Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Til Kulturudvalget
København, 14. November 2014
Vedr. DR’s ønske om at lukke DR Underholdningsorkestret
Vi tillader os hermed at rette udvalgets opmærksomhed på den overvældende støtte, der gennem de sidste
to måneder er blevet udtalt til fordel for DR Underholdningsorkestret.
Den danske støtte kommer fra en samlet dansk musikbranche, hvilket vidner om dette orkesters helt
særegne betydning i dansk musikliv.
Den internationale støtte kommer ikke mindst fra tre af det
internationale musiklivs mest hæderkronede
orkestre. Når The Metropolitan Opera i New York, Berliner Filharmonikerne og Wiener Filharmonikerne ytrer
deres officielle støtte til DR Underholdningsorkestret, skyldes det først og fremmest den enorme
internationale respekt, der hviler omkring orkestrets enestående samarbejde med Adam Fischer igennem 17
år.
Vi huser i Danmark et enestående orkester, der er kendt og respekteret verden over for deres forbilledlige
arbejde med bl.a. Mozart og Beethoven. Men også herhjemme spiller de en afgørende rolle som et orkester,
der er banebrydende som brobygger mellem populærmusik og klassisk musik, som sprænger koncertformen
med den nyeste musik og viser vejen i forhold til at få musikken ud til et bredt og mangfoldigt publikum.
Vi beder derfor indtrængende kulturudvalget om ikke i den formelle politiske proces at overse den egentlige
kulturelle og kunstneriske værdi i dette orkester.
På vegne af Dansk Komponist Forening
Bent Sørensen, formand
Vedhæftet dette brev finder I støtteerklæringer fra følgende aktører:
Danmark
Danske koncert- og kulturhuse
DR Koncertkoret
DR Vokalensemblet
DR SymfoniOrkestret
Det Kongelige Kapel
Dansk Kapelmesterforening
Dansk Komponistforening