PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 35
Offentligt

LOVREGULATIV VIII

OM FORBUD MOD MANIPULATION AF IDRÆTSKONKURRENCER

(MATCHFIXING) OG TILSVARENDE UETISK ADFÆRD

(

Matchfixinglovregulativet

)

Præambel

Idrættens ånd og integritet er dybt afhængig af, at forløbet og resultatet af enhver idrætskonkurrence eller dennes enkel-

te begivenheder udelukkende baserer sig på og afhænger af de involverede idrætsaktørers evner, færdigheder og bedrif-

ter. Enhver idrætsudøvelse skal overholde de grundlæggende værdier; etik, fair play, dygtighed, holdånd og ærlighed, og

idrætsaktøren forudsættes altid at have en interesse i at yde sit bedste.

Manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing) og tilsvarende uetisk adfærd omfattet af lovregulativet er grundlæg-

gende i modstrid med idrættens ånd og integritet.

Sådan adfærd skaber en interessekonflikt for de pågældende idrætsaktører og fjerner samtidig samfundets tillid til, at

enhver idrætskonkurrence afvikles i overensstemmelse med og baserer sig på ovennævnte værdier og forudsætninger.

Derfor er det af højeste prioritet for Danmarks Idrætsforbund og specialforbundene, at manipulation af idrætskonkurren-

cer (matchfixing) og tilsvarende uetisk adfærd effektivt modvirkes, bekæmpes og sanktioneres. Lovregulativet tjener

dette formål.

De personer, der omfattes af lovregulativet, har alle ansvar for og forventes at have kendskab til, acceptere, underkaste sig

og overholde lovregulativet i enhver sammenhæng.

Personerne skal samarbejde loyalt og ærligt med de relevante kontrol-, undersøgelses- og afgørelsesorganer, herunder

Matchfixingsekretariatet og Matchfixingnævnet, i forbindelse med oplysning af sager om manipulation af idrætskonkur-

rencer (matchfixing) og tilsvarende uetisk adfærd, hvori de pågældende personer forventes at være i besiddelse af rele-

vante oplysninger for sagen.

Det er et fælles ansvar for alle idrættens aktører, at der i idrætsverdenen skabes en holdning mod manipulation af idræts-

konkurrencer (matchfixing) og tilsvarende uetisk adfærd. Det gælder særligt for specialforbundene under Danmarks

Idrætsforbund og deres medlemsforeninger. Disse organisationer skal derfor, herunder gennem oplysning og uddannelse,

påvirke værdierne og adfærden hos enhver person, der på en hvilken som helst måde deltager i aktiviteter under det på-

gældende specialforbund eller i den pågældende forening, med henblik på at skabe en holdning mod manipulation af

idrætskonkurrencer (matchfixing) og tilsvarende uetisk adfærd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Formål

§1

Lovregulativet har til formål at beskytte idrættens ånd og integritet ved at modvirke, bekæmpe og sanktionere manipula-

tion af idrætskonkurrencer (matchfixing) og visse former for tilsvarende uetisk adfærd på idrættens område under Dan-

marks Idrætsforbund.

Kapitel 2. Retlig status og anvendelsesområde

Retlig status

§2

Reglerne i lovregulativet er idrætsregler ligesom de regler for den pågældende idrætsdisciplin, der regulerer de betingel-

ser, under hvilke idrætten udøves. Idrætsudøverne og de øvrige af § 3 omfattede personer accepterer disse regler som

betingelse for enhver deltagelse i idrætten under Danmarks Idrætsforbund og er bundet heraf.

Stk. 2.

Medmindre den enkelte regel bestemmer andet, gælder lovregulativet umiddelbart og direkte over for personer

omfattet af § 3.

Stk. 3.

Medmindre den enkelte regel bestemmer andet, kan lovregulativet ikke fraviges ved indførelse af interne særregler

gældende for idrætsaktiviteter under et eller flere af Danmarks Idrætsforbunds medlemsorganisationer (herefter ”speci-

alforbund”).

Den omfattede personkreds (ansvarssubjekterne)

§3

Lovregulativet gælder for Danmarks Idrætsforbund, specialforbund under Danmarks Idrætsforbund og andre fysiske eller

juridiske personer,

der er medlem af eller på en hvilken som helst måde repræsenterer Danmarks Idrætsforbund, et specialforbund

under Danmarks Idrætsforbund eller en idrætsorganisation, som er medlem af et sådant specialforbund, uanset

hvor den pågældende er bosat, opholder sig eller er hjemmehørende,

der på en hvilken som helst måde og i enhver egenskab deltager i enhver idrætsaktivitet arrangeret, afholdt, sam-

let eller autoriseret af et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund eller specialforbundets tilknyttede med-

lemmer, klubber, hold, organisationer eller ligaer,

der på en hvilken som helst måde og i enhver egenskab deltager i internationale idrætsaktiviteter, når adgang til

deltagelsen heri baserer sig på resultater opnået i idrætsaktiviteter omfattet af nr. 2,

der helt eller delvist, direkte eller indirekte ejer en juridisk person omfattet af nr. 1-3, uanset den juridiske karakter

af dette ejerskab, eller

der helt eller delvist, direkte eller indirekte ejer transferrettigheder eller tilsvarende rettigheder for en eller flere

idrætsudøvere omfattet af nr. 1-3.

Stk. 2.

For specialforbund under Danmarks Idrætsforbund gælder lovregulativet i enhver sammenhæng og i forbindelse

med enhver aktivitet arrangeret, afholdt, samlet eller autoriseret af specialforbundet. Specialforbundet er forpligtet til at

sikre, at dets tilknyttede medlemmer, klubber, hold, organisationer og ligaer tillige overholder reglerne i dette lovregulativ.

Kapitel 3. Definitioner

§4

I lovregulativet forstås ved:

Manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing):

Handlinger, som medfører en uregelmæssig ændring eller påvirkning af forløbet eller resultatet af en idrætskon-

kurrence eller dennes enkelte begivenheder for at opnå en fordel eller gevinst for en selv eller andre og fjerne he-

le eller dele af den usikkerhed, der normalt er forbundet med forløbet og udfaldet af idrætskonkurrencer. Sådan-

ne handlinger kan bestå i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forsætlig manipulation af resultatet af en idrætskonkurrence eller dennes enkelte begivenheder,

forsætlig underpræstation,

forsætligt nederlag i en idrætskonkurrence eller dennes enkelte begivenheder,

forsætlig fejlanvendelse af den givne idrætsdisciplins regelsæt foretaget af dommere, officials eller an-

dre personer eller organer, der er tillagt kompetence i så henseende,

uberettiget indgriben i, ændring af eller benyttelse af det udstyr, der benyttes i den givne idrætsdisciplin,

uberettiget indgriben i eller ændring af de fysiske rammer, hvorfra eller hvorpå idrætsdisciplinen ud-

øves, eller

bestikkelse af, trusler mod eller deltagelse i anden tvingende adfærd over for en person for at ændre,

sikre, fremskynde eller påvirke et bestemt resultat af en idrætskonkurrence eller dennes enkelte begi-

venheder.

Idrætsudøvere:

Enhver person, der deltager aktivt i idræt på nationalt eller internationalt plan.

Støttepersonale:

Personer, der arbejder sammen med, behandler eller hjælper en idrætsudøver eller på anden måde har en indfly-

delse på eller bistår i forbindelse med en idrætsudøvers udøvelse af den pågældende idrætsdisciplin, herunder

instruktører, trænere, managere, agenter, teammedarbejdere, officials, læger, andre medicinske medarbejdere

og forældre.

Regelovertræder:

Den af § 3 omfattede person, som alene eller i fællesskab med andre har begået en overtrædelse af lovregulati-

vet.

5) Indklagede:

Den formodede regelovertræder, imod hvem der er indbragt en sag for Matchfixingnævnet for overtrædelse af

lovregulativet.

Spil (betting):

Enhver aktivitet, hvor der væddes om forløbet eller resultatet af en idrætskonkurrence eller dennes enkelte begi-

venheder.

Intern viden (insiderinformation):

Enhver oplysning om enhver idrætskonkurrence eller dennes enkelte begivenheder, som en person omfattet af §

3 er i besiddelse som følge af den pågældendes relation til den pågældende idrætskonkurrence eller de heri del-

tagende idrætsudøvere mv. Sådanne oplysninger kan bestå i, men er ikke begrænset til, oplysninger om de delta-

gende idrætsudøvere, konditionerne for konkurrencen, taktiske overvejelser, startopstillinger eller ethvert andet

aspekt af idrætskonkurrencen. Dog omfattes ikke oplysninger,

som allerede er offentliggjort i overensstemmelse med reglerne for den pågældende idrætskonkurren-

ce,

som på anden vis er offentliggjort og let tilgængelige for den interesserede heri, eller

som i øvrigt er almindeligt kendt.

Kapitel 4. Forbudsbestemmelser

Forbud mod manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing), hvorved der søges opnået en direkte

eller indirekte økonomisk fordel eller gevinst

§5

Enhver manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing), hvorved der søges opnået en direkte eller indirekte økonomisk

fordel eller gevinst, er forbudt. Det er ikke en betingelse, at den økonomiske fordel eller gevinst relaterer sig til spil (bet-

ting) på forløbet eller resultatet af den pågældende idrætskonkurrence eller dennes enkelte begivenheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

Det er forbudt at yde bestikkelse til, fremsætte trusler mod eller deltage i anden tvingende adfærd over for en per-

son i forbindelse med manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing), uanset om der alene søges opnået en fordel eller

gevinst af rent sportslig, ikke-økonomisk karakter.

Stk. 3.

I særligt grove tilfælde kan manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing), hvorved der alene søges opnået en

fordel eller gevinst af rent sportslig, ikke-økonomisk karakter, og hvor stk. 2 ikke finder anvendelse, påkendes og sanktio-

neres som overtrædelser af forbuddet i stk. 1.

Stk. 4.

Det er ikke en betingelse for at sanktionere en overtrædelse af stk. 1-3, at den formodede regelovertræder er idømt

eller må antages at kunne idømmes strafansvar ved de almindelige domstole, jf. dog § 30, stk. 2.

Stk. 5.

Overtrædelse af forbuddet mod manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing) i stk. 1-3 kan sanktioneres efter

reglerne i kapitel 5.

Stk. 6.

Reglerne i stk. 1-3 begrænser ikke specialforbundene eller deres medlemmers adgang til i deres interne regelsæt at

indføre et generelt forbud mod manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing) i de tilfælde, hvor der alene søges op-

nået en fordel eller gevinst af rent sportslig, ikke-økonomisk karakter, og hvor stk. 2-3 ikke finder anvendelse. Tilfælde af

formodet overtrædelse af sådanne rent interne regelsæt kan ikke prøves efter reglerne i kapitel 9 og 10, og overtrædel-

serne kan ikke sanktioneres efter reglerne i kapitel 5, medmindre det udtrykkeligt følger af det pågældende regelsæt.

Stk. 7.

Overtrædelse af det på Danmarks Idrætsforbunds område indførte forbud mod doping er ikke omfattet af lovregula-

tivet og sanktioneres alene i medfør af de til enhver tid gældende dopingregler.

Stk. 8.

