv
Lykkesholms Allé 6
8260 Viby J
Viby, den 15. november 2014
Kulturudvalget
Folketinget
København
Ang. den påtænkte flytning af Erhvervsarkivet fra Århus til Viborg
Statens Arkiver har meddelt, at man vil flytte Erhvervsarkivet fra Århus til Viborg.
Ikke for at sige noget ondt om Viborg, for det er en dejlig by med en lang og spændende historie, men efter
min mening er det meget vigtigt for både det historiske og det kulturelle miljø i Århus, at Erhvervsarkivet
bevares i Århus.
1. Der er meget decideret Århus-materiale i Erhvervsarkivets samlinger.
Det drejer sig om det kommunale arkiv – arkiverne fra de tidligere sognekommuner – foreninger
(heriblandt adskillige politiske) – personarkiver – samt arkiver fra erhvervsvirksomheder
2. Erhvervsarkivet har i årenes løb modtaget meget Århus-materiale, fordi der ikke var et stadsarkiv i
byen.
Det betyder, at Erhvervsarkivet i mange år har modtaget arkivmateriale, som ellers ville være ble-
vet afleveret til et stadsarkiv, hvis vi havde haft et.
Alt dette materiale vil nu blive flyttet til Viborg, selv om det af mange grunde hører hjemme i År-
hus.
3. Mange lokale (både foreninger, virksomheder og privatpersoner) har afleveret deres Århus-
relaterede arkiver til Erhvervsarkivet i sikker forvisning om, at materialet dermed ville forblive i År-
hus. En del af dem ville formentlig ikke have afleveret materialet til Erhvervsarkivet, hvis de havde
vidst, at det ville havne i Viborg.
4. Aarhus Universitet har et velfungerende historisk institut med mange studerende. Hvis disse stude-
rende skal prøve at arbejde med primære kilder og stifte bekendtskab med arkiver og arkivmateria-
le, er Erhvervsarkivet deres eneste mulighed.
5. Ud over historiestuderende har Århus mange aktive faghistorikere – lokalhistorikere - slægtsforske-
re – og andre med historisk interesse, som alle benytter arkivmateriale, håndbogsmateriale samt
generel viden på Erhvervsarkivet. Det er med til at skabe et aktivt, historisk miljø i byen.
6. Ydermere er Erhvervsarkivet det eneste sted i Århus, der har status som godkendt indlånssted for
materiale fra Statens Arkiver, da Statsbiblioteket ikke længere er sikkerhedsgodkendt til indlån af
arkivmateriale.