Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 35
Offentligt
1420755_0001.png
Til:
Fodboldklubberne i Danmark
DBU’s Repræsentantskab
Alle klubber med tilladelse til at drive kontraktfodbold
Alle øvrige Herre-DM og Dame-DM klubber
Divisionsforeningen
Damedivisionsforeningen
Spillerforeningen
Foreningen af Lokalunioner
Lokalunionerne
DBU’s bestyrelse
DBU’s lovudvalg
Spilleragenter med licens fra DBU
[email protected]
Direkte 43 26 22 20
Brøndby, 29. oktober 2014
Styrket kamp mod matchfixing
Vi skriver til jer for at orientere om DBU's styrkede indsats mod matchfixing. Og fordi vi
har brug for jeres hjælp i kampen mod matchfixing og uetisk adfærd.
Vi anser matchfixing som den største trussel mod dansk fodbold og dansk idræt i det hele
taget, både i forhold til sportens troværdighed og til sportens kommercielle udvikling.
Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden står sammen om at styrke indsatsen, skærper
straffen og signalerer fuldstændig nultolerance på området.
DBU’s bestyrelse har netop vedtaget et nyt cirkulære, der skal skærpe reglerne imod
matchfixing, betting og uetisk adfærd endnu mere.
De nye regler betyder, at det bliver forbudt at spille på kampe i egen række og kampe,
som spilleren selv har indflydelse eller interesse i. Samtidig udvides informationspligten
til at gælde alle tilfælde og personkredsen, der er omfattet af reglerne.
Reglerne er en del af den samlede indsats, hvor vi de seneste måneder har arbejdet
intenst for at skærpe kampen mod enhver form for matchfixing og uetisk adfærd på
området. Vi skal stå sammen om at bekæmpe matchfixing og uetisk adfærd i dansk
fodbold – med alle tænkelige tiltag.
Kampen mod matchfixing vil fylde meget det næste lange stykke tid.
DBU, Divisionsforeningen og Lokalunionerne planlægger at bidrage til en samlet
kampagne på området i samarbejde med idrættens øvrige organisationer. Samtidig vil vi
gerne informere og oplyse om de nye regler sammen med klubberne. Vi har brug for
jeres hjælp til at sprede information og sammen gå imod enhver form for matchfixing og
uetisk adfærd. Dét arbejde har højeste prioritet, og vi vil de næste måneder sætte gang i
yderligere aktiviteter, der kan styrke indsatsen mod matchfixing.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420755_0002.png
Vi har forståelse for, at der er en del spørgsmål og debat om de nye regler på området,
og vedlægger derfor følgende materiale, som forhåbentlig besvarer de umiddelbare
spørgsmål, der måtte være.
Cirkulæret, der er vedtaget af DBU’s bestyrelse
Q&A om reglerne – hvad er tilladt, hvad er forbudt
Fakta om DBU’s, Divisionsforeningens og Lokalunionernes indsats mod
matchfixing
Nyhedshistorie om det nye cirkulære – bragt på dbu.dk
http://www.dbu.dk/Nyheder/2014/Oktober/skaerper_mf_indsats
Materialet er udarbejdet med input fra en række klubber – ledere og spillere. Vi håber, at
I vil bruge det til at informere alle i og omkring jeres klub og hører meget gerne fra jer,
hvis I har spørgsmål eller andre input.
Med venlig hilsen
På vegne af DBU’s bestyrelse, Divisionsforeningen og Lokalunionerne
Jesper Møller, formand for Dansk Boldspil-Union
2