Forbuddet mod manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing) omfatter ikke adfærd, der alene bør karakterise-

res som overtrædelser af forbuddet mod forstyrrelse af den offentlige orden, herunder hooliganisme.

Misbrug af intern viden (insiderinformation)

§6

Misbrug af intern viden (insiderinformation) er forbudt og foreligger ved:

Brug af intern viden (insiderinformation) i forbindelse med spil (betting) på forløbet eller resultatet af en idræts-

konkurrence eller dennes enkelte begivenheder.

Videregivelse af intern viden (insiderinformation), der

er egnet til brug i forbindelse med manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing) eller

sætter modtageren af den interne viden (insiderinformationen) i en position, hvor modtageren i forbindel-

se med spil (betting) på en idrætskonkurrence eller dennes enkelte begivenheder opnår en uberettiget

fordel i forhold til personer, der ikke er i besiddelse af denne viden.

Stk. 2.

Overtrædelse af forbuddet mod misbrug af intern viden i stk. 1 kan sanktioneres efter reglerne i kapitel 5.

Stk. 3.

Reglen i stk. 1 begrænser ikke specialforbundene eller deres medlemmers adgang til at indføre mere vidtgående

regler om forbud mod misbrug af intern viden (insiderinformation). Tilfælde af formodet overtrædelse af sådanne rent

interne regelsæt kan ikke prøves efter reglerne i kapitel 9 og 10, og overtrædelserne kan ikke sanktioneres efter reglerne i

kapitel 5, medmindre det udtrykkeligt følger af det pågældende regelsæt.

Spil på egen konkurrence

§7

Spil (betting) på forløbet eller resultatet af en idrætskonkurrence eller dennes enkelte begivenheder, hvori den pågæl-

dende person deltager, herunder som idrætsudøver, dommer, støttepersonale eller klub, eller på anden måde kan øve

indflydelse på udfaldet af konkurrencen, er forbudt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

Overtrædelse af forbuddet mod spil (betting) omfattet af stk. 1 kan sanktioneres i efter reglerne i kapitel 5.

Stk. 3.

Reglen i stk. 1 begrænser ikke specialforbundene eller deres medlemmers adgang til i deres interne regelsæt at

indføre mere vidtgående regler om forbud mod spil (betting) på forløbet eller resultatet af en idrætskonkurrence eller

dennes enkelte begivenheder. Tilfælde af formodet overtrædelse af sådanne rent interne regelsæt kan ikke prøves efter

reglerne i kapitel 9 og 10, og overtrædelserne kan ikke sanktioneres efter reglerne i kapitel 5, medmindre det udtrykkeligt

følger af det pågældende regelsæt.

Oddssætning og samtidig deltagelse i idrætskonkurrencen

§ 7A

Deltagelse i en idrætskonkurrence, som den pågældende person som oddssætter har sat odds på i forbindelse med udbud

af spil på forløbet eller resultatet af konkurrencen eller dennes enkelte begivenheder, er forbudt.

Stk. 2.

Overtrædelse af forbuddet mod oddssætning og samtidig deltagelse i idrætskonkurrencen i stk. 1 kan sanktione-

res efter reglerne i kapitel 5.

Modtagelse af gaver mv.

§8

Det er forbudt at modtage eller acceptere et løfte om en gave eller anden fordel, der ikke er naturligt tilknyttet den idræts-

konkurrence, hvori den pågældende person (modtageren) deltager, herunder som idrætsudøver, dommer, støttepersona-

le eller klub, eller på anden måde kan øve indflydelse på udfaldet af konkurrencen.

Stk. 2.

Det er forbudt at yde, love eller tilbyde en gave eller anden fordel omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Overtrædelse af forbuddene i stk. 1 og 2 kan sanktioneres efter reglerne i kapitel 5.

Forsøg

§9

Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en overtrædelse af reglerne i §§ 5-8, sanktioneres, når

regelovertrædelsen ikke fuldbyrdes, som forsøg og efter reglerne i kapitel 5.

§ 10

Forsøg sanktioneres ikke, når den pågældende person frivilligt afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen.

Medvirken

§ 11

Sanktionsreglerne i kapitel 5 gælder for enhver person omfattet af § 3, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til

en overtrædelse af reglerne i §§ 5-8. Sanktionen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand

eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når handlingen ikke er fuldbyrdet, eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.

Kapitel 5. Sanktioner

Sanktionsformerne

§ 12

Overtrædelse af reglerne i kapitel 4 kan, under de betingelser, som er fastsat i §§ 14-20, sanktioneres med:

Tidsbestemt eller tidsubestemt udelukkelse

Bøde eller anden økonomisk sanktion

Fratagelse af præmiepenge eller tilsvarende gaver af enhver art

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diskvalifikation (annullering) af opnåede resultater eller tilsvarende idrætslige, disciplinære sanktioner

Stk. 2.

Der kan samtidig ikendes flere sanktioner. Sanktionerne skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed, her-

under hvor skadelig overtrædelsen er for idrætten (proportionalitet).

Stk. 3.

En person, der er sanktioneret efter lovregulativet, skal fortsat være underlagt sanktionen uanset status på perso-

nens eventuelle medlemskab af et nationalt specialforbund eller en national idrætsorganisation.

§ 13

Udover de i § 12 oplistede sanktioner kan et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, der overtræder reglerne i

kapitel 4 eller ikke overholder de øvrige pligter, der følger af lovregulativet, ikendes sanktioner i overensstemmelse med

Danmarks Idrætsforbunds love.

Udelukkelse

§ 14

Overtrædelse af reglerne i kapitel 4 kan sanktioneres med udelukkelse på bestemt tid eller på ubestemt tid fra enhver

aktivitet eller bestemte aktiviteter på dele af eller på hele Danmarks Idrætsforbunds område.

Stk. 2.

Ved udelukkelse efter stk. 1 på mere end fire år kan den udelukkede, når fire år af udelukkelsen er forløbet, på begæ-

ring få sin fortsatte udelukkelse prøvet ved Matchfixingnævnet.

Stk. 3.

Midlertidig udelukkelse kan ske i overensstemmelse med § 39.

§ 15

Udelukkelsesperioden træder i kraft på den dato, hvor den udelukkede person modtager kendelsen om udelukkelse, eller

på den dato, hvor udelukkelsen accepteres af den pågældende.

Stk. 2.

En midlertidig udelukkelse modregnes i den samlede udelukkelsesperiode.

Stk. 3.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der foretages modregning i den samlede udelukkelsesperiode for en

periode før den dato, hvorpå udelukkelsesperioden træder i kraft efter stk. 1 eller 2, hvis den udelukkede person tvunget

frem til denne dato ikke har fortsat den aktivitet, hvorfra den pågældende udelukkes. Det samme gælder i tilfælde af væ-

sentlige forsinkelser i sagens behandling, som den udelukkede person er uden skyld i. Der foretages ikke herudover mod-

regning for en forudgående periode, uanset om den udelukkede person frivilligt ikke har fortsat aktiviteten i nævnte perio-

de.

§ 16

Hvis en udelukket person i udelukkelsesperioden overtræder forbuddet mod udøvelse af den aktivitet, hvorfra den pågæl-

dende er udelukket, kan den pågældende ikendes en eller flere af de i § 12 oplistede sanktioner.

Bøde eller anden økonomisk sanktion

§ 17

Overtrædelse af reglerne i kapitel 4 begået af juridiske personer eller fysiske personer, der er fyldt 18 år på tidspunktet for

regelovertrædelsen, kan sanktioneres med bøde. Bødens størrelse fastsættes i forhold til overtrædelsens grovhed, her-

under i hvilket omfang overtrædelsen skønnes at skade idrætten. Har regelovertræderen opnået eller søgt at opnå en

økonomisk fordel eller gevinst ved overtrædelsen, kan dette medføre en forhøjelse af bøden.

Stk. 2.

Overtrædelse af reglerne i kapitel 4 kan, uanset anvendelsen af stk. 1, sanktioneres med anden økonomisk sanktion,

herunder inddragelse eller tilbageholdelse af tilskud eller tilsvarende økonomisk støtte til udøvelse af den pågældende

idrætsdisciplin.

Stk. 3.

Bøder og andre økonomiske sanktioner opkræves af Danmarks Idrætsforbund, der herefter viderebetaler bøden mv.

til den berettigede. Såfremt det ikke er muligt at fastslå, hvem der må anses som den berettigede, tilfalder bøden mv. Dan-

marks Idrætsforbund.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 18

Hvis bødesanktionen mv. ikke opfyldes inden for den i kendelsen fastsatte frist, kan den pågældende person ikendes en

eller flere af de i § 12 oplistede sanktioner.

Fratagelse af pengepræmier mv.

§ 19

Ved overtrædelse af reglerne i kapitel 4 kan der ske fratagelse af pengepræmier, gaver eller andre fordele, der er oppebå-

ret ved deltagelse i en idrætskonkurrence med tilknytning til regelovertrædelsen.

Stk. 2.

Pengepræmier mv., der fratages i medfør af stk. 1, skal tilbagebetales eller tilbageleveres til Danmarks Idrætsfor-

bund, der herefter viderebetaler eller videreoverdrager pengepræmien mv. til den berettigede. Hvorvidt fratagne penge-

præmier mv. skal tilfalde andre idrætsudøvere, afgøres på baggrund af de for den pågældende idrætskonkurrence gæl-

dende regler. Såfremt det ikke er muligt at fastslå, hvem der må anses som den berettigede, tilfalder pengepræmien mv.

Danmarks Idrætsforbund.

Diskvalifikation (annullering) af opnåede resultater og tilsvarende idrætslige disciplinære sanktioner

§ 20

Overtrædelse af reglerne i kapitel 4 kan sanktioneres med diskvalifikation (annullering) af opnåede resultater og tilsva-

rende idrætslige disciplinære sanktioner, der kan ikendes den pågældende person i medfør af de interne regler, der gæl-

der for idrætsudøvelse under det pågældende specialforbund. Eksempler på sådanne idrætslige disciplinære sanktioner

er:

Disciplinær nedrykning (tvangsnedrykning)

Licensfratagelse

Omkamp, nyt løb mv.

Overflytning af point til modstandere

Stk. 2.

Udøves den pågældende idrætsdisciplin som holddisciplin, kan sanktioner omfattet af stk. 1 ikendes holdet, når om-

stændighederne taler herfor. Sanktionsfastsættelsen sker i dette tilfælde uafhængigt af eventuelle sanktioner, den enkel-

te regelovertræder ikendes.

Stk. 3.

Når omstændighederne særligt taler derfor, og når hensynet til regelovertræderen eller det pågældende hold ikke

taler afgørende derimod, kan der ikendes idrætslige disciplinære sanktioner, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1 om

hjemmel i specialforbundets interne regler. Det gælder dog ikke for så vidt angår sanktionsformer, der udtrykkeligt er

undtaget efter specialforbundets interne regler.

Kapitel 6. Sanktionsfastsættelse

§ 21

Forinden sagen indbringes for Matchfixingnævnet i medfør af reglerne i § 38, skal Matchfixingsekretariatet orientere det

pågældende specialforbund derom og give specialforbundet lejlighed til inden for en rimelig frist at afgive indstilling om

valg af sanktion efter reglerne i kapitel 5. Matchfixingsekretariatet er ikke forpligtet til at følge specialforbundets indstil-

ling.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis sagen indbringes mod specialforbundet som indklaget.

§ 22

Ved sanktionens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i regelanvendelsen lægges vægt på regelover-

trædelsens grovhed og på oplysninger om regelovertræderen.

§ 23

Det skal ved sanktionens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der foreligger et gentagelsestilfælde

at regelovertræderen tidligere er ikendt sanktioner af betydning for sagen, der ikke omfattes af nr. 1,

at regelovertrædelsen er udført af flere i forening,

at regelovertrædelsen er særlig planlagt eller led i omfattende regelovertrædelse, herunder eventuel kriminali-

tet,

at regelovertræderen tilsigtede, at regelovertrædelsen skulle have betydeligt alvorligere følger, end den fik,

at regelovertræderen har udvist en særlig hensynsløshed,

at regelovertrædelsen er udført under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold på idrættens område under

Danmarks Idrætsforbund, eller

at regelovertræderen har fået en anden til at medvirke til regelovertrædelsen ved tvang, svig eller udnyttelse af

dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller

et bestående afhængighedsforhold.

§ 24

Det er en betingelse for anvendelsen af reglen i § 23, nr. 1, om skærpet sanktion i gentagelsestilfælde, at regelovertræde-

ren, inden den pågældende på ny begik en regelovertrædelse, er fundet skyldig i at have overtrådt lovregulativet eller

regler, som lovregulativet træder i stedet for.

Stk. 2.

For tidligere sanktioner ikendt i medfør af §§ 14-16 om udelukkelse ophører gentagelsesvirkningen, når der, førend

den nye regelovertrædelse blev begået, er forløbet 10 år efter, at den tidligere udelukkelsen er udstået, endeligt eftergivet

eller bortfaldet. For øvrige sanktioner ikendt efter reglerne i kapitel 5 regnes denne frist fra datoen for kendelsens afsigel-

se eller sanktionens vedtagelse.

§ 25

Det skal ved sanktionens fastsættelse i almindelighed indgå som formildende omstændighed,

at regelovertrædelsen er begået som følge af tvang, svig, pression eller udnyttelse af regelovertræderens unge

alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående

afhængighedsforhold,

at regelovertræderen frivilligt har afværget eller søgt at afværge de skadelige konsekvenser, der udgør eller

kunne udgøre en konsekvens af regelovertrædelsen,

at regelovertræderen frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse,

at regelovertræderen har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af regelovertrædelser begået af

andre,

at regelovertræderen har genoprettet eller søgt at genoprette den skade, der er forvoldt ved regelovertrædel-

sen,

at der er gået så lang tid, siden regelovertrædelsen er begået, at anvendelsen af de sædvanlige sanktioner er

unødvendig.

§ 26

En sanktion ikendt i medfør af §§ 14-18 kan nedsættes under den foreskrevne sanktionsramme, når oplysninger om regel-

overtrædelsen, regelovertræderens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende om-

stændigheder kan sanktionen reduceres til en påtale eller bortfalde.

Kapitel 7. Underretningspligt, vidnepligt og oplysnings- og sandhedspligt

§ 27

Enhver person omfattet af § 3 er forpligtet til at underrette Matchfixingsekretariatet, hvis den pågældende får kendskab til

eller grund til at antage, at en handling, der udgør en overtrædelse af lovregulativet, er foretaget eller vil blive foretaget.

Underretningen skal ske snarest muligt efter, at den pågældende person er kommet i besiddelse af de oplysninger, hvorpå

underretningspligten bygger.

Stk. 2.

En overtrædelse af stk. 1 kan efter omstændighederne, og hvor det må stå den pågældende person klart, at handlin-

gen er foretaget eller vil blive foretaget, medføre rejsning af sag efter lovregulativet og sanktioneres efter reglerne i kapi-

tel 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

Reglen i stk. 1 begrænser ikke specialforbundene eller deres medlemmers adgang til i deres interne regelsæt at

indføre en mere vidtgående underretningspligt. Tilfælde af formodet overtrædelse af sådanne rent interne regelsæt kan

ikke prøves efter reglerne i kapitel 9 og 10, og overtrædelserne kan ikke sanktioneres efter reglerne i kapitel 5, medmindre

det udtrykkeligt følger af det pågældende regelsæt.

§ 28

Enhver person omfattet af § 3 er forpligtet til efter anmodning at forsyne Matchfixingsekretariatet, Matchfixingnævnet

eller DIF-idrættens Højeste Appelinstans med dokumenter og oplysninger af betydning for afgørelsen af en sag. De på-

gældende personer er forpligtede til efter anmodning at fremkomme med udtalelser, deltage i undersøgelser og at give

møde for Matchfixingsekretariatet, Matchfixingnævnet eller DIF-idrættens Højeste Appelinstans for at afgive forklaring og

i enhver forbindelse at tale sandt.

Stk. 2.

Forpligtelsen efter stk. 1 gælder ikke, hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende person har begået en

overtrædelse af dansk lovgivning, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, der søges tilve-

jebragt ved forklaringen eller besvarelsen af spørgsmål kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovover-

trædelse. Nægter en person, der er indklaget efter lovregulativet, at afgive forklaring eller besvare spørgsmål, kan dette

indgå i bevisvurderingen i hovedsagen efter almindelige retsprincipper derom.

Stk. 3.

Overtrædelse af stk. 1 kan medføre rejsning af sag efter lovregulativet og sanktioneres efter reglerne i kapitel 5.

Dette gælder dog ikke ved udeblivelse med lovligt forfald eller i tilfælde, hvor undtagelsen i stk. 2 finder anvendelse.

Kapitel 8. Bevis

Bevisbyrde og beviskrav

§ 29

Det påhviler Matchfixingsekretariatet at bevise, at en overtrædelse af lovregulativet har fundet sted. Kravet til bevisets

styrke skal være større end den blotte sandsynlighedsovervægt, men det kræves ikke, at det kan bevises uden rimelig tvivl,

at en overtrædelse af lovregulativet har fundet sted.

Bevismidler

§ 30

Bevisførelsen er fri. Bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for sagen, kan dog ikke finde sted.

Stk. 2.

Faktiske omstændigheder, der er fastslået eller lagt til grund i en retsafgørelse eller en afgørelse fra et andet kom-

petent, fagligt disciplinært nævn, og som ikke er genstand for en verserende anke, kan lægges til grund i sager efter lovre-

gulativet, medmindre den indklagede beviser, at afgørelsen er åbenbart uforenelig med grundlæggende danske retsprin-

cipper.

Processuel (bevismæssig) skadevirkning

§ 31

Er den indklagedes erklæringer vedrørende sagens faktiske omstændigheder uklare eller ufuldstændige, eller undlader

den indklagede at udtale sig om Matchfixingsekretariatets erklæringer om disse spørgsmål eller at efterkomme Matchfix-

ingsekretariatets, Matchfixingnævnets eller DIF-idrættens Højeste Appelinstans´ opfordringer, kan Matchfixingnævnet og

DIF-idrættens Højeste Appelinstans tillægge dette virkning til skade for den indklagede. Det samme gælder, hvis den ind-

klagede, efter at have modtaget en opfordring hertil i rimelig tid forud for en mundtlig behandling af sagen på et nævns-

møde i Matchfixingnævnet eller møde i DIF-idrættens Højeste Appelinstans, afviser at give møde, udebliver uden lovligt

forfald eller undlader at besvare spørgsmål stillet af Matchfixingsekretariatet, Matchfixingnævnet eller DIF-idrættens

Højeste Appelinstans, jf. dog § 28, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9. Matchfixingsekretariatet

Kompetence

§ 32

Matchfixingsekretariatet forfølger overtrædelser af lovregulativet og er enekompetent til at indbringe en sag for Matchfix-

ingnævnet, jf. § 38, medmindre reglerne i kapitel 12 er bragt i anvendelse af det relevante specialforbund.

Stk. 2.

Matchfixingsekretariatet træffer beslutning om henlæggelse af en sag, indstilling om midlertidig udelukkelse, ind-

bringelse af en sag for Matchfixingnævnet og videresendelse af en sag til behandling i Danmarks Idrætsforbunds special-

forbund.

Stk. 3.

Matchfixingsekretariatet skal behandle sagen inden for rimelig tid.

Undersøgelse

§ 33

Når Matchfixingsekretariatet modtager en underretning efter § 27, vurderer Matchfixingsekretariatet, om der er grundlag

for at iværksætte en undersøgelse af forholdet med henblik på at indbringe sagen for Matchfixingnævnet. Matchfixingsek-

retariatets undersøgelse kan foretages i samarbejde med andre, herunder specialforbund og deres medlemmer, spillesel-

skaber, politi og andre offentlige myndigheder. Matchfixingsekretariatet kan antage repræsentanter til at bistå med un-

dersøgelsen.

Stk. 2.

Undersøgelse efter stk. 1 iværksættes også, når Matchfixingsekretariatet på anden måde end ved underretning efter

§ 27 bliver gjort bekendt med oplysninger, der medfører en rimelig formodning om, at en overtrædelse af lovregulativet er

begået.

§ 34

Matchfixingsekretariatets undersøgelse i medfør af § 33 har til formål at klarlægge, om betingelserne for at indbringe

sagen for Matchfixingnævnet og ikende sanktioner efter reglerne i kapitel 5 er til stede, og at tilvejebringe oplysninger til

brug for sagens afgørelse.

Indledende orientering

§ 35

Ved iværksættelse af undersøgelse i medfør af § 33 skal Matchfixingsekretariatet orientere den formodede regelovertræ-

der om undersøgelsen. Orienteringen skal i videst muligt omfang indeholde tilsvarende oplysninger som en underretning

foretaget i medfør af § 37. Matchfixingsekretariatet kan opfordre den formodede regelovertræder til at udtale sig i sagen.

Stk. 2.

En orientering efter stk. 1 kan undlades, såfremt den iværksatte undersøgelses formål ville kunne forspildes ved

orienteringen, herunder i relation til sikring af beviser.

Indsamling og behandling af personoplysninger

§ 36

Enhver person omfattet af § 3 accepterer ved sin deltagelse i idrætskonkurrencer arrangeret af en forening eller et speci-

alforbund under Danmarks Idrætsforbund, internationale idrætsorganisationer, samt olympiske organisationer, at Dan-

marks Idrætsforbund for at sikre efterlevelsen af lovregulativet indsamler relevante oplysninger, herunder personlige

oplysninger, der måtte være omfattet af nationale og internationale regler om databeskyttelse.

Underretning og forudgående høring

§ 37

Såfremt Matchfixingsekretariatet på baggrund af undersøgelser foretaget i medfør af § 33 finder grundlag for at indbringe

sagen for Matchfixingnævnet, skal Matchfixingsekretariatet forud herfor skriftligt underrette den formodede regelover-

træder. Underretningen skal indeholde følgende punkter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den eller de faktiske overtrædelser af lovregulativet, som den pågældende formodes at have begået.

De faktiske omstændigheder, der begrunder formodningen.

De sanktioner, som kan bringes i anvendelse for den eller de pågældende regelovertrædelse.

Tidsfrist for den pågældendes fremsendelse af bemærkninger til den påtænkte indbringelse af sagen for Match-

fixingnævnet.

5) Den pågældendes ret til at få sagen afgjort ved en mundtlig behandling på et nævnsmøde i Matchfixingnævnet.

Stk. 2.

Underretningen skal tillige anføre, at den formodede regelovertræder inden en frist på 14 dage efter modtagelsen af

underretningen skal meddele Matchfixingsekretariatet, om den pågældende ønsker at udtale sig i sagen og deltage i en

mundtlig behandling af sagen på et nævnsmøde i Matchfixingnævnet efter § 50. Hvis indklagede er en fysisk person, skal

Matchfixingsekretariatet orientere den forening, som indklagede er medlem af, om sagens indbringelse for Matchfi-

xingnævnet.

Indbringelsesskrivelse og indbringelse af sagen for Matchfixingnævnet

§ 38

Finder Matchfixingsekretariat, efter at have foretaget en underretning i medfør af § 37 og taget eventuelle nye oplysninger

i sagen fra den formodede regelovertræder til overvejelse, fortsat grundlag for at indbringe sagen for Matchfixingnævnet,

udfærdiger Matchfixingsekretariatet en indbringelsesskrivelse, med hvilken sagen indbringes. Sagens forberedelse og

behandling i Matchfixingnævnet sker efter reglerne i kapitel 10.

Stk. 2.

Matchfixingsekretariatet skal samtidig sende en kopi af indbringelsesskrivelsen med eventuelle bilag til den indkla-

gede og det pågældende specialforbund.

Midlertidig udelukkelse

§ 39

Efter indstilling fra Matchfixingsekretariatet kan Matchfixingnævnets formand eller den fungerende formand uden forud-

gående høring træffe beslutning om midlertidigt at udelukke den formodede regelovertræder fra enhver aktivitet eller

bestemte aktiviteter på dele af eller på hele Danmarks Idrætsforbunds område, når formodningen findes særligt bestyrket,

der efter det om den formodede regelovertræders forhold oplyste eller karakteren af den formodede regelover-

trædelse er bestemte grunde til at frygte, at den pågældende vil begå en ny overtrædelse af lovregulativet, eller

2) det vil være i strid med den almindelige retsopfattelse eller i øvrigt miskreditere idrætten, såfremt den pågæl-

dende fortsat kan udøve aktivitet under Danmarks Idrætsforbund, indtil Matchfixingnævnet har truffet afgørelse i

sagen.

Stk. 2.

Den midlertidige udelukkelse kan højst ske for en periode af tre måneder. Såfremt Matchfixingnævnet ikke inden

udløbet af denne periode har afgjort hovedsagen, beslutter Matchfixingnævnets formand, om den midlertidige udelukkel-

se skal forlænges med yderligere 1-3 måneder, eller om den midlertidige udelukkelse skal bortfalde. Betingelserne i stk. 1

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Meddelelse af beslutningen om midlertidig udelukkelse samt forlængelse eller bortfald heraf sker ved anbefalet

brev til den pågældende person. Beslutningen skal være begrundet og indeholde en kort vejledning om indbringelse af

beslutningen for DIF-idrættens Højeste Appelinstans efter § 40. Den pågældendes forening og det pågældende special-

forbund underrettes samtidig ved almindeligt brev eller e-mail.

Stk. 4.

Den midlertidige udelukkelse træder i kraft på den dato, hvor den pågældende person har modtaget meddelelse

herom efter stk. 3.

§ 40

En beslutning om midlertidig udelukkelse kan inden 7 dage efter modtagelse af beslutningen indbringes for DIF-idrættens

Højeste Appelinstans af den midlertidigt udelukkede person.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

DIF-idrættens Højeste Appelinstans afgørelse træffes af formanden eller den stedfortrædende formand på det

skriftlige grundlag. Afgørelsen skal foreligge senest 4 uger efter modtagelsen af indbringelsen.

Stk. 3.

Indbringelse for DIF-idrættens Højeste Appelinstans har ikke opsættende virkning, medmindre appelinstansen træf-

fer beslutning herom.

Kapitel 10. Matchfixingnævnet

Kompetence

§ 41

Matchfixingnævnet har til opgave at træffe afgørelse i 1. instans i sager efter lovregulativet, medmindre reglerne i kapitel

12 er bragt i anvendelse af det pågældende specialforbund.

Sammensætning

§ 42

Matchfixingnævnet består af en formand, to andre medlemmer (ordinære medlemmer) og en suppleant. Suppleanten

deltager på nævnets møder, såfremt formanden eller et af de ordinære medlemmer har forfald.

Stk. 2.

Formanden og mindst et af de ordinære medlemmer skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Stk. 3.

Medlemmerne vælges af Danmarks Idrætsforbunds repræsentantskab for en periode af to år med mulighed for

genvalg, således at formanden og et medlem vælges i ulige år, og et medlem og suppleanten vælges i lige år. Der kan ikke

vælges medlemmer, som i funktionsperioden er enten ansatte eller varetager valgte hverv i Danmarks Idrætsforbund eller

specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Dette gælder dog ikke valgte hverv i tvistløsningsorganer i Danmarks

Idrætsforbund og dettes specialforbund, herunder Danmarks Idrætsforbunds Dopingnævn.

§ 43

Matchfixingnævnet fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed.

Beslutningsdygtighed

§ 44

Ved Matchfixingnævnets behandling af en sag deltager tre medlemmer.

Stk. 2.

Såfremt Matchfixingnævnets formand ikke deltager i behandlingen af sagen, udpeger nævnet en fungerende for-

mand blandt de medlemmer, der har bestået juridisk kandidateksamen.

§ 45

Matchfixingnævnet træffer afgørelse ved stemmeflertal.

Habilitet

§ 46

Matchfixingnævnet skal opfylde habilitetsreglerne i Danmarks Idrætsforbunds love og lovregulativer.

Sagsforberedelse

§ 47

Matchfixingnævnet fastsætter rammerne for sagens forberedelse og bestemmer, hvornår forberedelsen sluttes. Sagens

forberedelse i Matchfixingnævnet sker i øvrigt i overensstemmelse med forretningsordenen, jf. § 43.

§ 48

En sag indbringes for Matchfixingnævnet ved Matchfixingsekretariatets indlevering af indbringelsesskrivelse efter § 38.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

Den indklagede skal gives lejlighed til inden for en rimelig frist skriftligt at fremkomme med bemærkninger til sagen,

medmindre den pågældende har givet afkald herpå. Den indklagede skal samtidig sende en kopi af sin svarskrivelse med

eventuelle bilag til Matchfixingsekretariatet og det pågældende specialforbund.

§ 49

Den indklagede kan under sagens forberedelse lade sig repræsentere af en anden person efter eget valg og for egen reg-

ning, jf. dog § 52. Ved en mundtlig behandling af sagen på et nævnsmøde i Matchfixingnævnet efter § 50 finder § 51 anven-

delse.

Sagens behandling i Matchfixingnævnet

§ 50

Behandlingen af en sag i Matchfixingnævnet sker mundtligt på et nævnsmøde, hvis den indklagede eller Matchfixingsekre-

tariatet ønsker det, eller hvis Matchfixingnævnet træffer beslutning herom, jf. dog § 39 (midlertidig udelukkelse). I øvrige

tilfælde behandles sagen på det skriftlige grundlag.

Stk. 2.

Formanden kan træffe beslutning om, at formalitetsspørgsmål behandles på det skriftlige grundlag.

Stk. 3.

Nævnsmødet er offentligt, medmindre formanden træffer beslutning om dørlukning i tilfælde, hvor omstændighe-

derne taler derfor, herunder hensynet til sagens oplysning eller hensynet til, at en part ikke udsættes for unødig krænkel-

se.

Stk. 4.

Der må ikke fotograferes, filmes eller ske optagelse på lydbånd af nævnsmødet uden Matchfixingnævnets tilladelse.

§ 51

Den indklagede har mødepligt på nævnsmødet efter § 50 og kan lade sig bistå af en anden person efter eget valg og for

egen regning, jf. dog § 52. Udeblivelse uden lovligt forfald kan sanktioneres efter § 28, stk. 3, og tillægges processuel ska-

devirkning efter § 31, 2. pkt.

Stk. 2.

Matchfixingnævnets formand i sagen kan anmode det pågældende specialforbund om at give møde på nævnsmø-

det efter § 50 ved en repræsentant, der kan besvare spørgsmål af idrætsspecifik karakter af betydning for Matchfi-

xingnævnets afgørelse i sagen.

§ 52

Matchfixingnævnet kan efter anmodning fra den indklagede beskikke en advokat.

Stk. 2.

Matchfixingnævnet fastsætter vederlaget til advokaten. Udgifterne hertil afholdes af Danmarks Idrætsforbund.

Skriftlighed mv.

§ 53

Matchfixingnævnet træffer afgørelse ved kendelse.

Stk. 2.

Matchfixingnævnets kendelse skal være skriftlig og angive

de omstændigheder, som anses for bevist og lægges til grund for kendelsen,

den regel, der er overtrådt,

den sanktion, der tildeles, og hjemlen herfor,

den dato, sanktionen skal træde i kraft,

eventuel afgørelse om sagens omkostninger, jf. § 55, og

en kort vejledning om appel efter reglerne i kapitel 11.

§ 54

Matchfixingnævnet skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed kræver og tillader.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 55

Matchfixingnævnet træffer afgørelse om sagens omkostninger, der kan omfatte rimelige udgifter afholdt med henblik på

sagens oplysning.

§ 56

Matchfixingnævnets kendelse kan offentliggøres. Matchfixingnævnet kan dog bestemmelse, at kendelsen alene kan of-

fentliggøres i anonymiseret form, når hensynet til fortrolighed taler afgørende herfor.

Kapitel 11. Appel

§ 57

Matchfixingnævnets kendelse kan indbringes for DIF-idrættens Højeste Appelinstans af den person, der var indklaget i

sagen for Matchfixingnævnet, af Matchfixingsekretariatet og af det pågældende specialforbund, jf. dog § 40, stk. 2 (midler-

tidig udelukkelse).

Stk. 2.

Indbringelsen skal ske skriftligt ved en begrundet appelskrivelse, der skal være modtaget i DIF-idrættens Højeste

Appelinstans senest 4 uger efter, at Matchfixingnævnets kendelse er modtaget af appellanten.

Stk. 3.

Indbringelsen har ikke opsættende virkning, medmindre DIF-idrættens Højeste Appelinstans træffer beslutning

herom.

Stk. 4.

Matchfixingnævnets kendelse kan i særlige tilfælde indbringes for DIF-idrættens Højeste Appelinstans af en person,

der har væsentlig interesse heri, selvom den pågældende ikke var part i sagen for Matchfixingnævnet. Indbringelse skal i

dette tilfælde ske inden fire uger efter datoen for afgørelsen.

§ 58

En afgørelse fra DIF-idrættens Højeste Appelinstans kan ikke indbringes for noget andet organ inden for Danmarks Idræts-

forbund.

Kapitel 12. Interne undersøgelses- og tvistløsningsorganer i specialforbundene

Internt undersøgelsesorgan

§ 59

Specialforbund under Danmarks Idrætsforbund kan ansøge Matchfixingsekretariatet om tilladelse til, at de opgaver, som i

medfør af lovregulativet varetages af Matchfixingsekretariatet, herunder i relation til undersøgelse af formodede regel-

overtrædelser, i stedet varetages af et internt organ i specialforbundet.

Stk. 2.

Tilladelse efter stk. 1 er betinget af, at det interne organ i specialforbundet som miminum og i enhver sammenhæng

overholder reglerne for Matchfixingsekretariats virke og undersøgelse i medfør af lovregulativet.

Stk. 3.

Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal være bilagt dokumentation for, at overholdelse af stk. 2 følger af specialfor-

bundets regler (vedtægter, reglementer el.lign.).

Stk. 4.

Matchfixingsekretariatet kan til enhver tid tilbagetrække tilladelsen, såfremt betingelserne for den givne tilladelse

ikke er opfyldt.

§ 60

Er tilladelse efter § 59 givet, varetager det pågældende interne organ i specialforbundet Matchfixingsekretariatets opga-

ver som fastsat i lovregulativet, herunder i forbindelse med udfærdigelse af indbringelsesskrivelsen og indbringelse af

sagen for Matchfixingnævnet, jf. dog §§ 61-63.

§ 61

Matchfixingsekretariatet kan beslutte at indlede sager omfattet af §§ 59-60, som det interne organ beslutter ikke at føre.

Behandlingen i Matchfixingsekretariatet af sådanne sager sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og såfremt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Matchfixingsekretariatet finder grundlag herfor, jf. § 38, indbringes sagen for Matchfixingnævnet i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 10, uanset om reglerne i §§ 62-64 er bragt i anvendelse.

Internt tvistløsningsorgan

§ 62

Specialforbund under Danmarks Idrætsforbund kan ansøge Matchfixingsekretariatet om tilladelse til, at sager om over-

trædelse af lovregulativet i første instans undtages Matchfixingnævnets prøvelse og i stedet prøves i et internt tvistløs-

ningsorgan i specialforbundet.

Stk. 2.

Tilladelse efter stk. 1 er betinget af, at det interne tvistløsningsorgan i specialforbundet overholder reglerne for

Matchfixingnævnets virke i medfør af lovregulativet. Behandlingen af sager i det interne tvistløsningsorganer må på intet

tidspunkt ske på mindre betryggende vis, end hvis sagen blev behandlet i Matchfixingnævnet.

Stk. 3.

Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal være bilagt dokumentation for, at overholdelse af stk. 2 følger af specialfor-

bundets regler (vedtægter, reglementer el.lign.).

Stk. 4.

Matchfixingsekretariatet kan til enhver tid tilbagetrække tilladelsen, såfremt betingelserne for den givne tilladelse

ikke er opfyldt.

§ 63

Er tilladelse efter § 62 givet, varetager det pågældende interne tvistløsningsorgan i specialforbundet Matchfixingnævnets

opgaver som første instans i behandling af sager efter lovregulativet.

§ 64

Afgørelser truffet af et internt tvistløsningsorgan i et specialforbund i overensstemmelse med reglerne i §§ 62-63 kan af

den af § 57, stk. 1 omfattede personkreds og af det interne undersøgelsesorgan indbringes for DIF-idrættens Højeste Ap-

pelinstans efter reglerne i kapitel 11.

Kapitel 13. Forældelse

§ 65

En overtrædelse af forbudsbestemmelserne i kapitel 4 sanktioneres ikke, når der er indtrådt forældelse.

Stk. 2.

Forældelsesfristen er 10 år og regnes fra den dag, da regelovertrædelsen er ophørt.

Stk. 3.

Forældelsesfristen afbrydes, når regelovertræderen over for den relevante forening, det relevante specialforbund

eller Matchfixingsekretariatet udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender regelovertrædelsen.

Stk. 4.

Forældelsesfristen afbrydes, når Matchfixingsekretariatet foretager orientering i medfør af § 35 eller underretning i

medfør af § 37.

Stk. 5.

Når forældelsesfristen afbrydes, løber der en ny forældelsesfrist i medfør af stk. 2, fra det i stk. 3-4 fastsatte tids-

punkt.

Kapitel 14. Adfærdskodeks

§ 66

Specialforbund under Danmarks Idrætsforbund skal have et adfærdskodeks (

code of conduct

), der medvirker til bevarel-

sen af idrættens ånd og integritet og bekæmpelsen af manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing) og tilsvarende

uetisk adfærd, og som afspejler de særlige forhold, der gør sig gældende for den givne idrætsdisciplin under specialfor-

bundet.

Stk. 2.

Specialforbundet kan i adfærdskodekset (

code of conduct

) indføre de i § 5, stk. 6, § 6, stk. 3, og § 7, stk. 3, hjemlede

supplerende, interne regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 15. Ikrafttrædelse og lovregulativændringer mv.

§ 67

Ændringer af lovregulativet kan ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for ændringer af Danmarks

Idrætsforbunds lovregulativer.

§ 68

Lovregulativet træder i kraft den 4. maj 2013. Alene regelovertrædelser, der er begået eller påbegyndt fra og og med denne

dato, kan sanktioneres efter lovregulativet.

Stk. 2

. Reglen i § 66, stk. 1 (

code of conduct

), skal være opfyldt inden den 4. maj 2014.

§ 69

Lovregulativet er underlagt dansk lovgivning.

Vedtaget af Danmarks Idrætsforbunds repræsentantskab på årsmøde den 4. maj 2013 og ændret på ekstraordinært årsmøde den 4. okto-

ber 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovregulativet

Almindelige bemærkninger

1. Lovregulativets baggrund og formål

På sit møde den 23.-24. marts 2012 besluttede Danmarks Idrætsforbunds (DIF) bestyrelse at iværksætte et udredningsar-

bejde, der skulle føre til forslag om indførelse af nye regler om forbud mod manipulation af idrætskonkurrencer (matchfix-

ing) og tilsvarende uetisk adfærd i DIF-idrætten. Der blev til formålet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for

DIF´s bestyrelse og administration samt en række af DIF´s medlemsorganisationer (specialforbundene). Lovregulativet er

resultatet af dette arbejde.

2. Lovregulativets retlige status

Lovregulativet er vedtaget af DIF´s repræsentantskab i overensstemmelse med DIF´s love og udgør et privatretligt og i

foreningsregi vedtaget idrætsligt regelsæt med samme retlige status som DIF´s love og øvrige lovregulativer samt bl.a. de

af specialforbundene vedtagne regler for afviklingen af den enkelte idrætsdisciplin. Lovregulativet skal således anvendes

og fortolkes i overensstemmelse med almindelige civilretlige retsprincipper, herunder foreningsretlige.

Selvom lovregulativets grundelementer er forbudsbestemmelser og bestemmelser om ikendelse af disciplinære sanktio-

ner, skal lovregulativet ikke sammenlignes med strafferetlig særlovgivning. Medmindre det følger direkte af lovregulati-

vets enkelte bestemmelser, finder rent strafferetlige principper, herunder af straffeprocesretlig karakter, hverken direkte

eller analog anvendelse.

3. Lovregulativets systematik

Anvendelse af og sanktionering efter lovregulativet baserer sig på en toleddet prøvelse:

Første led i prøvelsen består i fastlæggelsen af, om den formodede regelovertræder er omfattet af personkredsen i § 3

(ansvarssubjekterne), eksempelvis i kraft af den pågældendes medlemskab af en idrætsorganisation eller deltagelse i en

idrætsaktivitet under DIF, jf. bemærkningerne til bestemmelsen.

Andet led i prøvelsen består i fastlæggelsen af, om en eller flere af forbudsbestemmelserne i kapitel 4 er overtrådt.

4. Sondring mellem manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing) og tilsvarende uetisk adfærd

Som det fremgår af lovregulativets titel, er de efter kapitel 4 forbudte handlinger opdelt i to overordnede kategorier:

Den første kategori indeholder de handlinger, hvorved der sker en manipulation af idrætskonkurrencen eller dennes enkel-

te begivenheder. Handlingerne betegnes populært som ”matchfixing”. Der henvises til lovregulativets § 4, nr. 1, og § 5 og

nedenstående bemærkninger til bestemmelserne.

Den anden kategori indeholder en række handlinger, der i lovregulativet fælles betegnes som ”tilsvarende uetisk adfærd”.

Det gælder misbrug af intern viden (§ 6), spil på egen konkurrence (§ 7) samt visse tilfælde af modtagelse af gaver mv. (§

8).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til udvalgte af lovregulativets bestemmelser

(specielle bemærkninger)

Kapitel 1 - Formål

Til § 1

Bestemmelsen angiver lovregulativets overordnede formål. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med præamblen,

hvori det understreges, at matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd omfattet af lovregulativet ikke blot udgør et internt

idrætsligt problem på DIF´s område, men også er af bredere samfundsmæssig betydning. De beskyttelseshensyn, lovregu-

lativet varetager, er således mangeartede og skal afspejle sig i retsanvendelsen.

Kapitel 2 – Retlig status og anvendelsesområde

Til § 2

Til stk. 1

Bestemmelsen understreger, at lovregulativet er et privatretligt og i foreningsregi vedtaget idrætsligt regelsæt med

samme retlige status som DIF´s love og øvrige lovregulativer samt de i specialforbundene vedtagne regelsæt for afviklin-

gen af den enkelte idrætsdisciplin (de såkaldte ”idrætsregler”), jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.

Herudover understreger bestemmelsen det generelt gældende og strengt nødvendige princip i DIF-idrættens regelsæt,

hvorefter de omfattede personer (ansvarssubjekterne) er forpligtede til at overholde regelsættene ved enhver deltagelse

i DIF-idrætten. Det gælder, uanset om de pågældende personer formelt er medlemmer af eller på anden måde repræsen-

terer en idrætsorganisation under DIF, herunder ved varetagelse af valgte hverv, eller i øvrigt deltager i DIF-idrætten, ek-

sempelvis som frivillig eller lønnet træner, dommer eller official. Dette princip skal ses i sammenhæng med sanktionsbe-

stemmelserne i lovregulativets kapitel 5, hvorefter eksempelvis en udelukkelse efter reglerne i §§ 14-16 alene vedrører

aktiviteter under DIF og således inden for DIF´s foreningsretlige jurisdiktion.

Til stk. 2

Lovregulativet indfører fælles regler for hele DIF-idrætten og sikrer en kongruens og ensartet retsstilling på tværs af

idrætsdisciplinerne. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, understreger i den forbindelse, at anvendelsen og gyldigheden af lovregula-

tivet ikke er betinget af, at lovregulativet implementeres i det enkelte specialforbunds regelsæt for den pågældende

idrætsdisciplin. Tilsvarende gør sig gældende for eksempelvis de nationale antidopingregler.

Til stk. 3

Med henvisning til lovregulativets formål om at indføre fælles regler på tværs af DIF-idrættens idrætsdiscipliner, er be-

stemmelsen medtaget for at understrege, at lovregulativet er ufravigeligt, medmindre den enkelte regel bestemmer an-

det. Lovregulativet udgør således et sæt minimumsregler, der som udgangspunkt altid skal følges. Det gælder også, selv-

om det pågældende specialforbund efter reglerne i kapitel 12 har etableret interne undersøgelses- eller tvistløsningsor-

ganer.

Til § 3

Til stk. 1

Bestemmelsen regulerer udtømmende, hvilke juridiske og fysiske personer der er omfattet af lovregulativet og dermed

ansvarssubjekter. Det gælder, uanset om den pågældende person i øvrigt eksempelvis er omfattet af definitionen på ”støt-

tepersonale” i § 4, nr. 3. Bestemmelsen skal efter sin ordlyd og sit formål fortolkes bredt.

Status som ansvarssubjekt efter lovregulativet er ikke betinget af medlemskab af en idrætsorganisation på DIF-idrættens

område.

Ethvert

medlem

af DIF, specialforbundene eller en idrætsorganisation, der er medlem heraf, er dog uden videre og i enhver

sammenhæng omfattet af lovregulativet, jf. nr. 1. For medlemmerne er lovregulativets anvendelse således ikke betinget af,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at medlemmet deltager i den konkrete idrætsaktivitet, hvortil den formodede regelovertrædelse knytter sig. Et krav om

deltagelse i idrætsaktiviteten kan dog følge af forbudsbestemmelserne i kapitel 4, herunder § 7 om spil på egen konkur-

rence.

Også personer, der ikke opfylder medlemskriteriet, men som på anden måde og i bred forstand

repræsenterer

DIF, special-

forbundene eller idrætsorganisationerne, er omfattet af lovregulativet efter nr. 1. Det gælder eksempelvis lønnede eller

frivillige bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer samt eksempelvis landsholdsspillere, der, selvom de ikke er

medlemmer af en forening på DIF´s område, fordi de til dagligt udøver deres idrætsdisciplin i udenlandske klubber, ved

landsholdsdeltagelsen repræsenterer det pågældende specialforbund og i den forbindelse deltager i DIF-idrætten, jf.

herved nr. 2.

Efter nr. 2 er alle øvrige personer, der ikke opfylder medlemskriteriet, men som ikke desto mindre

deltager

i idrætsaktivite-

ter på DIF´s område, omfattet af lovregulativet. Det gælder eksempelvis trænere, holdledere, dommere og officials samt

klubløse motionister, der deltager i cykel – eller motionsløb arrangeret af en idrætsorganisation under DIF. Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne til § 2.

Betingelsen om, at personen skal

deltage

i idrætsaktiviteten, skal forstås bredt og dækker dels over den aktive deltagelse

som idrætsudøver, jf. § 4, nr. 2, dommer og sædvanligvis også som træner og dels over den passive deltagelse som official,

holdleder mv., jf. bemærkningerne til § 2. Omvendt stilles der ved deltagelsesbetingelsen krav om en vis minimumsgrad af

reel, funktionsmæssig tilknytning til idrætsaktiviteten. Selvom eksempelvis en forælder er omfattet af definitionen på

”støttepersonale” i § 4, nr. 3, er den pågældende ikke uden videre omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2. Tilsvarende gælder for eksem-

pelvis en bestyrelsesformand i en idrætsorganisation, der i kraft af sit hverv kan anses for at deltage i DIF-idrætten som

sådan, men ikke uden videre kan anses for at deltage i den konkrete idrætsaktivitet, hvortil den formodede regelovertræ-

delse er knyttet. Denne sondring er navnlig af relevans ved afgrænsningen af forbuddet mod spil på egen konkurrence i §

Bestemmelsen i nr. 3 omfatter personer, der

deltager

i internationale idrætsaktiviteter, når adgangen til deltagelsen base-

rer sig på resultater opnået i idrætsaktiviteter under DIF, jf. nr. 2. Det er eksempelvis tilfældet for træneren for 1. holdet i en

dansk håndboldklub i forbindelse med holdets deltagelse i EHF´s Champions League.

Bestemmelsen i nr. 4 omfatter eksempelvis aktionærer i de aktieselskaber, hvori en professionel fodboldklub drives i med-

før af DBU´s regler om tilladelse til, at en kontraktklub stiller sin tilladelse til at drive kontraktfodbold til rådighed for tred-

jemand. I tilknytning hertil bestemmer nr. 5, at også personer, der ikke ejer (en del af) en juridisk person omfattet af nr. 4, jf.

nr. 1-3, men derimod ejer transferrettigheder eller tilsvarende rettigheder for en eller flere idrætsudøvere omfattet af nr. 1-

3, er omfattet af lovregulativet. Rettighedsbesiddelsen for personer omfattet af nr. 4 eller nr. 5 baserer sig oftest på en ren

økonomisk interesse, hvorfor lovregulativets beskyttelseshensyn nødvendiggør, at også disse personkategorier omfattes.

Til stk. 2

Idet det bemærkes, at det specialforbundene også er omfattet af lovregulativet efter stk. 1, nr. 1, understreger bestemmel-

sen i stk. 2 specialforbundenes særlige rolle ved bekæmpelsen af matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd omfattet af

lovregulativet. Specialforbundene skal således gennem en aktiv indsats sikre idrætsaktørernes overholdelse af lovregula-

tivet.

Kapitel 3 - Definitioner

Til § 4

Til nr. 1

På baggrund af en sprogligt naturlig begrebsafgrænsning er populærbetegnelsen ”matchfixing” defineret i lovregulativet

ved, at den pågældende handling indebærer en

manipulation

af idrætskonkurrencen, dvs. en uregelmæssig ændring eller

påvirkning af forløbet eller resultatet af konkurrencen eller dennes enkelte begivenheder.

Handlinger, der alene består i misbrug af intern viden, spil på egen konkurrence eller utilbørlig modtagelse af gaver mv., er

således ikke at betegne som matchfixing, når handlingerne ikke samtidig er tilknyttet en manipulation af idrætskonkur-

rencen. Sådanne handlinger er i stedet omfattet af samlebetegnelsen ”tilsvarende uetisk adfærd”, der efter bestemmel-

serne i §§ 6-8 i lige grad med matchfixing er forbudt og kan sanktioneres efter lovregulativet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen i nr. 1, der definerer matchfixing-begrebet, skal læses i sammenhæng med forbudsbestemmelsen i § 5.

Definitorisk er matchfixing-begrebet ikke begrænset til tilfælde, hvor den fordel eller gevinst, der søges opnået ved den

manipulatoriske handling, er af økonomisk karakter. Således omfatter matchfixing-begrebet tillige tilfælde, hvor der alene

søges opnået en rent sportslig fordel eller gevinst, eksempelvis sejr i en amatørkamp i en lavtliggende række, hvor sejren

og en eventuel oprykning afledt deraf ikke kan anses for også at medføre en direkte eller indirekte økonomisk fordel eller

gevinst. Sidstnævnte tilfælde kan blot ikke sanktioneres efter lovregulativet, jf. bemærkningerne til § 5.

Til nr. 2

Selvom lovregulativets anvendelse ikke er begrænset til idrætsudøverne, er denne personkategori eksplicit omtalt flere

steder i lovregulativet, herunder som følge af idrætsudøvernes særlige rolle i bekæmpelsen af matchfixing og tilsvarende

uetisk adfærd. Af denne grund er begrebet defineret i nr. 2 med henvisning til idrætsudøvernes

aktive

deltagelse i idræts-

aktiviteterne.

Til nr. 3

Begrebet ”støttepersonale” er en samlebetegnelse for en lang række af de personer, der i varieret omfang har en vis til-

knytning til DIF-idrætten, navnlig som følge af en relation til idrætsudøverne. Betegnelsen anvendes tillige i de nationale

antidopingregler, der baserer sig på World Anti-Doping Code. Som anført i bemærkningerne til § 3, stk. 1, er enhver person

omfattet af begrebet ”støttepersonale” ikke uden videre et ansvarssubjekt omfattet af lovregulativet. Det er i alle tilfælde

afgørende, at den pågældende person er omfattet af § 3.

Til nr. 4 og nr. 5

Som anført under de almindelige bemærkninger, afsnit 2, er lovregulativet ikke at sammenligne med strafferetlig særlov-

givning. Derfor er sædvanlig strafferetlig terminologi (sigtede, mistænkte og anklagede) i videst muligt omfang undgået

integreret i lovregulativet.

Til nr. 6

Spil-begrebet og navnlig forbuddet mod spil på egen konkurrence i § 7 er ikke begrænset til organiserede spil udbudt af

spiludbydere efter spilleloven, herunder online-spil (”online-betting”). Således er også rent private væddemål omfattet af

begrebet.

Til nr. 7

Afgrænsningen af, hvilken idrætslig information der er at betegne som intern viden (insiderinformation), skal foretages

under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende på idrættens område, hvor relevante oplysninger om ek-

sempelvis startopstillinger, skader og idrætsudøvernes prioritering af den pågældende konkurrence i praksis kommunike-

res til tredjemand ad adskillelige og forskelligartede kommunikationskilder og på mere eller mindre formel vis.

Formålet med lovregulativet tilsiger, at undtagelserne i litra a)-c) fortolkes indskrænkende, og at de af § 3 omfattede per-

soner generelt udviser stor tilbageholdenhed med at spille på idrætskonkurrencer i tilfælde, hvor de pågældende perso-

ner er i besiddelse af oplysninger, som ikke med sikkerhed kan anses for omfattet af undtagelserne i litra a)-c). Samtidig

bør de personer, der naturligt er i besiddelse af den interne viden (insiderinformationen), navnlig idrætsudøverne og træ-

nerne, respektere den interne natur af denne viden og være bevidste om tredjemands mulige misbrug heraf, jf. bemærk-

ningerne til § 6.

Kapitel 4 - Forbudsbestemmelser

Generelle bemærkninger

Kapitlet indeholder lovregulativets 4 hovedforbud og fastslår, hvilke tilfælde af matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd,

der er forbudt og kan sanktioneres efter lovregulativet.

Ved vurderingen af, om en person har overtrådt forbudsbestemmelserne, og om den pågældende herefter kan sanktione-

res efter reglerne i kapitel 5, er det, som nævnt i bemærkningerne til § 3, altid nødvendigt indledningsvis at vurdere, om den

pågældende person er et ansvarssubjekt omfattet af lovregulativet. Eksempelvis vil en forælder, der i det konkrete tilfæl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de ikke er omfattet af § 3, ikke kunne sanktioneres for overtrædelse af § 6, stk. 1, selvom den pågældende er i besiddelse af

intern viden (insiderinformation) og benytter denne viden i forbindelse med spil på en idrætskonkurrence, hvori den på-

gældendes barn deltager som idrætsudøver. Derimod vil barnet efter omstændighederne kunne anses for at have over-

trådt forbuddet mod videregivelse af intern viden i § 6, stk. 2.

Specialforbundene er ikke afskåret fra i sine interne regelsæt at indføre mere vidtgående forbud end dem, der følger af

lovregulativet. Sager om overtrædelse af sådanne rent interne forbud kan, når der bortses fra reglen i § 5, stk. 3, dog ikke

prøves efter lovregulativet.

Til § 5

Som anført i bemærkningerne til § 4, nr. 1, er lovregulativet baseret på den systematik, at matchfixing-begrebet defineres

bredt, mens lovregulativet alene forbyder matchfixing i tilfælde, hvor der ved den manipulatoriske handling søges opnået

en direkte eller indirekte økonomisk fordel eller gevinst. Bestemmelsen i § 5 indebærer således, at der indføres en baga-

telgrænse for, hvilke tilfælde af matchfixing, der kan prøves og sanktioneres efter lovregulativet. Samtidig anerkendes det,

at det enkelte specialforbund kan ønske også at forbyde matchfixing-handlinger, hvorved der alene søges opnået en rent

sportslig fordel eller gevinst. Bestemmelsen i stk. 6 hjemler adgang hertil.

Det er direkte angivet i bestemmelsen i stk. 1, at også manipulatoriske handlinger, hvor den økonomiske fordel eller gevinst,

der søges opnået, udgør en mere

indirekte

følge af handlingen, er omfattet af forbuddet. Det gælder eksempelvis i tilfælde,

hvor den indirekte økonomiske fordel eller gevinst er en på forhånd kendelig, klar og ubestridt følge af en sejr i en manipu-

leret kamp, der indebærer en stor sportslig succes, eksempelvis i form af adgang til deltagelse i en international turnering

for mesterhold.

Efter bestemmelsen i stk. 2 forbydes bestikkelse mv. i forbindelse med matchfixing dog i ethvert tilfælde. Herved undgås

en situation, hvor modtageren af bestikkelsen (den økonomiske fordel eller gevinst) er direkte omfattet af lovregulativets

forbud mod matchfixing, mens yderen af bestikkelsen ikke er det, hvis den pågældende ved bestikkelsen alene søger at

opnå en rent sportslig fordel eller gevinst, eksempelvis oprykning fra en lavt rangerende fodboldrække. Yderen af bestik-

kelsen vil dog kunne anses for omfattet af § 8, stk. 2, om forbuddet mod at yde, love eller tilbyde gaver mv., der ikke er na-

turligt tilknyttet den idrætskonkurrence, hvori den pågældende person (modtageren) deltager. Ikke desto mindre vil yde-

ren af bestikkelsen kunne anses for medvirkende til modtagerens matchfixing, jf. § 11. Denne uhensigtsmæssige retstilling

er undgået ved bestemmelsen i stk. 2.

Endvidere udgør bestemmelsen i stk. 3 en undtagelse i de tilfælde, hvor den manipulatoriske handling, selvom der alene

søges opnået en rent sportslig fordel eller gevinst, er af en sådan karakter, at det findes nødvendigt og forsvarligt at sank-

tionere handlingen efter lovregulativet. Det kan i denne vurdering tillægges vægt, om det må antages at være i strid med

den almindelige retsopfattelse, at handlingen ikke sanktioneres efter lovregulativet.

Til § 6

Tilliden til idrættens aktører nødvendiggør, at der indføres et bredt forbud mod misbrug af intern viden (insiderinformati-

on).

Bestemmelsen definerer, hvornår brug eller videregivelse af intern viden (insiderinformation) udgør

misbrug

heraf i lovre-

gulativets forstand. Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at det indledningsvis kan fastslås, at den pågældende infor-

mation kan betegnes som intern viden (insiderinformation) efter definitionsbestemmelsen i § 4, nr. 7, jf. bemærkninger

hertil.

Bestemmelsen understreger, at personer omfattet af § 3 nødvendigvis skal være bevidste om, at de alene i kraft af deres

relation til den pågældende idrætskonkurrence eller de heri deltagende idrætsudøvere mv. vil kunne modtage oplysnin-

ger, som udenforstående ikke er eller ikke let vil kunne komme i besiddelse af.

Til stk. 1, nr. 1

Bestemmelsen indeholder et generelt forbud mod, at en af § 3 omfattet person, der er i besiddelse af intern viden (insider-

information), bruger denne interne viden i forbindelse med spil (betting) på en idrætskonkurrence eller dennes enkelte

begivenheder, uanset om den pågældende person deltager i konkurrencen, jf. herved forbuddet mod spil på egen konkur-

rence i § 7, der modsat ikke betinger besiddelsen af intern viden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til stk. 1, nr. 2

Bestemmelsen indeholder, modsat princippet i nr. 1, ikke et generelt forbud mod videregivelse af intern viden (insiderin-

formation) i ethvert tilfælde.

Bestemmelsen forudsætter, at den interne viden (insiderinformationen), der videregives, enten a) er egnet til at blive

brugt i forbindelse med matchfixing eller b) giver modtageren en fordel i forbindelse med spil (betting) på idrætskonkur-

rencen i forhold til personer, der ikke er i besiddelse af den interne viden. Henset til karakteren af den viden, der i medfør af

definitionen i § 4, nr. 7, er at betegne som ”intern viden (insiderinformation)”, vil litra a) eller b) i langt de fleste tilfælde

være opfyldt.

Til stk. 3

Bestemmelsen hjemler, at det enkelte specialforbund kan indføre skærpede regler på området.

Til § 7

Til stk. 1

Bestemmelsen indeholder et generelt forbud mod, at en person omfattet af § 3 spiller på idrætskonkurrencer,

1) hvori den pågældende

deltager

eller på anden måde kan øve indflydelse på udfaldet af konkurrencen, eller

2) hvori den juridiske person, den pågældende person ejer, eller den idrætsudøver, for hvilken den pågældende ejer

transferrettigheder mv., deltager.

Forbuddet gælder, uanset om der spilles på sejr eller nederlag. Modsat for anvendelsen af § 6, er det herudover ikke en

betingelse, at den pågældende person er i besiddelse af intern viden (insiderinformation).

Betingelsen om

deltagelse

i stk. 1 skal forstås i overensstemmelse med begrebets anvendelse i § 3, stk. 1, nr. 2-3, jf. be-

mærkningerne hertil.

Til stk. 3

Bestemmelsen understreger, at det enkelte specialforbund kan indføre skærpede regler på området, eksempelvis ved at

forbyde ikke blot spil på egen konkurrence, men tillige spil på egen idrætsdisciplin eller generelt spil på professionel idræt.

Sidstnævnte tilfælde er ikke omfattet af lovregulativet, herunder som følge af, at lovregulativet finder generel anvendelse i

DIF-idrætten for både professionelle og amatører uanset niveau.

Til §§ 9-11

Forsøg på foretagelse af de i medfør af kapitel 4 forbudte handlinger eller medvirken hertil er tillige forbudt og kan sankti-

oneres efter reglerne i kapitel 5.

Kapitel 5. Sanktioner

Til §§ 12-19

Bestemmelserne regulerer udtømmende de sanktioner, som kan ikendes personer omfattet af § 3, der overtræder lovre-

gulativet. Sanktionerne kan alt efter overtrædelsens karakter og grovhed samt forholdets natur bestå i udelukkelse (tids-

bestemt eller tidsubestemt), bøde eller anden økonomisk sanktion, fratagelse af præmiepenge eller tilsvarende gaver af

enhver art eller diskvalifikation (annullering) af opnåede resultater eller tilsvarende idrætslige, disciplinære sanktioner.

Der kan samtidig ikendes kombinerede sanktioner.

Udelukkelse kan ske fra aktiviteter på hele DIF´s område eller fra dele deraf. Aktivitetsbegrebet skal i denne sammenhæng

forstås bredt og ikke begrænset til den direkte idrætsaktivitet ved træning og kamp. Ved en udelukkelse på mere end fire

år kan den udelukkede, når fire år af udelukkelsen er forløbet, på begæring få sin fortsatte udelukkelse prøvet ved Matchfi-

xingnævnet. Herved sikres det, at efterfølgende omstændigheder, herunder en ændret retsopfattelse eller praksis, kan

tillægges vægt. En midlertidig udelukkelse modregnes i den samlede udelukkelsesperiode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Begrænsningen af bødesanktionen til personer over 18 år er indført under hensyntagen til regelsættets privatretlige sta-

tus og bødesanktionens principielle sammenligning med bodsbestemmelser i kontrakt (erstatning inden for kontrakt) og

principperne for umyndiges påtagelse af sådanne økonomiske forpligtelser, jf. herved FOB2012-1, jf. UfR 1923, 395 V og UfR

1933, 792 Ø.

Til § 20

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at pålægge sådanne rent idrætslige disciplinære sanktioner, som allerede er hjem-

let i de interne regelsæt for den pågældende idrætsdisciplin. Herved anerkendes det, at der kan være forskel på, hvilke

rent idrætslige disciplinære sanktioner, der inden for de enkelte idrætsdisciplinær er relevante og ønskelige, og at det

pågældende specialforbund er bedst egnet til at vurdere dette – ligesom specialforbundets autonomi i forbindelse med

udfærdigelsen af idrætsdisciplinens regelsæt respekteres i videst muligt omfang.

Dog indeholder stk. 3 en undtagelse i de tilfælde, hvor den manglende hjemmel i specialforbundets interne regelsæt til

ikendelse af en relevant idrætslig sanktion ikke baserer sig på en reel overvejelse herom, men alene skyldes de interne

regelsæts mangelfuldhed i så henseende.

Kapitel 7 – Underretningspligt, vidnepligt og oplysnings- og sandhedspligt

Generelle bemærkninger

Det er et fælles ansvar for alle DIF-idrættens aktører, der nyder godt af idrætten og det store frivillige arbejde, at idrættens

regler overholdes. En af kerneværdierne i DIF-idrætten er således, at aktørerne er samarbejdsvillige og ærlige, når der

rejses tvivl om, at en konkurrence er foregået på fair vilkår, og uden at nogen har snydt.

Derfor er det ikke alene ønskeligt – men at forvente –

aktørerne aktivt tager del i bekæmpelsen af snyd i idrætten,

aktørerne udtaler sig, når de bliver anmodet om det, og

aktørerne altid taler sandt. Det modsatte vil undergrave idræt-

tens interne tvistløsningssystem og muligheden for derigennem hurtigt og uden de omkostninger, sagens førelse for de

almindelige domstolene vil være forbundet med, at behandle sager om overtrædelse af idrættens regelsæt, herunder

lovregulativet.

Bestemmelserne i kapitel 7 er dermed en udtrykkelig regulering af det allerede forventede. Bestemmelserne skal læses,

fortolkes og anvendes med udspring heri. Herudover afspejler bestemmelserne de i kontraktforhold almindeligt gældende

oplysnings- og loyalitetsforpligtelser. Som det fremgår af bemærkninger nedenfor, tager bestemmelserne samtidig i be-

tydelig grad hensyn til retssikkerheden for de personer, der er involveret i sagerne efter lovregulativet.

Til § 27

Bestemmelsen, der bør læses i sammenhæng med § 28, indeholder en generel underretningspligt for de af lovregulativet

omfattede personer og dermed en udtrykkelig forpligtelse for idrættens aktører til aktivt at medvirke til bekæmpelsen af

matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd omfattet af lovregulativet. Den effektive bekæmpelse af matchfixing mv. betin-

ger, at eksempelvis idrætsudøvere ikke risikofrit systematisk kan dække over hinanden og etablere en i miljøet alment

accepteret ”code of silence”, som det er set i cykelsporten i relation til doping (kaldet ”omertaen”), og derved skabe en

opfattelse af, at den forbudte adfærd er acceptabel.

Underretningspligten er efter stk. 2 er dog alene sanktioneret i kvalificerede tilfælde. I subjektiv henseende forudsættes

det, at det kan statueres, at den formodede regelovertræder har det fornødne kendskab til de relevante oplysninger om

den forbudte handling. Dette kan også udtrykkes således, at den pågældende har en vis sikker bevidsthed om forholdene.

Betingelsen vil som udgangspunkt ikke være opfyldt, når oplysningerne alene hidrører fra mere løse rygter. Selvom lovre-

gulativet, som nævnt under de almindelige bemærkninger, afsnit 2, ikke er at sammenligne med strafferetlige særlovgiv-

ning, afgrænses anvendelsesområdet for sanktionsbestemmelsen i stk. 2 således i overensstemmelse med retspraksis om

anvendelsen af tilsvarende bestemmelser i lovgivningen, der er strafpålagte, jf. eksempelvis UfR 2005, 822 Ø (socialser-

vicelovens § 153, jf. straffelovens § 156) og UfR 1973, 412 Ø (straffelovens § 253).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 28

Bestemmelsen indfører en sanktioneret forpligtelse for alle personer omfattet af lovregulativet til at medvirke til sagens

oplysning og til i den forbindelse at tale sandt. Som nævnt i de almindelige bemærkninger, er bekæmpelsen af snyd i DIF-

idrætten et fælles ansvar og betinger nødvendigvis, at alle aktører er samarbejdsvillige og ærlige i den forbindelse.

Oplysnings- og sandhedspligten gælder også for den formodede regelovertræder (parten). Konsekvensen af, at den på-

gældende udebliver fra møder mv., er dermed ikke blot, at dette kan tillægges såkaldt processuel (bevismæssig) skade-

virkning, jf. § 31, men udeblivelsen udgør en selvstændig overtrædelse af lovregulativet, der efter omstændighederne kan

sanktioneres efter reglerne i kapitel 5.

Alene i de særlige tilfælde, hvor der er konkret mistanke om, at den pågældende person – et vidne eller den formodede

regelovertræder – har begået en overtrædelse af dansk lovgivning, der kan medføre straf, gælder forpligtelserne efter

bestemmelsen ikke. Begrebet ”straf” skal forstås i overensstemmelse med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention og det heri indeholdte princip om retten til ikke at inkriminere sig selv, jf. herved også UfR 2000, 1201 H og

tvangsindgrebslovens § 10 (lov nr. 442/2004). Som nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit 2, udgør lovregulativet et

privatretligt og i foreningsregi vedtaget idrætsligt regelsæt. De rent disciplinære sanktioner, der alene kan ikendes perso-

ner omfattet af § 3 ved overtrædelse af lovregulativet, er ikke at karakterisere som straf i menneskerettighedskonventio-

nens forstand, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols (EMD) dom af 19. februar 2013 i Case of Mül-

ler-Hartburg v. Austria, Application no. 47195/06, pr. 41-49, og den internationale sportsvoldgifts (CAS) afgørelse i sag CAS

2005/C/841 CONI, pr. 85. Således kan retten til ikke at inkriminere sig selv ikke påberåbes af den formodede regelovertræ-

der (parten) med henvisning til sagen efter lovregulativet.

Kapitel 8 - Bevis

Til § 29

Idet der henvises til det allerede fremførte om lovregulativets retlige status, skal retsanvendelsen nødvendigvis basere sig

på almindelige civilretlige principper for bevisbyrde og beviskrav.

Bestemmelsen indebærer, at kravet til bevisets styrke er større end det mest lempelige civilprocessuelle beviskrav (sand-

synlighedsovervægt), men understreger samtidig, at det strafferetlige princip om ”in dubio pro reo” ikke finder anvendel-

se.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med principperne i de nationale antidopingregler og i World Anti-Doping Code, jf.

herved også den internationale sportsdomstols (CAS) udtalelse i sag CAS 2009/A/1920, pr. 85, hvorefter sager om matchfi-

xing bør behandles i overensstemmelse CAS´s faste praksis i dopingsager, herunder i relation til beviskravene.

Til § 31

Bestemmelsen baserer sig på det grundlæggende civilprocessuelle princip om såkaldt processuel skadevirkning, jf. rets-

plejelovens § 344, stk. 2. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med bestemmelserne i § 28 om oplysnings- og sand-

hedspligt. En formodet regelovertræders nægtelse af at afgive forklaring i sagen mv., uden at undtagelsen i § 28, stk. 2,

finder anvendelse, kan således både tillægges bevismæssig betydning i hovedsagen og samtidig efter omstændighederne

sanktioneres som en selvstændig overtrædelse af lovregulativet.

Kapitel 9 – Matchfixingsekretariatet

Generelle bemærkninger

Til § 32

Bestemmelsen angiver den administrative forankring af lovregulativet i DIF.

Matchfixingsekretariat forestår de indledende undersøgelser i sagerne og vurderer på den baggrund, om der er grundlag

for at indbringe sagen for Matchfixingnævnet.

Derved kan Matchfixingsekretariatets opgaver og funktion sammenlignes med DIF´s Dopingudvalgs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 33

Bestemmelsen pålægger Matchfixingsekretariatet dels at foretage en indledende vurdering, når sekretariatet er blevet

gjort bekendt med en mulig overtrædelse af lovregulativet, enten ved underretning efter § 27 eller på anden måde, og dels

at iværksætte en undersøgelse, såfremt den indledende vurdering giver anledning til videre behandling af sagen.

Til § 35

Bestemmelsen forpligter Matchfixingsekretariatet til at orientere den formodede regelovertræder, såfremt den indleden-

de vurdering af sagen efter § 33 giver Matchfixingsekretariatet anledning til at iværksætte en yderligere undersøgelse af

sagen.

Efter stk. 2 kan denne orientering dog undlades, hvis det anses nødvendigt for at sikre beviser. Der vil dog – i medfør af § 37

– i alle tilfælde skulle ske en høring af den formodede regelovertræder, forinden sagen indbringes for Matchfixingnævnet.

Til § 37

Bestemmelsen pålægger Matchfixingsekretariatet at underrette den formodede regelovertræder, når Matchfixingsekre-

tariatet påtænker at indbringe sagen for Matchfixingnævnet. Den formodede regelovertræder gives herved lejlighed til at

udtale sig i sagen.

Til § 38

Når Matchfixingsekretariatet har besluttet at indbringe sagen for Matchfixingnævnet, skal Matchfixingsekretariatet ud-

færdige en indbringelsesskrivelse, som skal sendes i kopi til den indklagede samt det pågældende specialforbund.

Til § 39

Bestemmelsen giver mulighed for midlertidigt at udelukke den formodede regelovertræder under sagens behandling,

såfremt en række skærpede betingelser herfor er opfyldt. Den midlertidige udelukkelse foretages af Matchfixingnævnets

formand efter indstilling fra Matchfixingsekretariatet. Den midlertidige udelukkelse kan efter stk. 2 højst ske for en periode

af tre måneder, som dog kan forlænges.

Til § 40

Afgørelsen om midlertidig udelukkelse kan af den midlertidigt udelukkede inden 7 dage efter modtagelse af beslutningen

om den midlertidige udelukkelse kræves prøvet ved DIF-idrættens Højeste Appelinstans. Herved sikres en 2-instans-

behandling.

Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en undtagelse til de generelle regler om sagens behandling ved DIF-idrættens Højeste

Appelinstans efter DIF´s love og Lovregulativ II (mundtlig behandling). Hensynet bag undtagelsen er navnlig behovet for en

hurtig sagsbehandling.

Kapitel 10 – Matchfixingnævnet

Til §§ 41-46

Bestemmelserne fastsætter reglerne for lovregulativets tvistløsningsorgan, Matchfixingnævnet. Kompetence (§ 41),

sammensætning og valg (§ 42), forretningsorden (§ 43), beslutningsdygtighed (§ 44), afstemningsregel (§ 45) og habilitet

(§ 46). Medlemmerne vælges af Danmarks Idrætsforbunds repræsentantskab og skal være uafhængige af politiske poster

i DIF og specialforbundene. Der stilles tillige krav til, at juridisk ekspertise skal være repræsenteret i Matchfixingnævnet.

Til §§ 47-56 Generelt

Disse bestemmelser omhandler sagsbehandlingen i Matchfixingnævnet. Som det fremgår, sker sagsbehandlingen ved

Matchfixingnævnet i form af en mundtlig behandling på et nævnsmøde, medmindre der træffes anden beslutning. Herved

er behandlingen af sagen sammenlignelig med den eventuelle senere behandling i DIF-idrættens Højeste Appelinstans

efter reglerne i kapitel 11 og bestemmelserne i DIF´s love og lovregulativ II.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til §§ 49 og 51

Af § 49 følger, at den indklagede under sagens forberedelse kan lade sig

repræsentere

af eksempelvis en advokat. Således

kan advokaten underskrive processkrifter mv. på den indklagedes vegne.

Derimod følger det af § 51, at den indklagede er pligtig at give møde ved sagens mundtlige behandling på et nævnsmøde i

Matchfixingnævnet. I dette tilfælde kan den indklagede således alene lade sig

bistå

af en anden person – men ikke repræ-

sentere i egentlig forstand, dvs. med mulighed for, at den indklagede helt undlader at give møde.

Kapitel 11 – Appel

Til §§ 57-58

Bestemmelserne omfatter appelreglerne for kendelser truffet af Matchfixingnævnet. Som det fremgår, fungerer DIF-

idrættens Højeste Appelinstans som appelinstans efter lovregulativet.

Bestemmelsen i § 57, stk. 3, er en gengivelse af reglen i DIF´s Lovregulativ II (om DIF-idrættens Højeste Appelinstans), § 2,

stk. 2, hvoraf betingelsen om ”væsentlig interesse” fremgår. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med appel-

instansens praksis herfor.

Kapitel 12 – Interne undersøgelses- og tvistløsningsorganer i specialforbundene

Til §§ 59-63

Bestemmelserne hjemler, at et specialforbund efter tilladelse fra DIF kan etablere egne undersøgelses- og tvistløsnings-

organer på området. Det er en betingelse for tilladelse, at forbundets egne organer lever op reglerne i lovregulativet.

Kapitel 13 - Forældelse

Til § 66

Forældelsesfristen på 10 år i stk. 2 er udtryk for en

absolut

forældelsesfrist. Forældelse indtræder således ved fristens

udløb, uanset om hverken det pågældende specialforbund, Matchfixingsekretariatet eller DIF i øvrigt forinden er gjort

bekendt med eller burde være bekendt med den pågældende overtrædelse af lovregulativet.

Forældelsesfristens længde er bl.a. fastsat under hensyn til den almindelige, absolutte forældelsesfrist i forældelseslo-

vens § 3, stk. 3, nr. 3.

Kapitel 14 - Adfærdskodeks

Til § 66

Bestemmelsen pålægger specialforbundene at indføre et adfærdskodeks

(code of conduct)

på området. Stk. 2 understre-

ger, at specialforbundet ved samme lejlighed efter behov kan indføre supplerende regler for forhold, der omfattes af defi-

nitionen på matchfixing, men falder udenfor det i dette lovregulativ sanktionerbare. § 68, stk. 2 angiver, at specialforbundet

skal have vedtaget sit adfærdskodeks inden den 4. maj 2014, dvs. 1 år efter lovregulativets vedtagelse i DIF.

DIF vil udarbejde en checkliste til hjælp for forbundenes udarbejdelse af et adfærdskodeks.